Moderne kønsroller: Vi staves med lille m og k

Moderne kønsroller
Moderne kønsroller er flydende og i nogle tilfælde vendt på hovedet. Foto af Alberto Bobbera.

Ifølge den danske åndsfilosof Martinus bliver mænd og kvinder mere og mere ens, fordi vi har det modsatte køn i os som et udviklingspotentiale. I en periode kan der endda byttes rundt på rollerne imellem os. Nedenstående er mine personlige observationer i den retning. Så vidt jeg kan se, er vi ikke længere mænd og kvinder med stort M og K, tværtimod.

Når jeg ser mig omkring og observerer, hvordan vi i dag omgås hinanden, så ser jeg kønsroller, som er flydende og i en del tilfælde er vendt på hovedet. Mange af os moderne mænd vægrer os fx ved melde klart ud. Traditionelt set var det ellers manden, der som ”familiens overhoved” tog de vigtige beslutninger.

Sådan var det ofte for et par generationer siden. Min morfar og mormor var vel nok ret typiske for den tids kønsroller på landet. Hun var fra 1919 og han fra 16. Som husets herre sad morfar i en grøn sofastol med højt ryglæn og øreklapper. Det var næsten som en tronstol. Mormor havde en mindre og mere ydmyg stol i en matchende grøn farve. Stolene fastlagde således på symbolsk vis den tids rangorden imellem mand og kone.

Læs resten

Temperer følelser på fire måder ♥♥♥♥

tempererede følelser
Tempererede følelser er varme, men ikke for varme. De er afbalancerede. Foto: Ian Dooley

Forelskelser og andre stærke følelser tager let magten fra os og bringer os ud af balance. ”Tempererede følelser” er derimod afbalancerede og i god overensstemmelse med din fornuft og realitetssans. Herunder får du fire eksempler på, hvordan følelser tempereres i praksis. Det kan være rigtig godt at kende de fire metoder, fx hvis du er ulykkeligt forelsket.

Jeg omtaler det som ”tempererede følelser”, når vi får en vis grad af bevidst styring ind i vores seksuelle eller romantiske impulser, og fx kan fravælge en forelskelse.

Ordet temperere bruges, fordi det er en proces, hvor vi afpasser vores følelser. Vi tænder eller slukker så at sige for varmen og opnår derved den rette temperatur i den givne situation.

Læs resten

Parforhold: Bliv hele sammen ved at forstå skyggen

Parforholdets skyggeside
En stor del af parforholdets dynamik ligger på den ubevidste skyggeside. Foto af Everton Vila.

Hvorfor tiltrækkes vi nogle gange af typer, som vi tilsyneladende passer dårligt sammen med? Det lyder irrationelt, men giver god mening, hvis man forstår forelskelsens dynamik på baggrund af C. G. Jungs begreb om ”skyggen”. Så kan forelskelse ses som et ønske om at forenes med en skjult side af os selv.

Forelskelse og tiltrækning er ofte lidt af et mysterium. Hvorfor var det lige ham eller hende, du blev forelsket i? I nogle tilfælde kan det nærmest virke fornuftsstridigt, hvis vi kommer ind i dårlige forhold.

Måske er der en rigtig god, skjult, grund. For at illustrere det skal vi kigge på forholdet imellem to personlighedstyper, nemlig ”sammensmeltere” og ”isolatører”.

Læs resten

Få Selvtillid: Stop nu ”jeg kan ikke” tankerne

Selvtillid
Vores forventninger bliver selvopfyldende profetier, så tro på dig selv! Foto af Sharon McCutcheon

Hvis der er et område, hvor du har lav selvtillid, så tænker du sikkert, ”jeg kan ikke …”. Udfyld selv resten af sætningen. Det kan være alt muligt, fx ”sige fra”, ”tage kontakt”, ”tale i en forsamling”, ”slappe af”, ”få succes på jobbet”, ”blive lykkeligt gift” osv. Men forventninger bliver selvopfyldende profetier, så det er vigtigt at tro på sig selv! Du præsenteres for en metode til at få mere selvtillid.

Negative forventninger begrænser os og bliver let til selvopfyldende profetier.

Vi kan i stedet definere os på en ny måde, og det behøver ikke være så kompliceret. Her er en metode, som er let at gå til. Den bygger på to principper:

  1. Vi bliver til det, som vi identificerer os med
  2. Vi har alle ressourcer i os selv (men måske er de gemt væk)

Til sidst får du en lille mental øvelse, som styrker din personlige selvtillid ✅

Læs resten

Forelsket i de Forkerte – Hvad betyder det?

Forelsket i de forkerte

Ulykkelig kærlighed er ofte forbundet med et mønster, hvor vi gentagne gange bliver forelsket i dem, vi ikke kan få eller, som behandler os dårligt. Foto af Kristina Tripkovic.

Herunder gennemgår jeg, hvad det vil sige, at blive forelsket i de forkerte, hvordan du slipper det mønster, og hvorfor det i det hele taget opstår. Det er et stort emne, som der kan siges meget mere om, så artiklen er kun ment som en kort introduktion. Til sidst får du links til, hvor du kan fordybe dig mere i emnet. Du er også meget velkommen til at bestille en tid, hvis du har brug for hjælp.

Hvem er de forkerte?

At forelske sig i de forkerte kan betyde, at du vil have dem, som du ikke kan få, eller kun kan få halvt. Fx fordi de allerede er taget, holder dig hen eller kun vil være venner. Begrebet om de forkerte kan også dække over, at du gentagne gange kommer ind i parforhold, som er dårlige eller usunde for dig. Du bliver fx såret og nedgjort eller det, der er værre.

Der er rigtig mange, som oplever noget i den retning, så det er et udbredt fænomen. Du er bestemt ikke alene.

Læs resten

FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

FOMO gør os til singler

Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!

I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.

Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.

Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?

Læs resten

Forstå din angst på fire forskellige måder

Angst er en svær følelse

For at håndtere angst kan du lade dig inspirere af forskellige metoder, herunder præsenteres du kort for fire af dem. Foto: Gabriel Matula

Angstlidelser er meget udbredte. Nogle opgørelser siger, at 25 % af os er ramt af dem, fx i form af fobier, tvangshandlinger, panikanfald eller social angst. Der er forskellige psykologiske teorier om angst, og herunder præsenteres du kort for fire af dem. Det giver god mening at kende dem alle, fordi de samlet set giver et helhedsbillede af, hvorfor vi får angst, og hvad vi gør ved det.

Herunder får du derfor et kort overblik over, hvordan man forstår og behandler angst indenfor adfærdsterapi og eksistentiel samt psykodynamisk og kognitiv terapi. De perspektiver giver nogle ret forskelligartede syn på angst, men har hver især har en sandhed i sig. Det ene perspektiv udelukker ikke nødvendigvis det andet, og de supplerer hinanden godt.

Når du kender lidt til de forskellige retninger, kan du desuden bedre tage stilling til, hvad der giver mest mening for dig at arbejde med.

Når det drejer sig om angst, mener jeg, at vi skal undgå to faldgruber. På den ene side at ignorere angsten, for der er jo en grund til, at vi reagerer, som vi gør. Hvis du forstår, hvad din angst bunder i, så kan du bedre håndtere den korrekt. På den anden side skal vi heller ikke lade os styre af angst, for det begrænser os og gør kun ondt værre.

Læs mere om de to faldgruber her

Angst er yderst ubehageligt, og det ubehag vil vi selvfølgelig gerne slippe for. Men undgår vi alt det, vi er bange for, så styrer angsten vores liv. Det bevirker desuden ofte, at den angst breder sig og forværres. Adfærdsterapiens styrke er, at den adresserer det problem på en simpel men effektiv måde.

Adfærdsterapi
Ifølge denne retning er angst indlært og skal aflæres. På et eller andet tidspunkt har du lært at være bange for det eller det. Nu reagerer du derefter, så du fx bliver bange og flygter ved synet af en edderkop, selvom du godt ved, at danske edderkopper er ufarlige.

Ved at flygte reagerer du imidlertid som om, edderkoppen er farlig, og derved bekræfter du faktisk dig selv i, at det er tilfældet.

Ifølge en adfærdsterapeutisk tilgang skal du i stedet blive ved edderkoppen, indtil din angst afdæmpes, og du er tryg. Derved indlæres en ny følelsesmæssig respons.

Typisk vil man starte med at udsætte sig for det angstprovokerende i små doser, så du fx først nærmer dig en død edderkop, og vænner dig til det. Derefter går du et trin højere op på din angsttrappe, hvor du bliver tryg ved en lille bitte en, og til sidst konfronterer du en af de helt store.

I stedet for at lade en irrationel angst styre vælger du altså helt bevidst at udsætte dig for det ”farlige” og lærer gradvist, at det reelt set er ufarligt. I kraft af denne adfærdsændring tager du magten tilbage i dit liv.

Hvor adfærdsterapien kun beskæftiger sig med at indlære en ny adfærd, så adresserer kognitiv terapi i stedet vores tankemønstre. De to teorier kombineres ofte i praksis, så man både arbejder med adfærd og tanker.

Kognitiv terapi
I kognitiv terapi vil man gå ind og undersøge, hvilke bagvedliggende tanker, som forårsager en bestemt følelse, fx angst for afvisning.

I den forbindelse leder man typisk efter en grundantagelse, dvs. en bestemt overbevisning, som dirigerer vores reaktioner.

Det kunne fx være: ”Jeg kan ikke holde på en kæreste”. Sådan en negativ grundantagelse fungerer som et par briller, der får dig til at se alt i et bestemt lys.

Forestil dig, at du har sendt en besked, hvor der står, hvor meget du savner ham eller hende. Du får imidlertid ikke den samme besked retur og bliver bange, for du tolker det som en afvisning og tror, at vedkommende går fra dig. Den slags kaldes katastrofetanker.

Få ti gode råd om angst for afvisning her

En grundantagelse medfører altså specifikke tolkninger, som forårsager de og de følelser. Grundantagelser kan virke som selvopfyldende profetier, hvor negative forventninger genererer dårlige oplevelser.

Terapeutisk set arbejder vi derfor med at realitetsteste din tolkning af adfærden som afvisning.

Så ville jeg fx spørge: ”Hvilke andre grunde kan din kæreste have?” Og: ”Viser han/hun fx sine følelser på en anden, ikke-verbal, måde?”

Med den slags spørgsmål kan vi undersøge, om din tolkning bunder i vedkommendes adfærd eller i dit eget indre spøgelse. Og du kan få en helt ny forståelse for jeres relation.

Eksistentiel terapi
Med en eksistentialistisk tilgang kommer vi endnu et lag dybere ned i en forståelse af vores angst, for her ses den ikke som et individuelt problem men derimod som et fællesmenneskeligt grundvilkår.

Angst anses altså for at være noget normalt, der forårsages af, at vi som mennesker kan forestille os noget, som ikke er der.

Hvor dyrene kun kan være bange for noget konkret (fx et rovdyr), så kan vi bl.a. være bange for at tage dårlige valg.

Dyr tager deres valg pr. instinkt eller pr. automatik, men vi kan overveje forskellige muligheder – den frihed er et gode, men betyder samtidig, at vi kan blive bange for at tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Vi kan også blive bange for noget, som vi ved skal ske (fx døden). Og vi ængstes ved tanken om noget ukendt (fx morgendagen) eller noget, som potentielt set kan ske (fx at din partner forlader dig).

Ifølge eksistentiel psykologi skal vi besinde os på de grundvilkår. Vi bliver mere ængstelige, hvis vi fx prøver at fortrænge døden eller vil styre noget, der dybest set er ukontrollabelt.

I stedet må vi leve med, at vi ikke kender morgendagen, nødvendigvis skal dø, kan fejle og måske bliver forladt.

Som coach vil jeg derfor hjælpe dig med at få mening med og blive afklaret omkring disse store spørgsmål i livet. Fx kunne jeg spørge, hvad du har fået ud af fejl, du har begået i fortiden? – Måske blev fejlene i virkeligheden til en fordel for dig i det lange løb, og så er de jo ikke så farlige, når det kommer til stykket.

Psykodynamisk terapi
Ifølge dette sidste perspektiv skyldes angst dybest set, at vi er i konflikt med os selv. Vi kan fx have lyst til at gøre noget, som er i modstrid med vores samvittighed.

Vi fortrænger sider af os selv, fordi de ikke er socialt acceptable. Processen foregår især i vores barndom, hvor vi tilpasser os til forældrenes krav og forventninger.

Barnets jeg opbygger derfor et værn af forsvarsmekanismer, som fortrænger eller fordrejer forbudte ønsker. Angsten opstår, når forsvaret er truet, dvs. vi er ved at blive bevidste om de ønsker.

Mennesker, der er meget præget af sådanne fortrængninger, kaldes neurotikere.

Når vi er bange for specifikke ting, personer eller situationer, skyldes det, at de minder om eller symboliserer en indre konflikt. Ved at undgå de ting, slipper du for at forholde dig til barndomstraumet.

Ifølge den psykodynamiske tilgang skal vi imidlertid forsøge at bevidstgøre os om vores fortrængninger, så vi kan tage stilling til dem på ny og løse den underliggende konflikt.

Måske er det, der var så farligt eller forkert i din barndom, slet ikke så galt, når du genovervejer det som voksen? Lad os sige, at du blev nedgjort eller straffet, når du viste bestemte følelser, og derfor lukker du stadig af for dem.

På den baggrund prøver vi at finde ud af, hvordan du kan få en ny holdning til det at mærke og vise de følelser, og hvordan du kan gøre det på en måde, du er tryg ved. Vi arbejder således med at integrere de fortrængte sider, så du bliver hel.

Gå ind i angsten
Således de 4 psykologiske teorier. På hver deres måde bidrager de til, at vi forstår vores angst bedre og kan tage hånd om den.

Angst kan skyldes, at vi er i dårlig kontakt med os selv og/eller bange for at gøre det, som vi inderst inde føler for. Så vi flygter fra os selv, men det er en dårlig løsning, der kan medføre depression. Derfor skal du ikke lade dig styre af angst.

Læs mere om angst og depression her

Husk at angst i sig selv ikke er farligt. Det er bare en følelse, så der er ikke nogen grund til at være bange for at være bange. Du kan bevidst opsøge angsten, så du lærer den bedre at kende. Og du kan risikofrit blive i din angst og mærke den helt inde i sin kerne, indtil den aftager.

Find ud af, hvor i kroppen du mærker angst. Sidder den i din mave? I benene eller armene? Hvor? Find det specifikke sted, og gå så helt ind i det, for derved forvandles og heales det ubehag. Hvis ubehaget flytter sig til et nyt sted, så flyt også din opmærksomhed derhen.

Det kan være for svært at håndtere selv. Hvis du lider af angst, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere eller for at få en tid.