Deprimeret? Forstå hvorfor vi lider, og hvad det gør godt for

Deprimeret
Depressioner modvirkes, når vi forstår meningen med lidelser. Foto af Nik Shuliahin.

Depression kan kaldes lidelsernes lidelse, fordi vi let bliver deprimerede, når vi ikke kan få mening med de svære ting i livet. Artiklen her kigger derfor på, hvordan vi opnår tre goder pga. lidelserne. Det indblik skal gøre, at du får et mere optimistisk livssyn og bliver bedre til at tackle modgang.

Der er jo mange forskellige slags lidelser, såvel psykiske som fysiske, og hver især kan de være meget ubehagelige. Ingen af os har lyst til at lide, men alligevel gør vi det alle sammen noget af tiden. Hvorfor kan vi ikke undgå det? Og hvad skal de lidelser gøre godt for?

Jeg mener, at depression er en særlig form for lidelse, fordi den indbefatter, at vi har svært ved at få svar på disse spørgsmål, og derfor kan vi heller ikke få mening med livet. Man kan således sige, at depression ofte har en eksistentiel karakter.

På den baggrund kan man måske også sige, at depression er ”lidelsernes lidelse”, som føjer en ekstra tung dimension til vores almindelige sorger og smerter og gør, at vi ender nede i et sort hul.

Det begynder måske med, at vi bliver ramt af en konkret sygdom, sorg eller ulykke, fx tabet af et nærtstående familiemedlem. For nogle udvikler det sig så efterfølgende til en depression på grund af de ubesvarede meningsspørgsmål.

Hvis vi skal være bedre til at tackle modgang og undgå depressioner, vil det være en stor fordel, at vi forstår formålet med de svære ting i livet.

Det ondes problem gør os deprimerede

Filosoffer og teologer har i årtusinder beskæftiget sig med ”det ondes problem”. Det beskrives allerede i Det Gamle Testamente i Jobs bog, og indenfor teologien kaldes det også teodicéproblemet.

Teodicé betyder ”Guds retfærdighed”, og en teodicé er således et bud på, hvordan Gud, som har skabt verden, kan retfærdiggøres.

I sidste ende er det jo skaberens skyld, at verden ser ud, som den gør. Guds omdømme får derfor også nogle alvorlige ridser i lakken, hvis vi ikke kan forklare, hvorfor der skal være så meget ondskab og lidelse i Guds skaberværk.

Det er imidlertid ikke kun et teologisk problem, men også et eksistentielt problem især for dem, der oplever mange sorger.

I psykologiske termer taler man om, at vi har en vis evne til at tackle modgang, og det kaldes resiliens. Nogle mennesker kommer ud for alverdens modgang, men rejser sig alligevel igen. Andre går til i sorg og mismod, selvom de tilsyneladende har haft et relativt let liv.

Denne evne til at overvinde modgang afhænger af forskellige faktorer, blandt andet af vores sociale netværk, men også af sådan noget som livsanskuelse.

Jeg vil mene, at det at få mening med livet, betyder rigtigt meget for resiliens. Derfor kigger vi nu nærmere på tre gode virkninger af vores lidelser, så meningen med dem bliver mere tydelig.

Du bliver klog af skade

Den første gode virkning er, at man bliver klog af skade. Det siges også, at ”nøden lærer nøgen kvinde at spinde”. Den modgang, vi oplever, kan med andre ord fungere som en drivkraft for læring og udvikling.

Vi kan sagtens blive deprimerede, når vi oplever meget modgang. Så tænker du måske, at livet er imod dig, og at det virker meget uretfærdigt.

Men det kunne også tænkes, at livet bare er i gang med at lære dig noget nyt, hvilket er til fordel for dig i det lange løb, og så er livet jo rent faktisk med dig.

Hvis vi altid var glade og tilfredse, ingen problemer havde og ingen udfordringer, hvor meget ville vi så udvikle os? Mon ikke vi bare ville opretholde status quo, for i så fald behøvede vi jo ikke at ændre på noget som helst.

Prøv at tænke tilbage på en bestemt situation eller hændelse, som var meget svær eller traumatisk for dig. Tag en hændelse, som ligger så tilpas langt tilbage i tiden, at den for længst er overstået og, hvor du ikke længere lider under dens eftervirkninger. Hvilken indflydelse har den erfaring på dit liv i dag?

I mange tilfælde vil vi for eksempel kunne pege på, at vi har opnået en vigtig lærdom eller fået nye evner i kraft af de gamle sorger og ulykker.

Hvis du kan svare ja til det, så har du også en begrundet tro på, at det onde, du kommer ud for fremover, ligeledes vil have sådan en godgørende virkning i det lange løb. Den overbevisning hjælper dig til at komme overens med og at overkomme dine lidelser, så den styrker altså din resiliens og modvirker depression.

Lidelse har således for det første en godgørende virkning, idet den tjener det formål, at vi bliver klogere eller tilegner os nye talenter og evner.

Du nyder din lykke

I kraft af vores lidelser, lærer vi altså noget nyt og går måske fra fiasko til succes på grund af den nye lærdom eller på grund af de evner, vi har tilegnet os.

Men der er en ekstra gevinst forbundet med den proces, hvor du bevæger dig fra fiasko til succes. I lyset af de fortidige nederlag vil du nemlig i langt højere grad nyde og sole dig i din ny-vundne succes.

Hvis du altid havde haft succes, ville du blot trække på skuldrene af det. Du ville knap nok regne det for noget, men opfatte det som en selvfølge. Måske ville al den succes endda gøre dig hovmodig eller arrogant, så du så ned på dem, der klarede sig dårligt.

Det, at du både har oplevet succes og fiasko og kontrasten imellem de to erfaringer, gør imidlertid, at succesoplevelsen bliver noget særligt for dig og desto større en glæde.

Hvis vi skal tage det helt ud i sin yderste konsekvens, kan man endda sige, at lykke slet ikke ville eksistere uden ulykke. De to kontraster betinger gensidigt hinanden, så hvis vi aldrig oplevede ulykke eller nederlag, kunne vi altså heller ikke opleve lykke eller succes.

På den måde kan man med god ret sige, at det er indbygget i en specifik lidelse, at vi i kraft af den også bliver i stand til at nyde dens modsætning i fulde drag.

Lidelse er med andre ord også godgørende i den forstand, at ulykke skaber en kontrast til lykke, som gør, at vi kan opleve og nyde vores succes og lykke så meget desto mere.

Du er empatisk og kærlig

Men der er endnu en pointe gemt i sådan en proces. For de nederlag, du førhen oplevede, gør dig nemlig også ydmyg og sætter dig i stand til at forstå, hvor svært det er at lide nederlag, og hvor vanskeligt det kan være at få succes.

Lad os sige, at du blev afvist utallige gange, mens du datede. Det gjorde dig måske opgivende og deprimeret dengang. Nu hoverer du til gengæld ikke overfor andre i den situation. Du undgår små spydigheder såsom: ”Ha ha, hvor er han kikset!” Du ser ikke ned på dem og fremhæver ikke dig selv på deres bekostning.

Tværtimod har du medlidenhed med dem, for du kender det jo selv. Du ved, hvor ondt det kan gøre, når vi føler os uelskede. Det vil du for alt i verden ikke have, at andre skal føle, og derfor sørger du nu omhyggeligt for at vise dem, at de er værdsatte.

Måske fortæller du dagligt din kæreste, hvor meget han eller hun betyder for dig. Du er også blevet rigtig god til at komme med en venlig bemærkning og anerkendelse, når venner eller bekendte udmærker sig på den ene eller på den anden måde.

På grund af dine empatiske evner opfatter de dig som en kærlig og varm person. Det er således selve din kærlighedsevne, der har udviklet sig til nye højder. Du elsker mere, end du kunne før, og du er højt elsket for det.

Lidelsens tredje godgørende virkning er således, at den udvikler vores empati og kærlighedsevne – du bliver bedre til at sætte dig i andres sted og får mere lyst til at være noget for dem. Men derved bliver du også elskelig og til et lys for os andre.

Resilient og fri for depression

Alle de tre goder, som jeg har nævnt, er meget vidtrækkende. Jeg synes, at de på hver deres måde illustrerer, hvor stor betydning lidelse har for vores liv.

De viser, at vi slet ikke kan undvære lidelser, hvis vi skal udvikle os som mennesker og blive til det, vi håber på.

Det er i høj grad lidelserne, som gør forskellen på, om vi er dumme eller vidende og talentfulde, om vi værdsætter livets goder eller ej, og hvorvidt vi fremstår som hovmodige egoister eller empatiske altruister.

Når vi står midt i de lidelser, så forbander vi dem måske langt væk. Men set i tilbageblik eller i et større perspektiv, kan vi nok få øje på, hvor stor gavn, vi har af dem.

Mangler vi svar på lidelsens problem, er det i sig selv en lidelse, som i værste fald kan forværre vores andre lidelser mange gange og medføre, at vi går ned med depression.

Hvis vi omvendt får svar på, hvad lidelserne gør godt for, så kan vi i stedet blive meget modstandsdygtige eller resiliente. I så fald kommer vi hurtigt over tab og modgang, fordi vi forstår meningen med alt det svære i livet.

Læs mere om depression og mismod:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s