Denne øvelse hjælper dig ud af din ulykkelige forelskelse – selv om den virker alt for simpel

Indlæg på singlespot.dk d. 18. marts 2017 af Jens W. Pedersen

ulykkeligt-forelsket-e1489841416789

Hvordan opstår en ulykkelig forelskelse? Og hvordan slipper du af med den igen? Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.

 

Han har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i de kommende måneder holder han workshops  i København og Odense med titlen “Slip en besættelse”. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:

Kender du det med at møde en et tilfældigt sted og tænke ”wow” og opleve, at der er en eller anden forbindelse imellem jer?

Men så fuser det ud i ingenting, fordi det sociale rum ikke indbyder til, at I kommer i kontakt med hinanden – der på gaden eller i toget eller supermarkedet ved du ikke, hvordan du skal overskride den kløft af sociale konventioner, som siger, at her taler vi altså ikke sammen.

En kvinde krydser min vej
I forrige uge gik jeg i mine egne tanker på Strøget i København. Da jeg kom til Gammel Torv, blev min opmærksomhed pludselig fanget af en kvinde, som krydsede min vej. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vendte mig spontant om, og vi kiggede hinanden direkte i øjnene. Så smukke øjne!

Jeg skulle have sagt et eller andet, måske bare ”hej”, men jeg trak kun let på smilebåndet, vendte mig og gik videre, som om intet var hændt. Pokkers også, sikke et antiklimaks.

Efterlyst kærlighed
På DR3 kørte fornylig en serie programmer med titlen ”Efterlyst kærlighed”, hvor ”modige danskere eftersøger deres ukendte crush”, som det hedder i programomtalen.

Flere af deltagerne havde oplevet den slags kortvarige møder i det offentlige rum, og bagefter kunne de ikke få ham eller hende ud af hovedet.

I løbet af programmerne forsøger de at reparere på det, de aldrig fik gjort i første omgang. Nu vil de finde vedkommende igen, og det skal så vise sig, om det rent faktisk var lynet, der slog ned i form af den store kærlighed.

Er det kærlighed?
Det er al ære værd, at de på den måde opsøger deres held, men I alle tilfældene viser det sig, at de enten ikke kan finde personen igen, eller at interessen ikke er gengældt.

Og vi kan spørge os selv: Jamen, hvis der ikke var noget i det, hvorfor blev de så forelskede? Hvorfor blev de ved med at gå og tænke på den person?

Når de ikke havde heldet med sig, kan det skyldes, at den kærlighed i virkeligheden var noget så banalt og almindeligt som forelskelse i en romantisk drøm. De forelskelser trives nemlig lige præcis der, hvor virkeligheden ikke trænger sig alt for meget på.

F.eks. fordi den anden ikke er til stede, ikke vil have os, er gift eller følelsesmæssig distanceret, kun vil have sex, bor i en anden verdensdel eller om ikke andet så i hvert fald på den anden side af Storebælt.

Besat af romantik
Når en seksuel tiltrækning ikke fuldbyrdes i et fast parforhold, kan den i stedet blive til sværmeriske drømme og udødelig kærlighed a la Romeo og Julie.

Det er særligt i de tilfælde, at vi bliver som besatte og ikke kan få den person ud af hovedet igen. I mangel af samvær med ham eller hende, fodrer vi os selv med fantasier om, hvor dejligt det forhold kunne være, og sådan vokser drømmen og blæser sig op til en ordentlig omgang hjernespind.

Sorg over tabte forhåbninger
Hvis du er som besat af en person, du ikke kan få (helt), er her en lille øvelse, der kan hjælpe. Det er en øvelse i selvkærlighed eller selvhealing.

At give slip på sådan en besættelse er forbundet med sorg. Også selvom I ikke har haft et decideret forhold, for du vil under alle omstændigheder sørge over tabet af de romantiske drømme og forhåbninger. Øvelsen har til formål at drage omsorg for det tab:

  • Find et behageligt og roligt sted, hvor du kan sidde eller ligge ned.
  • Vend din opmærksomhed indad, og find det sted, hvor sorgen sidder, f.eks. i brystet eller maven.
  • Gå nu helt ind i den følelse af sorg, dvs. mærk den i dens kerne eller centrum.
  • Hvis den flytter sig til et nyt sted, så lader du din opmærksomhed følge med til det nye sted.
  • Læg mærke til, hvordan sorgen gradvist letter, når din bevidsthed trænger helt ind i den.
  • Bliv ved så længe, du har lyst.

Denne meditative øvelse er fuldstændig simpel, men mange har svært ved at tro på, at den virker. Du skal ikke prøve på at få sorgen til at gå væk – kun mærke den i dens centrum.

Den lindres automatisk i kraft af bevidsthedens healende evne. Øvelsen gør, at du bedre kan finde ro og være i dig selv. Du kan opleve, at sorgen letter, mens du laver øvelsen, men at den vender tilbage igen senere. Gentag så øvelsen dagligt, indtil din sorg ikke plager dig længere.

Hvis du vil gå mere i dybden med emnet og øvelsen, så deltag i Jens W. Pedersens workshop “Slip en besættelse”, som afholdes i Odense og København.

Vær mindful i dit singleliv!

Indlæg på singlespot.dk d. 18. marts 2015 af Jens W. Pedersen

Vær mindful i dit singleliv!

Dovenskab er ikke altid dårligt – heller ikke når du er single.

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du kan bruge mindfulness og meditation i dit singleliv:

Jeg klagede engang til en ven over, at jeg “ikke havde lyst til noget”. Men han svarede, at “så har du jo lyst  til ikke at gøre noget”, og det var faktisk rigtigt. Jeg mener, at det er en form for lyst, som vi skal lytte til. Altså lysten til bare at være eller lysten til at slænge sig på sofaen.

Den lyst skal der være tid til i en dagligdag, hvor vi ellers ofte har fokus på mål, præstationer og effektivitet. Nogle gange siger jeg, at det bedste middel imod stress er dovenskab. En anden modvægt til præstationsræset kan være at dyrke mindfulness.

Hvad har det lige med singleliv at gøre?

Det handler om at vide, hvem du er! At være mindful som single betyder dels, at du bliver bedre til at forstå, hvem du selv er og ved, hvilken retning du ønsker at gå i livet. Dels får du lettere ved at være i den situation, du er i nu uden hele tiden at tænke på, at græsset er grønnere hos naboen (som har kæreste).

I min bog ”Dating, desperation og selvudvikling” har jeg ofret en hel del plads på det emne, fordi det er så vigtigt, at du forstår dig selv og dine motiver. I modsat fald kommer du nemlig let til at spænde ben for dig selv og bliver ulykkelig, når du prøver på at opnå noget, som du i virkeligheden ikke rigtigt føler for. Prøv derfor at lytte til dig selv og tro på, at det du vil inderst inde, er det rigtige.

Det er særlig vigtigt for en single. Du kommer nemt til at føle dig forkert, når du ikke har en kæreste, fordi folk spørger, om du ikke snart skal have det. Måske synes de, at det er synd for dig, at du er alene. Mange går helt automatisk ud fra, at parforhold og tosomhed er det rigtigste og bedste. Grundet det sociale pres kan du faktisk komme til at bilde dig ind, at du ønsker en kæreste, selvom du egentlig ikke føler for det eller i hvert fald ikke har lyst til det lige nu.

Mediter dig til et godt singleliv

Som udgangspunkt er mindfulness en helt simpel meditativ teknik. Hvis du vil bruge teknikken anbefaler jeg, at du har en instruktør, som du kan gå til med dine spørgsmål. Men selve teknikken er så simpel, at du kan lære den her og nu.

Det du gør, er:

* Vælg et fokus for din opmærksomhed – det kan i princippet være hvad som helst men f.eks. dit åndedræt.

* Mærk så, hvordan din mave hæves og sænkes i takt med åndedrættet.

* Når du opdager, at din opmærksomhed er blevet fanget af noget andet (og det sker hele tiden), så vender du bare tilbage til dit fokus på åndedrættet.

Det er det!

Som nybegynder er det uvant, og du skal måske gøre det en hel del gange, før du kan mærke effekten af det. Til at starte med skal du kun meditere i 10-15 minutter om dagen. Hvis det føles dårligt, eller du får det underligt, så lad helt vær.

Formålet med teknikken er, at sindet falder til ro. I vores almindelige dagligdags bevidsthed er vi mere eller mindre konstant optaget af at opnå (det vi ønsker), og undgå (det vi ikke ønsker), og anderledes kan det dårligt være. Men det er en form for anspændelse, og vi har derved en grad af alarmberedskab i sind og krop. Vi skal jo præstere noget for at opnå det, vi gerne vil og for at undgå det modsatte.

Det den meditative teknik gør er derfor at kappe vores almindelige tankebaner over. Meditationen afbryder igen og igen vores engagement i at opnå og undgå. Dermed kan sindet gradvist få lov til at falde til ro, og vi når frem til en tilstand af væren frem for den sædvanlige gøren. Når sindet på den måde er faldet til ro, har du nemmere ved at mærke, hvem du selv er og hvad du vil.

Vind bogen Dating, desperation og selvudvikling

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har for nyligt udgivet bogen “Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn, og lige nu kører der en konkurrence om  fem bøger. Deltag inden 11. april 2015 via linket herunder.

Deltag i konkurrencen her

Køb bogen Dating, desperation og selvudvikling

Er du en single nr. 5? Test dig selv og afgiv din stemme her

Simpel mindfulness

Meditation er uhyre simpelt

Det man gør er at vælge et fokus for sin opmærksomhed – det kan i princippet være hvad som helst men fx ens åndedræt.

Så det man gør i praksis er at mærke, hvordan ens mave hæves og sænkes i takt med åndedrættet.

Og når man så opdager, at ens opmærksomhed er blevet fanget af noget andet (og det sker hele tiden), så vender man bare tilbage til sit fokus på åndedrættet.

Det er det 🙂

Nej, der er ikke mere i det!

Meditation er en teknik og teknikken er uhyre simpel.

Formålet med det er at få sindet til at falde til ro. I vores almindelige dagligdags bevidsthed er vi mere eller mindre konstant optagede af at OPNÅ (det vi ønsker) og UNDGÅ (det vi ikke ønsker), og anderledes kan det dårligt være…men det er en form for anspændelse. Eller vi har derved en grad af alarmberedskab i sind og krop. Vi skal jo præstere noget for at opnå det vi gerne vil og for at undgå det modsatte. Det den meditative teknik gør er at kappe vores almindelige tankebaner over. Eller den afbryder igen og igen vores engagement i at opnå og undgå. Derved kan sindet gradvist få lov til at falde til ro. Og vi kan opnå en tilstand af VÆREN frem for den sædvanlige GØREN.

Og ja, nu skrev jeg “opnå” igen.

For man vil gerne opnå noget med sin meditation, selvfølgelig vil man det, men det kan virke paradoksalt, fordi meditationen netop er en øvelse i at give slip på at opnå. Målet er som sagt at få sindet til at falde til ro, og det gør man ved ikke at have noget mål, ha ha. Nogle gange hænger folk sig i paradokset og kommer så til at synes, at meditation er kompliceret.

Men altså, hvis man vil hvile sig, opnår man også sit mål ved ikke at gøre noget – og der er ingen, som synes, at det er paradoksalt.

Meditation er så uhyre simpelt, det er blot at udføre en bestemt, meget enkel teknik, og teknikken er så den, der fører os frem til målet – derfor behøver vi ikke have fokus på målet undervejs i meditationen. Man kan trygt overlade målet til teknikken.

Når vi alligevel gør det til noget svært, kompliceret eller mystisk, kan det måske skyldes, at det simple også er kedeligt. Så opfinder vi måske noget svært for at gøre det mere spændende. Men kedsomhed er blot en af de følelser, vi kan have, når vi mediterer. Og ligesom med ALLE andre bevidsthedsfænomener (tanker, følelser, sansninger) forholder den mediterende sig helt neutralt til sin følelse. Man forsøger således ikke at UNDGÅ kedsomhed, mens man mediterer, og hvis man i meditationen opdager, at man er blevet optaget af sin følelse af kedsomhed, så vender man blot tilbage til sit fokus på åndedrættet.

Jeg må derfor skuffe de, som tror, at meditation er noget svært eller avanceret!

Det er SÅ uhyre simpelt, og ethvert barn kan udføre det uden problemer!

Og det kan du også, hvis du ellers gider! 😉

Spirituali…hvad???

Ordet “spirituel” forekommer mig at være et noget tåget begreb. Ved folk hvad de selv taler om? Jeg har mine tvivl. I hvert fald har jeg haft et hyr med at finde ud af, hvad ordet egentlig dækker over. Omend det er meget brugt. I dag vægrer mange sig ved at omtale sig selv som “religiøse” (og det ved man ellers hvad er), men de vil til gengæld gerne vedgå, at de er “spirituelle”. Hvad??? Måske er ordet netop så populært, fordi vi ikke helt ved, hvad det betyder, og så kan man jo sige det uden at blive hængt op på noget…eller alle kan bruge det på hver deres måde.

Helt galt går det, hvis man benytter sig af et afledt begreb som “spirituel energi” – det er så flot, at det er umuligt at forstå. I den forbindelse er det jo sjovt, at vi også har ordet “spiritus”, som kan antyde, at det ikke er noget helt ædrueligt, vi taler om.

Meget klogere bliver man ikke, hvis man slår op i Politikens nudanske ordbog, så står der nemlig, at spirituel betyder: “Er åndfuld eller vittig på et højt plan”. Ja tak. Det er i hvert fald ikke sådan jeg forstår ordet. Så kommer vi tættere på med et opslag på Wikipedia, hvor der bl.a. står, at: “spiritualitet betyder det samme som “åndelighed”, som er en særlig religiøs form, der ikke nødvendigvis forankrer sig i faste religioner og dogmer, men ofte hviler på mere løse religiøse erfaringer”.

Jeps, det er det. “Løse erfaringer”. Der har vi koden til en forståelse af begrebet 🙂

Jeg er også med på, at “åndelighed” og “spiritualitet” er synonyme.

For at al denne tågede forvirring nu straks må ophøre, vil jeg give et forsigtigt bud på, hvad vi (jeg) mener at kunne mene med termerne, og hvordan de kan bruges som betegnelser for noget, der rent faktisk findes. For noget der kan registreres. For noget der har en indvirkning på den “virkelige verden”. Jeg mener fx, at spiritualitet kan resultere i konkrete fysiologiske virkninger, som kvalitativt adskiller sig fra, hvad man ellers oplever med sin krop.

Man kunne tage en tilfældig person. Fx MIG. Tro endelig ikke at jeg er selvoptaget! Det er bare det mest nærliggende eksempel. Det JEG kender bedst. Her har jeg så at sige et førstehåndsindtryk. Derfor kommer nu et par (løse) selvoplevede erfaringer med, at spiritualitet ikke (kun) er fantasifuld tågesnak men også noget, som har en konkret betydning og funktion i vores liv.

Jeg starter med det mest kropslige eksempel. Min erfaring er nemlig, at mennesker, der er skeptiske (for ikke at sige fuldstændig afvisende) overfor åndelighed, til gengæld har stor respekt for det fysisk sanselige eller målbare. Og en af de mest synlige og kropsligt sanselige effekter af en spirituel praksis er det, som man benævner “spændingsløsninger”. Personligt får jeg dem både under/efter meditation, men også i forbindelse med læsning af åndelige emner, bøn mv.

Hvis jeg skal forsøge at forklare fænomenet, for de som ikke kender det, så vil jeg sige, at det der sker ved en spændingsløsning er, at en muskel (et eller andet vilkårligt sted i kroppen) begynder at sitre eller “bloppe” på en meget karakteristisk måde. Når jeg siger “bloppe”, så er det, fordi jeg synes, at det føles som om musklen har nogle indre bobler, der udløses. Det er en behagelig og dejlig afspænding af musklen, som forekommer at foregå på et andet eller på et dybere (åndeliggjort) plan end en almindelig afspænding. Det er også karakteristisk, at denne type spændingsløsninger er så præcist lokaliserede. Dvs. de foregår kun et specifikt sted af gangen. Det er ikke hele kroppen på en gang, det er heller ikke en hel muskel, men ét bestemt sted i én bestemt muskel. Spændingsløsninger er i øvrigt synlige på huden, som bevæger sig i takt med dem på det givne sted.

Når jeg omtaler spændingsløsninger for andre, så kender de det som regel ikke. De jeg støder på, som rent faktisk kan nikke genkendende til fænomenet, har så godt som altid en meditativ praksis eller spirituel tilgang til livet. Personligt oplevede jeg heller aldrig disse spændingsløsninger, før jeg begyndte på en sådan praksis. Jeg ved desuden af lang erfaring, at jeg kan styre, hvor mange spændingsløsninger jeg får ved at skrue op og ned for min spirituelle praksis. Så de er en effekt af denne praksis. Og vel og mærke en konkret kropslig eller fysiologisk effekt. Kroppen reagerer altså på den spirituelle praksis ved at opføre sig på en ny og anderledes måde.

Det helt vilde er, at jeg faktisk får disse spændingsløsninger bare ved at sidde her og skrive om dem. Hmm…

Jeg kan ikke forstå det på anden måde end, at en åndelig eller spirituel energi påvirker kroppen og skaber nogle effekter, som vi ikke kan opnå ved ikke-spirituelle praksisser. Dvs. ved vores almindelige, normale adfærd og ageren.

Mit andet eksempel er ikke kropsligt, men viser, hvordan et meditativt fokus kan forandre følelser spontant og mere eller mindre øjeblikkeligt. Det drejer som en helt enkel men effektiv teknik. Den går på at vende sin opmærksomhed imod et bestemt sted på kroppen, hvor der sidder en følelsesmæssig smerte – lad os fx sige, at du mærker en tristhed eller depressiv følelse i brystet. Hvis du så “går helt ind i” denne tristhed. Dvs. mærker den inderst inde i dens kerne. Så begynder den at ændre karakter og forsvinder gradvist. Hvorfor? Ja, det er et godt spørgsmål. Bevidstheden er gådefuld. Så tæt på os og dog så ukendt.

Men det er jo godt at vide, at det er sådan, og det er mange ikke klar over. Vi har i stedet en tendens til at flygte/vende os bort fra det, der gør ondt. Fortrænge det. Beskæftige os med noget andet. Forsøge at glemme det osv. Det kan være en fin strategi i nogle situationer, men det modsatte kan altså også være befriende og forvandlende. Jeg tror man kan sige, at bevidstheden eller ånden har en helende kraft.

Det vi vender vores opmærksomhed imod påvirkes og forvandles tilsyneladende. Og vi behøver vel og mærke ikke at “gøre noget” andet end blot dette at have vores opmærksomhed direkte på/i det sted, der gør ondt.

Ja, det var så mine eksempler på, hvordan en spirituel praksis kan forandre noget “virkeligt”; kroppen og følelserne.

Nu er De, ærede læser, måske blot endnu mere forvirret, end da De startede. Til det er der kun at sige, at…eller nej, det er der ikke noget at sige til.

Men følg gerne med i næste afsnit af Soap.

Bonusinfo:

Apropos spiritus så har vi vist alle prøvet den der følelse af, at det “kører rundt for os” når/hvis vi er fulde. Sjovt nok kan jeg få en lignende fornemmelse under meditation (dog uden de andre virkninger af fuldskab). Utallige gange har det således kørt rundt for mig, som svævede jeg på en sky – eller på indre energiplaner, der bare kørte rundt og rundt.

Ja, spørg mig ikke hvorfor, men man skal huske at holde op, før man bliver helt rundtosset! 🙂

Så forsvandt “jeg”…eller?

Jeg dyrker mindfulness, hvilket oprindeligt er en buddhistisk praksis. En del af den praksis går ud på at søge efter “jeget” og (hvis man ellers er en god buddhist) at opdage dets totale fravær. Ifølge buddhismen er der nemlig ikke noget “jeg” i betydningen en permanent kerne i individet.

Hvis en ordentlig buddhist nu ryster opgivende på hovedet ved at læse denne gennemgang, må den person meget gerne skrive en hovedrystende kommentar herunder. Måske spreder jeg fejlinformationer – eller bare en hel række dårlige argumenter? 🙂

Det jeg har forstået er imidlertid, at man i meditationen søger “jeget” ved at gennemgå hele ens eget væsen; dvs. tanker, følelser og krop. Alt det viser sig at være foranderligt eller forgængeligt. Tankerne kommer og går, følelserne ændres løbende og kroppen forfalder med alderen. Der er med andre ord ikke noget, som er permanent. Jeget forsvinder.

Ideelt set burde man altså kunne begynde en mindfulness meditation med et “jeg” og afslutte den uden 🙂

Det er bare ikke sket for mig. Tværtimod bliver jeg hårdnakket ved med at finde et jeg, når jeg leder efter det 🙂

Her er de steder, hvor jeg mener, at “jeg” kan lokaliseres:

1.  “Jeg” er ikke mine tanker, følelser og krop, men den som tænker tankerne, har følelserne og sanser kroppen. Jeg er så at sige det permanente vidne til alt det, der konstant forandres.

2.  “Jeg” har en personlig historie, som jeg erindrer. Jeg erindrer jo netop min egen historie, og ikke nogen andens. Det afgrænser mig som individ.

3.  Buddhister tror på karma (også jeg). Men den forestilling kræver for mig at se et jeg, som sår karma og efterfølgende høster selvsamme. Eller med andre ord en handlende agent, et “jeg”.

Ps.: Jeg er med på, at “jeget” ikke kan tilskrives særlige individuelle kvaliteter – det som kendetegner mit jeg er med andre ord det samme, som kendetegner alle andre jeger. Min pointe er altså blot, at jeg rent faktisk er en afgrænset entitet.

Med mindre en god buddhist kan gendrive ovenstående??? 🙂