FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

FOMO gør os til singler

Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!

I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.

Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.

Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?

Læs resten

Forstå din angst på fire forskellige måder

Angst er en svær følelse

For at håndtere angst kan du lade dig inspirere af forskellige metoder, herunder præsenteres du kort for fire af dem. Foto: Gabriel Matula

Angstlidelser er meget udbredte. Nogle opgørelser siger, at 25 % af os er ramt af dem, fx i form af fobier, tvangshandlinger, panikanfald eller social angst. Der er forskellige psykologiske teorier om angst, og herunder præsenteres du kort for fire af dem. Det giver god mening at kende dem alle, fordi de samlet set giver et helhedsbillede af, hvorfor vi får angst, og hvad vi gør ved det.

Herunder får du derfor et kort overblik over, hvordan man forstår og behandler angst indenfor adfærdsterapi og eksistentiel samt psykodynamisk og kognitiv terapi. De perspektiver giver nogle ret forskelligartede syn på angst, men har hver især har en sandhed i sig. Det ene perspektiv udelukker ikke nødvendigvis det andet, og de supplerer hinanden godt.

Når du kender lidt til de forskellige retninger, kan du desuden bedre tage stilling til, hvad der giver mest mening for dig at arbejde med.

Når det drejer sig om angst, mener jeg, at vi skal undgå to faldgruber. På den ene side at ignorere angsten, for der er jo en grund til, at vi reagerer, som vi gør. Hvis du forstår, hvad din angst bunder i, så kan du bedre håndtere den korrekt. På den anden side skal vi heller ikke lade os styre af angst, for det begrænser os og gør kun ondt værre.

Læs mere om de to faldgruber her

Angst er yderst ubehageligt, og det ubehag vil vi selvfølgelig gerne slippe for. Men undgår vi alt det, vi er bange for, så styrer angsten vores liv. Det bevirker desuden ofte, at den angst breder sig og forværres. Adfærdsterapiens styrke er, at den adresserer det problem på en simpel men effektiv måde.

Adfærdsterapi
Ifølge denne retning er angst indlært og skal aflæres. På et eller andet tidspunkt har du lært at være bange for det eller det. Nu reagerer du derefter, så du fx bliver bange og flygter ved synet af en edderkop, selvom du godt ved, at danske edderkopper er ufarlige.

Ved at flygte reagerer du imidlertid som om, edderkoppen er farlig, og derved bekræfter du faktisk dig selv i, at det er tilfældet.

Ifølge en adfærdsterapeutisk tilgang skal du i stedet blive ved edderkoppen, indtil din angst afdæmpes, og du er tryg. Derved indlæres en ny følelsesmæssig respons.

Typisk vil man starte med at udsætte sig for det angstprovokerende i små doser, så du fx først nærmer dig en død edderkop, og vænner dig til det. Derefter går du et trin højere op på din angsttrappe, hvor du bliver tryg ved en lille bitte en, og til sidst konfronterer du en af de helt store.

I stedet for at lade en irrationel angst styre vælger du altså helt bevidst at udsætte dig for det ”farlige” og lærer gradvist, at det reelt set er ufarligt. I kraft af denne adfærdsændring tager du magten tilbage i dit liv.

Hvor adfærdsterapien kun beskæftiger sig med at indlære en ny adfærd, så adresserer kognitiv terapi i stedet vores tankemønstre. De to teorier kombineres ofte i praksis, så man både arbejder med adfærd og tanker.

Kognitiv terapi
I kognitiv terapi vil man gå ind og undersøge, hvilke bagvedliggende tanker, som forårsager en bestemt følelse, fx angst for afvisning.

I den forbindelse leder man typisk efter en grundantagelse, dvs. en bestemt overbevisning, som dirigerer vores reaktioner.

Det kunne fx være: ”Jeg kan ikke holde på en kæreste”. Sådan en negativ grundantagelse fungerer som et par briller, der får dig til at se alt i et bestemt lys.

Forestil dig, at du har sendt en besked, hvor der står, hvor meget du savner ham eller hende. Du får imidlertid ikke den samme besked retur og bliver bange, for du tolker det som en afvisning og tror, at vedkommende går fra dig. Den slags kaldes katastrofetanker.

Få ti gode råd om angst for afvisning her

En grundantagelse medfører altså specifikke tolkninger, som forårsager de og de følelser. Grundantagelser kan virke som selvopfyldende profetier, hvor negative forventninger genererer dårlige oplevelser.

Terapeutisk set arbejder vi derfor med at realitetsteste din tolkning af adfærden som afvisning.

Så ville jeg fx spørge: ”Hvilke andre grunde kan din kæreste have?” Og: ”Viser han/hun fx sine følelser på en anden, ikke-verbal, måde?”

Med den slags spørgsmål kan vi undersøge, om din tolkning bunder i vedkommendes adfærd eller i dit eget indre spøgelse. Og du kan få en helt ny forståelse for jeres relation.

Eksistentiel terapi
Med en eksistentialistisk tilgang kommer vi endnu et lag dybere ned i en forståelse af vores angst, for her ses den ikke som et individuelt problem men derimod som et fællesmenneskeligt grundvilkår.

Angst anses altså for at være noget normalt, der forårsages af, at vi som mennesker kan forestille os noget, som ikke er der.

Hvor dyrene kun kan være bange for noget konkret (fx et rovdyr), så kan vi bl.a. være bange for at tage dårlige valg.

Dyr tager deres valg pr. instinkt eller pr. automatik, men vi kan overveje forskellige muligheder – den frihed er et gode, men betyder samtidig, at vi kan blive bange for at tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Vi kan også blive bange for noget, som vi ved skal ske (fx døden). Og vi ængstes ved tanken om noget ukendt (fx morgendagen) eller noget, som potentielt set kan ske (fx at din partner forlader dig).

Ifølge eksistentiel psykologi skal vi besinde os på de grundvilkår. Vi bliver mere ængstelige, hvis vi fx prøver at fortrænge døden eller vil styre noget, der dybest set er ukontrollabelt.

I stedet må vi leve med, at vi ikke kender morgendagen, nødvendigvis skal dø, kan fejle og måske bliver forladt.

Som coach vil jeg derfor hjælpe dig med at få mening med og blive afklaret omkring disse store spørgsmål i livet. Fx kunne jeg spørge, hvad du har fået ud af fejl, du har begået i fortiden? – Måske blev fejlene i virkeligheden til en fordel for dig i det lange løb, og så er de jo ikke så farlige, når det kommer til stykket.

Psykodynamisk terapi
Ifølge dette sidste perspektiv skyldes angst dybest set, at vi er i konflikt med os selv. Vi kan fx have lyst til at gøre noget, som er i modstrid med vores samvittighed.

Vi fortrænger sider af os selv, fordi de ikke er socialt acceptable. Processen foregår især i vores barndom, hvor vi tilpasser os til forældrenes krav og forventninger.

Barnets jeg opbygger derfor et værn af forsvarsmekanismer, som fortrænger eller fordrejer forbudte ønsker. Angsten opstår, når forsvaret er truet, dvs. vi er ved at blive bevidste om de ønsker.

Mennesker, der er meget præget af sådanne fortrængninger, kaldes neurotikere.

Når vi er bange for specifikke ting, personer eller situationer, skyldes det, at de minder om eller symboliserer en indre konflikt. Ved at undgå de ting, slipper du for at forholde dig til barndomstraumet.

Ifølge den psykodynamiske tilgang skal vi imidlertid forsøge at bevidstgøre os om vores fortrængninger, så vi kan tage stilling til dem på ny og løse den underliggende konflikt.

Måske er det, der var så farligt eller forkert i din barndom, slet ikke så galt, når du genovervejer det som voksen? Lad os sige, at du blev nedgjort eller straffet, når du viste bestemte følelser, og derfor lukker du stadig af for dem.

På den baggrund prøver vi at finde ud af, hvordan du kan få en ny holdning til det at mærke og vise de følelser, og hvordan du kan gøre det på en måde, du er tryg ved. Vi arbejder således med at integrere de fortrængte sider, så du bliver hel.

Gå ind i angsten
Således de 4 psykologiske teorier. På hver deres måde bidrager de til, at vi forstår vores angst bedre og kan tage hånd om den.

Angst kan skyldes, at vi er i dårlig kontakt med os selv og/eller bange for at gøre det, som vi inderst inde føler for. Så vi flygter fra os selv, men det er en dårlig løsning, der kan medføre depression. Derfor skal du ikke lade dig styre af angst.

Læs mere om angst og depression her

Husk at angst i sig selv ikke er farligt. Det er bare en følelse, så der er ikke nogen grund til at være bange for at være bange. Du kan bevidst opsøge angsten, så du lærer den bedre at kende. Og du kan risikofrit blive i din angst og mærke den helt inde i sin kerne, indtil den aftager.

Find ud af, hvor i kroppen du mærker angst. Sidder den i din mave? I benene eller armene? Hvor? Find det specifikke sted, og gå så helt ind i det, for derved forvandles og heales det ubehag. Hvis ubehaget flytter sig til et nyt sted, så flyt også din opmærksomhed derhen.

Det kan være for svært at håndtere selv. Hvis du lider af angst, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere eller for at få en tid.

Dating guide: 10 råd om angst for afvisning

Angst for afvisning

Angst for afvisning kan fx få dig til at stivne eller at tale som et vandfald – men det kan sagtens håndteres. Foto: Frankie Cordoba

De fleste af os kan komme ud for svære følelser, når vi dater – typisk vil der fx være en frygt for at blive afvist. Angst er en forsvarsmekanisme, men du skal ikke lade dig styre af den, og den kan sagtens bekæmpes. Herunder får du en række tips til at håndtere angst.

Hvis du har angst for afvisning, tør du måske slet ikke gå ud, eller du bliver helt stiv på en date og siger ikke et ord. Omvendt er der nogle, der af samme grund taler som et vandfald.

Vi reagerer altså forskelligt, men når angsten styrer som regel ikke så heldigt. Derfor vil det være bedst for dig, at du håndterer det på en mere bevidst måde.

Hvorfor angst?

De fleste har prøvet at blive afvist og svigtet eller har oplevet dårlige forhold og relationer – den slags smertelige erfaringer lagres i det ubevidste og kan betyde, at du bliver nervøs eller bange på en date. For går det nu galt igen?

Angst er et forsvarAngsten er din forsvarsmekanisme, som ihærdigt forsøger at beskytte dig imod fare, og i den forstand har den en positiv funktion.

Men du skal ikke overlade beslutningerne i dit liv til angst.

Hvis du lader dig styre af den, så siger du til dit ubevidste sind: “Ja, det ER farligt”, og den besked vil kun gøre ondt værre og forstærke din angst.

Hvis du ikke vil have den angst i dit liv, så læg den til side – det er dig, der bestemmer!

Du kan lykkes med at overtage styringen, og der er hjælp at hente – herunder er nogle råd til at starte med:

10 råd om angst

Hvis du gerne vil rumme og håndtere din angst for afvisning, så prøv følgende metoder. Tag det eller de råd, der virker bedst for dig:

1) Adskil angsten fra personen – I stedet for at fokusere på, om han/hun vil dig eller ej, så fokuser på, hvorfor du er så bange for at blive afvist? Spørg dig selv, hvad den angst dækker over. Dine fantasier om, hvor galt det kan gå, kaldes “katastrofetanker”. Undersøg dem nærmere. Er de reelle? Hvad er det værste, der kan ske? Og er du villig til at løbe den risiko for at få en partner?

2) Slip håb og forventninger – Når du har meget fokus på, at du gerne vil opnå noget bestemt, kan du få præstationsangst, som er en frygt for, at det ikke lykkes. Giv slip på dit mål, for du kan alligevel ikke styre, hvad der skal ske imellem jer. Prøv i stedet at være til stede i nuet og hav tillid til, at det, der sker, er til det bedste.

3) Gør det, du er bange for – Hvis du er bange for afvisning, så udsæt dig selv for den risiko i nogle rammer, som er relativt trygge. Eller date en person, som du er nogenlunde tryg ved. Vær så tilpas tryg ved situationen, at du kan håndtere det. Du udfordrer altså dig selv, men ikke for meget, og på den måde udvider du stille og roligt dine grænser for, hvad du kan og tør.

4) Kom ned i kroppen – Da angst er drevet af katastrofetanker, hjælper det at komme ud af hovedet og ned i kroppen, fx ved at løbe en tur inden en date. På den måde får du også brugt noget af al din urolige energi.

5) Mærk angsten – Når du mærker en følelse i dens kerne falder dit sind til ro, og du kan være i dig selv. Så find det sted i kroppen, hvor følelsen sidder, og gå så helt ind i den med din opmærksomhed. Det er en øvelse, der egner sig godt til, at du ligger eller sidder ned i fred og ro derhjemme. Brug fx 15 min. på det. Når du går ind i angsten med din opmærksomhed, kan den flytte sig til et andet sted i kroppen, og i så fald vender du også din opmærksomhed imod det nye sted.

6) Træk vejret – Når du er bange, kan du have svært ved at trække vejret ordentligt, men hvis du bevidst vælger at tage nogle dybe vejrtrækninger, kan det omvendt hjælpe dig til at slappe af. Træk gerne vejret igennem næsen, da det aktiverer kroppens ro system, det såkaldte parasympatiske nervesystem.

7) Tro på dig selv – Når du går på en date, er du måske bange for den andens ”bedømmelse” af dig. Det er næsten som at gå til eksamen. Men du kan bygge dig selv op rent mentalt ved at sige noget positivt til dig selv og på den måde få selvtillid. Husk på dine egne dyder og kvaliteter. Bekræft på den måde dig selv i, at du er et godt parti eller en interessant person at være sammen med.

8) Tal om det – Hvis du er meget nervøs, er det en god ide at sætte ord på. Når du er åben omkring dine følelser, får du lettere ved at rumme dem og kan bedre slappe af – på den måde åbner du også op for, at I to kommer tættere på hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Hvis du er heldig, får det ligeledes din date til at åbne mere op, og I opnår en større fortrolighed og tryghed sammen.

9) Et godt match går begge veje – Dating er ikke en konkurrence, hvor du skal præstere, men handler derimod om at finde et godt match. Derfor skal du også være dig selv og vise, hvem du er. I to skal jo finde ud af, om I passer sammen. Og gør I det, bliver du næppe afvist, så det behøver du altså ikke at være så bange for.

10) Tænk på noget andet – Sæt din vilje ind på at lægge angsten til side, og tænk på noget andet. Fx at der er noget, du gerne vil vide om din date, så du har fokus på at stille de spørgsmål. På den måde afleder du din opmærksomhed fra, at du er bange. I stedet får du dine tanker ind på noget, som er relevant for dig at vide om den anden, og som kan være med til at afgøre, om han/hun er rigtig for dig.

Få hjælp

Det er helt naturligt at være nervøs på en date, og målet med ovenstående er derfor heller ikke, at du skal blive fuldstændig fri for det.

Du kan anvende de redskaber, hvis du er hæmmet af din nervøsitet. Og de kan hjælpe dig et stykke af vejen i forhold til at håndtere angst.

Hvis angsten tager overhånd, og du har brug for mere hjælp, er du meget velkommen til at bestille en tid.

➡ Få hjælp ved en individuel session, du kan kontakte mig via formularen herunder! Se tilbud og priser.

 

Kuren imod de sædvanlige cirkler

blonde-woman-hitchhiking
Sig ja, grib chancen og lad tilfældigheder lede dig ud på nye eventyr!

Er du typen, der sidder lidt fast i dine sædvanlige cirkler og rutiner? Måske er du en skeptiker eller nej-siger, som skal lokkes eller presses meget for at tage nye initiativer. Du er eventuelt nervøs for forandringer, og ikke så god til at komme i kontakt med nye mennesker.

Derfor kommer du heller ikke så meget ud, møder kun de sædvanlige venner/veninder, kommer på de samme steder eller sidder mere eller mindre fastklistret til sofaen derhjemme. Så er din chance for at møde en kæreste relativt lille.

Den her artikel henvender sig til dig, der er single, keder dig med det og måske drømmer om en kæreste, men som har svært ved at komme ud af døren for slet ikke at sige ud over rampen!

Bryd med rutinen

Rutiner er trygge adfærdsmønstre. Det er jo det, vi plejer at gøre, og som sådan ved vi lige præcis, hvad det indebærer, og hvad vi kan forvente os. De rutiner kan være kedelige og deprimerende. Måske er du slet ikke glad for dit liv, som det er nu, men fordi det er trygt, bliver du nemt fanget i de rutiner, som du nu engang har etableret.

Det er helt naturligt, at du på den måde søger en tryg base i din dagligdag, og det har vi nok alle sammen brug for til en vis grad. Problemet er kun, hvis du altid vælger trygheden. I så fald går dit liv nemlig let i stå og du bliver sat.

Så lad os sige, at du nu har fået nok af din daglige trummerum. Du føler, at du har brug for at tage flere initiativer og chancer, sådan at blodet ruller hurtigere i årerne, så du får farve i kinderne og oplever noget nyt og eventyrligt.

Kurens syv punkter

Her er, hvad du gør:

  • Følg spontane indskydelser – Ikke nødvendigvis dem alle, men nedsæt gerne den tid, der normalt går fra du får en ide, til du handler på den. Ved at være lidt hurtigere når du ikke at få alle de sædvanlige bagtanker, der dræber ethvert initiativ.
  • Sig ja, hvis du har den mindste smule lyst – Fx hvis du får et forslag til en ny aktivitet.
  • Grib chancen – Hvis du præsenteres for en spændende mulighed, så tag den, mens den er der!
  • Vær til stede og nærværende – Når du kommer ud, så er du nærværende, lytter, spørger og snakker med dem, du møder.
  • Hold øjne og ører åbne – Nye steder eller mennesker kan give dig inspiration til at gøre noget mere nyt og anderledes, så det interesserer du dig for.
  • Læg mærke til tilfældige sammentræf – Sker der et eller andet påfaldende, fx et sjovt sammentræf, så lad det være et tegn til dig om, at du er på rette vej eller et signal om, hvad dit næste træk skal være.
  • Tag det med et smil – Hvad enten en ny aktivitet viser sig at give dig en dejlig eller ubehagelig oplevelse, tager du det med et smil. Under alle omstændigheder er du blevet den erfaring rigere.

Velkommen til eventyret

Ved at følge de råd får du ny energi og en fornemmelse af, at din hverdag bliver mere eventyrlig, nyskabende, sjov og givende. Det der var en trummerum, kan forvandles til helt nye oplevelser, så du siger farvel til den triste, trætte og kedelige stemning, du ellers befandt dig i.

Natur rouge

Du skal ikke underkende betydningen af, hvordan din egen energi influerer på dine omgivelser, så når du nu udstråler en ny energi og optimisme, tiltrækker du måske lige præcis ham eller hende, som du har ventet på. Velkommen til dit personlige eventyr!

Hvis du afprøver metoden, så er du meget velkommen til at skrive og fortælle mig, hvad du gjorde, og hvordan det gik. Lad mig høre, hvordan du brød ud af de sædvanlige cirkler, eller skriv til mig, hvis du ikke får noget resultat, så vil jeg prøve at guide dig.

Det kan også være, at du allerede for længst har haft succes med at gøre noget a la det, jeg taler om her – så må du også meget gerne fortælle om det.

Fortæl din historie

Skriv til mig via formularen herunder. Din historie er fortrolig, men hvis du giver din tilladelse, vil jeg gengive den i en anonymiseret form, så den kan være til inspiration for andre.

Dating: Er du for meget? Eller for lidt?

Indlæg på singlespot.dk d. 21. juni 2015 af Jens W. Pedersen

dating-for-meget-eller-for-lidt-på-en-date-e1434799088382-874x492

Lader du som kvinde manden være den aktive? Eller er du som mand altid meget maskulin? Og er den rolle den mest passende for dig?

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du kan udfordre dine grænser, så du bliver lidt modigere eller mere sårbar alt efter, hvad du har brug for, når du dater:

Jeg har lagt mærke til, at singler, der gerne vil have en kæreste, groft sagt kan deles op i passive og aktive. Nogle kvinder vælger passiviteten og mener, at det er deres feminine rolle som kvinde, og at mandens opgave består i at tage initiativet.

Sådan behøver det bestemt ikke at være. Det er vigtigt, at du gør det, som føles rigtigt og er naturligt for dig, men prøv også at udfordre dine egne grænser lidt, for nogle gange viser det sig, at det er vejen frem.

Det at turde kan være en måde at bryde et dårligt mønster og et dødvande, som du er kommet ind i. Hvis du oplever, at du bare står og ser passivt til på sidelinjen, imens de andre flirter, danser, griner og dater, så prøv at blive lidt mere kamikaze-agtig – udvis dødsforagt, tag et initiativ og vis, hvad du vil!

Det her råd gælder i øvrigt også de feminine, bløde mænd, som lader sig dominere af usikkerhed og derfor ikke kommer ud over rampen.

En kedelig single?
Kønsroller er en sjov størrelse, der godt kan hjælpe os til at vide, hvordan vi skal opføre os, men som også kan amputere os og gøre os til kedelige, overfladiske pap-udgaver af os selv. Jeg oplever det sådan, at vi i disse år mere og mere blander energierne kønnene imellem, og det betyder, at der kommer flere og flere bløde mænd, og der kommer flere og flere stærke kvinder.

Men jeg oplever også, at de mest attraktive, er de sammensatte, der netop formår at mikse energierne – de demonstrerer både uafhængighed, styrke og initiativ på den ene side og på den anden side, er de i dyb kontakt med egne følelser, som de giver plads og står ved.

Jeg vil sige, at mit allermest powerfulde råd til alle på tværs af køn er dette ene: Miks energierne!

Hvis du er en blød mand, så mand dig op. Hvis du er en passiv kvinde, så tag initiativ – om ikke andet med dit blik og din flirt, så manden ved, hvad du vil! Og omvendt, hvis du er stærk og hård, aktiv og direkte, så prøv at lægge mærke til din indre svaghed og følsomhed. Giv den plads og lov til at være der, så du kan blive hel, blød og elskelig.

Det kan godt være, at vi fascineres og tiltrækkes af de stærke og selvsikre, men vores hjerter åbner sig for dem, der som hele mennesker tør vise svaghed. Når du er bevidst om begge sider, står du ved dig selv i din helhed og ikke blot i en bestemt, afgrænset og mere eller mindre påtaget rolle.

Læs mere om at blande energierne

Følg med på Facebook

JUBII, min bog er på vej

Dating, desperation og selvudviklingMin bog er nu på trapperne. JUBII. Den hedder ”Dating, desperation og selvudvikling” og handler kort fortalt om, hvordan du bruger selvudvikling til at få held med dating. Den lange forklaring på det fylder knap 200 sider og udkommer på forlaget Indblik til april.

Allerede nu kan bogen forudbestilles, fx her: http://www.saxo.com/dk/dating-desperation-og-selvudvikling_jens-w-pedersen_paperback_9788793068483

Bogen henvender sig til singler af begge køn. Singler går tit og sukker efter en kæreste og får ondt af sig selv, fordi det ikke sker. Så sniger desperationen sig ind og får dig til at søge ukærlige forhold eller gør, at du bliver forelsket i dem, du ikke kan få. Med hjælp fra Dating, desperation og selvudvikling vendes det mønster på hovedet, så du i stedet møder gensidig kærlighed.

Mange bøger om dating handler om din adfærd; hvordan du bør optræde, og hvad du skal sige. Denne bog går et spadestik dybere og beskæftiger sig med, hvordan du hviler i dig selv og helt naturligt signalerer et højt selvværd. Du bliver også bedre til at mærke, hvad du vil og håndtere dine følelser, for eksempel angst for afvisning.

GAAAB jeg er blevet voksen

Nogle gange har jeg tænkt på hvor meget liv, der egentlig er som voksen. Det kan næsten virke som om, at der er et overskud af liv. Fra det tidspunkt, hvor man ligesom er “færdig” som voksen og indtil man dør, er der måske 60 år eller noget i den stil…lang tid. Og hvad hvis man hurtigt når til et punkt, hvor man føler, at man har oplevet det meste eller det hele? Sådan har jeg haft det nogle gange. Er uddannet, har rejst i verden (x antal gange), har arbejde, har haft (x antal) kærester, har måske børn eller valgt ikke at få. Hvad er der så mere at komme efter…???

Så kan man måske opdage, at man er stivnet i en fast form og hver dag ligner den foregående. Og det går jo egentlig meget godt, men HOLD KÆFT hvor er det KEDELIGT. Eller ens liv er bare blevet jævnt og middelmådigt og ikke noget at skrive hjem om.

Så er det på tide at kigge indad. Altså grundigt. Ikke bare et hurtigt kig i en kort pause fra hverdagens trummerum. Det er så nemt at blive lullet i søvn, hvis der ikke er et ydre pres, som udfordrer og sætter os i gang. Man lulles ind i trygheden. Men er det det, vi dybest set vil. Er det det, du vil?

Det var måske et lovlig retorisk spørgsmål… 🙂

Men altså, jeg anbefaler selvudvikling!

Ikke nødvendigvis men hvis man får den der fornemmelse af, at livet er gået lidt i stå…

Personligt har jeg det sådan, at de største oplevelser, og det mest berigende liv, ligger tæt på. På en måde er det ikke så svært at komme i kontakt med, for det er i os selv. Hvis man prikker lidt i ens egen overflade, så kan man opdage, at den dækker over en buldrende livskraft. Overfladen er den dagligdags, trygge væremåde og tankegang. Men hvis vi kigger nærmere på det, vil vi måske opdage, at denne trygge ramme er ret snæver. Og at vi er bange for at bevæge os udenfor den. Men lige under angsten for det ukendte bruser og buldrer livskraften. Så hvis man gerne vil udvikle sig selv og ens liv, kan man starte med at se på, hvad det er man undgår, men som man egentlig gerne ville, hvis man turde… 😉

Angstens polyandri

bred-jeffrey-eisen-259819-u

Angst er som en tiger, der står og brøler ude i baghaven. Læs, hvad du gør ved det herunder! Foto af Jeffrey Eisen.

Angst er en sjov eller underlig følelse. Den er irrationel. Og det kan være svært at se meningen med den. Dens årsager fortaber sig i glemslens tåger, og den omgærdes følgelig med et skær af mystik. Også for den angste selv.

Angst kan anses for at være et levn fra forne tider – reminiscenser af noget der rent faktisk var farligt engang; det være sig i barndommen, i tidligere liv eller i tidligere epoker af menneskehedens historie. Det var farligt engang, men er det ikke længere. Derfor er det, der i sin tid var en fornuftig og forståelig frygt, nu blevet til en irrationel angst.

Det kendetegner imidlertid de ting, vi er angste for, at der er et gran af sandhed i dem. Tag fx edderkoppe-fobi eller angst for højder; edderkopper kan rent faktisk være farlige (omend i andre dele af verden), og højder KAN være farlige, hvis de er høje nok. Osv.

Ligegyldig hvilken type af angst vi måtte opleve, så har den som regel et gran af sandhed i sig. Og det lille gran af sandhed, kan vi hænge vores angst op på. Det lille gran dyrker vi til ukendelighed.

Således kan den, som lider af tvangshandlinger med en vis ret sige, at: “Ja, jeg ved godt, at jeg har tjekket om døren er låst, men hvad hvis jeg nu ikke fik gjort det godt nok? Jeg må lige tjekke en gang mere…”. På den måde kan vi forføre os selv med noget, der næsten lyder rimeligt og fornuftigt.

Undlad at fodre tigeren
Der kommer et punkt i enhver angst-neurotikers liv, hvor han eller hun må lade fornuften sejre over forførelsen. Man ved det jo godt. Man ved godt, at det ikke giver mening at tjekke den dør for fjerde gang. Man ved et eller andet sted godt, at man lader sig styre af sine følelser på en negativ, destruktiv måde. Man er i sine følelsers vold. Og det er ikke godt for en.

Vi skal ikke lade os styre af følelser. Jo, af det der “føles rigtigt”. I hvert fald ikke af angst. Angsten kan du ikke bruge til noget. Vi skal lytte til den. Mærke den. Men i sidste ende er det op til os at handle i overensstemmelse med vores overbevisning, viden og fornuft. Vi skal selv styre.

Hvis man lader sig styre af angst er det som at have en tiger, der står og brøler ude i baghaven. Den er sulten. Den er arrig. Den vil have mad. Den brøler og derfor bliver man bange. “Jeg må hellere give den en låns kød”, tænker man måske. Så forsvinder den nok. Ja, det gør den. Når den er mæt, så forsvinder den. Men hvor går den mon hen, når den bliver sulten igen?

At lade sig styre af sin angst svarer til at fodre tigeren – at give den næring. Så kommer den igen og igen og igen. Når man lader sig styre af angsten bekræfter man nemlig overfor sig selv, at der rent faktisk er noget at være bange for. Man styrker den uheldige tendens, man har i sindet. Man bygger videre på en kedelig vane.

Hvis man i stedet ønsker at afkode den vane, må man gøre det modsatte. Det gælder så at sige om at sulte den ud. Når man ikke længere giver næring til sin angst, så formindskes dens styrke og den forsvinder gradvist. Bekæmpelse af angst er derfor også at gå på en slags “mental slankekur”.

Men det begynder med et valg. At overvinde angst er AT VÆLGE. Det er at tage sit ansvar på sig, og tage styring på ens eget liv. Det er at sætte foden ned og gøre sig til herre i eget hus.

Ps.: En nysgerrig læser eller to kunne måske finde det på sin plads at spørge, hvorfor titlen netop hedder, som den gør…? Det kan jeg desværre ikke svare på. Jeg forstår det heller ikke selv. Jeg kunne bare godt lide at skrive sådan. Men nu har jeg netop slået ordet op for at tjekke, hvad det mon kunne betyde, og jeg må sige, at jeg er noget forbløffet – for ikke at sige lettere chokeret.

“Polyandri” henviser til en ægteskabsform, hvor en kvinde er gift med flere mænd!? Ja, tænk engang hvad man skal stå model til. Hvordan kan det fænomen overhovedet være opstået? Mystisk. Ja, jeg ved godt, at det ikke var noget svar. Jeg er ikke til megen hjælp her.

MEGET senere …

Hov, nu er det gået op for mig, hvad titlen kommer af, for den henviser vel nok til at angsten har mange fædre, dvs. årsager, ikke kun en enkelt. Angst består mange gange i et pres, der øges over tid, hvor den ene stressfaktor efter den anden bygger ovenpå hinanden. Til sidst kan vi ikke overskue og magte det længere, så vores nervesystem giver op. Heraf angstens mange fædre!

kritisk versus kreativ – eller om ikke at kunne når man skal…

Vi har alle hørt om “kreative blokeringer”. En del har også prøvet det. Personligt har jeg en permanent en af slagsen. Og nej, det er ikke en langt ude undskyldning eller et usselt forsøg på at dække over mine manglende evner. Jeg har rent faktisk evnerne – de er bare blokerede!!! 🙂

Forklaring følger

Jeg kan tegne på et vist niveau, så jeg kan sætte mig ned og tegne noget, som så også ligner det, det skulle. Men det er teknik eller håndværk. Når vi taler kreativitet er teknikken imidlertid ikke det interessante men derimod “udtrykket”. Det som kunstneren kan er først og fremmest at udtrykke sig (med sit redskab). Mit problem er så, at når jeg vil udtrykke mig, så kan jeg ikke. Hvis jeg sætter mig for at tegne, så kan jeg ikke få mit udtryk frem. Det er blokeret. Jeg kan kun tegne noget, som teknisk set er pænt og ordentligt.

En kreativ blokering er derfor heller ikke et spørgsmål om mangelfuld teknik, men er noget mentalt eller psykologisk.

Og jeg mener, at jeg har en ganske god ide om, hvad dette mentale består i.

Det er nemlig lykkedes mig at kortslutte eller omgå min egen kreative blokering ved hjælp af et simpelt trick, som gør, at jeg fjerner min opmærksomhed fra det, jeg tegner. Jeg tror, at mange andre har benyttet sig af samme trick uden selv at vide det. Før i tiden (dengang en telefon var noget, der stod på et bord, hvor der også lå en notesblok) var der fx mange, som lavede “kruseduller”, imens de talte i telefon. Man kunne også kalde det “telefontegninger”.

Telefontegninger er kreative udtryk. De er ikke “villede” men spontane og mere eller mindre ubevidste udtryk. Dette udtryk får plads og kommer frem, fordi tegnerens fokus er vendt imod noget andet; nemlig telefonsamtalen. Tricket består altså i, at den normale dagligdags bevidsthed er optaget af noget andet og derfor ikke forhindrer kreativiteten i at udfolde sig på sin naturlige måde.

Min mest kreative tid som tegner var i en periode, hvor jeg var ansat som telefoninterviewer. Nederst har jeg indsat en tegning fra dengang som bevis 🙂

Min påstand er, at kreative blokeringer består i, at vi vil noget med det, vi gør, og derfor forholder os kritisk til det. Vores almindelige dagligdags bevidsthed er optaget af resultater. Af at opnå noget. Og når vi skal præstere, så sniger der sig også en lille angst ind. Præstationsangst. Frygten for ikke at kunne, for at det ikke bliver godt nok, for at blive til grin eller måske bare for ikke at blive anerkendt og billiget. Så skal det være smukt, det vi laver. Det skal være noget særligt. Det skal generere bifald. Præstationsangst hæmmer imidlertid vores udtryk, fordi den gør os forsigtige, famlende og usikre. Det er meget naturligt, for vi vil jo gerne gøre det godt, og hæfter derfor “domme”, på det vi gør, eller vi behæfter vores handlinger med vurderinger. Vi holder et vågent øje med vores præstation, så vi kan sikre os, at den bliver så veludført som mulig.

Det kan måske være en god ide, når vi vil indøve teknik, men er en rigtigt dårlig ide, når vi ønsker at udtrykke os.

For at et kunstnerisk udtryk kan blive sandt og originalt, må det have lov til at flyde frit og uhindret. Det nytter med andre ord ikke noget, at vi løbende vil vurdere om det er godt/dårligt, pænt/grimt, interessant/uinteressant osv. De selvkritiske øjne på det, vi gør, er ikke velkomne.

Tricket kan så være at få denne kritiske bevidsthed til at se i en anden retning, fx ved at tale i telefon imens 🙂

Africana

Telefontegningen her hedder Africana

Angst og depression (i hvalfiskens mave)

Photo-by-Pavel-Nekoranec-on

Det er nok ikke så sjovt at bo i en hval. Måske en analogi til depression? Foto af Pavel Nekoranec

 

Følelser er åbne for fortolkning. De er til dels, hvad vi gør dem til, eller hvad vi tænker om dem. Det tager de farve af. Følelser opleves forskelligt afhængigt af, hvordan de tolkes. Man kan eksempelvis tænke på følgende måder om angst:

1) “Jeg er angst = der er noget galt med mig”

2) “Jeg er angst = heri ligger et udviklingspotentiale”

Det gør en forskel. Den første måde er svær, tung og trist. Den anden måde er lovende og håbefuld, men kræver måske en forklaring. For mig at se kan der gemme sig et vigtigt budskab i en angst – den gør os nemlig opmærksomme på, at der er noget på spil i vores liv. Den markerer så at sige et sted, hvor det brænder på. Det kan være et sted, vi skal undgå, men det kan faktisk også være et sted, som vi skal hen. I nogle tilfælde henleder angsten vores opmærksomhed på et potentiale. I så fald skal vi nærme os den. Fx for at få øje på en livsopgave, dvs. på noget som giver vores liv indhold, mål og retning. Noget meget værdifuldt og livsbekræftende.

Angst peger på et sted i vores liv, hvor der virkelig er noget spil, så hvis vi nærmer os angsten for at mærke og forstå den, kommer vi tæt på os selv og får måske mulighed for at transformere vores liv.

Hvis vi derimod løber væk fra angsten, risikerer vi i stedet at ende med en depression. Meget ofte følges angst og depression ad. De som har det ene oplever ofte også det andet. Det ser derfor ud som om, de to er forbundne. Men hvordan?

Som jeg ser det, kan depression være et resultat af at have et undvigende forhold til angst. Når vi ikke vil tæt på angsten, undviger vi måske også vores egen livsnerve. Under angsten ligger livslysten. Så hvis man tør kigge på angsten, får man måske øje på lysten. Ved at konfrontere angst kan vi derfor slippe af med depression.

Jeg er ikke kristen, men jeg ser en analogi til historien om Jonas og Hvalfisken. Den kan forstås som en billedlig fremstilling af forholdet i mellem angst og depression. I historien hedder det, at Jonas får tildelt en opgave fra Gud; han skal forkynde Guds ord. Men Jonas er bange for at gøre, som Gud forlanger af ham. Derfor løber han væk. Man kan vælge at se det som en historie om et menneske og dets mission i livet. Eller dets livsopgave. Uden at inddrage de religiøse termer, kunne man sige, at historien omhandler, hvad der sker med os, hvis vi ikke tør gøre det, som virkelig betyder noget for os. Det allervigtigste i vores liv.

Jonas løber væk fra Gud, og for at komme så langt væk som muligt, går han om bord på et skib og ender ude på åbent hav. Skibet kommer imidlertid ud for en voldsom storm, og da besætningen finder ud af, at Jonas er skyld i stormen, bliver han smidt overbord og ender med at blive slugt levende af en hval.

Nej, det lyder jo ikke som nogen realistisk historie, men det er et godt billede på, hvad der kan ske med os, i mental forstand, hvis vi lader os styre af angst. I hvalens mave er der ensomt, mørkt, trist, tomt og indelukket. Vi kan forestille os, at det er sådan, Jonas har det. Og kan man få et bedre billede på, hvad det vil sige at være deprimeret? Som sådan kan historien være en fortælling om, hvordan angst medfører depression.

Da Jonas befinder sig i hvalens mave går det op for ham, at han er nødt til at påtage sig den mission, som Gud har givet ham. Hvalen spytter ham derefter ud og Jonas går i land for at forkynde Guds ord. Hans liv er igen på rette spor.

På samme måde kan det være med os, når vi holder op med at flygte fra det, vi egentlig gerne vil. Så får vi igen farve i kinderne, fordi livet vender tilbage. Så er vi på rette spor.

Og næste gang vi støder på en angst i vores liv, kan vi med fordel tænke: “Hov, hvad var det? Var der noget der, som jeg virkelig gerne ville, men som jeg hidtil har undgået at gøre?” Så kan vi opleve angsten som vores gode ven, der viser vej. På den måde kan det nærmest blive en nydelse at mærke angst. Ikke noget dårligt.