Hvad er meningen med ulykkelig kærlighed (og andre ulykker)?

Hvad er meningen med ulykkelig kærlighed
Det kan være meget svært at få mening med det, når vi står midt i en ulykkelig situation. Foto af Jeremy Perkins.

Der er forskel på ”årsagen til” og ”meningen med” vores problemer – det første er bagudrettet, mens det andet peger fremad imod det, vi opnår, for eksempel større selvindsigt eller empatiske evner. Nu ser vi nærmere på, hvorfor det er godt at finde mening, og til sidst får du nogle bud på, hvordan du gør det i dit eget liv.

Hvad enten det drejer sig om dating og parforhold eller handler om andre områder af livet, så er det klart, at vi gerne vil opleve lykke og opnå succes.

Når jeg taler med folk om deres problemer, så løser vi dem som oftest ved at kigge på årsagerne. Det er imidlertid også vigtigt at finde meningen med dem.

Et eksempel kan tydeliggøre forskellen på årsag og mening: Lad os sige, at du føler dig meget usikker, fordi du blev forladt af din forrige kæreste. Nu er du bange for at blive svigtet igen, hvis du indleder et nyt forhold.

Umiddelbart er årsagen til din usikkerhed altså, at du blev forladt. Dykker vi ned i problematikken, kan vi måske også konstatere, hvorfor du blev forladt og dermed pege på en dybereliggende årsag.

Når vi forstår årsagerne, kan vi desuden formulere nogle bud på, hvad du skal gøre anderledes fremover. Alt det er naturligvis meget hjælpsomt.

Få mere viden om årsager til ulykkelig kærlighed: Køb De to regler i dating og parforhold

Så vidt årsagerne, men hvad er så meningen med, at du blev forladt og føler dig usikker?

Mening peger fremad

For at besvare meningsspørgsmålet skal vi forestille os, hvad der kan komme ud af dine vanskeligheder på sigt. Nu og her er det jo ikke nogen rar situation, og du vil naturligvis gerne være fri for den usikkerhed, der hæmmer dig.

Men tænk langt frem i tiden, og forestil dig, hvordan det vil være, når du er kommet ud på den anden side. Til den tid er du ikke længere usikker, det har du lagt bag dig. Til gengæld er du er blevet erfaringerne rigere.

Spørgsmålet er så, hvad de har bibragt dig.

Det kan for eksempel være empati og forståelse. Både indsigt i din egen psykologi men også forståelse for andre – for når du selv har stået i en svær situation, kan du bedre leve dig ind i deres vanskeligheder.

Du har også udviklet nye evner, for nu kan du håndtere angst og usikkerhed. Ikke bare i relation til dating og parforhold, men generelt. Derfor hviler du i dig selv på en ny måde og har fået mere selvtillid og gå på mod.

De goder har du altså opnået, fordi du blev forladt og var meget usikker i en periode.

Når du gør det op, føler du derfor også, at det har været umagen værd. I tilbageblik giver vanskelighederne mening, og du ville ikke have været dem foruden.

Fordelene opdager vi måske først mange år senere, men selv de sværeste ting i livet kan give mening i tilbageblik. Nogle kan for eksempel fortælle, hvordan de på grund af en depression kom i kontakt med deres følelser og lærte at håndtere dem. På den måde fik de mening med det og glæde af det bagefter.

Årsag og mening er altså ikke det samme. Man kan vel sige, at det ene er bagudrettet i den forstand, at årsagerne allerede er sket, for de har jo forårsaget den situation, som vi befinder os i nu. Mening peger til gengæld fremad og er svaret på, hvad det svære skal gøre godt for.

Derfor skal du kende meningen

Jeg havde engang en veninde, som led af panikangst. Da det var værst turde hun dårligt nok bevæge sig udenfor en dør, så det var en meget svær periode.

Hun havde lavet en seddel til sig selv, hvor der bare stod et enkelt ord: ”Hvorfor?” Og når hun kiggede på den seddel, så græd hun som pisket.

Reaktionen bundede nok i, at hun inderst inde havde et stort behov for at forstå, hvad meningen var. Sådan er der mange af os, der har det.

At få mening er tilsyneladende et af hjertets mere dybtliggende behov. Jeg tror, at det er meget svært for os at blive tilfredse med livet, endsige lykkelige, hvis vi ikke kan se meningen med det.

Hver især har vi forskellige mål i livet, som vi stræber efter, og hvis vi får noget af det, vi drømmer om, så forsøger vi at holde fast på det.

Og omvendt når vi oplever det modsatte af det, vi håbede på, så stritter vi måske imod med næb og kløer.

Men at stritte imod kan gøre ondt værre, fordi vores problemer i så fald kommer til at strække sig over en længere periode.

Vi ryger også let ned i et sort hul, hvor vi føler, at verden er imod os.

Når vi forstår, hvad modgangen gør godt for, undgår vi derimod de mørke og forbitrede tankebaner. Vi opnår balance og sindsro.

Vi får også lettere ved at overvinde vanskelighederne. Vores motivation gør nemlig en stor forskel, når vi gennemgår en svær periode eller påtager os en hård opgave.

Det er ligesom at bygge et hus. Det føles meget hårdt og slidsomt, hvis det ikke siger dig noget. Men er det derimod dit drømmehus, så giver arbejdet mening – derfor føles det også relativt let, selvom du skal grave nøjagtig ligeså meget og lægge det samme antal mursten.

3 former for mening med modgang og ulykke

For at hjælpe dig med at finde mening i dit eget liv, gennemgår jeg nu kort tre forskellige slags mening, som man ofte kan pege på.

En af de sværeste problematikker, der findes i vores kærlighedsliv, er at ”forelske sig i de forkerte”. Hvis folk klager over det, vil jeg måske sige noget a la:

I en vis forstand er de forkerte forhold også rigtige. At et forhold er forkert betyder nemlig ikke, at det var forgæves. Intet er forgæves. Vi lærer jo af vores fejltrin, og det er kun ved, at du gør dig erfaringer med det forkerte, at du til gengæld kommer til at forstå, hvad der er rigtigt. På den måde går det forkerte og rigtige op i en højere enhed.

Noget i den stil mener jeg, at man kan sige på alle områder af livet, hvor det går skævt for os.

Den form for mening gengives i øvrigt i gamle talemåder såsom ”af skade bliver man klog” og ”nød lærer nøgen kvinde at spinde”.

Vi tilegner os nye indsigter og evner i kraft af vores genvordigheder og udfordringer, for ellers kunne vi jo ikke overvinde dem. Kundskaber og indsigt er således den første form for mening eller formål.

Men vi opnår også noget mere, for kontrasten imellem lykke og ulykke eller succes og fiasko har i sig selv betydning.

Uden kontrasterne ville det svare til, at vi skulle male med hvid maling på et hvidt lærred – så kunne man jo ikke se noget billede, og på samme måde er kontraster nødvendige for vores livsoplevelse.

Med andre ord kan vi kun opleve succes i kraft af fiaskoer. Hvis du derimod forestiller dig, at du altid havde succes og aldrig havde oplevet andet, så ville du ikke regne det for noget.

På baggrund af nederlagene bliver du til gengæld i stand til at opfatte og påskønne din succes. Det er således den anden form for mening.

Men ikke nok med det. For hvis vi altid havde succes, ville vi nok også se ned på dem, der fejler og har det svært.

Man kan forestille sig, hvordan du i den situation kun ville have en hånlig bemærkning tilovers for de svage. Du ville med andre ord føle hovmod.

Vores egne nederlag gør imidlertid, at vi får medfølelse med andre. Nu kan vi pludselig sætte os ind i deres vilkår, og forstår hvor svært det er at befinde sig på bunden.

Vi bliver således mere ydmyge og empatiske, og det er den tredje form for mening.

På den måde er der altså rigtigt meget godt, man kan sige om vores nederlag. Derfor er de heller ikke rigtige nederlag, men derimod byggesten til nogle højere mål.

Sådan får du mening i dit eget liv

Ovenstående var nogle generelle overvejelser omkring, hvad der er meningen med de svære ting i livet. Men når du står midt i et konkret problem, så vil du nok gerne forstå, hvad lige præcis dét problem skal gøre godt for.

Så hvordan finder du ud af det? Prøv følgende:

  1. Til at starte med kan du simpelthen stille dig selv spørgsmålet: Hvad skal det gøre godt for? Vær åben for de svar, der måtte komme.
  2. Prøv så at tænke frem – forestil dig, at du er blevet ældre. Dit problem er for længst overstået og måske glemt. Hvad har du til den tid opnået i kraft af problemet?
  3. Du kan også få inspiration af at tænke tilbage – gå for eksempel ti år tilbage i tiden og tænk på noget, som var meget svært dengang. Hvad har du fået ud af den gamle problematik?
  4. Hvis du er åben for det, kan du desuden bruge bøn. Bed om svar på, hvad modgangen skal gøre godt for, og bed om hjælp til at tage den let.

Til sidst vil jeg nævne, at det at få mening også er en evne i sig selv. Ovenstående kan du således øve dig på, og øvelse gør som bekendt mester.

Med tiden bliver det let for dig, fordi du har vænnet dig til at få mening med tingene. Dermed har du også vænnet dig til at komme igennem problemer med sindsro og gå på mod.

Så er du med andre ord blevet ”resilient”, som det hedder i psykologiske termer. Resiliens er en overordentlig vigtig og stærk evne, fordi den indebærer, at vi kan klare modgang.

En stor modstandskraft afgør ofte, om vi bukker under eller kommer ud på den anden side, og i mange tilfælde er det også forskellen på, om vi får succes eller fiasko.

Derfor er det at få mening med livet også noget af det vigtigste, vi kan foretage os.

Læs mere om mening

Hvad er de to regler i dating og parforhold?

De to regler i dating og parforhold
De to regler i dating og parforhold udkommer d. 1. september 2020 på forlaget Historia.

I anledning af at ”De to regler i dating og parforhold” udkommer, får du her en kort introduktion til bogens to regler og et eksempel på, hvordan de kan vise sig i praksis. Reglerne skal forstås som en del af vores normale psykologi.

Lad os sige, at du er en kvinde, der dater. Du har mødt en mand, som du overvejer at indlede et forhold til.

I begyndelsen er du dog rigtig streng overfor ham. Du er fræk nok til at påpege alle hans mangler, så du gør ham opmærksom på, at han ikke er sådan og sådan og ikke kan det og det.

På et tidspunkt får han nok af legen og siger noget a la: “Ja, det er rigtig nok, at jeg har de og de mangler, men spørgsmålet er, om du vil have mig alligevel?”

Når han sætter foden ned på den måde, skifter du fokus. Nu bliver du mere bevidst om, hvad du kan glip af, hvis han bliver træt af dig og går sin vej.

Derfor lægger du også din skeptiske indstilling til side. Inderst inde er du nemlig interesseret, og du ved udmærket godt, at kærligheden imellem jer kun kan blomstre, hvis du har fokus på hans gode sider frem for fejl og mangler.

De to regler i dating og parforhold

Ovenstående dagligdags eksempel illustrerer, hvordan to regler for vores tænkning om en date eller partner kan komme til udtryk i praksis. De to regler lyder som følger:

Når der er en person, som du ikke kan få, så har du tendens til at fokusere på, hvad du går glip af.

Hvorimod hvis der er en person, du godt kan få, så har du tendens til at fokusere på, om det nu også er en god ide og på de bagsider, der måtte være ved det forhold.

De to regler i dating og parforhold

I eksemplet har kvinden først et kritisk blik på sin mulige partner. Man kan også sige det sådan, at hun ser ham an og prøver ham af. Det er en virkning af den anden regel og en del af det at have seriøse overvejelser omkring at gå ind i et parforhold.

Derefter bliver hun opmærksom på, hvad hun kan gå glip af, hvis hun mister ham, og så er det altså den første regel, der er i spil. Nu fokuserer hun på alt det gode han repræsenterer for hende, og derfor kan de komme videre i deres forhold.

Der er forskellige variationer over det, så for dig kan de to regler vise sig på en helt anden facon. Bogen har mange af den slags eksempler, og hvis du studerer dem nærmere, vil jeg tro, at du kan genkende dig selv i nogle af dem.

Reglerne kan også omtales som en kognitiv ”udvælgelsesmekanisme”, der har indflydelse på vores valg af partner og på, hvordan vi opfatter denne partner.

Mekanismen indvirker på, hvem vi tiltrækkes af og forelsker os i, men det er også i betydningen af fravalg – for eksempel spiller den ofte en rolle, når vi mister interessen for vores partner og afslutter et forhold.  

Er de to regler generelle?

Når du læser om de to regler, synes du måske ikke, at de passer særlig godt på dig og tænker for eksempel, at de må være forbeholdt typen, der (ubevidst) opsøger afvisning.

Virkningen af reglerne er da også meget iøjnefaldende hos den type. Ikke desto mindre tror jeg, at de to regler indgår i vores helt normale psykologi, og jeg synes at ovenstående lille case er et godt eksempel på det.

Jeg mener, at de to regler siger noget basalt om, hvordan vi fungerer som mennesker.

Det er tit sådan med det generelle i vores psykologi, at det både viser sig i nogle ekstreme tilfælde og i nogle mere gængse og dagligdags.

I relation til den første regel kan man for eksempel se ekstreme tilfælde, hvor vi bliver som besatte af én, vi ikke kan få. Flertallet reagerer dog ikke sådan, men oplever måske blot, at det pirrer dem eller vækker en slumrende interesse.

Læs mere i ”De to regler i dating og parforhold”

De to regler behøver ikke at skabe dårlige relationer eller ulykkelige forelskelser. I ovenstående case gik det jo godt imellem de to, som i øvrigt senere blev gift.

I nogle tilfælde kan reglerne imidlertid skabe svære problemer i vores kærlighedsliv. De medvirker formentlig til, at der er større og større chance for, at vi bliver skilt, lever i seriel monogami eller forbliver singler i lange perioder.

For at afhjælpe de problemer mekanismen kan forårsage, introducerer bogen en cyklus i parforholdet, som vi bør indrette os efter, og som kræver, at vi behersker fire forskellige evner. Vi får harmoniske forhold, når vi både tør give slip og sige fra samt tager imod og viser kærlighed.

Alt det og mere til kan du læse om i ”De to regler i dating og parforhold”, der udkommer den 1. september 2020 på forlaget Historia.

Dating og parforhold: Hvad gør du, hvis han/hun trækker sig?

Dating og parforhold
Nogle finder ofte sammen med én, som er kølig eller distanceret. Foto: Eloise Ambursley

Mange klager over, at deres dates eller partnere trækker sig eller virker distancerede. Hvis du er én af dem, så undrer du dig måske over, hvorfor det lige netop skal ske for dig. I artiklen her ser vi på, hvordan det kan skyldes en ubevidst dynamik. For at lægge den problematik bag dig skal du både kende din indre ”isolatør” og ”sammensmelter”.

Folk henvender sig ofte til mig, fordi de oplever, at dem, de dater, virker uinteresserede eller tilbageholdende. Eller de har mødt en, som er ambivalent eller kun vil have et løst forhold. Fællesnævneren er, at de møder nogle, som tilsyneladende ikke vil forholdet ligeså meget som dem selv.

Tit sker der så det, at de bliver bange for at miste, de engagerer sig endnu mere, forsøger at holde fast i den relation og bliver måske påtrængende eller omklamrende.

I den forbindelse kan man tale om, at vi optræder som enten ”isolatører” eller ”sammensmeltere”. Begreberne har jeg lånt fra den amerikanske parterapeut Harville Hendrix, som bruger dem i sin populære bog Kærlighed & samliv.

De dækker over, at man i mange parforhold ser, hvordan den ene part, sammensmelteren, søger samværet og presser på for at opnå nærvær og intimitet.

Den anden part, isolatøren, har til gengæld tendens til at trække sig væk og søge ensomheden eller sit eget rum. Den person er ikke specielt meddelsom og åbner ikke op omkring sine følelser og behov.

Det kan komme til udtryk i nogle meget fastlåste roller, for eksempel i form af klicheen om manden, der dagligt forskanser sig bag sin avis ved morgenbordet, imens konen ivrigt stiller spørgsmål og forsøger at få gang i en samtale. I sådan en relation kan hun nærmest føle det som om, at hun er blevet forladt, mens han til gengæld oplever det som om, at han bliver invaderet af hendes påtrængende adfærd.

Hvilken rolle tager du, isolatør eller sammensmelter?

I Kærlighed & samliv skriver Hendrix, at ”mange isolatører uden selv at vide det genskaber barndommens konflikter ved at gifte sig med en sammensmelter, det vil sige et menneske med et uopfyldt behov for nærhed. Herved videreføres netop den konflikt, der plagede dem som børn.”

Hos Hendrix er isolatør og sammensmelter altså personlighedstræk, der blev grundlagt i barndommen. Jeg bruger begreberne på en lidt anden måde, idet jeg har iagttaget, hvordan de kan optræde som omskiftelige roller snarere end faste personlighedstræk.

De skift sker ofte, fordi vi i høj grad tager den modsatte rolle af vores partner eller date. Så hvis du er på date med en isolatør, kommer du nemt til at optræde som sammensmelter og omvendt.

Det er omskifteligt, for hvis han/hun presser på for at ses og være sammen, så vil du måske være skeptisk og tilbageholdende. Når han eller hun til gengæld trækker sig tilbage og vælger en mere afventende rolle, kan der meget vel ske det, at du kommer på banen, for egentlig vil du jo gerne.

Disse spil imellem parterne ser man ofte i de indledende faser af et parforhold.

Når jeg mener, at der er tale om roller, så bunder det også i den grundlæggende antagelse, at vi alle sammen har begge karaktertræk i os, idet vores samlede psykologi er en helhed af modsætninger.

Isolatør og sammensmelter er jo et modsætningspar, men selvom vi kan være særligt disponerede for at optræde som den ene af de to modsætninger, så har vi ikke desto mindre den anden i os som en ubevidst eller fortrængt side af os selv.

Et eksempel: Hun virker kølig eller afvisende

Vi skal nu se et eksempel på, hvordan vi kan ”projicere” den ubevidste side af os selv over på modparten. Det ubevidste indhold ligger og lurer lige under overfladen. Selvom eksemplets to parter tilsyneladende er modsætninger, sætter de i virkeligheden et spejl op overfor hinanden og ser sig selv i den anden.

For eksemplets skyld siger vi, at du er en fyr, der er usikker på din date, fordi hun virker noget lunken i sin interesse. Hun svarer måske, når du henvender dig, men det er kortfattet, og der kommer ingen eller få initiativer fra hendes side.

Du er derfor i tvivl, om du skal blive ved med at prøve. I nogle situationer har hun dog givet indtryk af, at hun virkelig var interesseret, så du giver det et skud mere.

Nu henvender du dig til hende og adresserer hendes manglende engagement. Du fortæller hende måske direkte, at du savner, at hun kommer noget mere på banen, så I kan lære hinanden ordentlig at kende.

Det viser sig imidlertid, at hun har været tilbageholdende, fordi hun ikke var sikker på, hvor seriøs du var. Derfor har hun været i tvivl, om det var værd at bruge tid på dig for alvor.

Det er i hvert fald hendes forklaring, og når du tænker nærmere efter, giver den god mening. Du ér nemlig en frihedselskende type, som kan være bange for at binde sig. Du indser også, at du undervejs har givet hende grund til at tvivle på din seriøsitet. Det havde du bare ligesom glemt, fordi du var optaget af hendes kølige distance.

Med andre ord kan man sige, at du var bevidst om dig selv som sammensmelter og ubevidst om din indre isolatør. I har begge projiceret jeres usikkerhed og tilbageholdenhed over på den anden. Nu hvor I har fået afklaret, hvad der er foregået imellem jer, kommer jeres relation imidlertid ud af det dødvande og ind i en mere seriøs fase, hvor begge parter engagerer sig.

Sådan gør du, hvis du ofte møder afvisning

Eksemplet er blot et ud af mange forskellige variationer over, hvordan dynamikken imellem sammensmelter og isolatør kan udspille sig, og hvor mange kvaler det modsætningspar kan give os.

Det demonstrerer, hvordan vi måske nok kan opleve os selv som den, der altid er fremme i skoene, eller den, der altid holder igen, men så simpelt er det som regel ikke – for i så fald har vi kun haft øje for den ene side af os selv.

For at undgå, at det selvsamme mønster gentager sig i den ene relation efter den anden, skal du blive bevidst om helheden af, hvem du er.

Du skal kende dig selv så godt, så du indser, hvordan begge sider virker i dig. Du skal blive bevidst om, at du er en helhed af både sammensmelter og isolatør. I modsat fald kommer du let ind i skæve relationer, hvor I får hver jeres fastlåste roller.

Så hvis du oplever dig selv som én, der altid presser på for at få mere samvær og intimitet, så anbefaler jeg, at du kommer i tanke om, hvordan du også i nogle situationer kan have brug for at trække dig væk – du har dit eget liv og egne interesser, som du prioriterer.

Læg også mærke til, hvordan du reagerer, hvis du møder en date, som er rigtig meget på, for måske virker det rent faktisk frastødende på dig.

Omvendt, hvis du opfatter dig selv som én, der kun ønsker løse forbindelser eller overfladiske forhold – bid så mærke i, hvordan du også nogle gange har en trang til nærvær, omsorg, kærlighed og det at høre sammen.

Måske finder du sjovt nok altid sammen med partnere, som vil noget mere. Det er ikke tilfældigt men et tegn på, at du tiltrækkes af den side hos dem. 

Meget ofte tiltrækker vi mennesker, som spejler os. Sammensmeltere og isolatører ser godt nok ud til at være modsætninger, men de spejler og tiltrækker ikke desto mindre hinanden, fordi de hver især er ubevidste i det, den anden har.

Få mere hjælp og viden

Modsætningsparret sammensmelter/isolatør er måske det allermest aktuelle at se på i relation til de problematikker, der findes i moderne dating og parforhold.

Jeg oplever i hvert fald, at de to roller udspiller sig i utrolig mange tilfælde og skaber svære problemer for parterne.

De repræsenterer et kompliceret dilemma for os, både som individer og partnere – i dag har vi tilsyneladende meget svært ved at finde den rette balance imellem individualisme, frihed og autonomi på den ene side samt parforhold, intimitet og samvær på den anden side.

Læs mere om emnet:

Deprimeret? Forstå hvorfor vi lider, og hvad det gør godt for

Deprimeret
Depressioner modvirkes, når vi forstår meningen med lidelser. Foto af Nik Shuliahin.

Depression kan kaldes lidelsernes lidelse, fordi vi let bliver deprimerede, når vi ikke kan få mening med de svære ting i livet. Artiklen her kigger derfor på, hvordan vi opnår tre goder pga. lidelserne. Det indblik skal gøre, at du får et mere optimistisk livssyn og bliver bedre til at tackle modgang.

Der er jo mange forskellige slags lidelser, såvel psykiske som fysiske, og hver især kan de være meget ubehagelige. Ingen af os har lyst til at lide, men alligevel gør vi det alle sammen noget af tiden. Hvorfor kan vi ikke undgå det? Og hvad skal de lidelser gøre godt for?

Jeg mener, at depression er en særlig form for lidelse, fordi den indbefatter, at vi har svært ved at få svar på disse spørgsmål, og derfor kan vi heller ikke få mening med livet. Man kan således sige, at depression ofte har en eksistentiel karakter.

På den baggrund kan man måske også sige, at depression er ”lidelsernes lidelse”, som føjer en ekstra tung dimension til vores almindelige sorger og smerter og gør, at vi ender nede i et sort hul.

Læs resten

Moderne kønsroller: Vi staves med lille m og k

Moderne kønsroller
Moderne kønsroller er flydende og i nogle tilfælde vendt på hovedet. Foto af Alberto Bobbera.

Ifølge den danske åndsfilosof Martinus bliver mænd og kvinder mere og mere ens, fordi vi har det modsatte køn i os som et udviklingspotentiale. I en periode kan der endda byttes rundt på rollerne imellem os. Nedenstående er mine personlige observationer i den retning. Så vidt jeg kan se, er vi ikke længere mænd og kvinder med stort M og K, tværtimod.

Når jeg ser mig omkring og observerer, hvordan vi i dag omgås hinanden, så ser jeg kønsroller, som er flydende og i en del tilfælde er vendt på hovedet. Mange af os moderne mænd vægrer os fx ved melde klart ud. Traditionelt set var det ellers manden, der som ”familiens overhoved” tog de vigtige beslutninger.

Sådan var det ofte for et par generationer siden. Min morfar og mormor var vel nok ret typiske for den tids kønsroller på landet. Hun var fra 1919 og han fra 16. Som husets herre sad morfar i en grøn sofastol med højt ryglæn og øreklapper. Det var næsten som en tronstol. Mormor havde en mindre og mere ydmyg stol i en matchende grøn farve. Stolene fastlagde således på symbolsk vis den tids rangorden imellem mand og kone.

Læs resten

Temperer følelser på fire måder ♥♥♥♥

tempererede følelser
Tempererede følelser er varme, men ikke for varme. De er afbalancerede. Foto: Ian Dooley

Forelskelser og andre stærke følelser tager let magten fra os og bringer os ud af balance. ”Tempererede følelser” er derimod afbalancerede og i god overensstemmelse med din fornuft og realitetssans. Herunder får du fire eksempler på, hvordan følelser tempereres i praksis. Det kan være rigtig godt at kende de fire metoder, fx hvis du er ulykkeligt forelsket.

Jeg omtaler det som ”tempererede følelser”, når vi får en vis grad af bevidst styring ind i vores seksuelle eller romantiske impulser, og fx kan fravælge en forelskelse.

Ordet temperere bruges, fordi det er en proces, hvor vi afpasser vores følelser. Vi tænder eller slukker så at sige for varmen og opnår derved den rette temperatur i den givne situation.

Læs resten

Parforhold: Bliv hele sammen ved at forstå skyggen

Parforholdets skyggeside
En stor del af parforholdets dynamik ligger på den ubevidste skyggeside. Foto af Everton Vila.

Hvorfor tiltrækkes vi nogle gange af typer, som vi tilsyneladende passer dårligt sammen med? Det lyder irrationelt, men giver god mening, hvis man forstår forelskelsens dynamik på baggrund af C. G. Jungs begreb om ”skyggen”. Så kan forelskelse ses som et ønske om at forenes med en skjult side af os selv.

Forelskelse og tiltrækning er ofte lidt af et mysterium. Hvorfor var det lige ham eller hende, du blev forelsket i? I nogle tilfælde kan det nærmest virke fornuftsstridigt, hvis vi kommer ind i dårlige forhold.

Måske er der en rigtig god, skjult, grund. For at illustrere det skal vi kigge på forholdet imellem to personlighedstyper, nemlig ”sammensmeltere” og ”isolatører”.

Læs resten

Få Selvtillid: Stop nu ”jeg kan ikke” tankerne

Selvtillid
Vores forventninger bliver selvopfyldende profetier, så tro på dig selv! Foto af Sharon McCutcheon

Hvis der er et område, hvor du har lav selvtillid, så tænker du sikkert, ”jeg kan ikke …”. Udfyld selv resten af sætningen. Det kan være alt muligt, fx ”sige fra”, ”tage kontakt”, ”tale i en forsamling”, ”slappe af”, ”få succes på jobbet”, ”blive lykkeligt gift” osv. Men forventninger bliver selvopfyldende profetier, så det er vigtigt at tro på sig selv! Du præsenteres for en metode til at få mere selvtillid.

Negative forventninger begrænser os og bliver let til selvopfyldende profetier.

Vi kan i stedet definere os på en ny måde, og det behøver ikke være så kompliceret. Her er en metode, som er let at gå til. Den bygger på to principper:

  1. Vi bliver til det, som vi identificerer os med
  2. Vi har alle ressourcer i os selv (men måske er de gemt væk)

Til sidst får du en lille mental øvelse, som styrker din personlige selvtillid ✅

Læs resten

Forelsket i de Forkerte – Hvad betyder det?

Forelsket i de forkerte

Ulykkelig kærlighed er ofte forbundet med et mønster, hvor vi gentagne gange bliver forelsket i dem, vi ikke kan få eller, som behandler os dårligt. Foto af Kristina Tripkovic.

Herunder gennemgår jeg, hvad det vil sige, at blive forelsket i de forkerte, hvordan du slipper det mønster, og hvorfor det i det hele taget opstår. Det er et stort emne, som der kan siges meget mere om, så artiklen er kun ment som en kort introduktion. Til sidst får du links til, hvor du kan fordybe dig mere i emnet. Du er også meget velkommen til at bestille en tid, hvis du har brug for hjælp.

Hvem er de forkerte?

At forelske sig i de forkerte kan betyde, at du vil have dem, som du ikke kan få, eller kun kan få halvt. Fx fordi de allerede er taget, holder dig hen eller kun vil være venner. Begrebet om de forkerte kan også dække over, at du gentagne gange kommer ind i parforhold, som er dårlige eller usunde for dig. Du bliver fx såret og nedgjort eller det, der er værre.

Der er rigtig mange, som oplever noget i den retning, så det er et udbredt fænomen. Du er bestemt ikke alene.

Læs resten

FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

FOMO gør os til singler

Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!

I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.

Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.

Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?

Læs resten