Du lever kun en gang, så grib dagen … og få stress!

Photo-by-Heng-Films-on-Unsplash

Folk siger ofte: ”Du lever kun en gang”. I så fald kommer vores udviklingsprocesser dog ikke til deres ret, så måske checker du i stedet ind og ud af livet mange gange. Foto: Heng Films

I mange år har man sagt: ”Vi lever kun en gang”. Og ud fra den antagelse, har vi skyndt os med at ”gribe dagen” og leve fuldt ud, imens tid er. Jeg er ikke modstander af at leve i nuet, og i nogle situationer er det vigtigt, at vi tør gribe dagen og dens muligheder. Men som samlet livsfilosofi mener jeg, at den holdning er forfejlet og skadelig.

Jeg mener, at holdningen til livet som en engangsforeteelse, og som noget vi skal få mest muligt ud af, skaber et konstant pres på os for at leve intenst og hurtigt.

Så skal vi gribe dagen, for vi vil nødigt gå glip af noget. Men vi risikerer at få stress, hvis vi dermed forventer at nå vores mål og realisere os selv fuldt ud.

Holdningen kan oven i købet resultere i mange selvbebrejdelser, for måske magter vi det ikke. I virkeligheden er det nemlig ikke altid sådan, at mulighederne byder sig, og nogle mennesker griber forgæves ud efter dem den ene gang efter den anden.

Nyd livet
Derfor er det vigtigt at få sagt og fastslået, at en del af det at leve godt er forbundet med accept og tålmodighed. Vi skal forstå, at tiden er en uomgængelig faktor i vores langsommelige udviklingsprocesser.

I løbet af et enkelt liv vil der være noget, du ikke når. Du kan ikke, og du skal heller ikke nå det hele. Så læn dig blot roligt tilbage, accepter det, og nyd livet så godt du kan!

Der vil være muligheder, som går din næse forbi, og der vil være noget, som du bare ikke magter. Det behøver du til gengæld ikke at bekymre dig om, hvis du tror på, at livet er evigt, og at alting har sin tid.

Der findes mange beretninger om og undersøgelser af livet før og efter døden. Hvorvidt de kan overbevise os om reinkarnation må være op til den enkelte at afgøre.

Men der er et ekstra argument, som jeg kan påpege: Vores udviklingsprocesser er tilsyneladende ikke designet til et enkelt liv – nogle af de processer giver kun mening, hvis man betragter dem i et mere langsigtet perspektiv.

Få fred
Nu skriver jeg fx på en bog om det at blive ”forelsket i de forkerte” og har i den anledning indsamlet en hel del historier, hvor folk fortæller om deres kærlighedsliv, og hvordan det er gået galt gentagne gange. Læs Sandras historie og Annies historie.

Når jeg hører om de dårlige forhold, siger jeg tit noget a la:

I en vis forstand er de forkerte forhold også rigtige. At et forhold er forkert betyder nemlig ikke, at det var forgæves. Intet er forgæves. Vi lærer jo af vores fejltrin, og det er kun ved, at du gør dig erfaringer med det forkerte, at du til gengæld kommer til at forstå, hvad der er rigtigt. På den måde går det forkerte og rigtige op i en højere enhed.

forkert-er-rigtigtMen det kan virke som en ringe trøst. Du når nemlig ikke nødvendigvis at høste frugterne af det, der gik galt – selvom folk arbejder aktivt med disse ting, og selvom de gradvist gør fremskridt, så sker det som regel med små skridt.

Derfor kan vi godt blive gamle og opleve, at vi har forpasset vores chance. Det blev aldrig helt til det, vi håbede på.

Sådan mener jeg, at det er på alle livets områder, hvor vi måske, måske ikke når frem til at udfolde vores fulde potentiale. En accept af det faktum er vigtig, hvis du skal have fred med dig selv.

Det uafsluttede
Intet varer evigt, og der kommer en dag, hvor alt det, du nu kæmper med, er lykkeligt glemt og borte. Men der er ingen garanti for, at det vil ske indenfor en overskuelig fremtid, så selvom alle ønsker sig et lykkeligt kærlighedsliv, er det ikke alle, der får det.

Et-livsperspektivet lukker sig om sig selv på en måde, så nogle af vores problemer ikke får en løsning. Så tager vi dem med os i graven. Dermed kan man selvfølgelig også mene, at de er afsluttede, men jeg synes ikke, at det giver anledning til noget særlig positivt livssyn.

Så jeg vil hellere sige, at selve det faktum, at vi tager uafsluttede processer med os i døden, er et vægtigt argument for at livet må fortsætte og gentage sig. Og hvis du ser sådan på det, kan du bedre leve et liv i harmoni og balance.

Reklamer

Hvem er den rette for dig?

rachael-crowe-78853-web

Ved du, hvordan den rette ser ud? Ellers læs med herunder, hvor du får nogle bud på det. Foto: Rachael Crowe.

De fleste singler tænker over spørgsmålet: ”Hvem er den rigtige for mig?” Eller: ”Findes der overhovedet en derude, som er rigtig for mig?” Hvis du har erfaringer med at møde de forkerte, så bliver det sidste spørgsmål sikkert ekstra påtrængende. Du kan også blive i tvivl, om du selv egner dig til et parforhold. De tvivlsspørgsmål vil jeg give nogle bud på i det følgende.

Men vi starter med spørgsmålet om, hvem du selv er, for det rigtige match er jo lige præcis den, der passer til dig og din særlige personlighed.

Herunder er der nogle basale værdier, som vi helst skal være fælles om, fx mener jeg, at du skal være meget opmærksom på følgende:

Du matcher bedst med en, som har den samme prioritet i et bestemt spørgsmål, nemlig: ”Hvad er vigtigst, ånds- eller familielivet?”

Hvis du kommer ind i et forhold til en, som slet ikke har den samme vægtning i det spørgsmål, så vil det nok gå galt – I kommer i hvert fald let til at slide på hinanden og strides om, hvis behov, der skal have forrang, for de er meget forskellige.

Familie- og åndsliv
Den letteste måde at skelne imellem de to områder er, at familielivet er det, vi har tilfælles med dyrene. Åndslivet består derimod i det specifikt menneskelige, som adskiller os fra dyr.

På den ene side står derfor alt det, der relaterer til at stifte familie og forsørge den. Det hører til vores biologi, kroppen og drifterne. Heri ligger også forelskelse og romantik. Det andet område består i ånds- eller bevidsthedslivet, såsom vores intellektuelle og kunstneriske virke, et kald eller en passion. Heri kan også nævnes en hobby eller interesse samt humanisme og næstekærlighed.

Døgnet har kun 24 timer, så hvis du vægter det ene af de to områder højt, vil der være mindre tid og energi til det andet.

meget-her---mindre-her-copy

Hvis der er meget fokus i det ene livsområde, er der mindre til det andet.

Dit familieliv kan dog godt have noget åndelighed i sig, fx hvis de nære relationer virker sådan på dig, at du får slebet kanterne af, og du af den grund udvikler dig som menneske, bliver mere rummelig, tilgivende og tolerant.

På samme måde med arbejdslivet, for det kan både forstås som det at forsørge sig selv og familien, men dit job kan også være et kald, en sag eller karriere, som optager dig – i så fald er det en del af dit åndsliv.

Hvis du har klar overvægt i dit åndsliv, kan det fx komme til udtryk i lange perioder som single og i kortvarige forhold. Klar overvægt på den modsatte side kan betyde, at du godt nok har andre interesser end ægteskabet, fx en hobby, men du vil have mand/kone og børn, og dit liv handler først og fremmest om det projekt.

Du kan også befinde dig i en mellemzone, hvor du vægter ånds- og kønslivets nogenlunde ligeligt. Så kan det være svært at vælge imellem dem, og du kommer let i konflikt med dig selv.

Mellemzonen
Hvis du er på vej ud af parforholdets domæne, vil du opleve, at din trang til at være i et parforhold, din afhængighed af det og din fornemmelse af, at det er formålet med dit liv, langsomt eroderer. Lidt efter lidt bliver det knap så vigtigt.

Så får du andre interesser, som du investerer din energi i. Og i takt med, at du investerer din energi der, så vokser de områder og får en selvstændig betydning for dig. På den måde kan du komme til et punkt, hvor du nedprioriterer et parforhold til fordel for de interesser.

Nu begynder du måske at tænke på parforholdet, som noget, der kan være dejligt, og som du gerne vil på et tidspunkt, men det haster ikke.

Eller som noget du gerne vil, hvis det ikke fylder alt for meget – så din kæreste må ikke lægge beslag på dig. Du begynder, at opleve det som irriterende, hvis han eller hun kræver alt for meget af din tid og opmærksomhed. Du vil i hvert fald ikke have, at I sidder lårene af hinanden.

Det er vigtigt, at han/hun også har noget andet at gå op i, sit eget selvstædige liv og sine egne ambitioner, som ikke har noget med dig at gøre – men som det kan være spændende at høre om, når I ses. Du er ikke så sikker på, at I skal bo sammen og bygge rede. Det med, om I skal have børn, er et åbent spørgsmål.

Placer dig og find et match
Hvis du har svært ved at afgøre, hvilket område, der vægter mest i dit tilfælde, så spørg dig selv, hvad du vil ofre dig for. Altså, hvis du fik sat pistolen for panden og skulle vælge imellem de to, hvad tager du så?

Vil du ofre parforhold og romantiske håb til fordel for dit åndsliv, dvs. fx en sag, du brænder for, eller dit kunstneriske virke. Eller vil du omvendt sige, at ægteskab og familieliv går forud for det andet.

Det er et basalt valg i vores kærlighedsliv, og i kraft af den stillingtagen bliver du afklaret på et dybt plan.

Du får en bedre forståelse for, hvem du selv er, og hvilke former for romantik og samliv, du passer ind i – men det gør også, at du bedre kan spore dig ind på, hvilken type partner, du skal opsøge for at finde den rigtige. Sørg for at finde en partner med samstemmende værdier, dvs. en, som vægter samme side.

Ubalance-copyright

De to passer ikke sammen, for han vægter parforholdet meget højere end hende.

Du bør ikke vælge en partner, som prioriterer omvendt i familie- og åndslivet, for i så fald vil I jo hele tiden slås om, hvad der er vigtigst. Den, som prioriterer parforholdet, vil hive i dig for at få sit større ægteskabelige behov dækket. Han eller hun, som prioriterer åndslivet, vil til gengæld skubbe dig væk og distancere sig.

For at få et godt match, må I altså have nogenlunde samstemmende prioriteter, så I er enige om, hvor meget I vil investere i tosomheden, hvor tit I ses, om I skal være tro, flytte sammen, have børn osv..

Dine valg har konsekvenser og indebærer tit et afsavn. Når vi vælger til, vælger vi også fra. Lad os sige, at du prioriterer dit kunstneriske virke, så vær klar over, at det kan koste på hjemmefronten. Hvis du er heldig, går de to ting op i en højere enhed, men det kan du ikke regne med.

For at få mest mulig held i dit romantiske liv, må du finde en, som ikke lægger beslag på dig og tager alt for meget af din tid. Hvis det lykkes, kan I nyde jeres liv sammen. Men I kan også begge nyde det hver for sig, for I får ikke dårlig samvittighed over at efterlade den anden, og I går ikke på kompromis med jer selv.

Balance-copyright

Der er balance i deres forhold, fordi begge prioriterer åndslivet højt.

Derfor bliver det nok heller ikke et traditionelt parforhold – I bliver mere som frie og uafhængige partnere, der nyder og inspirerer hinanden, end som ægtefolk, der ejer hinanden.

Lav din tjekliste!
Jeg anbefaler, at du laver en tjekliste over dine vigtige prioriteter – dvs. det, der skal stå flueben ud for, før du indlader dig på et forhold. Listen har flere punkter, men herunder bør indgå, om du er til et traditionelt forhold med mand/kone og børn – eller du ønsker en mere uforpligtende, moderne samlivsform.

Brug tjeklisten til at orientere dig efter, når/hvis du dater – og ud fra den stiller du spørgsmål til din date.

For hvis du vil giftes og have børn, skal du nok ikke kaste dig i armene på den første den bedste – så er det vigtigt, at du tager dig god tid og bliver sikker i din sag. Ellers risikerer du at finde sammen med typer, som ikke kan/vil give dig det, du søger.

Omvendt, hvis du er til sjov og ballade, flirt og fri sex. Vær ærlig omkring det, så I ikke går forkert af hinanden.

Og hvis du er til moderne samlivsformer, dvs. ikke at bo sammen, åbne forhold og deslige. Meld det ud, så du ikke kommer ind i et forhold, hvor du gang på gang vil skuffe din partner, som håbede på noget andet og mere.

På den måde sorterer du de forkerte fra og skaber plads til den rette!

Her er 5 punkts-planen til at finde den rigtige

Indlæg på singlespot.dk d. 5. maj 2017 af Jens W. Pedersen

find-den-rigtige-e1493983793923

Er det aldrig den helt rigtige, du forelsker dig i – så hænger du fast i noget hængedynd. Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.

Han har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i de kommende måneder holder han workshops  i København og Odense med titlen “Forelsket i de forkerte”. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:

 

Jeg mener, vi har noget tågesnak omkring valg af de forkerte partnere. Mange af os falder i den slags dårlige mønstre, hvor vi gentagne gange kommer ind i usunde forhold.

Når jeg taler med folk om det emne, så siger de tit: ”Jamen, der er jo en mening med, at vi finder dem, vi finder”. Det fremhæves f.eks., at vi ved at komme ind i de dårlige forhold gentager og healer traumer fra barndommen.

Det kan være rigtigt nok, men jeg får på fornemmelsen, at vi luller os selv i søvn med de forestillinger. Jeg får lyst til at sige (eller råbe):

”Vågn nu op, det er da ikke meningen, at du skal blive hængende i det der hængedynd!”

De dårlige forhold og negative tiltrækningsmønstre er hængedynd. Måske hænger du meget fast der og kan ikke hive dig op?

Følg de råd, jeg giver forneden, for hvis du fortsætter med at opsøge partnere ud fra de samme gamle kriterier, så bliver du også ved med at opnå de samme dårlige resultater.

Kærlighed skal ikke gøre ondt
Jeg tror på, at der er en mening med alt. Skal du slå et søm i, og hamrer du dig selv over fingrene, er der også en mening med det – men da ikke, at du skal fortsætte med at slå søm i på den måde.

Når vi næsten får vendt vores dårlige forhold til noget positivt med kommentarer a la: ”Men er det ikke i modgang, vi lærer mest?” Så svarer jeg: ”Jo, intet er forgæves, men hvis du går i de samme fælder gang på gang, hvad har du så lært?”

Der ligger ikke nogen fordømmelse eller kritik i det, og jeg ser ikke ned på dem, der gentager dårlige mønstre. Det har jeg selv gjort, og jeg har fuld forståelse for, at man gør det i afmagt eller af gammel vane.

Det, jeg påpeger, er kun, at vores holdninger til det her felt og til de fejltagelser, vi laver i det felt, ikke bør være anderledes, end de holdninger vi har på andre områder af livet.

Hvis det gør ondt, er der noget galt, og vores opgave er at finde ud af, hvordan vi så vidt muligt undgår den smerte i fremtiden. Kærlighed skal ikke gøre ondt.

Gør sådan i praksis
Vi skal altså have styr på, hvad det er for nogle valg, vi tager, der fører os ud i noget skidt. Og prøve at finde ud af, hvilke andre valg vi kan tage i stedet, og som fører i den rigtige retning.

I praksis anbefaler jeg, at du arbejder med følgende 5 punkter:

1. Find ud af, hvad dit mønster er
Dvs. hvad der går igen i forhold til, hvem du bliver tiltrukket af, og i de forhold, du kommer ind i. F.eks. at du altid møder gifte mænd, bliver nedgjort eller kommer ind i yoyo-forhold osv.

2. Prøv at forstå, hvad der kan være dit motiv til at tage de valg
Hvad kan f.eks. være dit motiv til kun at gå efter gifte mænd? Eller hvad kan være dit motiv til at forelske dig i piger, som nedgør dig?

Og her mener jeg altså ikke noget med, hvad der er sket/ikke sket i din barndom, men hvad du får ud af det her og nu som voksen. Eksempler på motiver kan være selvhad, dvs. at du ikke føler, at du har fortjent bedre.

Eller det kan være en ubevidst modvilje imod at komme ind i et fast parforhold – måske vil du slet ikke den der trummerum, når det kommer til stykket?

3. Tag stilling til dine motiver
Når vores motiver er ubevidste, er de svære at håndtere, men hvis du kan få øje på, hvad det motiv måtte være, så kan du også tage stilling til det igen, dvs. tage et bevidst valg. Så vil du lade dig styre af det motiv fremover?

4. Kig nærmere på den proces, der fører frem til, at du bliver afvist eller kommer ind i et dårligt forhold
I den proces vil der være nogle tegn på, at du er på vej ind i noget dårligt, men de signaler har du formentlig ignoreret hidtil. Opgaven består derfor nu i at tænke tilbage og finde ud af, hvad det var for nogle signaler, for de er dine alarmklokker.

Det kan f.eks. være, at han/hun ikke er ærlig over for dig, negligerer dig, sender skiftende signaler osv.. Det kan også være en dårlig mavefornemmelse. Hvis alarmklokkerne bimler, så holder du dig væk.

5. Vid, hvad der til gengæld fører i den rigtige retning
Dvs. f.eks. de modsatte signaler af dem, du fandt i punkt 4. Hvis din alarmklokke var en dårlig mavefornemmelse, så ved du, at en god mavefornemmelse er et godt tegn, og at du trygt kan gå et skridt videre med ham eller hende.

I punkt 5 opsumerer du, hvad du har lært i punkt 1-4. På den baggrund formulerer du din egen personlige opskrift på, hvad der skal til for, at du får mere held i kærlighed næste gang.

Som et sidste og mere generelt råd vil jeg nævne, at mennesker, der har de her dårlige mønstre, tit er for hurtige med at komme ind i stærke, lidenskabelige følelser.

Du når simpelthen ikke at lære den person at kende og finde ud af, om I to passer sammen, før du er forelsket til op over begge ører.

Så lav en tjekliste over, hvad du skal vide om den person, før du giver efter for de følelser. Og giv dig god tid til at finde ud af, hvem han/hun er, før I indleder et intimt, seksuelt forhold.

Workshop i Odense og København.
Hvis du har brug for hjælp med de fem punkter, så afholder jeg workshoppen ”Forelsket i de forkerte” i Odense og København. Læs mere om workshoppen her eller kontakt mig for at få en individuel session.

Jens W. Pedersen er forfatter til bogen Dating, desperation og selvudvikling fra forlaget Indblik (nu EgoLibris).

Sådan får du en doktorgrad i kærlighed!

blog-heart

Tag den hvide kittel på, hvis dit mønster dukker op, for det er dit forskningsfelt.

 

Jeg skriver om at blive forelsket i ”de forkerte” og prøver at hjælpe folk med at undgå det. Men det er vigtigt at forstå, hvad der menes med forkerte. Normalt siger jeg, at det er dem, der ikke er gode for dig, fx fordi du bliver afvist eller behandles dårligt.

Det betyder imidlertid ikke, at de dårlige forhold og forelskelser var forgæves, for det at møde og tiltrækkes af de forkerte er en del af vores erfaringsdannelse.

Om et bestemt forhold var forkert afhænger derfor af, hvilket perspektiv vi anlægger. De forkerte kan godt være rigtige i den forstand, at det var dem, vi skulle møde for at lære sådan og sådan.

At lære er at fejle
De forhold var vores fejltagelser, men fejl er nødvendige og uundgåelige i en læreproces. Så længe vi endnu ikke mestrer et område til perfektion, er vi stadig i gang med at opnå den mestring og for at gøre det, må vi uddybe vores forståelse af, hvad der virker på hvilken måde.

Det er trial and error. Eller det er en undersøgelse af årsag og virkning, der skal vise, hvilke regler der gælder på det felt. Så man kan sige, at du øver dig og eksperimenterer i kærlighedens laboratorium.

I kærlighedens laboratorium er du som en anden forsker i hvid kittel, der afprøver en teori. Nu er der godt nok ikke nogen mus, men du eksperimenterer og foranstalter forsøg på dit særlige område. Du forsøger dig frem efter bedste evne. Og i takt med, at du øver dig, bliver du klogere på det felt, så du til sidst behersker det til perfektion.

Så ved du alt om, hvad du skal gøre og ikke gøre. Du ved lige præcis, hvad der virker godt og dårligt, og opnår til enhver tid de bedst tænkelige resultater. Du er blevet en suveræn mester på det specifikke felt og kan fremvise dine brillante evner til glæde for andre.

Brug dit mønster
Så godt som alle mennesker har områder af deres kærlighedsliv, som de endnu ikke behersker, og hvor det går skævt for dem. De ufærdige dele af vores kærlighedsliv er dem, som kommer til udtryk i dårligdomme, der gentager sig, fx at du nu igen har mødt en, som er utro, truer eller nedgør dig. Det er et negativt mønster.

Hvad er dit personlige mønster? Test det her.
Lær at håndtere dit mønster på en workshop – læs mere her.

Når de mønstre gentager sig, så tag den hvide kittel på, for det er dit forskningsfelt. Med dig under armen har du din seneste nye teori, og et interessant spørgsmål, som nu skal afprøves. Det kan fx være spørgsmålet om, hvornår du siger stop.

En af de fejl, som mange af os begår, er, at vi bliver ved med at elske, selvom vi bliver afvist eller trådt på. Vi tror, at kærligheden overvinder alt, og hvis vi bare behandler ham eller hende med kærlig tålmodighed, så skal det nok blive godt til sidst.

Respekt som lektion
Tag Sandras historie, der handler om at turde sige nej. Det havde hun ikke lært hjemmefra, tværtimod, og derfor kom hun ind i forhold, som absolut ikke var gode for hende. Men på den måde blev hun presset helt derud på kanten, hvor hun ikke kunne mere. Hun måtte simpelthen sige stop, hvis hun skulle bevare sig selv. Og den lektion tager hun nu med sig.

16807701_1442411245791717_7311211636590229814_n

En lektion fra kærlighedens laboratorium: Vær der for andre, men lad aldrig dig selv i stikken.

Vi har alle sammen en grænse. Det er vigtigt at kende din egen, hvis du vil have gode, kærlige relationer.

Hvis du ikke er bevidst om egne grænser, så møder du partnere, der ikke respekterer dig. Derigennem lærer du imidlertid de grænser at kende, så på sin vis er de dårlige relationer faktisk gode for dig. Ikke gode i den forstand, at du burde blive i dem, men derimod gode, fordi de tvinger dig til at tage dit gode tøj og gå. Så er du fri og har lært den lektie.

Har du en lærdom, du vil dele?
Har du selv en lektion fra kærlighedslivet, som du har lyst til at dele? Din særlige historie og lektion kan være til inspiration og hjælp for andre, som står i samme dilemma. Så skriv det i kommentarfeltet herunder, eller send din historie til mig. Du har lov til at være anonym.

Test dig selv: Hvor god er du til at temperere følelser?

Hvis du er god til at temperere følelser, vil det være lettere for dig at møde den rigtige og få held i kærlighed. At temperere følelser betyder ikke, at de undertrykkes, eller at du er kølig og distanceret. Tværtimod baserer det sig på, at du kender og forstår dig selv, din seksualitet og egne følelser så godt, at du kan finde den rigtige balance imellem fornuft og følelse.

Du kender din egen lyst, og du mærker det, hvis du har følelser for en anden person, men du kan også lægge den passion og de følelser tilside, hvis de ikke er afstemte, dvs. hvis den anden person ikke er klar til at modtage dem (her og nu). Så tempererede følelser er et udtryk for både følelsesmæssig og social intelligens.

Her kan du læse meget mere om tempererede følelser.

Hvad betyder testen?
Jo flere udsagn, hvor du i det store og hele kan svare ja, jo bedre er du til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Som en tommelfingerregel vil jeg sige, at du mestrer den disciplin godt, hvis du kan svare ja til mindst 15 udsagn. Hvis du ligger mellem 10-15, så er der plads til forbedring, og nok noget du skal have kigget på. Hvis du ligger under 10, vil jeg anbefale dig at gøre noget ved det, for så vil du formentlig være meget udsat for at ende i ulykkelige forelskelser og/eller dårlige forhold.

Husk, at det ikke er nogen skam, hvis du ikke er så god til den disciplin! Men det kan være et wake up call for dig og anledning til, at du gør noget ved det. Hvis du ikke er god til det nu, så kan du blive det.

Tæl op til sidst
Du skal selv holde styr på, hvor mange udsagn du har afkrydset (tæl det op til sidst). Når du trykker “vote”, forsvinder dine egne svar, og du kan i stedet se, hvad alle deltagere har svaret tilsammen.

Var der mindre end 15 udsagn, du kunne sige ja til? Så kan du nok blive bedre til at temperere følelser i dit kærlighedsliv. Testen er kun et fingerpeg, det er dig selv, der afgør, om du har brug for at forbedre den evne.

Lær at temperere følelser på en af de workshops, som afholdes i Odense og København. Du er også meget velkommen til at kontakte mig for at få en individuel session.

Denne øvelse hjælper dig ud af din ulykkelige forelskelse – selv om den virker alt for simpel

Indlæg på singlespot.dk d. 18. marts 2017 af Jens W. Pedersen

ulykkeligt-forelsket-e1489841416789

Hvordan opstår en ulykkelig forelskelse? Og hvordan slipper du af med den igen? Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.

 

Han har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i de kommende måneder holder han workshops  i København og Odense med titlen “Slip en besættelse”. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:

Kender du det med at møde en et tilfældigt sted og tænke ”wow” og opleve, at der er en eller anden forbindelse imellem jer?

Men så fuser det ud i ingenting, fordi det sociale rum ikke indbyder til, at I kommer i kontakt med hinanden – der på gaden eller i toget eller supermarkedet ved du ikke, hvordan du skal overskride den kløft af sociale konventioner, som siger, at her taler vi altså ikke sammen.

En kvinde krydser min vej
I forrige uge gik jeg i mine egne tanker på Strøget i København. Da jeg kom til Gammel Torv, blev min opmærksomhed pludselig fanget af en kvinde, som krydsede min vej. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vendte mig spontant om, og vi kiggede hinanden direkte i øjnene. Så smukke øjne!

Jeg skulle have sagt et eller andet, måske bare ”hej”, men jeg trak kun let på smilebåndet, vendte mig og gik videre, som om intet var hændt. Pokkers også, sikke et antiklimaks.

Efterlyst kærlighed
På DR3 kørte fornylig en serie programmer med titlen ”Efterlyst kærlighed”, hvor ”modige danskere eftersøger deres ukendte crush”, som det hedder i programomtalen.

Flere af deltagerne havde oplevet den slags kortvarige møder i det offentlige rum, og bagefter kunne de ikke få ham eller hende ud af hovedet.

I løbet af programmerne forsøger de at reparere på det, de aldrig fik gjort i første omgang. Nu vil de finde vedkommende igen, og det skal så vise sig, om det rent faktisk var lynet, der slog ned i form af den store kærlighed.

Er det kærlighed?
Det er al ære værd, at de på den måde opsøger deres held, men I alle tilfældene viser det sig, at de enten ikke kan finde personen igen, eller at interessen ikke er gengældt.

Og vi kan spørge os selv: Jamen, hvis der ikke var noget i det, hvorfor blev de så forelskede? Hvorfor blev de ved med at gå og tænke på den person?

Når de ikke havde heldet med sig, kan det skyldes, at den kærlighed i virkeligheden var noget så banalt og almindeligt som forelskelse i en romantisk drøm. De forelskelser trives nemlig lige præcis der, hvor virkeligheden ikke trænger sig alt for meget på.

F.eks. fordi den anden ikke er til stede, ikke vil have os, er gift eller følelsesmæssig distanceret, kun vil have sex, bor i en anden verdensdel eller om ikke andet så i hvert fald på den anden side af Storebælt.

Besat af romantik
Når en seksuel tiltrækning ikke fuldbyrdes i et fast parforhold, kan den i stedet blive til sværmeriske drømme og udødelig kærlighed a la Romeo og Julie.

Det er særligt i de tilfælde, at vi bliver som besatte og ikke kan få den person ud af hovedet igen. I mangel af samvær med ham eller hende, fodrer vi os selv med fantasier om, hvor dejligt det forhold kunne være, og sådan vokser drømmen og blæser sig op til en ordentlig omgang hjernespind.

Sorg over tabte forhåbninger
Hvis du er som besat af en person, du ikke kan få (helt), er her en lille øvelse, der kan hjælpe. Det er en øvelse i selvkærlighed eller selvhealing.

At give slip på sådan en besættelse er forbundet med sorg. Også selvom I ikke har haft et decideret forhold, for du vil under alle omstændigheder sørge over tabet af de romantiske drømme og forhåbninger. Øvelsen har til formål at drage omsorg for det tab:

  • Find et behageligt og roligt sted, hvor du kan sidde eller ligge ned.
  • Vend din opmærksomhed indad, og find det sted, hvor sorgen sidder, f.eks. i brystet eller maven.
  • Gå nu helt ind i den følelse af sorg, dvs. mærk den i dens kerne eller centrum.
  • Hvis den flytter sig til et nyt sted, så lader du din opmærksomhed følge med til det nye sted.
  • Læg mærke til, hvordan sorgen gradvist letter, når din bevidsthed trænger helt ind i den.
  • Bliv ved så længe, du har lyst.

Denne meditative øvelse er fuldstændig simpel, men mange har svært ved at tro på, at den virker. Du skal ikke prøve på at få sorgen til at gå væk – kun mærke den i dens centrum.

Den lindres automatisk i kraft af bevidsthedens healende evne. Øvelsen gør, at du bedre kan finde ro og være i dig selv. Du kan opleve, at sorgen letter, mens du laver øvelsen, men at den vender tilbage igen senere. Gentag så øvelsen dagligt, indtil din sorg ikke plager dig længere.

Hvis du vil gå mere i dybden med emnet og øvelsen, så deltag i Jens W. Pedersens workshop “Slip en besættelse”, som afholdes i Odense og København.

Slip en seksuel besættelse

seksuel-besat-red

Læs Annies historie om en seksuel besættelse, som gik for vidt.

Annie på 44 år fortæller om en seksuel besættelse og et afhængighedsforhold, der fik hende til at knække fuldstændig. Det endte med en indlæggelse på psykiatrisk.

Læs hendes dramatiske historie, som vidner om, hvor stærke kræfter, der er på spil i en forelskelse, og som viser, hvordan vi kan tænde ekstra meget på den uopnåelige kærlighed. Til sidst får du også mine bud på, hvordan man slipper fri af sådan en besættelse.

Få mere vejledning: 1-dags workshop: Slip en Besættelse

Annie fortæller:

Det begyndte, da jeg blev skilt fra min ex-mand. Vi havde været sammen, siden vi var helt unge. Jeg kunne ikke finde ud af at være alene, så jeg datede meget og mødte den her fyr, som gerne ville ses, men som ikke ville have en kæreste. Han var typen, der ikke kunne knytte sig til nogen. Det sagde han fra dag et. Men for mig var det som en rød klud, og jeg tænkte: ”Det skal jeg nok få lavet om på!”

Samtidig følte jeg nærmest, at han havde reddet mit liv, for jeg havde det jo elendigt med at være alene. Det var han til gengæld god til, så det fascinerede mig. Vi havde også meget humor sammen, grinede meget, og havde en god tid. Det seksuelle var også fantastisk, det var det, det hele handlede om. Men jeg fik angst, bare han skulle ud og trække noget frisk luft, så var jeg bange for at blive forladt.

Vores forhold blev en kæmpe rutsjetur, der strakte sig over 4 år, hvor vi brød op flere gange, men fandt sammen igen. Men det var som om, jeg aldrig helt kunne få ham, kun i glimt. Når vi havde sex, kunne han fx ikke kigge mig i øjnene. Efter det første halve år var han utro første gang. Det hele ramlede for mig, jeg havde det som om jeg var i et andet univers. Min verden brød sammen.

Men jeg så alligevel igennem fingre med det, og det endte med at være mig, der samlede ham op. Det blev tit sådan, at det var ham det hele handlede om, og jeg skubbede mig selv til side. Jeg prøver at please ham, behage ham.

Jeg blev mere og mere som en skygge af mig selv. Jeg overtog hans værdier og gjorde mig selv dummere, end jeg er, fordi det var som om, at jeg ikke kunne få det, jeg ville have fra ham, hvis jeg var mig selv.

Så flyttede vi sammen. Jeg kan godt mærke, at han går med til at flytte sammen, men egentlig ikke vil. Han flyttede ud igen efter et halvt år, men vi fortsatte med at ses.

På et tidspunkt ringer han og afslutter vores forhold. Det viser sig desuden, at han har haft en anden ved siden af i et års tid. Jeg går i ”koma”. Passer mit arbejde, men overlever kun ved at spise sovepiller, drikke rødvin, tage joints osv. Vilde ting. Jeg dater en helt masse, gør alt hvad jeg kan for at bedøve mig selv.

Vi starter igen med at ses. Så ville han have, at vi skulle date andre, og det gik jeg med til for at holde på ham. Men når vi ringede sammen, var det ligesom at få et skud kokain. Jeg skrev dagbog over vores samtaler. Det eneste jeg kunne tænke på var ham, så til sidst erklærede jeg ham min kærlighed: ”Jeg elsker dig, kan ikke, at du har andre!” Men hans svarede: ”Jeg har aldrig elsket dig. Når du ikke er her, så fylder du ikke noget!”

Der forstod jeg, at jeg var blevet narret, bondefanget. Og jeg følte, at jeg aldrig havde en chance mere hos ham, for nu havde jeg jo lagt kortene på bordet. Efter det tudede jeg i 14 dage og tabte 10 kg. Det endte med, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg var helt fra den, kunne ikke kende mig selv. Gjorde ting, som slet ikke er mig, stak bl.a. af fra afdelingen og rendte rundt på en kirkegård.

Når jeg fortæller om det nu, er det virkelig underligt, hvordan jeg kunne fanges så meget ind af ham. Jo, mere han fjernede sig, jo større blev mit begær. Men det slår mig, at jeg måske dyrkede afvisningen, opsøgte den. Jeg kunne jo ikke holde de afvisninger ud, men samtidig var det som om, at de skulle være der, for at jeg kunne tænde.

I perioder, hvor jeg datede andre, mødte jeg også gode mænd, som ikke havde tilknytningsproblemer, men de virkede kedelige. Måske fordi jeg så ikke kan få det drama. Han sagde på et tidspunkt til mig, at hvis han havde tilbudt, at vi skulle gifte os, så havde jeg sikkert ikke villet. Så han havde også på fornemmelsen, at jeg var forelsket i en drøm, afhængig og besat, men i virkeligheden var det ikke ham, jeg ville have.

Kendetegn på en seksuel besættelse

Så vidt Annies historie, der er en klassisk fortælling om at ville have en, som du ikke kan få. Det er et ekstremt tilfælde, men har alle de helt almindelige kendetegn, som kan opsummeres i følgende punkter:

  1. Det er typisk, at processen sættes i gang af, at Annie ikke har det godt. Hun er i krise efter en skilsmisse, og har det rigtig dårligt med sig selv i den periode. Så der er et element af, at hun flygter væk fra sit eget liv og ind i den besættende forelskelse.
  2. I sådan en proces mister vi os selv, fordi vi i vores jagt på den andens bekræftelser tilpasser os alt for meget og glemmer, hvem vi selv er.
  3. Det er også typisk, at hun indfanges af, at hun kan få ham halvt – det animerer os og gør, at vi holdes til ilden. Besættelsen vedligeholdes af de skiftende signaler. Det, at vi ikke kan få den anden helt, er blot som at hælde benzin på bålet.
  4. Det, du rent faktisk kan få, forekommer til gengæld kedeligt.
  5. Disse historier har typisk et dramatisk vendepunkt. Tit er det der, hvor vi er kommet helt ud til kanten og indser, at nok er nok. Vi kan ikke længere fortsætte ud af det samme spor.
  6. Det er også ofte på det tidspunkt, at du giver slip på en myte eller indbildning, fx dit håb om, at den anden også elsker dig eller forestillingen om, at kærlighed overvinder alt.
  7. Der vil typisk være sorg forbundet med at slippe den forelskelse, men når den er helt overstået, står du tilbage og undrer dig: ”Hvorfor pokker var jeg så optaget af den person?”

Annie har selv haft det på fornemmelsen undervejs, og hun siger det i sine efterfølgende refleksioner: Hvis hun havde fået ham helt, havde hun måske ikke været så interesseret, når det kom til stykket. Men fordi hun netop ikke kan få ham helt, kan hun blive ved at drømme de samme hede drømme. Hun er besat af at jagte den umulige drøm. Når hun får lidt af den, fx bare i kraft af en telefonsamtale med fyren, er det som et skud kokain, så den besættende forelskelse er en form for afhængighed.

Slip besættelsen!

Hvis du selv befinder dig i en lignende situation, så er der forskellige ting, du kan gøre. Det vigtigste er nok, at du gennemskuer situationen og forstår, at den er en illusion, dvs. din store forelskelse er ikke i ham eller hende, som du er besat af, men i en drøm, som du har ”projiceret” ud på den person. Du har altså lagt al din kærlighed over på den person, og forbinder ham eller hende med den største lykke. Så det at forstå og gennemskue, at det er noget, du selv har skabt, er punkt nr. 1.

I den forbindelse kan det være en ide at gennemgå din historie over forelskelser, og se et mønster i, hvem du tiltrækkes af. Det er punkt 2. Hvis du fx den ene gang efter den anden, har været interesseret i en, du ikke kunne få eller kun kunne få halvt, så bliver det mere tydeligt for dig, at det er det, der sker.

Punkt 3 er at lægge den besættelse fra dig, slippe tankerne, og så vidt muligt koncentrere dig om noget andet. Det er nemmest, hvis du distancerer dig fra personen. For at få ham eller hende helt ud af dit system, må du opgive kontakten eller i hvert fald holde den på et minimum. For nogle hjælper det også at gå i byen eller date en anden, fordi de på den måde kan dirigere deres erotiske energi ud i en ny retning.

Hvis du har svært ved at slippe, kan du fremprovokere et vendepunkt ved at konfrontere den person, du er besat af: ”Vil du mig? – ja eller nej!” Forlang et klart svar. Det kan medvirke til at skære igennem alle de forvirrede tanker. Du opnår klarhed, så du kan komme videre.

Punkt 4 er at lade tiden gå, for jo længere tid, der går, hvor du ikke ”fodrer” din besættelse, jo mindre fylder den. Den er som en ballon, der er lige ved at sprænges, fordi du har pustet så meget luft ind i den i kraft af alle dine forelskede tanker. Som tiden går, siver luften stille og roligt ud af ballonen igen. Til sidst slipper magien op, og du forstår ikke længere, hvorfor du var så optaget af ham eller hende.

Få bogen ”Dating, desperation og selvudvikling”. Der er en læseprøve her, hvor du bl.a. kan læse mere om, hvordan du håndterer de besættende tanker.