Få Selvtillid: Stop nu ”jeg kan ikke” tankerne

Selvtillid
Vores forventninger bliver selvopfyldende profetier, så tro på dig selv! Foto af Sharon McCutcheon

Hvis der er et område, hvor du har lav selvtillid, så tænker du sikkert, ”jeg kan ikke …”. Udfyld selv resten af sætningen. Det kan være alt muligt, fx ”sige fra”, ”tage kontakt”, ”tale i en forsamling”, ”slappe af”, ”få succes på jobbet”, ”blive lykkeligt gift” osv. Men forventninger bliver selvopfyldende profetier, så det er vigtigt at tro på sig selv! Jeg præsenterer dig for en metode til at få mere selvtillid.

Negative forventninger begrænser os og bliver let til selvopfyldende profetier.

Vi kan i stedet definere os på en ny måde, og det behøver ikke være så kompliceret. Jeg præsenterer dig for en metode, som er let at gå til. Den bygger på to principper:

  1. Vi bliver til det, som vi identificerer os med
  2. Vi har alle ressourcer i os selv (men måske er de gemt væk)

Til sidst får du en lille mental øvelse, som styrker din personlige selvtillid ✅

Kvinder bekymrer sig

Lad os starte med et almindeligt eksempel på noget, vi identificerer os med, nemlig køn. Kønsroller begrænser os, fordi vi tror, at vi skal opføre os på en bestemt måde.

Vi ”må” ikke gøre som det modsatte køn. Som kvinde har du nok tendens til at gemme såkaldt maskuline kvaliteter væk, hvorved du afskærer dig selv fra de personlige ressourcer.

Det kan godt blive meget firkantet, når vi definerer kønsroller: ”Mænd er sådan og sådan, hvorimod kvinder … ”. Det er den form, som vi ofte præsenteres for.

Forleden hørte jeg fx en udtalelse i et radioprogram om, at kvinder bekymrer sig (om alt muligt), hvorimod mænd er bedre til at sige: ”Ja, hvad vi skal have til aftensmad i morgen, det tager vi til den tid”.

Som kvinde kommer du helt automatisk til at optræde kvindeligt, for du identificerer dig med dit køn. Det bliver derfor også mere naturligt for dig at være bekymret, hvis du tænker: ”Det er sådan noget, kvinder gør”.

Er du stadig med?

Kønsroller eksemplificerer, hvordan vi bliver til det, som vi tror, vi allerede er og bør være. Den samme pointe kan gentages på alle mulige andre områder af livet, hvor vi laver selvopfyldende profetier.

Og det kan du bruge til noget positivt, hvis du gerne vil have mere selvtillid. Læs hvordan herunder!

En case: Jeanette tror ikke, hun kan sige fra

For at vise, hvordan metoden virker, kan jeg fortælle om Jeanette, som jeg coachede for nylig.

Jeanette har haft svært ved at sige fra og stå ved sine holdninger. Jeg bad hende komme i tanke om eksempler, hvor hun godt kunne, men i første omgang var hun helt blank.

Hun var også opdraget til at lade være. Når hun ville sige fra, genlød mors formanende stemme i hendes hoved, og den havde tydeligvis sat sig sine spor, for nu turde hun simpelthen ikke.

Da vi dykkede lidt mere ned i det, viste det sig imidlertid, at hun havde en fortid, hvor hun var fuld af selvtillid og klar i talen på sit arbejde.

I sit professionelle virke havde hun altså haft adgang til den side af sig selv. Ved at huske det kom hun i kontakt med den ressource, og vi kunne relativt let overføre det til privatsfæren og nutiden.

Det gav hende en masse selvtillid. Der gik ikke lang tid, før hun også fik hul på bylden i sit privatliv, hvor hun ivrigt gik i gang med at sige sin mening og holde fast på den.

Det kaldes ”skyggearbejde”, når vi på den måde indarbejder sider af os selv, som var fortrængte (gemt væk).

Øvelse: Sådan får du mere selvtillid ✅

For at arbejde med din selvtillid i praksis, så tager vi fat på de to ovennævnte principper. Vi ser derfor på, hvad du identificerer dig med, og hvordan du kommer i kontakt med en ressource i dig selv, som måske er gemt væk.

Som nævnt betyder det ikke noget, hvilket område du gerne vil have mere selvtillid omkring, principperne er de samme.

Før du går i gang med øvelsen, så udvælg en bestemt evne, du brænder for at have, men hvor du ikke tror på dig selv. Gør så følgende:

  • Tænk først på en person, du kender, som har den evne i særlig høj grad.
  • Forestil dig, at du er den person med hans/hendes egenskaber, evner og overbevisninger. Lev dig ind i rollen ligesom en skuespiller.
  • Mærk hvordan det er at være dig i den forklædning.
  • Forestil dig nu, at du skal af sted for at gøre det, som du brænder for – inden du går ud af døren, tager du derfor den person på ligesom et sæt tøj, så du har hans/hendes egenskaber udenpå.
  • Til sidst forestiller du dig, at du tager de egenskaber ind i dit hjerte, hvor de opløses og bliver til en naturlig del af dig selv.

Pas i øvrigt på med at sammenligne dig med andre, som tilsyneladende lever et fantastisk og succesfuldt liv – for sådan ser det bare ud på Facebook.

Sociale medier medvirker til vores mindreværd og frygt for at gå glip af noget.

👉 Læs mere om det sidste emne her: FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

Forelsket i de Forkerte – Hvad betyder det?

Forelsket i de forkerte

Ulykkelig kærlighed er ofte forbundet med et mønster, hvor vi gentagne gange bliver forelsket i dem, vi ikke kan få eller, som behandler os dårligt. Foto af Kristina Tripkovic.

Herunder gennemgår jeg, hvad det vil sige, at blive forelsket i de forkerte, hvordan du slipper det mønster, og hvorfor det i det hele taget opstår. Det er et stort emne, som der kan siges meget mere om, så artiklen er kun ment som en kort introduktion. Til sidst får du links til, hvor du kan fordybe dig mere i emnet. Du er også meget velkommen til at bestille en tid, hvis du har brug for hjælp.

Hvem er de forkerte?

At forelske sig i de forkerte kan betyde, at du vil have dem, som du ikke kan få, eller kun kan få halvt. Fx fordi de allerede er taget, holder dig hen eller kun vil være venner. Begrebet om de forkerte kan også dække over, at du gentagne gange kommer ind i parforhold, som er dårlige eller usunde for dig. Du bliver fx såret og nedgjort eller det, der er værre.

Der er rigtig mange, som oplever noget i den retning, så det er et udbredt fænomen. Du er bestemt ikke alene.

Sker det en enkelt gang eller to, så vil du måske tænke, at det var helt tilfældigt, og at du bare har været uheldig. Man siger jo, at tredje gang er lykkens gang, så det kan du håbe på.

Mange gange ender tredje forsøg imidlertid på nogenlunde samme ulykkelige facon som de to forrige, og i så fald er det næppe tilfældigt men et dårligt mønster i dit kærlighedsliv.

Sådan et dårligt eller ubehageligt mønster i dit kærlighedsliv betyder, at du (ubevidst) tiltrækker eller bliver tiltrukket af en specifik type, som afviser dig eller behandler dig dårligt. Det vil du nok gerne slippe for.

Slip et dårligt mønster i dit kærlighedsliv

Forelskelser er ofte stærke og kan nærmest få en besættende karakter. Desuden er de instinktstyrede, og vi føler derfor ikke, at vi kan gøre noget ved dem. Men over tid kan vi faktisk ændre en hel del.

Lad os tage et konkret eksempel: Du kommer ind i parforhold med nogen, som dominerer og tager meget plads eller kræver al din opmærksomhed. Måske vil han/hun endda bestemme over og kontrollere dig, så du føler dig fanget i de forhold.

Første gang det skete, var du meget forelsket, så der gik lang tid før, du fik nok. Til sidst følte du dig imidlertid helt drænet og endte derfor med at sige stop.

Nu går der ikke længe, før du kommer ind i et nyt forhold til endnu en, der optræder på samme måde. Belært af erfaringerne fra det første forhold, siger du hurtigere fra denne gang.

Det kan godt være, at dit mønster gentager sig flere gange, men med tiden er du så mæt af de erfaringer, at du bliver immun overfor den type. Så går der en indre alarm i gang, som siger, at han/hende skal du gå i en stor bue udenom.

Det er et typisk eksempel, som viser, hvordan erfaring er en af de afgørende faktorer, som hjælper os med at bryde et dårligt mønster.

Andre vigtige faktorer er din selvindsigt og generelle forståelse af emnet. Prøv derfor, så godt du kan, at forstå hvad dit mønster er, hvad det skyldes, og hvordan du slipper det. Sidst i artiklen kan du få hjælp, bl.a. i form af links til nogle små test, som omhandler vores kærlighedsmønstre og motiver til, at blive forelsket i de forkerte.

Hvad er meningen med ulykkelig kærlighed?

Vi vil selvfølgelig gerne undgå partnere, som gør os ulykkelige, men i en vis forstand er de forkerte forhold også rigtige, for de var ikke forgæves. Vi lærer jo af vores fejltrin. Og der er en grund til, at netop du tiltrækkes af de og de typer.

I ovenstående eksempel kunne årsagen være, at du ikke har lært at sige fra. Måske tror du ikke engang, at du har ret til at være her, og du negligerer derfor egne følelser, overbevisninger, behov og ønsker.

Så kan du komme ind i forhold, der er så grænseoverskridende eller opslidende, at du nødvendigvis må sige stop, hvis du skal bevare dig selv.

Men dermed har du jo netop gjort det, som du førhen ikke kunne. I kraft af det, som var rigtig skidt, tager du således noget godt med dig, for nu ved du endelig, hvad du ikke vil. Det står du fast på, og nu siger du det højt.

mening forelsket i de forkerte madness to find me

Du har også lært at identificere de forkerte og sige: ”Ham der, han er ikke god for mig, for han dræner mig”.

Men var det så virkelig fejltrin, da du kom ind i de dårlige forhold?

Hvis fejltrin betyder, at vi tager ved lære, så er de måske slet ikke fejltrin – i en vis forstand var de forkerte beslutninger rigtige, for de var vigtige for din personlige udvikling.

I en absolut forstand er fejl derfor slet ikke fejl men midlertidige onder, som på sigt medfører et større gode.

Links: Mere om at blive forelsket i de forkerte

Der er mange forskellige variationer over temaet at forelske sig i de forkerte, så det er slet ikke sikkert, at ovenstående eksempel passede godt på dig. Der er også mange forskellige årsager og flere dybder i emnet, som du kan få glæde af at undersøge nærmere.

Herunder er nogle ideer til, hvordan du kan komme videre:

➡ Få hjælp ved en individuel session, du kan kontakte mig via formularen herunder! Se tilbud og priser.

 

FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

FOMO gør os til singler

Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!

I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.

Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.

Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?

Angsten for at gå glip af noget er dog ikke kun de nye mediers fejl. En anden medvirkende årsag kan være, at vi har for meget fokus på livets endelighed. Der er mange, som siger ”vi lever kun en gang, så vi skal have det bedste ud af det”.

Læs Grib dagen og få stress

Men dette ”bedste” bliver meget ofte til ”alt” eller i hvert fald ”mest muligt”. Så vi har en forestilling om, at vi kun lever helt, hvis vi prøver alt, hvad livet har at byde på.

Vi skal med andre ord nå en helt masse, og det skaber et overfladisk, uroligt og stressende liv. Derfor kan et godt liv også indbefatte, at vi bliver bedre til at give os tid, vælge og fravælge.

Misundelsens FOMO

Mange af os kan gribes af en panisk følelse, hvis vi er ved at gå glip af en partner. Derfor kan vi blive helt vilde med en kæreste, som er ved at forlade os, selvom vi for kort tid siden selv var meget trætte af det forhold og på nippet til at afslutte det.

Den angst for at gå glip af noget kan også komme til udtryk ved, at vi bliver forelskede i dem, vi ikke kan få.

Der reagerer vi ofte lidt ligesom børn, der leger, og hvor det ene barn er glad og tilfreds med sit legetøj, lige indtil han eller hun får øje på det, den anden har. Det bliver pludselig endnu mere interessant, og de to kommer måske op at skændes af den grund.

På lidt samme måde reagerer vi som voksne, når vi for alt i verden ønsker at lege med ham eller hende, som vi lige præcis ikke kan få, eller som en anden har taget.

Tilfreds med liv FOMO

Derfor kan det ses som et udtryk for misundelse, der betyder, at vi partout vil have ham den gifte mand eller hende, som alle de andre drenge i klassen også efterstræber.

Det er en slags datingens griberefleks, som betyder, at vi griber ud efter ham/hende, vi ikke rigtigt kan få fat på. Dén psykologiske mekanisme kan udnyttes som et scoretrick, fx ved at vi spiller kostbare eller giver indtryk af, at vi er på vej væk. Så henvender du dig fx til en pige med replikken, ”Hej, jeg skal gå om lidt, men lad mig lige høre …”.

Fravalgets FOMO

Ligesom vi kan være bange for at gå glip af en mulighed, kan vi også være bange for at gribe den. Du kan være bange for at sige ja, fordi bordet fanger. Så får du bange anelser og siger til dig selv: ”Måske er der en anden, som er bedre?”

Det spørgsmål kan nage os, både når vi dater, men også efter vi er kommet ind i et forhold. Og fordi vi således er bange for at binde os, kommer vi måske aldrig helt tilstede i det forhold.

Når du skal vælge noget til, fravælger du noget andet, som du altså går glip af. Det er valgmulighedernes problematik, og i dag er der ekstra mange muligheder at vælge imellem.

Det var nok nemmere dengang vi boede i isolerede landsbyer og havde meget få kandidater. Når du skulle giftes, kunne du måske vælge imellem Lars nede fra kæret og Thomas henne på nabogården. Det var overskueligt.

I Tinder-tidsalderen er der til gengæld tusindvis af potentielle partnere, og de er kun et klik væk. Så valgets problematik har nået nye højder.

Det er blevet sværere at sige ja til den ene, fordi du derved siger nej til de tusind, som måske/måske ikke venter på dig rundt om det næste gadehjørne. Derfor tilskyndes du til at udskyde et definitivt valg. Du vil gerne lige trække det lidt længere og holde alle døre åbne for at se, hvem der ellers kunne byde sig til.

Hvad gør du?

Det hedder sig, at én fugl i hånden, er bedre end ti på taget, men i dag er der titusinder. For mange af os kan ræsonnementet derfor blive, at ham/hende vi har i hånden helst skal være noget nær perfekt, for ellers er der måske en anden, som er bedre.

Når der så opstår problemer i et forhold (og det gør der altid), er vi blevet hurtige til at sige, at det var åbenbart ikke det rigtige. Og når vi dater, kommer vi nemt til at skøjte henover det, så vi ikke giver os tid til at lære hinanden at kende.

Derfor vil jeg sige, at vi især har brug for mere tålmodighed med hinanden og med vores forhold. Men husk, at du kun skal være tålmodig med dem, som vil dig for alvor.

Hvis vi vil have dybfølt intimitet og kærlighed, så skal vi give os tid, for relationer opbygges over tid. Vi skal tage det sure med det søde og vælge til og fra. Hav mod til at vælge, så du følger dit hjerte.

Den tidstypiske FOMO gør det ekstra svært for os nu om dage. Vi vil ikke gå glip af noget, men paradoksalt nok kan det medføre, at vi slet ikke får et intimt og langvarigt forhold. Dem af os, der har en stor trang til tryghed og faste rammer, vil nok have lidt lettere ved at få et stabilt parforhold. De, som derimod har stor lyst til frihed og autonomi, vil ofte forblive singler eller have skiftende partnere.

Læs mere om netdating og dating apps

Forstå din angst på fire forskellige måder

Angst er en svær følelse

For at håndtere angst kan du lade dig inspirere af forskellige metoder, herunder præsenteres du kort for fire af dem. Foto: Gabriel Matula

Angstlidelser er meget udbredte. Nogle opgørelser siger, at 25 % af os er ramt af dem, fx i form af fobier, tvangshandlinger, panikanfald eller social angst. Der er forskellige psykologiske teorier om angst, og herunder præsenteres du kort for fire af dem. Det giver god mening at kende dem alle, fordi de samlet set giver et helhedsbillede af, hvorfor vi får angst, og hvad vi gør ved det.

Herunder får du derfor et kort overblik over, hvordan man forstår og behandler angst indenfor adfærdsterapi og eksistentiel samt psykodynamisk og kognitiv terapi. De perspektiver giver nogle ret forskelligartede syn på angst, men har hver især har en sandhed i sig. Det ene perspektiv udelukker ikke nødvendigvis det andet, og de supplerer hinanden godt.

Når du kender lidt til de forskellige retninger, kan du desuden bedre tage stilling til, hvad der giver mest mening for dig at arbejde med.

Når det drejer sig om angst, mener jeg, at vi skal undgå to faldgruber. På den ene side at ignorere angsten, for der er jo en grund til, at vi reagerer, som vi gør. Hvis du forstår, hvad din angst bunder i, så kan du bedre håndtere den korrekt. På den anden side skal vi heller ikke lade os styre af angst, for det begrænser os og gør kun ondt værre.

Læs mere om de to faldgruber her

Angst er yderst ubehageligt, og det ubehag vil vi selvfølgelig gerne slippe for. Men undgår vi alt det, vi er bange for, så styrer angsten vores liv. Det bevirker desuden ofte, at den angst breder sig og forværres. Adfærdsterapiens styrke er, at den adresserer det problem på en simpel men effektiv måde.

Adfærdsterapi
Ifølge denne retning er angst indlært og skal aflæres. På et eller andet tidspunkt har du lært at være bange for det eller det. Nu reagerer du derefter, så du fx bliver bange og flygter ved synet af en edderkop, selvom du godt ved, at danske edderkopper er ufarlige.

Ved at flygte reagerer du imidlertid som om, edderkoppen er farlig, og derved bekræfter du faktisk dig selv i, at det er tilfældet.

Ifølge en adfærdsterapeutisk tilgang skal du i stedet blive ved edderkoppen, indtil din angst afdæmpes, og du er tryg. Derved indlæres en ny følelsesmæssig respons.

Typisk vil man starte med at udsætte sig for det angstprovokerende i små doser, så du fx først nærmer dig en død edderkop, og vænner dig til det. Derefter går du et trin højere op på din angsttrappe, hvor du bliver tryg ved en lille bitte en, og til sidst konfronterer du en af de helt store.

I stedet for at lade en irrationel angst styre vælger du altså helt bevidst at udsætte dig for det ”farlige” og lærer gradvist, at det reelt set er ufarligt. I kraft af denne adfærdsændring tager du magten tilbage i dit liv.

Hvor adfærdsterapien kun beskæftiger sig med at indlære en ny adfærd, så adresserer kognitiv terapi i stedet vores tankemønstre. De to teorier kombineres ofte i praksis, så man både arbejder med adfærd og tanker.

Kognitiv terapi
I kognitiv terapi vil man gå ind og undersøge, hvilke bagvedliggende tanker, som forårsager en bestemt følelse, fx angst for afvisning.

I den forbindelse leder man typisk efter en grundantagelse, dvs. en bestemt overbevisning, som dirigerer vores reaktioner.

Det kunne fx være: ”Jeg kan ikke holde på en kæreste”. Sådan en negativ grundantagelse fungerer som et par briller, der får dig til at se alt i et bestemt lys.

Forestil dig, at du har sendt en besked, hvor der står, hvor meget du savner ham eller hende. Du får imidlertid ikke den samme besked retur og bliver bange, for du tolker det som en afvisning og tror, at vedkommende går fra dig. Den slags kaldes katastrofetanker.

Få ti gode råd om angst for afvisning her

En grundantagelse medfører altså specifikke tolkninger, som forårsager de og de følelser. Grundantagelser kan virke som selvopfyldende profetier, hvor negative forventninger genererer dårlige oplevelser.

Terapeutisk set arbejder vi derfor med at realitetsteste din tolkning af adfærden som afvisning.

Så ville jeg fx spørge: ”Hvilke andre grunde kan din kæreste have?” Og: ”Viser han/hun fx sine følelser på en anden, ikke-verbal, måde?”

Med den slags spørgsmål kan vi undersøge, om din tolkning bunder i vedkommendes adfærd eller i dit eget indre spøgelse. Og du kan få en helt ny forståelse for jeres relation.

Eksistentiel terapi
Med en eksistentialistisk tilgang kommer vi endnu et lag dybere ned i en forståelse af vores angst, for her ses den ikke som et individuelt problem men derimod som et fællesmenneskeligt grundvilkår.

Angst anses altså for at være noget normalt, der forårsages af, at vi som mennesker kan forestille os noget, som ikke er der.

Hvor dyrene kun kan være bange for noget konkret (fx et rovdyr), så kan vi bl.a. være bange for at tage dårlige valg.

Dyr tager deres valg pr. instinkt eller pr. automatik, men vi kan overveje forskellige muligheder – den frihed er et gode, men betyder samtidig, at vi kan blive bange for at tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Vi kan også blive bange for noget, som vi ved skal ske (fx døden). Og vi ængstes ved tanken om noget ukendt (fx morgendagen) eller noget, som potentielt set kan ske (fx at din partner forlader dig).

Ifølge eksistentiel psykologi skal vi besinde os på de grundvilkår. Vi bliver mere ængstelige, hvis vi fx prøver at fortrænge døden eller vil styre noget, der dybest set er ukontrollabelt.

I stedet må vi leve med, at vi ikke kender morgendagen, nødvendigvis skal dø, kan fejle og måske bliver forladt.

Som coach vil jeg derfor hjælpe dig med at få mening med og blive afklaret omkring disse store spørgsmål i livet. Fx kunne jeg spørge, hvad du har fået ud af fejl, du har begået i fortiden? – Måske blev fejlene i virkeligheden til en fordel for dig i det lange løb, og så er de jo ikke så farlige, når det kommer til stykket.

Psykodynamisk terapi
Ifølge dette sidste perspektiv skyldes angst dybest set, at vi er i konflikt med os selv. Vi kan fx have lyst til at gøre noget, som er i modstrid med vores samvittighed.

Vi fortrænger sider af os selv, fordi de ikke er socialt acceptable. Processen foregår især i vores barndom, hvor vi tilpasser os til forældrenes krav og forventninger.

Barnets jeg opbygger derfor et værn af forsvarsmekanismer, som fortrænger eller fordrejer forbudte ønsker. Angsten opstår, når forsvaret er truet, dvs. vi er ved at blive bevidste om de ønsker.

Mennesker, der er meget præget af sådanne fortrængninger, kaldes neurotikere.

Når vi er bange for specifikke ting, personer eller situationer, skyldes det, at de minder om eller symboliserer en indre konflikt. Ved at undgå de ting, slipper du for at forholde dig til barndomstraumet.

Ifølge den psykodynamiske tilgang skal vi imidlertid forsøge at bevidstgøre os om vores fortrængninger, så vi kan tage stilling til dem på ny og løse den underliggende konflikt.

Måske er det, der var så farligt eller forkert i din barndom, slet ikke så galt, når du genovervejer det som voksen? Lad os sige, at du blev nedgjort eller straffet, når du viste bestemte følelser, og derfor lukker du stadig af for dem.

På den baggrund prøver vi at finde ud af, hvordan du kan få en ny holdning til det at mærke og vise de følelser, og hvordan du kan gøre det på en måde, du er tryg ved. Vi arbejder således med at integrere de fortrængte sider, så du bliver hel.

Gå ind i angsten
Således de 4 psykologiske teorier. På hver deres måde bidrager de til, at vi forstår vores angst bedre og kan tage hånd om den.

Angst kan skyldes, at vi er i dårlig kontakt med os selv og/eller bange for at gøre det, som vi inderst inde føler for. Så vi flygter fra os selv, men det er en dårlig løsning, der kan medføre depression. Derfor skal du ikke lade dig styre af angst.

Læs mere om angst og depression her

Husk at angst i sig selv ikke er farligt. Det er bare en følelse, så der er ikke nogen grund til at være bange for at være bange. Du kan bevidst opsøge angsten, så du lærer den bedre at kende. Og du kan risikofrit blive i din angst og mærke den helt inde i sin kerne, indtil den aftager.

Find ud af, hvor i kroppen du mærker angst. Sidder den i din mave? I benene eller armene? Hvor? Find det specifikke sted, og gå så helt ind i det, for derved forvandles og heales det ubehag. Hvis ubehaget flytter sig til et nyt sted, så flyt også din opmærksomhed derhen.

Det kan være for svært at håndtere selv. Hvis du lider af angst, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere eller for at få en tid.

Forstå dig selv: Giver du af et rent hjerte?

Giver du uden bagtanker?

I artiklen her borer jeg lidt i det, vi angiveligt gør ”uden beregning”, såsom når vi giver en gave eller gør nogen en tjeneste. Mange gange ”handler” vi nemlig med disse gaver og tjenester fremfor at give af et rent hjerte. Når det kommer til stykket, forventer vi som oftest at få noget igen, men vi kan sætte os selv og hinanden fri ved at give uden beregning og bagtanker.

At gøre noget af et rent hjerte vil sige at gøre det af kærlighed, medfølelse eller venlighed og uden bagtanker. Så gør vi alene noget for nogen, fordi vi gerne vil gøre det for dem. Ja, det lyder indlysende, men i rigtig mange tilfælde ligger der andre, usagte, motiver bag.

Fyren der serverer drinks i byen er egentlig ikke gavmild, men håber, at pigen gør ham selskab. Vennen, der gør dig en tjeneste, satser på, at du ville gøre det samme for ham. Du køber en lejlighed til dine børn, men forventer stiltiende, at de kommer hjem så og så tit.

Betaling pr. efterkrav
De gaver, som i virkeligheden er handelsvarer, binder os på måder, som vi kan have svært ved at gennemskue, fordi de indbefatter uudtalte forventninger.

Det gælder i mange relationer, men fx også i vores romantiske forbindelser, hvor vi kan overøse den anden med det, vi kalder kærlighed, men hvor det reelt set er en form for bestikkelse eller overtalelse.

Vi vil nemlig gøre alt for ham eller hende, fordi vi vil ”have” den person – og vi vil have ham/hende for os selv, så det er i virkeligheden egoistiske motiver, der ligger bag. Dvs. vi giver ikke for at give men for at få.

Vi skal ikke modtage ret mange af den slags gaver, hvor prisen kommer pr. efterkrav, før de gør os ubehageligt til mode.

Kunsten at elske

Derfor er gaver og tjenester også kun et udtryk for kærlighed, hvis de bliver givet af et rent hjerte og uden nogen form for beregning eller bagtanker.

Jeg mener, at vi kan blive bedre til at gennemskue vores egne og andres motiver og forventninger og bedre til at tale åbent om det emne.

Vi kan også blive bedre til at give uden at forvente noget til gengæld. Sådan at vores gaver er fri for bindinger. Så er de nemlig ægte gaver og en velsignelse for modtageren, som helt suverænt kan bestemme, hvordan de benyttes, og om vedkommende ønsker at give noget igen.

Se nøgternt på gaverne
Den nøgne sandhed befrier os, når den fjerner vores illusioner. Hvis vi nøgternt forstår og gennemskuer, at ”gaver” ofte er ”handelsvarer”, så binder og forpligter de os ikke så stærkt. Vi kan bedre tage stilling til, om vi har lyst til at indgå i de transaktioner eller ej.

En nøgtern forståelse kan befri dig for dårlig samvittighed i de tilfælde, hvor du ikke ønsker at gøre gengæld. Og den kan afhjælpe forurettelse, hvis en af dine gaver ikke kommer retur.

Det kan ganske vist være hårdt at se nøgternt på os selv og hinanden, for vi er måske ikke så ”gode” og ”velmenende”, som vi gerne ville tro.

Til gengæld peger den ærlighed fremad og befrier os for negative bindinger til andre mennesker. Og hvis du tør se nøgternt på dig selv og dine relationer, så er du allerede kommet længere end de fleste.

Hvis du har skjulte motiver, så mærkes det tydeligt, når en gave ikke kommer retur, som du inderst inde havde forventet.

Lad os fx sige, at du har givet en gave til en bekendts fødselsdag, og selvsamme bekendte ikke giver noget til din fødselsdag. Føler du dig så snydt eller forurettet? Det er i så fald helt normalt, så undlad at dømme dig selv for hårdt.

Og husk ligeledes at bide mærke i de situationer, hvor du rent faktisk gør noget uden beregning. Det kan fx være almindelig høflighed, når du holder døren for en fremmed. Det kan være et venligt smil til en tilfældig forbipasserende. Det kunne også være penge, du giver i en god sags tjeneste.

Hvordan giver vi af et rent hjerte?
De fleste af os ønsker kærlighed i vores liv og drømmer om den ubetingede slags, hvor vi altid er elskede lige meget hvad. Men hvor ofte støder vi på sådan en ubetinget kærlighed? Og hvor ofte er vi egentlig selv i stand til at give uden beregning?

Kærlighed er som nattergalen i H. C. Andersens eventyr – den dør, hvis den sættes i bur, men sæt den fri, for så velsigner den os med sin skønne sang.

Herunder er nogle ideer til, hvordan vi bliver bedre til at give frit af et rent hjerte:

  • Vær ærlig overfor dig selv omkring dine motiver, så du ikke opbygger illusioner
  • Læg mærke til, om du bliver forbitret, hvis du ikke får noget igen
  • Giv, fordi du har lyst fremfor af andre grunde
  • Glem alt om de gaver, du har givet, så du ikke forventer noget til gengæld
  • Vær opmærksom på, hvordan de gaver, der gives i den rette ånd, åbner dit hjerte
  • Del dette blogindlæg med kæreste, nære venner eller familie – og brug det som udgangspunkt for en snak om, hvad I hver især giver og forventer til gengæld.

Hvis du giver af et rent hjerte, så kalder jeg det for ”spirituel kærlighed”, mens ”romantisk kærlighed” ofte indbefatter en form for handel. Se videoen, hvor jeg kommer nærmere ind på de ”To slags Kærlighed”.

Se videoen: To Slags Kærlighed

To slags kærlighed

Man kan sige, at der findes to former for kærlighed i vores liv, den romantiske og den spirituelle. Den sidste er specifikt menneskelig, men vi har den første tilfælles med dyrene.

Begge former for kærlighed er tilstede i vores liv samtidig, men som det fremgår af ovenstående liste er de hinandens modsætninger.

Se videoen på YouTube for at blive klogere på, hvad vores dobbelte natur betyder for dit kærlighedsliv.

Hermed bydes du også velkommen til min nye YouTube kanal 🍾🎈🎇🎉

Let’s talk about sex, Baby! Sexual Alignment

sexual alignment

I øjeblikket skriver jeg primært på engelsk. Min medforfatter Suzette Lyn Michaelsen og jeg har startet en serie om The Law of Attraction, så læs med på den engelske blog, hvis det emne interesserer dig.

My co-author Suzette Lyn Michaelsen and I started a series of articles on The Law of Attraction. Lately the subject being “Sexual Alignment”, that is the kind of sex which is in concordance with your soul.

Visit my English blog