Dating og parforhold: Hvad gør du, hvis han/hun trækker sig?

Dating og parforhold
Nogle finder ofte sammen med én, som er kølig eller distanceret. Foto: Eloise Ambursley

Mange klager over, at deres dates eller partnere trækker sig eller virker distancerede. Hvis du er én af dem, så undrer du dig måske over, hvorfor det lige netop skal ske for dig. I artiklen her ser vi på, hvordan det kan skyldes en ubevidst dynamik. For at lægge den problematik bag dig skal du både kende din indre ”isolatør” og ”sammensmelter”.

Folk henvender sig ofte til mig, fordi de oplever, at dem, de dater, virker uinteresserede eller tilbageholdende. Eller de har mødt en, som er ambivalent eller kun vil have et løst forhold. Fællesnævneren er, at de møder nogle, som tilsyneladende ikke vil forholdet ligeså meget som dem selv.

Tit sker der så det, at de bliver bange for at miste, de engagerer sig endnu mere, forsøger at holde fast i den relation og bliver måske påtrængende eller omklamrende.

I den forbindelse kan man tale om, at vi optræder som enten ”isolatører” eller ”sammensmeltere”. Begreberne har jeg lånt fra den amerikanske parterapeut Harville Hendrix, som bruger dem i sin populære bog Kærlighed & samliv.

De dækker over, at man i mange parforhold ser, hvordan den ene part, sammensmelteren, søger samværet og presser på for at opnå nærvær og intimitet.

Den anden part, isolatøren, har til gengæld tendens til at trække sig væk og søge ensomheden eller sit eget rum. Den person er ikke specielt meddelsom og åbner ikke op omkring sine følelser og behov.

Det kan komme til udtryk i nogle meget fastlåste roller, for eksempel i form af klicheen om manden, der dagligt forskanser sig bag sin avis ved morgenbordet, imens konen ivrigt stiller spørgsmål og forsøger at få gang i en samtale. I sådan en relation kan hun nærmest føle det som om, at hun er blevet forladt, mens han til gengæld oplever det som om, at han bliver invaderet af hendes påtrængende adfærd.

Hvilken rolle tager du, isolatør eller sammensmelter?

I Kærlighed & samliv skriver Hendrix, at ”mange isolatører uden selv at vide det genskaber barndommens konflikter ved at gifte sig med en sammensmelter, det vil sige et menneske med et uopfyldt behov for nærhed. Herved videreføres netop den konflikt, der plagede dem som børn.”

Hos Hendrix er isolatør og sammensmelter altså personlighedstræk, der blev grundlagt i barndommen. Jeg bruger begreberne på en lidt anden måde, idet jeg har iagttaget, hvordan de kan optræde som omskiftelige roller snarere end faste personlighedstræk.

De skift sker ofte, fordi vi i høj grad tager den modsatte rolle af vores partner eller date. Så hvis du er på date med en isolatør, kommer du nemt til at optræde som sammensmelter og omvendt.

Det er omskifteligt, for hvis han/hun presser på for at ses og være sammen, så vil du måske være skeptisk og tilbageholdende. Når han eller hun til gengæld trækker sig tilbage og vælger en mere afventende rolle, kan der meget vel ske det, at du kommer på banen, for egentlig vil du jo gerne.

Disse spil imellem parterne ser man ofte i de indledende faser af et parforhold.

Når jeg mener, at der er tale om roller, så bunder det også i den grundlæggende antagelse, at vi alle sammen har begge karaktertræk i os, idet vores samlede psykologi er en helhed af modsætninger.

Isolatør og sammensmelter er jo et modsætningspar, men selvom vi kan være særligt disponerede for at optræde som den ene af de to modsætninger, så har vi ikke desto mindre den anden i os som en ubevidst eller fortrængt side af os selv.

Et eksempel: Hun virker kølig eller afvisende

Vi skal nu se et eksempel på, hvordan vi kan ”projicere” den ubevidste side af os selv over på modparten. Det ubevidste indhold ligger og lurer lige under overfladen. Selvom eksemplets to parter tilsyneladende er modsætninger, sætter de i virkeligheden et spejl op overfor hinanden og ser sig selv i den anden.

For eksemplets skyld siger vi, at du er en fyr, der er usikker på din date, fordi hun virker noget lunken i sin interesse. Hun svarer måske, når du henvender dig, men det er kortfattet, og der kommer ingen eller få initiativer fra hendes side.

Du er derfor i tvivl, om du skal blive ved med at prøve. I nogle situationer har hun dog givet indtryk af, at hun virkelig var interesseret, så du giver det et skud mere.

Nu henvender du dig til hende og adresserer hendes manglende engagement. Du fortæller hende måske direkte, at du savner, at hun kommer noget mere på banen, så I kan lære hinanden ordentlig at kende.

Det viser sig imidlertid, at hun har været tilbageholdende, fordi hun ikke var sikker på, hvor seriøs du var. Derfor har hun været i tvivl, om det var værd at bruge tid på dig for alvor.

Det er i hvert fald hendes forklaring, og når du tænker nærmere efter, giver den god mening. Du ér nemlig en frihedselskende type, som kan være bange for at binde sig. Du indser også, at du undervejs har givet hende grund til at tvivle på din seriøsitet. Det havde du bare ligesom glemt, fordi du var optaget af hendes kølige distance.

Med andre ord kan man sige, at du var bevidst om dig selv som sammensmelter og ubevidst om din indre isolatør. I har begge projiceret jeres usikkerhed og tilbageholdenhed over på den anden. Nu hvor I har fået afklaret, hvad der er foregået imellem jer, kommer jeres relation imidlertid ud af det dødvande og ind i en mere seriøs fase, hvor begge parter engagerer sig.

Sådan gør du, hvis du ofte møder afvisning

Eksemplet er blot et ud af mange forskellige variationer over, hvordan dynamikken imellem sammensmelter og isolatør kan udspille sig, og hvor mange kvaler det modsætningspar kan give os.

Det demonstrerer, hvordan vi måske nok kan opleve os selv som den, der altid er fremme i skoene, eller den, der altid holder igen, men så simpelt er det som regel ikke – for i så fald har vi kun haft øje for den ene side af os selv.

For at undgå, at det selvsamme mønster gentager sig i den ene relation efter den anden, skal du blive bevidst om helheden af, hvem du er.

Du skal kende dig selv så godt, så du indser, hvordan begge sider virker i dig. Du skal blive bevidst om, at du er en helhed af både sammensmelter og isolatør. I modsat fald kommer du let ind i skæve relationer, hvor I får hver jeres fastlåste roller.

Så hvis du oplever dig selv som én, der altid presser på for at få mere samvær og intimitet, så anbefaler jeg, at du kommer i tanke om, hvordan du også i nogle situationer kan have brug for at trække dig væk – du har dit eget liv og egne interesser, som du prioriterer.

Læg også mærke til, hvordan du reagerer, hvis du møder en date, som er rigtig meget på, for måske virker det rent faktisk frastødende på dig.

Omvendt, hvis du opfatter dig selv som én, der kun ønsker løse forbindelser eller overfladiske forhold – bid så mærke i, hvordan du også nogle gange har en trang til nærvær, omsorg, kærlighed og det at høre sammen.

Måske finder du sjovt nok altid sammen med partnere, som vil noget mere. Det er ikke tilfældigt men et tegn på, at du tiltrækkes af den side hos dem. 

Meget ofte tiltrækker vi mennesker, som spejler os. Sammensmeltere og isolatører ser godt nok ud til at være modsætninger, men de spejler og tiltrækker ikke desto mindre hinanden, fordi de hver især er ubevidste i det, den anden har.

Få mere hjælp og viden

Modsætningsparret sammensmelter/isolatør er måske det allermest aktuelle at se på i relation til de problematikker, der findes i moderne dating og parforhold.

Jeg oplever i hvert fald, at de to roller udspiller sig i utrolig mange tilfælde og skaber svære problemer for parterne.

De repræsenterer et kompliceret dilemma for os, både som individer og partnere – i dag har vi tilsyneladende meget svært ved at finde den rette balance imellem individualisme, frihed og autonomi på den ene side samt parforhold, intimitet og samvær på den anden side.

Læs mere om emnet:

Deprimeret? Forstå hvorfor vi lider, og hvad det gør godt for

Deprimeret
Depressioner modvirkes, når vi forstår meningen med lidelser. Foto af Nik Shuliahin.

Depression kan kaldes lidelsernes lidelse, fordi vi let bliver deprimerede, når vi ikke kan få mening med de svære ting i livet. Artiklen her kigger derfor på, hvordan vi opnår tre goder pga. lidelserne. Det indblik skal gøre, at du får et mere optimistisk livssyn og bliver bedre til at tackle modgang.

Der er jo mange forskellige slags lidelser, såvel psykiske som fysiske, og hver især kan de være meget ubehagelige. Ingen af os har lyst til at lide, men alligevel gør vi det alle sammen noget af tiden. Hvorfor kan vi ikke undgå det? Og hvad skal de lidelser gøre godt for?

Jeg mener, at depression er en særlig form for lidelse, fordi den indbefatter, at vi har svært ved at få svar på disse spørgsmål, og derfor kan vi heller ikke få mening med livet. Man kan således sige, at depression ofte har en eksistentiel karakter.

På den baggrund kan man måske også sige, at depression er ”lidelsernes lidelse”, som føjer en ekstra tung dimension til vores almindelige sorger og smerter og gør, at vi ender nede i et sort hul.

Læs resten

Moderne kønsroller: Vi staves med lille m og k

Moderne kønsroller
Moderne kønsroller er flydende og i nogle tilfælde vendt på hovedet. Foto af Alberto Bobbera.

Ifølge den danske åndsfilosof Martinus bliver mænd og kvinder mere og mere ens, fordi vi har det modsatte køn i os som et udviklingspotentiale. I en periode kan der endda byttes rundt på rollerne imellem os. Nedenstående er mine personlige observationer i den retning. Så vidt jeg kan se, er vi ikke længere mænd og kvinder med stort M og K, tværtimod.

Når jeg ser mig omkring og observerer, hvordan vi i dag omgås hinanden, så ser jeg kønsroller, som er flydende og i en del tilfælde er vendt på hovedet. Mange af os moderne mænd vægrer os fx ved melde klart ud. Traditionelt set var det ellers manden, der som ”familiens overhoved” tog de vigtige beslutninger.

Sådan var det ofte for et par generationer siden. Min morfar og mormor var vel nok ret typiske for den tids kønsroller på landet. Hun var fra 1919 og han fra 16. Som husets herre sad morfar i en grøn sofastol med højt ryglæn og øreklapper. Det var næsten som en tronstol. Mormor havde en mindre og mere ydmyg stol i en matchende grøn farve. Stolene fastlagde således på symbolsk vis den tids rangorden imellem mand og kone.

Læs resten

Temperer følelser på fire måder ♥♥♥♥

tempererede følelser
Tempererede følelser er varme, men ikke for varme. De er afbalancerede. Foto: Ian Dooley

Forelskelser og andre stærke følelser tager let magten fra os og bringer os ud af balance. ”Tempererede følelser” er derimod afbalancerede og i god overensstemmelse med din fornuft og realitetssans. Herunder får du fire eksempler på, hvordan følelser tempereres i praksis. Det kan være rigtig godt at kende de fire metoder, fx hvis du er ulykkeligt forelsket.

Jeg omtaler det som ”tempererede følelser”, når vi får en vis grad af bevidst styring ind i vores seksuelle eller romantiske impulser, og fx kan fravælge en forelskelse.

Ordet temperere bruges, fordi det er en proces, hvor vi afpasser vores følelser. Vi tænder eller slukker så at sige for varmen og opnår derved den rette temperatur i den givne situation.

Læs resten

Parforhold: Bliv hele sammen ved at forstå skyggen

Parforholdets skyggeside
En stor del af parforholdets dynamik ligger på den ubevidste skyggeside. Foto af Everton Vila.

Hvorfor tiltrækkes vi nogle gange af typer, som vi tilsyneladende passer dårligt sammen med? Det lyder irrationelt, men giver god mening, hvis man forstår forelskelsens dynamik på baggrund af C. G. Jungs begreb om ”skyggen”. Så kan forelskelse ses som et ønske om at forenes med en skjult side af os selv.

Forelskelse og tiltrækning er ofte lidt af et mysterium. Hvorfor var det lige ham eller hende, du blev forelsket i? I nogle tilfælde kan det nærmest virke fornuftsstridigt, hvis vi kommer ind i dårlige forhold.

Måske er der en rigtig god, skjult, grund. For at illustrere det skal vi kigge på forholdet imellem to personlighedstyper, nemlig ”sammensmeltere” og ”isolatører”.

Læs resten

Få Selvtillid: Stop nu ”jeg kan ikke” tankerne

Selvtillid
Vores forventninger bliver selvopfyldende profetier, så tro på dig selv! Foto af Sharon McCutcheon

Hvis der er et område, hvor du har lav selvtillid, så tænker du sikkert, ”jeg kan ikke …”. Udfyld selv resten af sætningen. Det kan være alt muligt, fx ”sige fra”, ”tage kontakt”, ”tale i en forsamling”, ”slappe af”, ”få succes på jobbet”, ”blive lykkeligt gift” osv. Men forventninger bliver selvopfyldende profetier, så det er vigtigt at tro på sig selv! Du præsenteres for en metode til at få mere selvtillid.

Negative forventninger begrænser os og bliver let til selvopfyldende profetier.

Vi kan i stedet definere os på en ny måde, og det behøver ikke være så kompliceret. Her er en metode, som er let at gå til. Den bygger på to principper:

  1. Vi bliver til det, som vi identificerer os med
  2. Vi har alle ressourcer i os selv (men måske er de gemt væk)

Til sidst får du en lille mental øvelse, som styrker din personlige selvtillid ✅

Læs resten

Forelsket i de Forkerte – Hvad betyder det?

Forelsket i de forkerte

Ulykkelig kærlighed er ofte forbundet med et mønster, hvor vi gentagne gange bliver forelsket i dem, vi ikke kan få eller, som behandler os dårligt. Foto af Kristina Tripkovic.

Herunder gennemgår jeg, hvad det vil sige, at blive forelsket i de forkerte, hvordan du slipper det mønster, og hvorfor det i det hele taget opstår. Det er et stort emne, som der kan siges meget mere om, så artiklen er kun ment som en kort introduktion. Til sidst får du links til, hvor du kan fordybe dig mere i emnet. Du er også meget velkommen til at bestille en tid, hvis du har brug for hjælp.

Hvem er de forkerte?

At forelske sig i de forkerte kan betyde, at du vil have dem, som du ikke kan få, eller kun kan få halvt. Fx fordi de allerede er taget, holder dig hen eller kun vil være venner. Begrebet om de forkerte kan også dække over, at du gentagne gange kommer ind i parforhold, som er dårlige eller usunde for dig. Du bliver fx såret og nedgjort eller det, der er værre.

Der er rigtig mange, som oplever noget i den retning, så det er et udbredt fænomen. Du er bestemt ikke alene.

Læs resten

FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

FOMO gør os til singler

Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!

I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.

Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.

Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?

Læs resten

Forstå din angst på fire forskellige måder

Angst er en svær følelse

For at håndtere angst kan du lade dig inspirere af forskellige metoder, herunder præsenteres du kort for fire af dem. Foto: Gabriel Matula

Angstlidelser er meget udbredte. Nogle opgørelser siger, at 25 % af os er ramt af dem, fx i form af fobier, tvangshandlinger, panikanfald eller social angst. Der er forskellige psykologiske teorier om angst, og herunder præsenteres du kort for fire af dem. Det giver god mening at kende dem alle, fordi de samlet set giver et helhedsbillede af, hvorfor vi får angst, og hvad vi gør ved det.

Herunder får du derfor et kort overblik over, hvordan man forstår og behandler angst indenfor adfærdsterapi og eksistentiel samt psykodynamisk og kognitiv terapi. De perspektiver giver nogle ret forskelligartede syn på angst, men har hver især har en sandhed i sig. Det ene perspektiv udelukker ikke nødvendigvis det andet, og de supplerer hinanden godt.

Når du kender lidt til de forskellige retninger, kan du desuden bedre tage stilling til, hvad der giver mest mening for dig at arbejde med.

Når det drejer sig om angst, mener jeg, at vi skal undgå to faldgruber. På den ene side at ignorere angsten, for der er jo en grund til, at vi reagerer, som vi gør. Hvis du forstår, hvad din angst bunder i, så kan du bedre håndtere den korrekt. På den anden side skal vi heller ikke lade os styre af angst, for det begrænser os og gør kun ondt værre.

Læs mere om de to faldgruber her

Angst er yderst ubehageligt, og det ubehag vil vi selvfølgelig gerne slippe for. Men undgår vi alt det, vi er bange for, så styrer angsten vores liv. Det bevirker desuden ofte, at den angst breder sig og forværres. Adfærdsterapiens styrke er, at den adresserer det problem på en simpel men effektiv måde.

Adfærdsterapi
Ifølge denne retning er angst indlært og skal aflæres. På et eller andet tidspunkt har du lært at være bange for det eller det. Nu reagerer du derefter, så du fx bliver bange og flygter ved synet af en edderkop, selvom du godt ved, at danske edderkopper er ufarlige.

Ved at flygte reagerer du imidlertid som om, edderkoppen er farlig, og derved bekræfter du faktisk dig selv i, at det er tilfældet.

Ifølge en adfærdsterapeutisk tilgang skal du i stedet blive ved edderkoppen, indtil din angst afdæmpes, og du er tryg. Derved indlæres en ny følelsesmæssig respons.

Typisk vil man starte med at udsætte sig for det angstprovokerende i små doser, så du fx først nærmer dig en død edderkop, og vænner dig til det. Derefter går du et trin højere op på din angsttrappe, hvor du bliver tryg ved en lille bitte en, og til sidst konfronterer du en af de helt store.

I stedet for at lade en irrationel angst styre vælger du altså helt bevidst at udsætte dig for det ”farlige” og lærer gradvist, at det reelt set er ufarligt. I kraft af denne adfærdsændring tager du magten tilbage i dit liv.

Hvor adfærdsterapien kun beskæftiger sig med at indlære en ny adfærd, så adresserer kognitiv terapi i stedet vores tankemønstre. De to teorier kombineres ofte i praksis, så man både arbejder med adfærd og tanker.

Kognitiv terapi
I kognitiv terapi vil man gå ind og undersøge, hvilke bagvedliggende tanker, som forårsager en bestemt følelse, fx angst for afvisning.

I den forbindelse leder man typisk efter en grundantagelse, dvs. en bestemt overbevisning, som dirigerer vores reaktioner.

Det kunne fx være: ”Jeg kan ikke holde på en kæreste”. Sådan en negativ grundantagelse fungerer som et par briller, der får dig til at se alt i et bestemt lys.

Forestil dig, at du har sendt en besked, hvor der står, hvor meget du savner ham eller hende. Du får imidlertid ikke den samme besked retur og bliver bange, for du tolker det som en afvisning og tror, at vedkommende går fra dig. Den slags kaldes katastrofetanker.

Få ti gode råd om angst for afvisning her

En grundantagelse medfører altså specifikke tolkninger, som forårsager de og de følelser. Grundantagelser kan virke som selvopfyldende profetier, hvor negative forventninger genererer dårlige oplevelser.

Terapeutisk set arbejder vi derfor med at realitetsteste din tolkning af adfærden som afvisning.

Så ville jeg fx spørge: ”Hvilke andre grunde kan din kæreste have?” Og: ”Viser han/hun fx sine følelser på en anden, ikke-verbal, måde?”

Med den slags spørgsmål kan vi undersøge, om din tolkning bunder i vedkommendes adfærd eller i dit eget indre spøgelse. Og du kan få en helt ny forståelse for jeres relation.

Eksistentiel terapi
Med en eksistentialistisk tilgang kommer vi endnu et lag dybere ned i en forståelse af vores angst, for her ses den ikke som et individuelt problem men derimod som et fællesmenneskeligt grundvilkår.

Angst anses altså for at være noget normalt, der forårsages af, at vi som mennesker kan forestille os noget, som ikke er der.

Hvor dyrene kun kan være bange for noget konkret (fx et rovdyr), så kan vi bl.a. være bange for at tage dårlige valg.

Dyr tager deres valg pr. instinkt eller pr. automatik, men vi kan overveje forskellige muligheder – den frihed er et gode, men betyder samtidig, at vi kan blive bange for at tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Vi kan også blive bange for noget, som vi ved skal ske (fx døden). Og vi ængstes ved tanken om noget ukendt (fx morgendagen) eller noget, som potentielt set kan ske (fx at din partner forlader dig).

Ifølge eksistentiel psykologi skal vi besinde os på de grundvilkår. Vi bliver mere ængstelige, hvis vi fx prøver at fortrænge døden eller vil styre noget, der dybest set er ukontrollabelt.

I stedet må vi leve med, at vi ikke kender morgendagen, nødvendigvis skal dø, kan fejle og måske bliver forladt.

Som coach vil jeg derfor hjælpe dig med at få mening med og blive afklaret omkring disse store spørgsmål i livet. Fx kunne jeg spørge, hvad du har fået ud af fejl, du har begået i fortiden? – Måske blev fejlene i virkeligheden til en fordel for dig i det lange løb, og så er de jo ikke så farlige, når det kommer til stykket.

Psykodynamisk terapi
Ifølge dette sidste perspektiv skyldes angst dybest set, at vi er i konflikt med os selv. Vi kan fx have lyst til at gøre noget, som er i modstrid med vores samvittighed.

Vi fortrænger sider af os selv, fordi de ikke er socialt acceptable. Processen foregår især i vores barndom, hvor vi tilpasser os til forældrenes krav og forventninger.

Barnets jeg opbygger derfor et værn af forsvarsmekanismer, som fortrænger eller fordrejer forbudte ønsker. Angsten opstår, når forsvaret er truet, dvs. vi er ved at blive bevidste om de ønsker.

Mennesker, der er meget præget af sådanne fortrængninger, kaldes neurotikere.

Når vi er bange for specifikke ting, personer eller situationer, skyldes det, at de minder om eller symboliserer en indre konflikt. Ved at undgå de ting, slipper du for at forholde dig til barndomstraumet.

Ifølge den psykodynamiske tilgang skal vi imidlertid forsøge at bevidstgøre os om vores fortrængninger, så vi kan tage stilling til dem på ny og løse den underliggende konflikt.

Måske er det, der var så farligt eller forkert i din barndom, slet ikke så galt, når du genovervejer det som voksen? Lad os sige, at du blev nedgjort eller straffet, når du viste bestemte følelser, og derfor lukker du stadig af for dem.

På den baggrund prøver vi at finde ud af, hvordan du kan få en ny holdning til det at mærke og vise de følelser, og hvordan du kan gøre det på en måde, du er tryg ved. Vi arbejder således med at integrere de fortrængte sider, så du bliver hel.

Gå ind i angsten
Således de 4 psykologiske teorier. På hver deres måde bidrager de til, at vi forstår vores angst bedre og kan tage hånd om den.

Angst kan skyldes, at vi er i dårlig kontakt med os selv og/eller bange for at gøre det, som vi inderst inde føler for. Så vi flygter fra os selv, men det er en dårlig løsning, der kan medføre depression. Derfor skal du ikke lade dig styre af angst.

Læs mere om angst og depression her

Husk at angst i sig selv ikke er farligt. Det er bare en følelse, så der er ikke nogen grund til at være bange for at være bange. Du kan bevidst opsøge angsten, så du lærer den bedre at kende. Og du kan risikofrit blive i din angst og mærke den helt inde i sin kerne, indtil den aftager.

Find ud af, hvor i kroppen du mærker angst. Sidder den i din mave? I benene eller armene? Hvor? Find det specifikke sted, og gå så helt ind i det, for derved forvandles og heales det ubehag. Hvis ubehaget flytter sig til et nyt sted, så flyt også din opmærksomhed derhen.

Det kan være for svært at håndtere selv. Hvis du lider af angst, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere eller for at få en tid.

Forstå dig selv: Giver du af et rent hjerte?

Giver du uden bagtanker?

I artiklen her borer jeg lidt i det, vi angiveligt gør ”uden beregning”, såsom når vi giver en gave eller gør nogen en tjeneste. Mange gange ”handler” vi nemlig med disse gaver og tjenester fremfor at give af et rent hjerte. Når det kommer til stykket, forventer vi som oftest at få noget igen, men vi kan sætte os selv og hinanden fri ved at give uden beregning og bagtanker.

At gøre noget af et rent hjerte vil sige at gøre det af kærlighed, medfølelse eller venlighed og uden bagtanker. Så gør vi alene noget for nogen, fordi vi gerne vil gøre det for dem. Ja, det lyder indlysende, men i rigtig mange tilfælde ligger der andre, usagte, motiver bag.

Fyren der serverer drinks i byen er egentlig ikke gavmild, men håber, at pigen gør ham selskab. Vennen, der gør dig en tjeneste, satser på, at du ville gøre det samme for ham. Du køber en lejlighed til dine børn, men forventer stiltiende, at de kommer hjem så og så tit.

Betaling pr. efterkrav
De gaver, som i virkeligheden er handelsvarer, binder os på måder, som vi kan have svært ved at gennemskue, fordi de indbefatter uudtalte forventninger.

Det gælder i mange relationer, men fx også i vores romantiske forbindelser, hvor vi kan overøse den anden med det, vi kalder kærlighed, men hvor det reelt set er en form for bestikkelse eller overtalelse.

Vi vil nemlig gøre alt for ham eller hende, fordi vi vil ”have” den person – og vi vil have ham/hende for os selv, så det er i virkeligheden egoistiske motiver, der ligger bag. Dvs. vi giver ikke for at give men for at få.

Vi skal ikke modtage ret mange af den slags gaver, hvor prisen kommer pr. efterkrav, før de gør os ubehageligt til mode.

Kunsten at elske

Derfor er gaver og tjenester også kun et udtryk for kærlighed, hvis de bliver givet af et rent hjerte og uden nogen form for beregning eller bagtanker.

Jeg mener, at vi kan blive bedre til at gennemskue vores egne og andres motiver og forventninger og bedre til at tale åbent om det emne.

Vi kan også blive bedre til at give uden at forvente noget til gengæld. Sådan at vores gaver er fri for bindinger. Så er de nemlig ægte gaver og en velsignelse for modtageren, som helt suverænt kan bestemme, hvordan de benyttes, og om vedkommende ønsker at give noget igen.

Se nøgternt på gaverne
Den nøgne sandhed befrier os, når den fjerner vores illusioner. Hvis vi nøgternt forstår og gennemskuer, at ”gaver” ofte er ”handelsvarer”, så binder og forpligter de os ikke så stærkt. Vi kan bedre tage stilling til, om vi har lyst til at indgå i de transaktioner eller ej.

En nøgtern forståelse kan befri dig for dårlig samvittighed i de tilfælde, hvor du ikke ønsker at gøre gengæld. Og den kan afhjælpe forurettelse, hvis en af dine gaver ikke kommer retur.

Det kan ganske vist være hårdt at se nøgternt på os selv og hinanden, for vi er måske ikke så ”gode” og ”velmenende”, som vi gerne ville tro.

Til gengæld peger den ærlighed fremad og befrier os for negative bindinger til andre mennesker. Og hvis du tør se nøgternt på dig selv og dine relationer, så er du allerede kommet længere end de fleste.

Hvis du har skjulte motiver, så mærkes det tydeligt, når en gave ikke kommer retur, som du inderst inde havde forventet.

Lad os fx sige, at du har givet en gave til en bekendts fødselsdag, og selvsamme bekendte ikke giver noget til din fødselsdag. Føler du dig så snydt eller forurettet? Det er i så fald helt normalt, så undlad at dømme dig selv for hårdt.

Og husk ligeledes at bide mærke i de situationer, hvor du rent faktisk gør noget uden beregning. Det kan fx være almindelig høflighed, når du holder døren for en fremmed. Det kan være et venligt smil til en tilfældig forbipasserende. Det kunne også være penge, du giver i en god sags tjeneste.

Hvordan giver vi af et rent hjerte?
De fleste af os ønsker kærlighed i vores liv og drømmer om den ubetingede slags, hvor vi altid er elskede lige meget hvad. Men hvor ofte støder vi på sådan en ubetinget kærlighed? Og hvor ofte er vi egentlig selv i stand til at give uden beregning?

Kærlighed er som nattergalen i H. C. Andersens eventyr – den dør, hvis den sættes i bur, men sæt den fri, for så velsigner den os med sin skønne sang.

Herunder er nogle ideer til, hvordan vi bliver bedre til at give frit af et rent hjerte:

  • Vær ærlig overfor dig selv omkring dine motiver, så du ikke opbygger illusioner
  • Læg mærke til, om du bliver forbitret, hvis du ikke får noget igen
  • Giv, fordi du har lyst fremfor af andre grunde
  • Glem alt om de gaver, du har givet, så du ikke forventer noget til gengæld
  • Vær opmærksom på, hvordan de gaver, der gives i den rette ånd, åbner dit hjerte
  • Del dette blogindlæg med kæreste, nære venner eller familie – og brug det som udgangspunkt for en snak om, hvad I hver især giver og forventer til gengæld.

Hvis du giver af et rent hjerte, så kalder jeg det for ”spirituel kærlighed”, mens ”romantisk kærlighed” ofte indbefatter en form for handel. Se videoen, hvor jeg kommer nærmere ind på de ”To slags Kærlighed”.