Slip en seksuel besættelse

seksuel-besat-red

Læs Annies historie om en seksuel besættelse, som gik for vidt.

Annie på 44 år fortæller om en seksuel besættelse og et afhængighedsforhold, der fik hende til at knække fuldstændig. Det endte med en indlæggelse på psykiatrisk.

Læs hendes dramatiske historie, som vidner om, hvor stærke kræfter, der er på spil i en forelskelse, og som viser, hvordan vi kan tænde ekstra meget på den uopnåelige kærlighed. Til sidst får du også mine bud på, hvordan man slipper fri af sådan en besættelse.

Få mere vejledning: 1-dags workshop: Slip en Besættelse

Annie fortæller:

Det begyndte, da jeg blev skilt fra min ex-mand. Vi havde været sammen, siden vi var helt unge. Jeg kunne ikke finde ud af at være alene, så jeg datede meget og mødte den her fyr, som gerne ville ses, men som ikke ville have en kæreste. Han var typen, der ikke kunne knytte sig til nogen. Det sagde han fra dag et. Men for mig var det som en rød klud, og jeg tænkte: ”Det skal jeg nok få lavet om på!”

Samtidig følte jeg nærmest, at han havde reddet mit liv, for jeg havde det jo elendigt med at være alene. Det var han til gengæld god til, så det fascinerede mig. Vi havde også meget humor sammen, grinede meget, og havde en god tid. Det seksuelle var også fantastisk, det var det, det hele handlede om. Men jeg fik angst, bare han skulle ud og trække noget frisk luft, så var jeg bange for at blive forladt.

Vores forhold blev en kæmpe rutsjetur, der strakte sig over 4 år, hvor vi brød op flere gange, men fandt sammen igen. Men det var som om, jeg aldrig helt kunne få ham, kun i glimt. Når vi havde sex, kunne han fx ikke kigge mig i øjnene. Efter det første halve år var han utro første gang. Det hele ramlede for mig, jeg havde det som om jeg var i et andet univers. Min verden brød sammen.

Men jeg så alligevel igennem fingre med det, og det endte med at være mig, der samlede ham op. Det blev tit sådan, at det var ham det hele handlede om, og jeg skubbede mig selv til side. Jeg prøver at please ham, behage ham.

Jeg blev mere og mere som en skygge af mig selv. Jeg overtog hans værdier og gjorde mig selv dummere, end jeg er, fordi det var som om, at jeg ikke kunne få det, jeg ville have fra ham, hvis jeg var mig selv.

Så flyttede vi sammen. Jeg kan godt mærke, at han går med til at flytte sammen, men egentlig ikke vil. Han flyttede ud igen efter et halvt år, men vi fortsatte med at ses.

På et tidspunkt ringer han og afslutter vores forhold. Det viser sig desuden, at han har haft en anden ved siden af i et års tid. Jeg går i ”koma”. Passer mit arbejde, men overlever kun ved at spise sovepiller, drikke rødvin, tage joints osv. Vilde ting. Jeg dater en helt masse, gør alt hvad jeg kan for at bedøve mig selv.

Vi starter igen med at ses. Så ville han have, at vi skulle date andre, og det gik jeg med til for at holde på ham. Men når vi ringede sammen, var det ligesom at få et skud kokain. Jeg skrev dagbog over vores samtaler. Det eneste jeg kunne tænke på var ham, så til sidst erklærede jeg ham min kærlighed: ”Jeg elsker dig, kan ikke, at du har andre!” Men hans svarede: ”Jeg har aldrig elsket dig. Når du ikke er her, så fylder du ikke noget!”

Der forstod jeg, at jeg var blevet narret, bondefanget. Og jeg følte, at jeg aldrig havde en chance mere hos ham, for nu havde jeg jo lagt kortene på bordet. Efter det tudede jeg i 14 dage og tabte 10 kg. Det endte med, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg var helt fra den, kunne ikke kende mig selv. Gjorde ting, som slet ikke er mig, stak bl.a. af fra afdelingen og rendte rundt på en kirkegård.

Når jeg fortæller om det nu, er det virkelig underligt, hvordan jeg kunne fanges så meget ind af ham. Jo, mere han fjernede sig, jo større blev mit begær. Men det slår mig, at jeg måske dyrkede afvisningen, opsøgte den. Jeg kunne jo ikke holde de afvisninger ud, men samtidig var det som om, at de skulle være der, for at jeg kunne tænde.

I perioder, hvor jeg datede andre, mødte jeg også gode mænd, som ikke havde tilknytningsproblemer, men de virkede kedelige. Måske fordi jeg så ikke kan få det drama. Han sagde på et tidspunkt til mig, at hvis han havde tilbudt, at vi skulle gifte os, så havde jeg sikkert ikke villet. Så han havde også på fornemmelsen, at jeg var forelsket i en drøm, afhængig og besat, men i virkeligheden var det ikke ham, jeg ville have.

Kendetegn på en seksuel besættelse

Så vidt Annies historie, der er en klassisk fortælling om at ville have en, som du ikke kan få. Det er et ekstremt tilfælde, men har alle de helt almindelige kendetegn, som kan opsummeres i følgende punkter:

  1. Det er typisk, at processen sættes i gang af, at Annie ikke har det godt. Hun er i krise efter en skilsmisse, og har det rigtig dårligt med sig selv i den periode. Så der er et element af, at hun flygter væk fra sit eget liv og ind i den besættende forelskelse.
  2. I sådan en proces mister vi os selv, fordi vi i vores jagt på den andens bekræftelser tilpasser os alt for meget og glemmer, hvem vi selv er.
  3. Det er også typisk, at hun indfanges af, at hun kan få ham halvt – det animerer os og gør, at vi holdes til ilden. Besættelsen vedligeholdes af de skiftende signaler. Det, at vi ikke kan få den anden helt, er blot som at hælde benzin på bålet.
  4. Det, du rent faktisk kan få, forekommer til gengæld kedeligt.
  5. Disse historier har typisk et dramatisk vendepunkt. Tit er det der, hvor vi er kommet helt ud til kanten og indser, at nok er nok. Vi kan ikke længere fortsætte ud af det samme spor.
  6. Det er også ofte på det tidspunkt, at du giver slip på en myte eller indbildning, fx dit håb om, at den anden også elsker dig eller forestillingen om, at kærlighed overvinder alt.
  7. Der vil typisk være sorg forbundet med at slippe den forelskelse, men når den er helt overstået, står du tilbage og undrer dig: ”Hvorfor pokker var jeg så optaget af den person?”

Annie har selv haft det på fornemmelsen undervejs, og hun siger det i sine efterfølgende refleksioner: Hvis hun havde fået ham helt, havde hun måske ikke været så interesseret, når det kom til stykket. Men fordi hun netop ikke kan få ham helt, kan hun blive ved at drømme de samme hede drømme. Hun er besat af at jagte den umulige drøm. Når hun får lidt af den, fx bare i kraft af en telefonsamtale med fyren, er det som et skud kokain, så den besættende forelskelse er en form for afhængighed.

Slip besættelsen!

Hvis du selv befinder dig i en lignende situation, så er der forskellige ting, du kan gøre. Det vigtigste er nok, at du gennemskuer situationen og forstår, at den er en illusion, dvs. din store forelskelse er ikke i ham eller hende, som du er besat af, men i en drøm, som du har ”projiceret” ud på den person. Du har altså lagt al din kærlighed over på den person, og forbinder ham eller hende med den største lykke. Så det at forstå og gennemskue, at det er noget, du selv har skabt, er punkt nr. 1.

I den forbindelse kan det være en ide at gennemgå din historie over forelskelser, og se et mønster i, hvem du tiltrækkes af. Det er punkt 2. Hvis du fx den ene gang efter den anden, har været interesseret i en, du ikke kunne få eller kun kunne få halvt, så bliver det mere tydeligt for dig, at det er det, der sker.

Punkt 3 er at lægge den besættelse fra dig, slippe tankerne, og så vidt muligt koncentrere dig om noget andet. Det er nemmest, hvis du distancerer dig fra personen. For at få ham eller hende helt ud af dit system, må du opgive kontakten eller i hvert fald holde den på et minimum. For nogle hjælper det også at gå i byen eller date en anden, fordi de på den måde kan dirigere deres erotiske energi ud i en ny retning.

Hvis du har svært ved at slippe, kan du fremprovokere et vendepunkt ved at konfrontere den person, du er besat af: ”Vil du mig? – ja eller nej!” Forlang et klart svar. Det kan medvirke til at skære igennem alle de forvirrede tanker. Du opnår klarhed, så du kan komme videre.

Punkt 4 er at lade tiden gå, for jo længere tid, der går, hvor du ikke ”fodrer” din besættelse, jo mindre fylder den. Den er som en ballon, der er lige ved at sprænges, fordi du har pustet så meget luft ind i den i kraft af alle dine forelskede tanker. Som tiden går, siver luften stille og roligt ud af ballonen igen. Til sidst slipper magien op, og du forstår ikke længere, hvorfor du var så optaget af ham eller hende.

Få bogen ”Dating, desperation og selvudvikling”. Der er en læseprøve her, hvor du bl.a. kan læse mere om, hvordan du håndterer de besættende tanker.

Reklamer

Kuren imod de sædvanlige cirkler

blonde-woman-hitchhiking

Sig ja, grib chancen og lad tilfældigheder lede dig ud på nye eventyr!

Er du typen, der sidder lidt fast i dine sædvanlige cirkler og rutiner? Måske er du en skeptiker eller nej-siger, som skal lokkes eller presses meget for at tage nye initiativer. Du er eventuelt nervøs for forandringer, og ikke så god til at komme i kontakt med nye mennesker.

Derfor kommer du heller ikke så meget ud, møder kun de sædvanlige venner/veninder, kommer på de samme steder eller sidder mere eller mindre fast klistret til sofaen derhjemme. Så er din chance for at møde en kæreste relativt lille.

Den her artikel henvender sig til dig, der er single, keder dig med det og måske drømmer om en kæreste, men som har svært ved at komme ud af døren for slet ikke at sige ud over rampen!

Bryd med rutinen
Rutiner er trygge adfærdsmønstre. De er jo det, vi plejer at gøre, og som sådan ved vi lige præcis, hvad det indebærer, og hvad vi kan forvente os. De kan være kedelige og deprimerende, måske er du slet ikke glad for dit liv, som det er nu, men fordi det er trygt, bliver du nemt fanget i de rutiner, som du nu engang har etableret.

Det er helt naturligt, at du på den måde søger en tryg base i din dagligdag, og det har vi nok alle sammen brug for til en vis grad. Problemet er kun, hvis du altid vælger trygheden. I så fald går dit liv nemlig let i stå og du bliver sat.

Så lad os sige, at du nu har fået nok af din daglige trummerum. Du føler, at du har brug for at tage flere initiativer og chancer, sådan at blodet ruller hurtigere i årerne, så du får farve i kinderne og oplever noget nyt og eventyrligt.

Kurens syv punkter
Her er, hvad du gør:

  • Følg spontane indskydelser – Ikke nødvendigvis dem alle, men nedsæt gerne den tid, der normalt går fra du får en ide, til du handler på den. Ved at være lidt hurtigere når du ikke at få alle de sædvanlige bagtanker, der dræber ethvert initiativ.
  • Sig ja, hvis du har den mindste smule lyst – Fx hvis du får et forslag til en ny aktivitet.
  • Grib chancen – Hvis du repræsenteres for en spændende mulighed, så tag den, mens den er der!
  • Vær til stede og nærværende – Når du kommer ud, så er du nærværende, lytter, spørger og snakker med dem, du møder.
  • Hold øjne og ører åbne – Nye steder eller mennesker kan give dig inspiration til at gøre noget mere nyt og anderledes, så det interesserer du dig for.
  • Læg mærke til tilfældige sammentræf – Sker der et eller andet påfaldende, fx et sjovt sammentræf, så lad det være et tegn til dig om, at du er på rette vej eller et signal om, hvad dit næste træk skal være.
  • Tag det med et smil – Hvad enten en ny aktivitet viser sig at give dig en dejlig eller ubehagelig oplevelse, tager du det med et smil. Under alle omstændigheder er du blevet den erfaring rigere.

Velkommen til eventyret
Ved at følge de råd får du ny energi og en fornemmelse af, at din hverdag bliver mere eventyrlig, nyskabende, sjov og givende. Det der var en trummerum, kan forvandles til helt nye oplevelser, så du siger farvel til den triste, trætte og kedelige stemning, du ellers befandt dig i.

natur-rouge-mod1

Du skal ikke underkende betydningen af, hvordan din egen energi influerer på dine omgivelser, så når du nu udstråler en ny energi og optimisme, tiltrækker du måske lige præcis ham eller hende, som du har ventet på. Velkommen til dit personlige eventyr!

Hvis du afprøver metoden, så er du meget velkommen til at skrive og fortælle mig, hvad du gjorde, og hvordan det gik. Lad mig høre, hvordan du brød ud af de sædvanlige cirkler, eller skriv til mig, hvis du ikke får noget resultat, så vil jeg prøve at guide dig.

Det kan også være, at du allerede for længst har haft succes med at gøre noget a la det, jeg taler om her – så må du også meget gerne fortælle om det.

Fortæl din historie
Skriv til mig via formularen herunder. Din historie er fortrolig, men hvis du giver din tilladelse, vil jeg gengive den i en anonymiseret form, så den kan være til inspiration for andre.

Dating: Er du for meget? Eller for lidt?

Indlæg på singlespot.dk d. 21. juni 2015 af Jens W. Pedersen

dating-for-meget-eller-for-lidt-på-en-date-e1434799088382-874x492

Lader du som kvinde manden være den aktive? Eller er du som mand altid meget maskulin? Og er den rolle den mest passende for dig?

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du kan udfordre dine grænser, så du bliver lidt modigere eller mere sårbar alt efter, hvad du har brug for, når du dater:

Jeg har lagt mærke til, at singler, der gerne vil have en kæreste, groft sagt kan deles op i passive og aktive. Nogle kvinder vælger passiviteten og mener, at det er deres feminine rolle som kvinde, og at mandens opgave består i at tage initiativet.

Sådan behøver det bestemt ikke at være. Det er vigtigt, at du gør det, som føles rigtigt og er naturligt for dig, men prøv også at udfordre dine egne grænser lidt, for nogle gange viser det sig, at det er vejen frem.

Det at turde kan være en måde at bryde et dårligt mønster og et dødvande, som du er kommet ind i. Hvis du oplever, at du bare står og ser passivt til på sidelinjen, imens de andre flirter, danser, griner og dater, så prøv at blive lidt mere kamikaze-agtig – udvis dødsforagt, tag et initiativ og vis, hvad du vil!

Det her råd gælder i øvrigt også de feminine, bløde mænd, som lader sig dominere af usikkerhed og derfor ikke kommer ud over rampen.

En kedelig single?
Kønsroller er en sjov størrelse, der godt kan hjælpe os til at vide, hvordan vi skal opføre os, men som også kan amputere os og gøre os til kedelige, overfladiske pap-udgaver af os selv. Jeg oplever det sådan, at vi i disse år mere og mere blander energierne kønnene imellem, og det betyder, at der kommer flere og flere bløde mænd, og der kommer flere og flere stærke kvinder.

Men jeg oplever også, at de mest attraktive, er de sammensatte, der netop formår at mikse energierne – de demonstrerer både uafhængighed, styrke og initiativ på den ene side og på den anden side, er de i dyb kontakt med egne følelser, som de giver plads og står ved.

Jeg vil sige, at mit allermest powerfulde råd til alle på tværs af køn er dette ene: Miks energierne!

Hvis du er en blød mand, så mand dig op. Hvis du er en passiv kvinde, så tag initiativ – om ikke andet med dit blik og din flirt, så manden ved, hvad du vil! Og omvendt, hvis du er stærk og hård, aktiv og direkte, så prøv at lægge mærke til din indre svaghed og følsomhed. Giv den plads og lov til at være der, så du kan blive hel, blød og elskelig.

Det kan godt være, at vi fascineres og tiltrækkes af de stærke og selvsikre, men vores hjerter åbner sig for dem, der som hele mennesker tør vise svaghed. Når du er bevidst om begge sider, står du ved dig selv i din helhed og ikke blot i en bestemt, afgrænset og mere eller mindre påtaget rolle.

Læs mere om at blande energierne

Følg med på Facebook

Er du passiv eller for meget? – bland energierne!

Hvad gør du - for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Hvad gør du nu – for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Jeg har lagt mærke til, at singler, der gerne vil have en kæreste, groft sagt kan deles op i passive og aktive. Den passive type er fx hende, der sidder hjemme og har ondt af sig selv, mens hun drømmer om, at charme-prinsen ringer på døren. I den for aktive ende har vi fx ham, der godt kan virke desperat, når han snart sagt kaster sig over hvem som helst i et forsøg på at score.

Det er derfor, at jeg taler om at blande energierne, for nogen har for meget og andre for lidt initiativ og gå på mod. De som er for udfarende, skræmmer typisk det modsatte køn væk, mens de passive end ikke forsøger sig. Hvilken type er du? Personligt har jeg været mest til den passive side, jeg har haft let ved at blive hængende i sofaen og svært ved at overvinde min usikkerhed.

Til dig der er passiv
Hvis du sidder derhjemme med selvmedlidenhed på den offer-agtige måde, så er den bedste kur at tage et initiativ – kom op af stolen, ud af døren og gør noget aktivt og socialt. Men gør det gerne i et tempo og på en måde, hvor du har dig selv med, sådan at du ikke træder helt ud af karakter, bliver akavet og famlende. Du behøver ikke at gå på diskotek og stå og råbe, hvis din natur er mere til det stille eller eftertænksomme.

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig til det andet køn på en måde, som passer godt til dit temperament?

Når du tør, så vil du mærke, hvordan blodet begynder at rulle i årerne. Du får farve i kinderne og de tunge skyer over dit hoved er som blæst væk.

Til dig der er for aktiv
Hvis du ligger i den anden ende af skalaen og tager masser af initiativer a la højrøstede tilråb: “Hey babe, du er et skår!” Så vil jeg sige, at du har brug for at dæmpe din energi og foretagsomhed sådan, at du stadig kan tage initiativ, men gør det med indføling og fornemmelse for den, du henvender dig til. Vent til du får chancen i form af et langt blik eller en anden form for invitation fra hende. Og vid, at hvis hun vender det hvide ud af øjnene, så er du bare for meget!

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig på en måde, som er respektfuld overfor hende eller ham, som du vil gøre indtryk på?

Når du forstår at begrænse og disciplinere dig selv, vil du opdage, at det ikke var dig, der var noget galt med. Du fik godt nok det ene afslag efter det andet, men det var kun pga. din fremgangsmåde.

Grader af selvkritik
De to typer har enten for meget eller for lidt selvkritik. Dem, som har for meget selvkritik, kan slet ikke komme i gang, fordi de på forhånd har dømt sig selv ude, er bange for at fejle, blive til grin eller at få ordene galt i halsen. Ja, det kan blive pinligt, men hvo intet vover…

Du, som ukritisk kaster dig over hvem som helst i håb om at få noget kærlighed, har til gengæld brug for mere af den kritiske sans – ikke så meget, at du bliver passiv, men nok til at få afstemt strategien og tage bestik af situationen. Jeg kalder det at “temperere følelser”, når du på den måde får noget mere fornuft ind i processen. Jo, det føles måske kedeligt, men vil du ikke gerne have succes?

De fem single typer
Jeg kalder den passive type for single nr. 3 og den aktive for single nr. 4. Det skal siges, at de her singletyper ikke er nogle helt faste størrelser – der er tale om tendenser i hver af os, hvor vi som oftest har en adfærd, der er passiv eller aktiv. Men du kan godt i nogle situationer være for aktiv, selvom du som hovedregel er passiv.

Du kan selvfølgelig også opnå en god balance – men hvis du ikke har den balance nu, så er mit råd, at du blander energierne, dvs. at du lader dig inspirere af dem, som gør det modsatte af dig selv.

Her har du en samlet liste over de fem single typer:

  1. Du er tilfreds som single og ønsker ikke noget andet.
  2. Du bilder dig ind, at du er tilfreds, men dybest set ønsker du at leve i et parforhold.
  3. Du er utilfreds, men forholder dig passiv. Du gør ikke noget for at få en kæreste.
  4. Du er utilfreds og aktiv – så du kaster dig gerne ud i møder med det andet køn.
  5. Du bilder dig ind, at du er utilfreds og prøver da også at få en kæreste. Men reelt ønsker du det ikke.

Kilde: Bogen “Dating, desperation og selvudvikling

Læs mere om single nr. 5

Læs mere om tempererede følelser i bogens kapitel 7

Læs mere om at blande energierne

JUBII, min bog er på vej

Dating, desperation og selvudviklingMin bog er nu på trapperne. JUBII. Den hedder ”Dating, desperation og selvudvikling” og handler kort fortalt om, hvordan du bruger selvudvikling til at få held med dating. Den lange forklaring på det fylder knap 200 sider og udkommer på forlaget Indblik til april.

Allerede nu kan bogen forudbestilles, fx her: http://www.saxo.com/dk/dating-desperation-og-selvudvikling_jens-w-pedersen_paperback_9788793068483

Bogen henvender sig til singler af begge køn. Singler går tit og sukker efter en kæreste og får ondt af sig selv, fordi det ikke sker. Så sniger desperationen sig ind og får dig til at søge ukærlige forhold eller gør, at du bliver forelsket i dem, du ikke kan få. Med hjælp fra Dating, desperation og selvudvikling vendes det mønster på hovedet, så du i stedet møder gensidig kærlighed.

Mange bøger om dating handler om din adfærd; hvordan du bør optræde, og hvad du skal sige. Denne bog går et spadestik dybere og beskæftiger sig med, hvordan du hviler i dig selv og helt naturligt signalerer et højt selvværd. Du bliver også bedre til at mærke, hvad du vil og håndtere dine følelser, for eksempel angst for afvisning.

GAAAB jeg er blevet voksen

Nogle gange har jeg tænkt på hvor meget liv, der egentlig er som voksen. Det kan næsten virke som om, at der er et overskud af liv. Fra det tidspunkt, hvor man ligesom er “færdig” som voksen og indtil man dør, er der måske 60 år eller noget i den stil…lang tid. Og hvad hvis man hurtigt når til et punkt, hvor man føler, at man har oplevet det meste eller det hele? Sådan har jeg haft det nogle gange. Er uddannet, har rejst i verden (x antal gange), har arbejde, har haft (x antal) kærester, har måske børn eller valgt ikke at få. Hvad er der så mere at komme efter…???

Så kan man måske opdage, at man er stivnet i en fast form og hver dag ligner den foregående. Og det går jo egentlig meget godt, men HOLD KÆFT hvor er det KEDELIGT. Eller ens liv er bare blevet jævnt og middelmådigt og ikke noget at skrive hjem om.

Så er det på tide at kigge indad. Altså grundigt. Ikke bare et hurtigt kig i en kort pause fra hverdagens trummerum. Det er så nemt at blive lullet i søvn, hvis der ikke er et ydre pres, som udfordrer og sætter os i gang. Man lulles ind i trygheden. Men er det det, vi dybest set vil. Er det det, du vil?

Det var måske et lovlig retorisk spørgsmål… 🙂

Men altså, jeg anbefaler selvudvikling!

Ikke nødvendigvis men hvis man får den der fornemmelse af, at livet er gået lidt i stå…

Personligt har jeg det sådan, at de største oplevelser, og det mest berigende liv, ligger tæt på. På en måde er det ikke så svært at komme i kontakt med, for det er i os selv. Hvis man prikker lidt i ens egen overflade, så kan man opdage, at den dækker over en buldrende livskraft. Overfladen er den dagligdags, trygge væremåde og tankegang. Men hvis vi kigger nærmere på det, vil vi måske opdage, at denne trygge ramme er ret snæver. Og at vi er bange for at bevæge os udenfor den. Men lige under angsten for det ukendte bruser og buldrer livskraften. Så hvis man gerne vil udvikle sig selv og ens liv, kan man starte med at se på, hvad det er man undgår, men som man egentlig gerne ville, hvis man turde… 😉

Angstens polyandri

Angst er en sjov eller underlig følelse. Den er irrationel. Og det kan være svært at se meningen med den. Dens årsager fortaber sig i glemslens tåger, og den omgærdes følgelig med et skær af mystik. Også for den angste selv. Angst kan anses for at være et levn fra forne tider – reminiscenser af noget der rent faktisk var farligt engang; det være sig i barndommen, i tidligere liv eller i tidligere epoker af menneskehedens historie. Det var farligt engang, men er det ikke længere. Derfor er det, der i sin tid var en fornuftig og forståelig frygt, nu blevet til en irrationel angst.

Det kendetegner imidlertid de ting, vi er angste for, at der er et gran af sandhed i dem. Tag fx edderkoppe-fobi eller angst for højder; edderkopper kan rent faktisk være farlige (omend i andre dele af verden), og højder KAN være farlige, hvis de er høje nok. Osv.. Ligegyldig hvilken type af angst vi måtte opleve, så har den som regel et gran af sandhed i sig. Og det lille gran af sandhed, kan vi hænge vores angst op på. Det lille gran dyrker vi til ukendelighed. Således kan den, som lider af tvangshandlinger med en vis ret sige, at: “Ja, jeg ved godt, at jeg har tjekket om døren er låst, men hvad hvis jeg nu ikke fik gjort det godt nok? Jeg må lige tjekke en gang mere…”. På den måde kan vi forføre os selv med noget, der næsten lyder rimeligt og fornuftigt…

Der kommer et punkt i enhver angst-neurotikers liv, hvor han eller hun må lade fornuften sejre over forførelsen. Man ved det jo godt. Man ved godt, at det ikke giver mening at tjekke den dør for fjerde gang. Man ved et eller andet sted godt, at man lader sig styre af sine følelser på en negativ, destruktiv måde. Man er i sine følelsers vold. Og det er ikke godt for en…

Vi skal ikke lade os styre af følelser. Jo, af det der “føles rigtigt”. I hvert fald ikke af angst. Angsten kan du ikke bruge til noget. Vi skal lytte til den. Mærke den. Men i sidste ende er det op til os at handle i overensstemmelse med vores overbevisning, viden og fornuft. Vi skal selv styre.

Hvis man lader sig styre af angst er det som at have en tiger, der står og brøler ude i baghaven. Den er sulten. Den er arrig. Den vil have mad. Den brøler og derfor bliver man bange. “Jeg må hellere give den en låns kød”, tænker man måske. Så forsvinder den nok. Ja, det gør den. Når den er mæt, så forsvinder den. Men hvor går den mon hen, når den bliver sulten igen?

At lade sig styre af sin angst svarer til at fodre tigeren – at give den næring. Så kommer den igen og igen og igen. Når man lader sig styre af angsten bekræfter man nemlig overfor sig selv, at der rent faktisk er noget at være bange for. Man styrker den uheldige tendens, man har i sindet. Man bygger videre på en kedelig vane. Hvis man i stedet ønsker at afkode den vane, må man gøre det modsatte. Det gælder så at sige om at sulte den ud. Når man ikke længere giver næring til sin angst, så formindskes dens styrke og den forsvinder gradvist. Bekæmpelse af angst er derfor også at gå på en slags “mental slankekur”.

Men det begynder med et valg. At overvinde angst er AT VÆLGE. Det er at tage sit ansvar på sig, og tage styring på ens eget liv. Det er at sætte foden ned og gøre sig til herre i eget hus.

Ps.: En nysgerrig læser eller to kunne måske finde det på sin plads at spørge, hvorfor titlen netop hedder, som den gør…? Det kan jeg desværre ikke svare på. Jeg forstår det heller ikke selv. Jeg kunne bare godt lide at skrive sådan. Men nu har jeg netop slået ordet op for at tjekke, hvad det mon kunne betyde, og jeg må sige, at jeg er noget forbløffet – for ikke at sige lettere chokeret. “Polyandri” henviser til en ægteskabsform, hvor en kvinde er gift med flere mænd!? Ja, tænk engang hvad man skal stå model til. Hvordan kan det fænomen overhovedet være opstået? Mystisk. Ja, jeg ved godt, at det ikke var noget svar. Jeg er ikke til megen hjælp her :-)

MEGET senere …

Hov, nu er det gået op for mig, hvad titlen kommer af, for den henviser vel nok til at angsten har mange fædre, dvs. årsager, ikke kun en enkelt. Angst består mange gange i et pres, der øges over tid, hvor den ene stressfaktor efter den anden bygger ovenpå hinanden. Til sidst kan vi ikke overskue og magte det længere, så vores nervesystem giver op. Heraf angstens mange fædre!