Moderne kønsroller: Vi staves med lille m og k

Moderne kønsroller
Moderne kønsroller er flydende og i nogle tilfælde vendt på hovedet. Foto af Alberto Bobbera.

Ifølge den danske åndsfilosof Martinus bliver mænd og kvinder mere og mere ens, fordi vi har det modsatte køn i os som et udviklingspotentiale. I en periode kan der endda byttes rundt på rollerne imellem os. Nedenstående er mine personlige observationer i den retning. Så vidt jeg kan se, er vi ikke længere mænd og kvinder med stort M og K, tværtimod.

Når jeg ser mig omkring og observerer, hvordan vi i dag omgås hinanden, så ser jeg kønsroller, som er flydende og i en del tilfælde er vendt på hovedet. Mange af os moderne mænd vægrer os fx ved melde klart ud. Traditionelt set var det ellers manden, der som ”familiens overhoved” tog de vigtige beslutninger.

Sådan var det ofte for et par generationer siden. Min morfar og mormor var vel nok ret typiske for den tids kønsroller på landet. Hun var fra 1919 og han fra 16. Som husets herre sad morfar i en grøn sofastol med højt ryglæn og øreklapper. Det var næsten som en tronstol. Mormor havde en mindre og mere ydmyg stol i en matchende grøn farve. Stolene fastlagde således på symbolsk vis den tids rangorden imellem mand og kone.

Morfar bankede hånden ned i de brede armlæn, når han blev sur. Som regel fordi han havde talt sig varm om et eller andet politisk emne eller noget om landbrug. Mormor glattede til gengæld ud, hidsede sig ikke op og deltog slet ikke i de politiske diskussioner, som hun angiveligt ikke havde forstand på.

Nu om dage passer mange af os dårligt ind i de traditionelle kønsroller, og det kan blive meget akavet, hvis vi alligevel forsøger os som ”rigtige” mænd og kvinder. Herunder får du derfor en alternativ fortælling om køn, som måske passer bedre på dig. Den fortælling er dog også en generalisering, så det skal ikke tages alt for bogstaveligt. De moderne kønsroller er flydende, men jeg fokuserer på de tilfælde, hvor man kan sige, at rollerne er byttet rundt.

Magtfordelingen i de nye kønsroller

Et eller andet sted imellem mormors og min egen generation skete der et skift, hvor kvinder tiltog sig en mere dominerende rolle. Det er ofte blevet fremhævet, hvordan det hang sammen med, at de kom ud på arbejdsmarkedet og dermed blev økonomisk uafhængige.

Men der skete også noget andet, for det var som om, at mændene begyndte at underkaste sig kvinder. Til at starte med var det mest en joke. De lavede sjov med, hvordan det var hende derhjemme, som havde bukserne på. Man skulle sørge for at gøre lillemor tilfreds.

Af en eller anden grund kom manden lidt under tøflen. Det var næsten som om, at mændene med vilje gav plads og afgav deres magt, men uden at de selv var særlig bevidste om det. Det var bare noget, der skete, umærkeligt.

Kvinder tiltog sig især en dominerende rolle i privatsfæren, der hvor det handler om parforholdet, hjemmet og børneopdragelsen. Her ser mænd ofte passivt til og har tilsyneladende ikke noget at skulle have sagt og heller ikke nogen særlig veludviklet holdning til tingene.

Vi har desuden fået karrierekvinder, ligesom de nye roller afspejler sig i politiske diskussioner. Mange kvinder giver udtryk for skarpe holdninger og kan være ret så bestemte. Måske udlever hun på den måde en del af sin natur, som hun historisk set ikke fik mulighed for at udfolde. Nu nyder hun ikke bare sin nyvundne frihed og selvstændighed, men kan i visse tilfælde også lide at have og at udøve magt.

Stærke kvinder og bløde mænd

Den moderne, bløde mand er til gengæld blevet forsigtig. Han vil nødigt skuffe nogen eller træde nogen over tæerne. Tilsyneladende vil han hellere slå knuder på sig selv end sige fra. Måske lader han sig dominere, overtale og manipulere med. Det er, som var hans motto blevet: ”Hun får ret, og jeg får fred”.

Ud fra den devise overlader han mange beslutninger til sin partner, der dog godt kan savne et modspil. Men der er en dobbelthed i det, for selvom hun altså mange gange savner det modspil, giver hun ikke manden fred, før hun har fået sin vilje. Han kan altså komme i en situation, hvor han prøvende og forsigtigt giver udtryk for, hvad han vil, men så får han en farlig ballade.

Det kan virke som om, at den moderne kvinde i nogle tilfælde har fået for frie tøjler, og har svært ved at tøjle sig selv. Den moderne mand virker til gengæld hæmmet, eller er i hvert fald ikke tydelig i forhold til, hvor skabet skal stå.

Den hæmning af mandens vilje er egentlig en god udvikling, for det er den, der gør, at han ikke udøver vold. Det at udøve magt med voldelige midler, som en traditionel mand kunne ty til, er blevet fremmed for de fleste i dag.

Men hæmningen er altså gået så vidt, at han har fået svært ved at tage beslutninger, er blevet vag og tvivlende. Som om han var bange for sin egen skygge.

Til gengæld er han blevet mere hensynsfuld, sensitiv og empatisk. Han vil gerne tale om problemerne i stedet for at skændes. Han giver måske udtryk for, hvad han føler, og bliver let såret. Dette bløde, følsomme og omsorgsfulde er traditionelle kvindelige dyder, som han nu har tilegnet sig.

Nogle mænd lægger dog skjul på deres følsomhed eller har slet ikke opdaget den. Det kan i så fald komme til udtryk ved, at manden forsøger at drukne sine sorger i alkohol. Han kan også blive stille, indadvendt og tilbagetrukket, fordi han ikke kan finde ud af at sætte ord på, hvem han egentlig er, og hvad han står for.

Hvor står kønnene nu?

Den moderne mand kan ikke længere slå i bordet, og så bliver det, som han vil. I stedet må han kæmpe mere for det, og lige præcis det har han tilsyneladende ikke lyst til. Han gider ikke slås. Så hvor kvinden ivrigt kan indlede en diskussion eller et skænderi, bakker han til gengæld ud og måske trækker han sig af samme grund væk fra deres forhold.

Samlet set har mange kvinder tilegnet sig en hårdhed og mænd til gengæld opnået en blødhed, så det virker som om, at nogle mænd og kvinder har byttet rundt på rollerne imellem sig – i hvert fald på visse områder.

Vi kan være famlende eller grovkornede i de nye roller, så vi har brug for mere øvelse for at finde den rette balance eller afstemning imellem de maskuline og feminine sider i os selv.

Ikke desto mindre er vi kommet i kontakt med dem. Og hvis man skal tro Martinus, er vi dermed på vej til at blive hele mennesker, der kan trække på vores fulde psykologiske potentiale, hvor vi udnytter såvel de maskuline som feminine kvaliteter. Når der kommer balance i det, er det både stærkt og smukt.

Ovenstående analyse handler blot om tendenser i tiden, og selvom tendensen kan være tydelig nok, er der mange variationer over det, så kønsrollerne kan fremstå som utydelige og flydende. Der er også repræsentanter for begge køn, som fortsat besidder de traditionelle kønsroller. Derfor kan de med rette betegne sig selv som henholdsvis kvinder og mænd med stort K og M.

👉 Læs diskussion om Feminin dominans

👉 Læs flere indlæg om mandens situation: Mandens ensomhed eller Kæresten skrider og manden går i hundene

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s