Denne øvelse hjælper dig ud af din ulykkelige forelskelse – selv om den virker alt for simpel

Indlæg på singlespot.dk d. 18. marts 2017 af Jens W. Pedersen

ulykkeligt-forelsket-e1489841416789

Hvordan opstår en ulykkelig forelskelse? Og hvordan slipper du af med den igen? Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.

 

Han har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i de kommende måneder holder han workshops  i København og Odense med titlen “Slip en besættelse”. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:

Kender du det med at møde en et tilfældigt sted og tænke ”wow” og opleve, at der er en eller anden forbindelse imellem jer?

Men så fuser det ud i ingenting, fordi det sociale rum ikke indbyder til, at I kommer i kontakt med hinanden – der på gaden eller i toget eller supermarkedet ved du ikke, hvordan du skal overskride den kløft af sociale konventioner, som siger, at her taler vi altså ikke sammen.

En kvinde krydser min vej
I forrige uge gik jeg i mine egne tanker på Strøget i København. Da jeg kom til Gammel Torv, blev min opmærksomhed pludselig fanget af en kvinde, som krydsede min vej. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vendte mig spontant om, og vi kiggede hinanden direkte i øjnene. Så smukke øjne!

Jeg skulle have sagt et eller andet, måske bare ”hej”, men jeg trak kun let på smilebåndet, vendte mig og gik videre, som om intet var hændt. Pokkers også, sikke et antiklimaks.

Efterlyst kærlighed
På DR3 kørte fornylig en serie programmer med titlen ”Efterlyst kærlighed”, hvor ”modige danskere eftersøger deres ukendte crush”, som det hedder i programomtalen.

Flere af deltagerne havde oplevet den slags kortvarige møder i det offentlige rum, og bagefter kunne de ikke få ham eller hende ud af hovedet.

I løbet af programmerne forsøger de at reparere på det, de aldrig fik gjort i første omgang. Nu vil de finde vedkommende igen, og det skal så vise sig, om det rent faktisk var lynet, der slog ned i form af den store kærlighed.

Er det kærlighed?
Det er al ære værd, at de på den måde opsøger deres held, men I alle tilfældene viser det sig, at de enten ikke kan finde personen igen, eller at interessen ikke er gengældt.

Og vi kan spørge os selv: Jamen, hvis der ikke var noget i det, hvorfor blev de så forelskede? Hvorfor blev de ved med at gå og tænke på den person?

Når de ikke havde heldet med sig, kan det skyldes, at den kærlighed i virkeligheden var noget så banalt og almindeligt som forelskelse i en romantisk drøm. De forelskelser trives nemlig lige præcis der, hvor virkeligheden ikke trænger sig alt for meget på.

F.eks. fordi den anden ikke er til stede, ikke vil have os, er gift eller følelsesmæssig distanceret, kun vil have sex, bor i en anden verdensdel eller om ikke andet så i hvert fald på den anden side af Storebælt.

Besat af romantik
Når en seksuel tiltrækning ikke fuldbyrdes i et fast parforhold, kan den i stedet blive til sværmeriske drømme og udødelig kærlighed a la Romeo og Julie.

Det er særligt i de tilfælde, at vi bliver som besatte og ikke kan få den person ud af hovedet igen. I mangel af samvær med ham eller hende, fodrer vi os selv med fantasier om, hvor dejligt det forhold kunne være, og sådan vokser drømmen og blæser sig op til en ordentlig omgang hjernespind.

Sorg over tabte forhåbninger
Hvis du er som besat af en person, du ikke kan få (helt), er her en lille øvelse, der kan hjælpe. Det er en øvelse i selvkærlighed eller selvhealing.

At give slip på sådan en besættelse er forbundet med sorg. Også selvom I ikke har haft et decideret forhold, for du vil under alle omstændigheder sørge over tabet af de romantiske drømme og forhåbninger. Øvelsen har til formål at drage omsorg for det tab:

  • Find et behageligt og roligt sted, hvor du kan sidde eller ligge ned.
  • Vend din opmærksomhed indad, og find det sted, hvor sorgen sidder, f.eks. i brystet eller maven.
  • Gå nu helt ind i den følelse af sorg, dvs. mærk den i dens kerne eller centrum.
  • Hvis den flytter sig til et nyt sted, så lader du din opmærksomhed følge med til det nye sted.
  • Læg mærke til, hvordan sorgen gradvist letter, når din bevidsthed trænger helt ind i den.
  • Bliv ved så længe, du har lyst.

Denne meditative øvelse er fuldstændig simpel, men mange har svært ved at tro på, at den virker. Du skal ikke prøve på at få sorgen til at gå væk – kun mærke den i dens centrum.

Den lindres automatisk i kraft af bevidsthedens healende evne. Øvelsen gør, at du bedre kan finde ro og være i dig selv. Du kan opleve, at sorgen letter, mens du laver øvelsen, men at den vender tilbage igen senere. Gentag så øvelsen dagligt, indtil din sorg ikke plager dig længere.

Hvis du vil gå mere i dybden med emnet og øvelsen, så deltag i Jens W. Pedersens workshop “Slip en besættelse”, som afholdes i Odense og København.

Reklamer

Slip en seksuel besættelse

seksuel-besat-red

Læs Annies historie om en seksuel besættelse, som gik for vidt.

Annie på 44 år fortæller om en seksuel besættelse og et afhængighedsforhold, der fik hende til at knække fuldstændig. Det endte med en indlæggelse på psykiatrisk.

Læs hendes dramatiske historie, som vidner om, hvor stærke kræfter, der er på spil i en forelskelse, og som viser, hvordan vi kan tænde ekstra meget på den uopnåelige kærlighed. Til sidst får du også mine bud på, hvordan man slipper fri af sådan en besættelse.

Få mere vejledning: 1-dags workshop: Slip en Besættelse

Annie fortæller:

Det begyndte, da jeg blev skilt fra min ex-mand. Vi havde været sammen, siden vi var helt unge. Jeg kunne ikke finde ud af at være alene, så jeg datede meget og mødte den her fyr, som gerne ville ses, men som ikke ville have en kæreste. Han var typen, der ikke kunne knytte sig til nogen. Det sagde han fra dag et. Men for mig var det som en rød klud, og jeg tænkte: ”Det skal jeg nok få lavet om på!”

Samtidig følte jeg nærmest, at han havde reddet mit liv, for jeg havde det jo elendigt med at være alene. Det var han til gengæld god til, så det fascinerede mig. Vi havde også meget humor sammen, grinede meget, og havde en god tid. Det seksuelle var også fantastisk, det var det, det hele handlede om. Men jeg fik angst, bare han skulle ud og trække noget frisk luft, så var jeg bange for at blive forladt.

Vores forhold blev en kæmpe rutsjetur, der strakte sig over 4 år, hvor vi brød op flere gange, men fandt sammen igen. Men det var som om, jeg aldrig helt kunne få ham, kun i glimt. Når vi havde sex, kunne han fx ikke kigge mig i øjnene. Efter det første halve år var han utro første gang. Det hele ramlede for mig, jeg havde det som om jeg var i et andet univers. Min verden brød sammen.

Men jeg så alligevel igennem fingre med det, og det endte med at være mig, der samlede ham op. Det blev tit sådan, at det var ham det hele handlede om, og jeg skubbede mig selv til side. Jeg prøver at please ham, behage ham.

Jeg blev mere og mere som en skygge af mig selv. Jeg overtog hans værdier og gjorde mig selv dummere, end jeg er, fordi det var som om, at jeg ikke kunne få det, jeg ville have fra ham, hvis jeg var mig selv.

Så flyttede vi sammen. Jeg kan godt mærke, at han går med til at flytte sammen, men egentlig ikke vil. Han flyttede ud igen efter et halvt år, men vi fortsatte med at ses.

På et tidspunkt ringer han og afslutter vores forhold. Det viser sig desuden, at han har haft en anden ved siden af i et års tid. Jeg går i ”koma”. Passer mit arbejde, men overlever kun ved at spise sovepiller, drikke rødvin, tage joints osv. Vilde ting. Jeg dater en helt masse, gør alt hvad jeg kan for at bedøve mig selv.

Vi starter igen med at ses. Så ville han have, at vi skulle date andre, og det gik jeg med til for at holde på ham. Men når vi ringede sammen, var det ligesom at få et skud kokain. Jeg skrev dagbog over vores samtaler. Det eneste jeg kunne tænke på var ham, så til sidst erklærede jeg ham min kærlighed: ”Jeg elsker dig, kan ikke, at du har andre!” Men hans svarede: ”Jeg har aldrig elsket dig. Når du ikke er her, så fylder du ikke noget!”

Der forstod jeg, at jeg var blevet narret, bondefanget. Og jeg følte, at jeg aldrig havde en chance mere hos ham, for nu havde jeg jo lagt kortene på bordet. Efter det tudede jeg i 14 dage og tabte 10 kg. Det endte med, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg var helt fra den, kunne ikke kende mig selv. Gjorde ting, som slet ikke er mig, stak bl.a. af fra afdelingen og rendte rundt på en kirkegård.

Når jeg fortæller om det nu, er det virkelig underligt, hvordan jeg kunne fanges så meget ind af ham. Jo, mere han fjernede sig, jo større blev mit begær. Men det slår mig, at jeg måske dyrkede afvisningen, opsøgte den. Jeg kunne jo ikke holde de afvisninger ud, men samtidig var det som om, at de skulle være der, for at jeg kunne tænde.

I perioder, hvor jeg datede andre, mødte jeg også gode mænd, som ikke havde tilknytningsproblemer, men de virkede kedelige. Måske fordi jeg så ikke kan få det drama. Han sagde på et tidspunkt til mig, at hvis han havde tilbudt, at vi skulle gifte os, så havde jeg sikkert ikke villet. Så han havde også på fornemmelsen, at jeg var forelsket i en drøm, afhængig og besat, men i virkeligheden var det ikke ham, jeg ville have.

Kendetegn på en seksuel besættelse

Så vidt Annies historie, der er en klassisk fortælling om at ville have en, som du ikke kan få. Det er et ekstremt tilfælde, men har alle de helt almindelige kendetegn, som kan opsummeres i følgende punkter:

  1. Det er typisk, at processen sættes i gang af, at Annie ikke har det godt. Hun er i krise efter en skilsmisse, og har det rigtig dårligt med sig selv i den periode. Så der er et element af, at hun flygter væk fra sit eget liv og ind i den besættende forelskelse.
  2. I sådan en proces mister vi os selv, fordi vi i vores jagt på den andens bekræftelser tilpasser os alt for meget og glemmer, hvem vi selv er.
  3. Det er også typisk, at hun indfanges af, at hun kan få ham halvt – det animerer os og gør, at vi holdes til ilden. Besættelsen vedligeholdes af de skiftende signaler. Det, at vi ikke kan få den anden helt, er blot som at hælde benzin på bålet.
  4. Det, du rent faktisk kan få, forekommer til gengæld kedeligt.
  5. Disse historier har typisk et dramatisk vendepunkt. Tit er det der, hvor vi er kommet helt ud til kanten og indser, at nok er nok. Vi kan ikke længere fortsætte ud af det samme spor.
  6. Det er også ofte på det tidspunkt, at du giver slip på en myte eller indbildning, fx dit håb om, at den anden også elsker dig eller forestillingen om, at kærlighed overvinder alt.
  7. Der vil typisk være sorg forbundet med at slippe den forelskelse, men når den er helt overstået, står du tilbage og undrer dig: ”Hvorfor pokker var jeg så optaget af den person?”

Annie har selv haft det på fornemmelsen undervejs, og hun siger det i sine efterfølgende refleksioner: Hvis hun havde fået ham helt, havde hun måske ikke været så interesseret, når det kom til stykket. Men fordi hun netop ikke kan få ham helt, kan hun blive ved at drømme de samme hede drømme. Hun er besat af at jagte den umulige drøm. Når hun får lidt af den, fx bare i kraft af en telefonsamtale med fyren, er det som et skud kokain, så den besættende forelskelse er en form for afhængighed.

Slip besættelsen!

Hvis du selv befinder dig i en lignende situation, så er der forskellige ting, du kan gøre. Det vigtigste er nok, at du gennemskuer situationen og forstår, at den er en illusion, dvs. din store forelskelse er ikke i ham eller hende, som du er besat af, men i en drøm, som du har ”projiceret” ud på den person. Du har altså lagt al din kærlighed over på den person, og forbinder ham eller hende med den største lykke. Så det at forstå og gennemskue, at det er noget, du selv har skabt, er punkt nr. 1.

I den forbindelse kan det være en ide at gennemgå din historie over forelskelser, og se et mønster i, hvem du tiltrækkes af. Det er punkt 2. Hvis du fx den ene gang efter den anden, har været interesseret i en, du ikke kunne få eller kun kunne få halvt, så bliver det mere tydeligt for dig, at det er det, der sker.

Punkt 3 er at lægge den besættelse fra dig, slippe tankerne, og så vidt muligt koncentrere dig om noget andet. Det er nemmest, hvis du distancerer dig fra personen. For at få ham eller hende helt ud af dit system, må du opgive kontakten eller i hvert fald holde den på et minimum. For nogle hjælper det også at gå i byen eller date en anden, fordi de på den måde kan dirigere deres erotiske energi ud i en ny retning.

Hvis du har svært ved at slippe, kan du fremprovokere et vendepunkt ved at konfrontere den person, du er besat af: ”Vil du mig? – ja eller nej!” Forlang et klart svar. Det kan medvirke til at skære igennem alle de forvirrede tanker. Du opnår klarhed, så du kan komme videre.

Punkt 4 er at lade tiden gå, for jo længere tid, der går, hvor du ikke ”fodrer” din besættelse, jo mindre fylder den. Den er som en ballon, der er lige ved at sprænges, fordi du har pustet så meget luft ind i den i kraft af alle dine forelskede tanker. Som tiden går, siver luften stille og roligt ud af ballonen igen. Til sidst slipper magien op, og du forstår ikke længere, hvorfor du var så optaget af ham eller hende.

Få bogen ”Dating, desperation og selvudvikling”. Der er en læseprøve her, hvor du bl.a. kan læse mere om, hvordan du håndterer de besættende tanker.

Sådan udvikler du dig hurtigere!

bumps-yellow-sidewalk-road

Læs, hvordan du bruger de bump på vejen, som du støder på igen og igen

 

En af mine venner har fået en lys ide. Når noget går galt for ham, så vil han fremover spørge sig selv: ”Hvad vil jeg gøre anderledes, næste gang jeg står i den situation?” Han vil forberede sig ved at lave et mentalt billede af det, han vil gøre, og det billede vil så aktiveres, når han står i situationen igen en anden gang.

Det er en yderst effektiv teknik, som sikrer os imod, at vi bevidstløst gentager de samme gamle vanemæssige adfærdsmønstre.

Da han fortalte om sin ide, sad han i øvrigt med en forstuvet lillefinger. I raseri havde han banket hånden ind i en skabslåge, fordi han havde begået en irriterende fejl, imens han satte sit nye køkken op. For ham er problemet selve raseriet. De udbrud er dårlige for ham – ikke kun pga. den forstuvede finger, de resulterer nemlig også i hovedpine og træthed. Derfor ønsker han at forholde sig på en anden og mere afbalanceret måde.

Din egen udfordring
Vi ærgrer os alle sammen jævnligt over, at noget er gået galt for os, får ondt af os selv og/eller har en masse selv-bebrejdelser. Sådan er det, fordi vi er mennesker, og det er menneskeligt at fejle.

Det er også helt naturligt, at vi ærgrer os og bliver kede af det, når noget går galt, så det skal vi have lov til. Men mange gange stopper processen der. Vi kommer ikke skridtet videre, hvor vi gør os den ulejlighed at reflektere over, hvad vi skal gøre i stedet.

Derfor kommer der heller ikke læring ud af situationen, og vi får ikke vendt den triste sindsstemning til en ny optimisme, som opstår, når vi forstår, hvordan den situation kan gå meget bedre for fremtiden.

Min påstand er, at formålet med følelsesmæssig smerte er at skabe personlig udvikling. Og jeg vil mene, at vi møder de samme former for ulykke igen og igen, hvis vi ikke tager ved lære af vores fejl. Før eller siden bliver vi derfor også tvunget til at ændre adfærd. Til sidst bliver vi så lede og kede af de samme dårlige erfaringer, at vi absolut må sige stop, men vi kan fremskynde læringsprocessen ved at bevidstgøre os om den og tage aktivt del i den. På den måde sparer vi os selv for mange sorger.

Brug disse trin
Vi har hver vores udfordringer, og det er egentlig ligegyldigt, hvad de drejer sig om for dit vedkommende, princippet og metoden er ens i alle tilfælde. Det virker bedst, hvis du virkelig ønsker at ændre adfærd, så mærk efter, om du har hjertet med i det. Hvis ja, gør du som følger:

  1. Sæt ord på det, du gør galt, og som du ikke ønsker at gentage fremover
  2. Find ud af, hvad du gerne ville gøre i stedet
  3. Genkald dig den situation, hvor det typisk går galt, og forestil dig så, at du nu handler sådan, som du gerne vil
  4. Gentag det sidste punkt tre gange

Nu har du skabt et nyt mentalt spor, som aktiveres i den specifikke situation, du slås med. Gentag evt. trinnene flere gange, hvis det ikke virker i første omgang.

Kuren imod de sædvanlige cirkler

blonde-woman-hitchhiking

Sig ja, grib chancen og lad tilfældigheder lede dig ud på nye eventyr!

Er du typen, der sidder lidt fast i dine sædvanlige cirkler og rutiner? Måske er du en skeptiker eller nej-siger, som skal lokkes eller presses meget for at tage nye initiativer. Du er eventuelt nervøs for forandringer, og ikke så god til at komme i kontakt med nye mennesker.

Derfor kommer du heller ikke så meget ud, møder kun de sædvanlige venner/veninder, kommer på de samme steder eller sidder mere eller mindre fast klistret til sofaen derhjemme. Så er din chance for at møde en kæreste relativt lille.

Den her artikel henvender sig til dig, der er single, keder dig med det og måske drømmer om en kæreste, men som har svært ved at komme ud af døren for slet ikke at sige ud over rampen!

Bryd med rutinen
Rutiner er trygge adfærdsmønstre. De er jo det, vi plejer at gøre, og som sådan ved vi lige præcis, hvad det indebærer, og hvad vi kan forvente os. De kan være kedelige og deprimerende, måske er du slet ikke glad for dit liv, som det er nu, men fordi det er trygt, bliver du nemt fanget i de rutiner, som du nu engang har etableret.

Det er helt naturligt, at du på den måde søger en tryg base i din dagligdag, og det har vi nok alle sammen brug for til en vis grad. Problemet er kun, hvis du altid vælger trygheden. I så fald går dit liv nemlig let i stå og du bliver sat.

Så lad os sige, at du nu har fået nok af din daglige trummerum. Du føler, at du har brug for at tage flere initiativer og chancer, sådan at blodet ruller hurtigere i årerne, så du får farve i kinderne og oplever noget nyt og eventyrligt.

Kurens syv punkter
Her er, hvad du gør:

  • Følg spontane indskydelser – Ikke nødvendigvis dem alle, men nedsæt gerne den tid, der normalt går fra du får en ide, til du handler på den. Ved at være lidt hurtigere når du ikke at få alle de sædvanlige bagtanker, der dræber ethvert initiativ.
  • Sig ja, hvis du har den mindste smule lyst – Fx hvis du får et forslag til en ny aktivitet.
  • Grib chancen – Hvis du repræsenteres for en spændende mulighed, så tag den, mens den er der!
  • Vær til stede og nærværende – Når du kommer ud, så er du nærværende, lytter, spørger og snakker med dem, du møder.
  • Hold øjne og ører åbne – Nye steder eller mennesker kan give dig inspiration til at gøre noget mere nyt og anderledes, så det interesserer du dig for.
  • Læg mærke til tilfældige sammentræf – Sker der et eller andet påfaldende, fx et sjovt sammentræf, så lad det være et tegn til dig om, at du er på rette vej eller et signal om, hvad dit næste træk skal være.
  • Tag det med et smil – Hvad enten en ny aktivitet viser sig at give dig en dejlig eller ubehagelig oplevelse, tager du det med et smil. Under alle omstændigheder er du blevet den erfaring rigere.

Velkommen til eventyret
Ved at følge de råd får du ny energi og en fornemmelse af, at din hverdag bliver mere eventyrlig, nyskabende, sjov og givende. Det der var en trummerum, kan forvandles til helt nye oplevelser, så du siger farvel til den triste, trætte og kedelige stemning, du ellers befandt dig i.

natur-rouge-mod1

Du skal ikke underkende betydningen af, hvordan din egen energi influerer på dine omgivelser, så når du nu udstråler en ny energi og optimisme, tiltrækker du måske lige præcis ham eller hende, som du har ventet på. Velkommen til dit personlige eventyr!

Hvis du afprøver metoden, så er du meget velkommen til at skrive og fortælle mig, hvad du gjorde, og hvordan det gik. Lad mig høre, hvordan du brød ud af de sædvanlige cirkler, eller skriv til mig, hvis du ikke får noget resultat, så vil jeg prøve at guide dig.

Det kan også være, at du allerede for længst har haft succes med at gøre noget a la det, jeg taler om her – så må du også meget gerne fortælle om det.

Fortæl din historie
Skriv til mig via formularen herunder. Din historie er fortrolig, men hvis du giver din tilladelse, vil jeg gengive den i en anonymiseret form, så den kan være til inspiration for andre.

Kæresten skrider og manden går i hundene!

manden gik i hundene

Manden har en større risiko for at blive ensom, hvis forholdet ryger

 

Nu er der en masse debat om ensomhed og senest har DR haft fokus på, at mænd er de mest udsatte. Se programmet her.

Mænd er typisk “sagsorienterede”, mens kvinder som oftest er “relationsorienterede”, og det betyder, at mændene i højere grad mister deres relationer, hvis de ikke længere har dem i forbindelse med en sag, som de beskæftiger sig med eller går op i.

Hvis han melder sig ud af klubben, flytter, mister jobbet eller lignende, så mister han også nemt sine venner og netværk.

Hvis ægteskabet eller forholdet til kæresten også ryger, så er det manden, der går i hundene, fordi hun var den eneste, som var helt tæt på ham. Typisk er det også hende, der har stået for det sociale og plejet relationerne til deres fælles venner og familien.

Rollerne er byttet rundt
Før i tiden var det sådan, at kvinden var økonomisk afhængig af manden, som forsørgede hende. Derfor blev kvinderne ofte i de dårlige ægteskaber, selvom de mest af alt havde lyst til at løbe skrigende bort. I dag er det omvendt! Nu er manden den mest afhængige, og typisk er det kvinden, som afbryder forholdet, hvis de går fra hinanden. For hvad har han, hvis han ikke har hende…?

Læs mere:  Mandens ensomhed

GAAAB jeg er blevet voksen

Nogle gange har jeg tænkt på hvor meget liv, der egentlig er som voksen. Det kan næsten virke som om, at der er et overskud af liv. Fra det tidspunkt, hvor man ligesom er “færdig” som voksen og indtil man dør, er der måske 60 år eller noget i den stil…lang tid. Og hvad hvis man hurtigt når til et punkt, hvor man føler, at man har oplevet det meste eller det hele? Sådan har jeg haft det nogle gange. Er uddannet, har rejst i verden (x antal gange), har arbejde, har haft (x antal) kærester, har måske børn eller valgt ikke at få. Hvad er der så mere at komme efter…???

Så kan man måske opdage, at man er stivnet i en fast form og hver dag ligner den foregående. Og det går jo egentlig meget godt, men HOLD KÆFT hvor er det KEDELIGT. Eller ens liv er bare blevet jævnt og middelmådigt og ikke noget at skrive hjem om.

Så er det på tide at kigge indad. Altså grundigt. Ikke bare et hurtigt kig i en kort pause fra hverdagens trummerum. Det er så nemt at blive lullet i søvn, hvis der ikke er et ydre pres, som udfordrer og sætter os i gang. Man lulles ind i trygheden. Men er det det, vi dybest set vil. Er det det, du vil?

Det var måske et lovlig retorisk spørgsmål… 🙂

Men altså, jeg anbefaler selvudvikling!

Ikke nødvendigvis men hvis man får den der fornemmelse af, at livet er gået lidt i stå…

Personligt har jeg det sådan, at de største oplevelser, og det mest berigende liv, ligger tæt på. På en måde er det ikke så svært at komme i kontakt med, for det er i os selv. Hvis man prikker lidt i ens egen overflade, så kan man opdage, at den dækker over en buldrende livskraft. Overfladen er den dagligdags, trygge væremåde og tankegang. Men hvis vi kigger nærmere på det, vil vi måske opdage, at denne trygge ramme er ret snæver. Og at vi er bange for at bevæge os udenfor den. Men lige under angsten for det ukendte bruser og buldrer livskraften. Så hvis man gerne vil udvikle sig selv og ens liv, kan man starte med at se på, hvad det er man undgår, men som man egentlig gerne ville, hvis man turde… 😉

Spirituali…hvad???

Ordet “spirituel” forekommer mig at være et noget tåget begreb. Ved folk hvad de selv taler om? Jeg har mine tvivl. I hvert fald har jeg haft et hyr med at finde ud af, hvad ordet egentlig dækker over. Omend det er meget brugt. I dag vægrer mange sig ved at omtale sig selv som “religiøse” (og det ved man ellers hvad er), men de vil til gengæld gerne vedgå, at de er “spirituelle”. Hvad??? Måske er ordet netop så populært, fordi vi ikke helt ved, hvad det betyder, og så kan man jo sige det uden at blive hængt op på noget…eller alle kan bruge det på hver deres måde.

Helt galt går det, hvis man benytter sig af et afledt begreb som “spirituel energi” – det er så flot, at det er umuligt at forstå. I den forbindelse er det jo sjovt, at vi også har ordet “spiritus”, som kan antyde, at det ikke er noget helt ædrueligt, vi taler om.

Meget klogere bliver man ikke, hvis man slår op i Politikens nudanske ordbog, så står der nemlig, at spirituel betyder: “Er åndfuld eller vittig på et højt plan”. Ja tak. Det er i hvert fald ikke sådan jeg forstår ordet. Så kommer vi tættere på med et opslag på Wikipedia, hvor der bl.a. står, at: “spiritualitet betyder det samme som “åndelighed”, som er en særlig religiøs form, der ikke nødvendigvis forankrer sig i faste religioner og dogmer, men ofte hviler på mere løse religiøse erfaringer”.

Jeps, det er det. “Løse erfaringer”. Der har vi koden til en forståelse af begrebet 🙂

Jeg er også med på, at “åndelighed” og “spiritualitet” er synonyme.

For at al denne tågede forvirring nu straks må ophøre, vil jeg give et forsigtigt bud på, hvad vi (jeg) mener at kunne mene med termerne, og hvordan de kan bruges som betegnelser for noget, der rent faktisk findes. For noget der kan registreres. For noget der har en indvirkning på den “virkelige verden”. Jeg mener fx, at spiritualitet kan resultere i konkrete fysiologiske virkninger, som kvalitativt adskiller sig fra, hvad man ellers oplever med sin krop.

Man kunne tage en tilfældig person. Fx MIG. Tro endelig ikke at jeg er selvoptaget! Det er bare det mest nærliggende eksempel. Det JEG kender bedst. Her har jeg så at sige et førstehåndsindtryk. Derfor kommer nu et par (løse) selvoplevede erfaringer med, at spiritualitet ikke (kun) er fantasifuld tågesnak men også noget, som har en konkret betydning og funktion i vores liv.

Jeg starter med det mest kropslige eksempel. Min erfaring er nemlig, at mennesker, der er skeptiske (for ikke at sige fuldstændig afvisende) overfor åndelighed, til gengæld har stor respekt for det fysisk sanselige eller målbare. Og en af de mest synlige og kropsligt sanselige effekter af en spirituel praksis er det, som man benævner “spændingsløsninger”. Personligt får jeg dem både under/efter meditation, men også i forbindelse med læsning af åndelige emner, bøn mv.

Hvis jeg skal forsøge at forklare fænomenet, for de som ikke kender det, så vil jeg sige, at det der sker ved en spændingsløsning er, at en muskel (et eller andet vilkårligt sted i kroppen) begynder at sitre eller “bloppe” på en meget karakteristisk måde. Når jeg siger “bloppe”, så er det, fordi jeg synes, at det føles som om musklen har nogle indre bobler, der udløses. Det er en behagelig og dejlig afspænding af musklen, som forekommer at foregå på et andet eller på et dybere (åndeliggjort) plan end en almindelig afspænding. Det er også karakteristisk, at denne type spændingsløsninger er så præcist lokaliserede. Dvs. de foregår kun et specifikt sted af gangen. Det er ikke hele kroppen på en gang, det er heller ikke en hel muskel, men ét bestemt sted i én bestemt muskel. Spændingsløsninger er i øvrigt synlige på huden, som bevæger sig i takt med dem på det givne sted.

Når jeg omtaler spændingsløsninger for andre, så kender de det som regel ikke. De jeg støder på, som rent faktisk kan nikke genkendende til fænomenet, har så godt som altid en meditativ praksis eller spirituel tilgang til livet. Personligt oplevede jeg heller aldrig disse spændingsløsninger, før jeg begyndte på en sådan praksis. Jeg ved desuden af lang erfaring, at jeg kan styre, hvor mange spændingsløsninger jeg får ved at skrue op og ned for min spirituelle praksis. Så de er en effekt af denne praksis. Og vel og mærke en konkret kropslig eller fysiologisk effekt. Kroppen reagerer altså på den spirituelle praksis ved at opføre sig på en ny og anderledes måde.

Det helt vilde er, at jeg faktisk får disse spændingsløsninger bare ved at sidde her og skrive om dem. Hmm…

Jeg kan ikke forstå det på anden måde end, at en åndelig eller spirituel energi påvirker kroppen og skaber nogle effekter, som vi ikke kan opnå ved ikke-spirituelle praksisser. Dvs. ved vores almindelige, normale adfærd og ageren.

Mit andet eksempel er ikke kropsligt, men viser, hvordan et meditativt fokus kan forandre følelser spontant og mere eller mindre øjeblikkeligt. Det drejer som en helt enkel men effektiv teknik. Den går på at vende sin opmærksomhed imod et bestemt sted på kroppen, hvor der sidder en følelsesmæssig smerte – lad os fx sige, at du mærker en tristhed eller depressiv følelse i brystet. Hvis du så “går helt ind i” denne tristhed. Dvs. mærker den inderst inde i dens kerne. Så begynder den at ændre karakter og forsvinder gradvist. Hvorfor? Ja, det er et godt spørgsmål. Bevidstheden er gådefuld. Så tæt på os og dog så ukendt.

Men det er jo godt at vide, at det er sådan, og det er mange ikke klar over. Vi har i stedet en tendens til at flygte/vende os bort fra det, der gør ondt. Fortrænge det. Beskæftige os med noget andet. Forsøge at glemme det osv. Det kan være en fin strategi i nogle situationer, men det modsatte kan altså også være befriende og forvandlende. Jeg tror man kan sige, at bevidstheden eller ånden har en helende kraft.

Det vi vender vores opmærksomhed imod påvirkes og forvandles tilsyneladende. Og vi behøver vel og mærke ikke at “gøre noget” andet end blot dette at have vores opmærksomhed direkte på/i det sted, der gør ondt.

Ja, det var så mine eksempler på, hvordan en spirituel praksis kan forandre noget “virkeligt”; kroppen og følelserne.

Nu er De, ærede læser, måske blot endnu mere forvirret, end da De startede. Til det er der kun at sige, at…eller nej, det er der ikke noget at sige til.

Men følg gerne med i næste afsnit af Soap.

Bonusinfo:

Apropos spiritus så har vi vist alle prøvet den der følelse af, at det “kører rundt for os” når/hvis vi er fulde. Sjovt nok kan jeg få en lignende fornemmelse under meditation (dog uden de andre virkninger af fuldskab). Utallige gange har det således kørt rundt for mig, som svævede jeg på en sky – eller på indre energiplaner, der bare kørte rundt og rundt.

Ja, spørg mig ikke hvorfor, men man skal huske at holde op, før man bliver helt rundtosset! 🙂