Passer fordommen: Danske mænd er for passive

man-and-two-women

Hvordan går det med den danske mand – forholder han sig passivt eller tager initiativ?

 

Danske mænd er ofte blevet omtalt som relativt generte og tilbageholdende, når kommer til at tage kontakt til det modsatte køn. Fx til sammenligning med italienske mænd, som er kendt for at være meget mere aktive og pågående på det punkt. Men passer det, at de danske mænd er for passive? Herunder får du en helt anden historie, og du kan give dit besyv med i afstemningen forneden.

En pige fortæller historien om en fyr (fra Jylland), som er endog meget fremme i skoene. Som det fremgår, var hans initiativ dog ikke så populært:

Jeg er træt af, at det som oftest drejer om sex, og man skal helst ville ha´ det hele … alm. sex er bare ikke godt nok, så er man kedelig … så jeg er træt af at lede. Træt af useriøse mænd. Forleden dag var jeg i Harald Nyborg. Jeg havde læsset mine 5 sække træpiller ind i min lille bil, så kom der en stor hvid varevogn kørende, og fordi han blev ved med at kigge på mig, kiggede jeg selvfølgelig også. Han kørte hen og holdt ved siden af mig, og kom hen til mig, og spurgte om jeg boede alene, for vi ku´ da gå ud og få et glas vin sammen … jeg blev lidt forvirret og samtidig smigret. Han kom tæt på mig og tog sin arm rundt om mig, og sagde: “For du ser jo skide godt ud” og fortalte, at han boede i Jylland, han sagde, at han skulle arbejde et halvt år her på Lolland/Falster, så ku´ vi måske finde ud af noget. Han kom tættere og tættere på mig og sagde, at vi da også ku´ leje et værelse, og skulle for anden gang kramme mig, og inden han var ved at gå, ville han kysse mig, men med det samme sagde jeg: “Nej, du skal da ikke kysse mig”, han sagde: “Nej, nej det var da heller ikke det, jeg ville” … Jeg skyndte mig at køre, for var helt sikker på, at han ville bare ha´noget sex, og jeg er så træt af det.

Såvidt historien fra en pige, som er træt af de mænd, hun møder, og heraf mit spørgsmål i afstemningen: Er danske mænd generelt for tilbageholdende, for meget eller tilpas meget fremme i skoene? Eller er der en tendens til, at de initiativrige mænd kun vil have sex, sådan at dem, der rent faktisk tager initiativ, gør det af de forkerte grunde?

 

 

Er du selv genert og tilbageholdende eller lidt for meget? Læs mere om emnet her

Kommer du for lidt ud, så anbefaler jeg: Kuren imod de sædvanlige cirkler

 

Reklamer

Stop med at pege fingre ad dine dates

Indlæg på singlespot.dk d. 28. september 2016 af Jens W. Pedersen

peg-fingre-ad-dine-dates1-e1475052591146

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, forklarer i det, hvordan mange af os singler ubevidst kommer til at pege fingre ad vores dates, når tingene ikke går, som vi ønsker.
 
Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn. Du får lige nu 30 procent rabat på e-bogen. Se, hvordan her.

 

En af de grundsætninger, jeg lever efter, er den om, at vi møder det, som vi selv sender ud. Kald det karma, lige tiltrækker lige, eller at vi får det, vi giver.
 
Hvis du ikke har en spirituel indstilling til livet, så har du nok alligevel oplevet det helt almindelige, at du på en sur morgentur ikke møder mange smil fra de forbipasserende på gaden – eller omvendt, at du går dagen i møde med masser af overskud, og så vender det modsatte køn sig om efter dig på gaden. Ja, selv folk af dit eget køn smiler opmuntrende til dig. De ser jo alle sammen, hvad du sender ud og replicerer blot det samme.
 
Halvhjertet dating
Vi møder meget ofte vores egne spejlbilleder, det gælder også i dating-verdenen. Jeg læste for nylig indlægget “Kom ud af dusken, mand” af Charlotte Højlund, hvor hun beskriver en periode med dating efter en skilsmisse. Hun var ikke klar til at date, men gik alligevel halvhjertet i gang med det.
 
Da hun så efter halvandet år, endelig når frem til den mere seriøse søgen efter en kæreste, møder hun den ene mand efter den anden, som ikke er klar.
 
Sådan tror jeg meget ofte, at det går. Jeg har oplevet noget lignende for mit eget vedkommende.
 
Kig indad, kvinde!
Den ”forsinkelse”, som Højlund beskriver, er typisk. Altså, at det, du sender ud, kommer tilbage med en forsinkelse – jeg kalder det “spejldating” -så når du endelig selv synes, at du er klar til at date for alvor, så skal du absolut belemres med useriøse dates. Det er irriterende, men forventeligt.
 
Det er meget ofte kvinder, som skriver om emner indenfor selvudvikling. De skriver ofte som kvinder til kvinder om kvinders problematikker og set fra en kvindes synsvinkel. Det er i for sig meget forståeligt, men det bliver også til tider noget ensidigt. Det kan af og til få formen: ”Mænd er sådan og sådan!”, ”Hvorfor er mænd ikke mere seriøse?”, ”Mand dig nu op, mand!”, ”Giv os det, vi vil have!”, osv. i samme dur.
 
Jeg savner af og til den sunde selvrefleksion og en helt basal erkendelse af, at du får det, du giver, så i stedet for at hanke op i mændene, var det måske en ide at gribe i egen barm?
 
Sender du useriøsitet ud?
Og hvad så tænker du måske? For mig at se kan den erkendelse bruges til at forstå datingens mekanismer bedre, så du får en klarhed over det, der sker, og kan dermed bedre orientere dig i det.
 
Hvis du gang på gang møder mænd (eller kvinder), som ikke vil dig, er det jo nærliggende at tænke, at du ikke selv er noget værd, ikke attraktiv længere osv. – men hvad hvis det, du møder, i virkeligheden bare er noget useriøsitet, som du selv har sendt ud?
 
Så venter den rigtige måske på dig henne om det næste gadehjørne, du skal bare bevare modet og tålmodigt vente på, at du får overstået den svære periode.
 
Så klarhed over spejldatingens mekanismer giver følgende:

  • At du ikke får så ondt af dig selv, men tager modgangen uden at kny
  • At du holder fanen højt, har en god tro på dig selv og bevarer dit selvværd
  • At du ikke peger unødvendigt meget fingre af andre (der gør, ligesom du)
  • At du undgår den “gift” i dit sind, som består i forurettelse, nag og bitterhed
  • At du bliver bedre til at sende det ud i verden, som du gerne selv ville modtage

 

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn. Du får lige nu 30 procent rabat på e-bogen. Se, hvordan her.

Feminin dominans

my-eye-3-1251315-639x430

Byttes der i dag rundt på kønsrollerne, så kvinder dominerer?

 

En dialog om kønsroller og kønsforvirring imellem “Englen fra Viby”, Cilje Tinemari Tiemroth samt coach og forfatter Jens W. Pedersen.

Dialogen tager udgangspunkt i tidens fremherskende kønsforvirring og uvidenhed om, hvad det vil sige at være en mand og en kvinde. Vi har svært ved at definere det, og vi har svært ved at udvise kvindelighed og mandighed. Der er en tendens til, at rollerne byttes rundt, men er det godt eller skidt? Her får I både en kvinde og en mands perspektiv på emnet. Cilje lægger ud med et spørgsmål, som hun har haft svært ved at få svar på:

Hvad er feminint?
Cilje: Hvad er en kvinde, når hun er feminin? Hvordan er hun? Jeg har prøvet at stille spørgsmålet i en singlegruppe, og det sjove er, at der er ingen i den gruppe, der har kunnet svare. Det er så udefinerbart.

Jens: Ja, godt spørgsmål. Jeg opfatter det sådan, at en kvinde (og en mand) er en blanding af begge køn, og jeg opfatter det ikke som et mål i sig selv at være mest muligt i kontakt med sin kønsrolle. Vil næsten sige tværtimod. En mand, der kun er maskulin, og en kvinde, der kun er feminin, synes jeg godt kan være kedelig og endimensionel. En rolle er noget ydre, så hvis vi forsøger at være en rolle, er vi ikke længere os selv.

Cilje: Vi er helt enige om, at kvinden er både mand og kvinde, og manden omvendt. Og at man ikke kan definere det og sige: Kun sådan. Men alligevel så leder jeg lidt efter, hvad er det, der gør, at man siger: Sådan der, den kvinde, hun er feminin. Hvad er det hun er, er hun bare blød og rund og stille? Rigtig mange kvinder tager kontrol og tager styring, og jeg tænker på, om det faktisk er, fordi de ikke selv ved, hvad femininitet er. Som manden også kan have sin maskulinitet, sådan lidt mere ur-agtigt.

Jens: Hm, ja, jeg synes i hvert fald ikke, at “kontrol” er særlig feminint, men du har nok ret i, at mange kvinder forsøger at udøve kontrol. At hvile i sig selv, synes jeg, er attraktivt, hvad enten det er for det ene eller andet køn, og når vi hviler i os selv, så tror jeg også, vi har en naturlig tilgang til vores feminine eller maskuline kvaliteter – hvad de så end består i.

Cilje: Præcist, hvad så end det består i. Jeg oplevede i dag, da jeg svømmede, at man kan svømme sådan ”hårdt”, og det virkede meget maskulint. Og man kan tage lange, bløde bevægelser, det virkede meget feminint. Jeg tror, der er en eller anden forklaring på begge dele og med viden om begge dele, tror jeg, at man kan få større balance.

Rollerne byttes rundt
Jens: Jo, det vil jeg give dig ret i, det hårde, udfarende, stærke og magtfulde er traditionelt mandligt, mens det bløde, eftergivende og modtagende er kvindeligt. Men jeg oplever omvendt, at mange kvinder i dag er hårde i filten, skarpe og dominerende, mens mange mænd er forsigtige og lidt vage. Jeg synes, at rollerne er byttet rundt.

Cilje: Det er det, som jeg synes, er lidt skræmmende. Jeg så en dag en kvinde komme gående, hvor hun holdt manden i hånden og hun gik forrest. Han gik bare der bagefter. Og forleden dag så jeg en kvinde stå og nærmest diktere, hvad hendes mand burde tage på. Og det gør faktisk lidt ondt, for jeg tror ikke, det er sundt, at kvinden ikke er kvinde. Og jeg tror ikke, det er sundt, at manden ikke er mand. Ikke helt urtyper, men den der følelse af, at hun faktisk kan putte sig ind og kan være underdanig. Og vide, at han helt klart varetager hendes interesser, og han får lov at føle, at han faktisk er mand nok til at klare opgaven. Der er altså et eller andet helt skrå i verden i dag.

Jens: Nej, måske er det ikke så sundt, men jeg tror, at mange kvinder tager hævn eller revanche efter tusindvis af års undertrykkelse og mandsdomineret historie. Og omvendt er der mange mænd, der slet ikke længere gider påtage sig den lidt anstrengende rolle, hvor vi skal beskytte og tage os af. Mænd er muligvis trætte af at slås og skændes. Hvorimod en kvinde i det at udøve sin vilje får mulighed for at udtrykke en side af sig selv, som hun førhen ikke fik lov til at vise. Men ja, jeg synes heller ikke, at det er helt godt på den måde. Er faktisk ret så træt af dominerende kvinder, orker det ikke.

Cilje: Jeg synes, det er så ubeskriveligt usexet, når kvinder er dominerende. Jeg synes, det er utrolig smukt, når hun har tillid til, at han helt klart tager vare på hende. Og hun kan læne sig op af ham, for hun ved, at han er manden, der er der. Og han ved, at hun er kvinden, som nærer ham og renser hans sår, når han skal være barsk, hvis man går helt i ur-terminologien. Jeg synes, der er noget smukt over den fordeling. Ikke at hun ikke skal kunne klare sig selv, og at han ikke skal kunne føle og være sensitiv. Men der er altså noget smukt over, at det kan være fordelt lidt på hver sin måde.

Lort nok
Cilje: Det sjove ved ordet kontrol, det er, at hvis man deler det lidt op og læser det bagfra, så står der ”lort nok”. Jeg tror faktisk, at man griber efter kontrollen, hvis man føler, at man har så meget lort indeni, at man ikke rigtigt kan stå helt selv uden at være ved at segne under alt det pjat, man har påført sig eller ædt fra andre.

Jens: Ha ha, den havde jeg ikke hørt før. Lort nok. Jeg ved ikke, om det hænger sådan sammen, men det er da den respons, jeg får på at blive forsøgt domineret – altså, at det er mere end nok og ikke særlig rart. Og jeg går min vej, hvis jeg overhovedet kan komme afsted med det. Ja, så foretrækker jeg bestemt også en mere mild eller føjelig kvinde. Eller måske foretrækker jeg bare ligeværd, hvor der ikke er dominans involveret.

Cilje: Jeg ved ikke, om jeg synes, at dominans altid er negativt, for man er også nødt til at kunne slå igennem. Nødt til at kunne være stærk. Men dominans når det er i form af at skulle holde nogen nede for at hæve sig selv – altså den negative egoist, ikke den positive egoist. Det synes jeg ikke er pænt, hvad enten det er en mand eller en kvinde. Det er ikke lige mig, men 100 % ynder jeg at være kvinde. Jeg synes, det er dejligt, og jeg synes, det er dejligt, når en mand er mand. Bliver han mere feminin end mig, ej, det går altså ikke.

 

Cilje Tinemari Tiemroth er clairvoyant og ejer af Englehuset. Jens W. Pedersen er coach og forfatter til bogen Dating, desperation og selvudvikling.

 

Dating: Er du for meget? Eller for lidt?

Indlæg på singlespot.dk d. 21. juni 2015 af Jens W. Pedersen

dating-for-meget-eller-for-lidt-på-en-date-e1434799088382-874x492

Lader du som kvinde manden være den aktive? Eller er du som mand altid meget maskulin? Og er den rolle den mest passende for dig?

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du kan udfordre dine grænser, så du bliver lidt modigere eller mere sårbar alt efter, hvad du har brug for, når du dater:

Jeg har lagt mærke til, at singler, der gerne vil have en kæreste, groft sagt kan deles op i passive og aktive. Nogle kvinder vælger passiviteten og mener, at det er deres feminine rolle som kvinde, og at mandens opgave består i at tage initiativet.

Sådan behøver det bestemt ikke at være. Det er vigtigt, at du gør det, som føles rigtigt og er naturligt for dig, men prøv også at udfordre dine egne grænser lidt, for nogle gange viser det sig, at det er vejen frem.

Det at turde kan være en måde at bryde et dårligt mønster og et dødvande, som du er kommet ind i. Hvis du oplever, at du bare står og ser passivt til på sidelinjen, imens de andre flirter, danser, griner og dater, så prøv at blive lidt mere kamikaze-agtig – udvis dødsforagt, tag et initiativ og vis, hvad du vil!

Det her råd gælder i øvrigt også de feminine, bløde mænd, som lader sig dominere af usikkerhed og derfor ikke kommer ud over rampen.

En kedelig single?
Kønsroller er en sjov størrelse, der godt kan hjælpe os til at vide, hvordan vi skal opføre os, men som også kan amputere os og gøre os til kedelige, overfladiske pap-udgaver af os selv. Jeg oplever det sådan, at vi i disse år mere og mere blander energierne kønnene imellem, og det betyder, at der kommer flere og flere bløde mænd, og der kommer flere og flere stærke kvinder.

Men jeg oplever også, at de mest attraktive, er de sammensatte, der netop formår at mikse energierne – de demonstrerer både uafhængighed, styrke og initiativ på den ene side og på den anden side, er de i dyb kontakt med egne følelser, som de giver plads og står ved.

Jeg vil sige, at mit allermest powerfulde råd til alle på tværs af køn er dette ene: Miks energierne!

Hvis du er en blød mand, så mand dig op. Hvis du er en passiv kvinde, så tag initiativ – om ikke andet med dit blik og din flirt, så manden ved, hvad du vil! Og omvendt, hvis du er stærk og hård, aktiv og direkte, så prøv at lægge mærke til din indre svaghed og følsomhed. Giv den plads og lov til at være der, så du kan blive hel, blød og elskelig.

Det kan godt være, at vi fascineres og tiltrækkes af de stærke og selvsikre, men vores hjerter åbner sig for dem, der som hele mennesker tør vise svaghed. Når du er bevidst om begge sider, står du ved dig selv i din helhed og ikke blot i en bestemt, afgrænset og mere eller mindre påtaget rolle.

Læs mere om at blande energierne

Følg med på Facebook

Er du passiv eller for meget? – bland energierne!

Hvad gør du - for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Hvad gør du nu – for meget eller slet ingenting? Foto: Morgan Sessions

Jeg har lagt mærke til, at singler, der gerne vil have en kæreste, groft sagt kan deles op i passive og aktive. Den passive type er fx hende, der sidder hjemme og har ondt af sig selv, mens hun drømmer om, at charme-prinsen ringer på døren. I den for aktive ende har vi fx ham, der godt kan virke desperat, når han snart sagt kaster sig over hvem som helst i et forsøg på at score.

Det er derfor, at jeg taler om at blande energierne, for nogen har for meget og andre for lidt initiativ og gå på mod. De som er for udfarende, skræmmer typisk det modsatte køn væk, mens de passive end ikke forsøger sig. Hvilken type er du? Personligt har jeg været mest til den passive side, jeg har haft let ved at blive hængende i sofaen og svært ved at overvinde min usikkerhed.

Til dig der er passiv
Hvis du sidder derhjemme med selvmedlidenhed på den offer-agtige måde, så er den bedste kur at tage et initiativ – kom op af stolen, ud af døren og gør noget aktivt og socialt. Men gør det gerne i et tempo og på en måde, hvor du har dig selv med, sådan at du ikke træder helt ud af karakter, bliver akavet og famlende. Du behøver ikke at gå på diskotek og stå og råbe, hvis din natur er mere til det stille eller eftertænksomme.

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig til det andet køn på en måde, som passer godt til dit temperament?

Når du tør, så vil du mærke, hvordan blodet begynder at rulle i årerne. Du får farve i kinderne og de tunge skyer over dit hoved er som blæst væk.

Til dig der er for aktiv
Hvis du ligger i den anden ende af skalaen og tager masser af initiativer a la højrøstede tilråb: “Hey babe, du er et skår!” Så vil jeg sige, at du har brug for at dæmpe din energi og foretagsomhed sådan, at du stadig kan tage initiativ, men gør det med indføling og fornemmelse for den, du henvender dig til. Vent til du får chancen i form af et langt blik eller en anden form for invitation fra hende. Og vid, at hvis hun vender det hvide ud af øjnene, så er du bare for meget!

Mit spørgsmål til dig vil være: Hvordan henvender du dig på en måde, som er respektfuld overfor hende eller ham, som du vil gøre indtryk på?

Når du forstår at begrænse og disciplinere dig selv, vil du opdage, at det ikke var dig, der var noget galt med. Du fik godt nok det ene afslag efter det andet, men det var kun pga. din fremgangsmåde.

Grader af selvkritik
De to typer har enten for meget eller for lidt selvkritik. Dem, som har for meget selvkritik, kan slet ikke komme i gang, fordi de på forhånd har dømt sig selv ude, er bange for at fejle, blive til grin eller at få ordene galt i halsen. Ja, det kan blive pinligt, men hvo intet vover…

Du, som ukritisk kaster dig over hvem som helst i håb om at få noget kærlighed, har til gengæld brug for mere af den kritiske sans – ikke så meget, at du bliver passiv, men nok til at få afstemt strategien og tage bestik af situationen. Jeg kalder det at “temperere følelser”, når du på den måde får noget mere fornuft ind i processen. Jo, det føles måske kedeligt, men vil du ikke gerne have succes?

De fem single typer
Jeg kalder den passive type for single nr. 3 og den aktive for single nr. 4. Det skal siges, at de her singletyper ikke er nogle helt faste størrelser – der er tale om tendenser i hver af os, hvor vi som oftest har en adfærd, der er passiv eller aktiv. Men du kan godt i nogle situationer være for aktiv, selvom du som hovedregel er passiv.

Du kan selvfølgelig også opnå en god balance – men hvis du ikke har den balance nu, så er mit råd, at du blander energierne, dvs. at du lader dig inspirere af dem, som gør det modsatte af dig selv.

Her har du en samlet liste over de fem single typer:

  1. Du er tilfreds som single og ønsker ikke noget andet.
  2. Du bilder dig ind, at du er tilfreds, men dybest set ønsker du at leve i et parforhold.
  3. Du er utilfreds, men forholder dig passiv. Du gør ikke noget for at få en kæreste.
  4. Du er utilfreds og aktiv – så du kaster dig gerne ud i møder med det andet køn.
  5. Du bilder dig ind, at du er utilfreds og prøver da også at få en kæreste. Men reelt ønsker du det ikke.

Kilde: Bogen “Dating, desperation og selvudvikling

Læs mere om single nr. 5

Læs mere om tempererede følelser i bogens kapitel 7

Læs mere om at blande energierne

Kæresten skrider og manden går i hundene!

manden gik i hundene

Manden har en større risiko for at blive ensom, hvis forholdet ryger

 

Nu er der en masse debat om ensomhed og senest har DR haft fokus på, at mænd er de mest udsatte. Se programmet her.

Mænd er typisk “sagsorienterede”, mens kvinder som oftest er “relationsorienterede”, og det betyder, at mændene i højere grad mister deres relationer, hvis de ikke længere har dem i forbindelse med en sag, som de beskæftiger sig med eller går op i.

Hvis han melder sig ud af klubben, flytter, mister jobbet eller lignende, så mister han også nemt sine venner og netværk.

Hvis ægteskabet eller forholdet til kæresten også ryger, så er det manden, der går i hundene, fordi hun var den eneste, som var helt tæt på ham. Typisk er det også hende, der har stået for det sociale og plejet relationerne til deres fælles venner og familien.

Rollerne er byttet rundt
Før i tiden var det sådan, at kvinden var økonomisk afhængig af manden, som forsørgede hende. Derfor blev kvinderne ofte i de dårlige ægteskaber, selvom de mest af alt havde lyst til at løbe skrigende bort. I dag er det omvendt! Nu er manden den mest afhængige, og typisk er det kvinden, som afbryder forholdet, hvis de går fra hinanden. For hvad har han, hvis han ikke har hende…?

Læs mere:  Mandens ensomhed

Mandefrigørelse…?

Da jeg var sådan ca. 12 år faldt jeg i skolegården, og bankede mit hoved noget så eftertrykkeligt ned i asfalten, hvilket resulterede i en stor bule i panden. Jeg tror egentlig, at jeg var lidt stolt af den bule. Men før jeg opdagede, at jeg havde fået den, oplevede jeg noget andet. Noget som jeg ellers ikke havde mærket i adskillige år, og som derfor kom helt bag på mig. Jeg var lige ved at græde. Det må have været chokket. I hvert fald vældede gråden op i mig, som en helt spontan reaktion. Noget instinktivt. Men jeg fornemmede også, at det var noget barnligt og “umandigt”, så jeg mandede mig op og holdt gråden tilbage. Lukkede sammen indeni. Siden opstod den trang til at græde aldrig igen, mens jeg var dreng og ung teenager.

Var der nogen, som havde fortalt mig, at jeg ikke måtte græde? At det ikke hørte sig til. Måske. Jeg husker det ikke. Men eksemplets magt er også stærkere. På en eller anden måde vidste jeg, at en dreng ikke skulle græde. JEG skulle i hvert fald ikke. JEG skulle ikke være en slapsvans. En tøsedreng. Nej, jeg skulle være stærk og tage det uden at kny. Og det var faktisk nemt.

I mellemtiden er jeg så blevet voksen. Og tingene er blevet mere komplicerede. Alting er mere kompliceret. I modsætning til hvad man måske skulle tro. Som voksen er man jo klogere, mere vidende og har en masse erfaringer. Ikke desto mindre er det sværere nu og mere kompliceret. Af én bestemt grund; nemlig at man som voksen bliver et bevidst væsen og begynder at forholde sig til sig selv, ens værdier og adfærd. Man kan (eller vil) ikke længere blot træde ind i en forudbestemt rolle. Fx en kønsrolle. I stedet må man tage sit liv på sig og VÆLGE. Den opgave har jeg i hvert fald taget til mig.

Og når jeg tænker over det nu, er jeg slet ikke sikker på, at det er så sejt at holde sin gråd tilbage. I nogle situationer kan det nok være et tegn på mandighed og styrke. Men det kan også bare være et tegn på, at man er følelsesløs eller ude af kontakt med sig selv. En “knudemand”. Det kan i den grad være et tegn på, at man ligger under for en bestemt norm. Et kønsstereotyp. Og hvor modigt og mandigt er det lige? Faktisk beundrer jeg de mænd, som tør vise deres følelser. Nu har vi talt om kvindefrigørelse i så mange år. Det daterer sig helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. For mig er det at være åben og følelsesfuld ensbetydende med at være FRIGJORT som mand. Uden at man(d) af den grund bliver en flæbende karklud. Men at KUNNE føle og at TURDE vise det. Det er mit nye, voksne ideal 🙂