Vend klicheen om: Elsk andre og få bedre selvværd!

Foto Viktor Hanacek

Giver du tit en hjælpende hånd? I så fald har det nok en positiv effekt på dit selvværd og velbefindende. Foto: Viktor Hanacek

Hvem er ikke stødt på klicheen om, at ”du skal elske dig selv, før du kan elske andre”. Den er udbredt og accepteret, og derfor er der også så mange terapeutiske tiltag, som har fokus på at forbedre selvværdet. Jeg vil imidlertid gerne slå et slag for, at det er omvendt, altså: ”Du skal elske andre, før du kan elske dig selv!”

Jeg mener, at vi har en vanemæssig tendens til først og fremmest at pleje vores egne interesser. Så hvis du er fri til at gøre, som det passer dig, vil du nok finde på noget, som passer dig rigtig godt, og som du følgelig gør for din egen skyld.

Men der er også situationer, hvor vi pga. omstændighederne har mest fokus på at gøre noget for andre, det vil fx ofte være tilfældet, når vi kommer på arbejde. Der får du jo løn for at udføre bestemte opgaver, fx at besvare opkald fra kunder, og så ligger det i sagens natur, at du besvarer de opkald for deres skyld.

I de tilfælde kan det jo godt være, at du ikke rigtig gider, men du gør det ikke desto mindre. Det kan også være, at du rent faktisk nyder at servicere andre mennesker. Under alle omstændigheder har du altså de opgaver og udfører dem for andres skyld.

Bedre selvværd
Det at du på den måde arbejder og gør noget for andre, har imidlertid også en positiv sideeffekt for dig selv (udover lønnen), for det vil formentlig betyde, at du er lidt mere tilfreds med dig selv. Sådan er der i hvert fald mange, der får det. Så det påvirker dit selvværd i en positiv retning, at du kan være noget for andre og yder en indsats for dem.

Omvendt for arbejdsløse, der jo har rig mulighed for at gøre, hvad der passer dem, men som til gengæld savner den tilfredsstillelse, de opnår ved at yde en indsats. Og det påvirker ofte deres selvværd i en negativ retning.

Så hvad vil jeg sige med det? Pointen er, at selvom det altså typisk falder os let at gøre noget for vores egen skyld, og selvom det omvendt kan virke besværligt at sætte andre først, så er det sidste måske alligevel det bedste valg – også for dig selv.

Ny forskning dokumenterer, at generøsitet gør dig gladere. Og når vi giver, så ‘connecter’ vi i øvrigt med andre mennesker, hvilket frigiver kærlighedshormonet oxytocin – læs mere her.

Gør noget for andre
Citat-ikke-bekostning-Girl-Du får altså tilsyneladende en fordel af at påvirke din adfærd i retning af noget uselvisk, så du holder lidt igen overfor din naturlige tendens til at sætte dig selv først – og du inddrager i højere grad de andres perspektiv, så du gør noget for dem.

Husk dog, at du ikke skal pine dig selv med at være noget for andre, for det har kun en god effekt på dit eget velbefindende, hvis du har hjertet med i det.

Husk også, at der absolut ikke er noget galt i, at du gør noget, du har lyst til, og som er for din egen skyld. Det skal der selvfølgelig være plads til. Tit går det i øvrigt op i en højere enhed, så du både kan gøre noget, der er til glæde for dig selv og for andre på samme tid, og det er jo ekstra dejligt.

Reklamer

Du lever kun en gang, så grib dagen … og få stress!

Photo-by-Heng-Films-on-Unsplash

Folk siger ofte: ”Du lever kun en gang”. I så fald kommer vores udviklingsprocesser dog ikke til deres ret, så måske checker du i stedet ind og ud af livet mange gange. Foto: Heng Films

I mange år har man sagt: ”Vi lever kun en gang”. Og ud fra den antagelse, har vi skyndt os med at ”gribe dagen” og leve fuldt ud, imens tid er. Jeg er ikke modstander af at leve i nuet, og i nogle situationer er det vigtigt, at vi tør gribe dagen og dens muligheder. Men som samlet livsfilosofi mener jeg, at den holdning er forfejlet og skadelig.

Jeg mener, at holdningen til livet som en engangsforeteelse, og som noget vi skal få mest muligt ud af, skaber et konstant pres på os for at leve intenst og hurtigt.

Så skal vi gribe dagen, for vi vil nødigt gå glip af noget. Men vi risikerer at få stress, hvis vi dermed forventer at nå vores mål og realisere os selv fuldt ud.

Holdningen kan oven i købet resultere i mange selvbebrejdelser, for måske magter vi det ikke. I virkeligheden er det nemlig ikke altid sådan, at mulighederne byder sig, og nogle mennesker griber forgæves ud efter dem den ene gang efter den anden.

Nyd livet
Derfor er det vigtigt at få sagt og fastslået, at en del af det at leve godt er forbundet med accept og tålmodighed. Vi skal forstå, at tiden er en uomgængelig faktor i vores langsommelige udviklingsprocesser.

I løbet af et enkelt liv vil der være noget, du ikke når. Du kan ikke, og du skal heller ikke nå det hele. Så læn dig blot roligt tilbage, accepter det, og nyd livet så godt du kan!

Der vil være muligheder, som går din næse forbi, og der vil være noget, som du bare ikke magter. Det behøver du til gengæld ikke at bekymre dig om, hvis du tror på, at livet er evigt, og at alting har sin tid.

Der findes mange beretninger om og undersøgelser af livet før og efter døden. Hvorvidt de kan overbevise os om reinkarnation må være op til den enkelte at afgøre.

Men der er et ekstra argument, som jeg kan påpege: Vores udviklingsprocesser er tilsyneladende ikke designet til et enkelt liv – nogle af de processer giver kun mening, hvis man betragter dem i et mere langsigtet perspektiv.

Få fred
Nu skriver jeg fx på en bog om det at blive ”forelsket i de forkerte” og har i den anledning indsamlet en hel del historier, hvor folk fortæller om deres kærlighedsliv, og hvordan det er gået galt gentagne gange. Læs Sandras historie og Annies historie.

Når jeg hører om de dårlige forhold, siger jeg tit noget a la:

I en vis forstand er de forkerte forhold også rigtige. At et forhold er forkert betyder nemlig ikke, at det var forgæves. Intet er forgæves. Vi lærer jo af vores fejltrin, og det er kun ved, at du gør dig erfaringer med det forkerte, at du til gengæld kommer til at forstå, hvad der er rigtigt. På den måde går det forkerte og rigtige op i en højere enhed.

forkert-er-rigtigtMen det kan virke som en ringe trøst. Du når nemlig ikke nødvendigvis at høste frugterne af det, der gik galt – selvom folk arbejder aktivt med disse ting, og selvom de gradvist gør fremskridt, så sker det som regel med små skridt.

Derfor kan vi godt blive gamle og opleve, at vi har forpasset vores chance. Det blev aldrig helt til det, vi håbede på.

Sådan mener jeg, at det er på alle livets områder, hvor vi måske, måske ikke når frem til at udfolde vores fulde potentiale. En accept af det faktum er vigtig, hvis du skal have fred med dig selv.

Det uafsluttede
Intet varer evigt, og der kommer en dag, hvor alt det, du nu kæmper med, er lykkeligt glemt og borte. Men der er ingen garanti for, at det vil ske indenfor en overskuelig fremtid, så selvom alle ønsker sig et lykkeligt kærlighedsliv, er det ikke alle, der får det.

Et-livsperspektivet lukker sig om sig selv på en måde, så nogle af vores problemer ikke får en løsning. Så tager vi dem med os i graven. Dermed kan man selvfølgelig også mene, at de er afsluttede, men jeg synes ikke, at det giver anledning til noget særlig positivt livssyn.

Så jeg vil hellere sige, at selve det faktum, at vi tager uafsluttede processer med os i døden, er et vægtigt argument for at livet må fortsætte og gentage sig. Og hvis du ser sådan på det, kan du bedre leve et liv i harmoni og balance.

Sådan får du en doktorgrad i kærlighed!

blog-heart

Tag den hvide kittel på, hvis dit mønster dukker op, for det er dit forskningsfelt.

 

Jeg skriver om at blive forelsket i ”de forkerte” og prøver at hjælpe folk med at undgå det. Men det er vigtigt at forstå, hvad der menes med forkerte. Normalt siger jeg, at det er dem, der ikke er gode for dig, fx fordi du bliver afvist eller behandles dårligt.

Det betyder imidlertid ikke, at de dårlige forhold og forelskelser var forgæves, for det at møde og tiltrækkes af de forkerte er en del af vores erfaringsdannelse.

Om et bestemt forhold var forkert afhænger derfor af, hvilket perspektiv vi anlægger. De forkerte kan godt være rigtige i den forstand, at det var dem, vi skulle møde for at lære sådan og sådan.

At lære er at fejle
De forhold var vores fejltagelser, men fejl er nødvendige og uundgåelige i en læreproces. Så længe vi endnu ikke mestrer et område til perfektion, er vi stadig i gang med at opnå den mestring og for at gøre det, må vi uddybe vores forståelse af, hvad der virker på hvilken måde.

Det er trial and error. Eller det er en undersøgelse af årsag og virkning, der skal vise, hvilke regler der gælder på det felt. Så man kan sige, at du øver dig og eksperimenterer i kærlighedens laboratorium.

I kærlighedens laboratorium er du som en anden forsker i hvid kittel, der afprøver en teori. Nu er der godt nok ikke nogen mus, men du eksperimenterer og foranstalter forsøg på dit særlige område. Du forsøger dig frem efter bedste evne. Og i takt med, at du øver dig, bliver du klogere på det felt, så du til sidst behersker det til perfektion.

Så ved du alt om, hvad du skal gøre og ikke gøre. Du ved lige præcis, hvad der virker godt og dårligt, og opnår til enhver tid de bedst tænkelige resultater. Du er blevet en suveræn mester på det specifikke felt og kan fremvise dine brillante evner til glæde for andre.

Brug dit mønster
Så godt som alle mennesker har områder af deres kærlighedsliv, som de endnu ikke behersker, og hvor det går skævt for dem. De ufærdige dele af vores kærlighedsliv er dem, som kommer til udtryk i dårligdomme, der gentager sig, fx at du nu igen har mødt en, som er utro, truer eller nedgør dig. Det er et negativt mønster.

Hvad er dit personlige mønster? Test det her.
Lær at håndtere dit mønster på en workshop – læs mere her.

Når de mønstre gentager sig, så tag den hvide kittel på, for det er dit forskningsfelt. Med dig under armen har du din seneste nye teori, og et interessant spørgsmål, som nu skal afprøves. Det kan fx være spørgsmålet om, hvornår du siger stop.

En af de fejl, som mange af os begår, er, at vi bliver ved med at elske, selvom vi bliver afvist eller trådt på. Vi tror, at kærligheden overvinder alt, og hvis vi bare behandler ham eller hende med kærlig tålmodighed, så skal det nok blive godt til sidst.

Respekt som lektion
Tag Sandras historie, der handler om at turde sige nej. Det havde hun ikke lært hjemmefra, tværtimod, og derfor kom hun ind i forhold, som absolut ikke var gode for hende. Men på den måde blev hun presset helt derud på kanten, hvor hun ikke kunne mere. Hun måtte simpelthen sige stop, hvis hun skulle bevare sig selv. Og den lektion tager hun nu med sig.

16807701_1442411245791717_7311211636590229814_n

En lektion fra kærlighedens laboratorium: Vær der for andre, men lad aldrig dig selv i stikken.

Vi har alle sammen en grænse. Det er vigtigt at kende din egen, hvis du vil have gode, kærlige relationer.

Hvis du ikke er bevidst om egne grænser, så møder du partnere, der ikke respekterer dig. Derigennem lærer du imidlertid de grænser at kende, så på sin vis er de dårlige relationer faktisk gode for dig. Ikke gode i den forstand, at du burde blive i dem, men derimod gode, fordi de tvinger dig til at tage dit gode tøj og gå. Så er du fri og har lært den lektie.

Har du en lærdom, du vil dele?
Har du selv en lektion fra kærlighedslivet, som du har lyst til at dele? Din særlige historie og lektion kan være til inspiration og hjælp for andre, som står i samme dilemma. Så skriv det i kommentarfeltet herunder, eller send din historie til mig. Du har lov til at være anonym.

Sådan udvikler du dig hurtigere!

bumps-yellow-sidewalk-road

Læs, hvordan du bruger de bump på vejen, som du støder på igen og igen

 

En af mine venner har fået en lys ide. Når noget går galt for ham, så vil han fremover spørge sig selv: ”Hvad vil jeg gøre anderledes, næste gang jeg står i den situation?” Han vil forberede sig ved at lave et mentalt billede af det, han vil gøre, og det billede vil så aktiveres, når han står i situationen igen en anden gang.

Det er en yderst effektiv teknik, som sikrer os imod, at vi bevidstløst gentager de samme gamle vanemæssige adfærdsmønstre.

Da han fortalte om sin ide, sad han i øvrigt med en forstuvet lillefinger. I raseri havde han banket hånden ind i en skabslåge, fordi han havde begået en irriterende fejl, imens han satte sit nye køkken op. For ham er problemet selve raseriet. De udbrud er dårlige for ham – ikke kun pga. den forstuvede finger, de resulterer nemlig også i hovedpine og træthed. Derfor ønsker han at forholde sig på en anden og mere afbalanceret måde.

Din egen udfordring
Vi ærgrer os alle sammen jævnligt over, at noget er gået galt for os, får ondt af os selv og/eller har en masse selv-bebrejdelser. Sådan er det, fordi vi er mennesker, og det er menneskeligt at fejle.

Det er også helt naturligt, at vi ærgrer os og bliver kede af det, når noget går galt, så det skal vi have lov til. Men mange gange stopper processen der. Vi kommer ikke skridtet videre, hvor vi gør os den ulejlighed at reflektere over, hvad vi skal gøre i stedet.

Derfor kommer der heller ikke læring ud af situationen, og vi får ikke vendt den triste sindsstemning til en ny optimisme, som opstår, når vi forstår, hvordan den situation kan gå meget bedre for fremtiden.

Min påstand er, at formålet med følelsesmæssig smerte er at skabe personlig udvikling. Og jeg vil mene, at vi møder de samme former for ulykke igen og igen, hvis vi ikke tager ved lære af vores fejl. Før eller siden bliver vi derfor også tvunget til at ændre adfærd. Til sidst bliver vi så lede og kede af de samme dårlige erfaringer, at vi absolut må sige stop, men vi kan fremskynde læringsprocessen ved at bevidstgøre os om den og tage aktivt del i den. På den måde sparer vi os selv for mange sorger.

Brug disse trin
Vi har hver vores udfordringer, og det er egentlig ligegyldigt, hvad de drejer sig om for dit vedkommende, princippet og metoden er ens i alle tilfælde. Det virker bedst, hvis du virkelig ønsker at ændre adfærd, så mærk efter, om du har hjertet med i det. Hvis ja, gør du som følger:

  1. Sæt ord på det, du gør galt, og som du ikke ønsker at gentage fremover
  2. Find ud af, hvad du gerne ville gøre i stedet
  3. Genkald dig den situation, hvor det typisk går galt, og forestil dig så, at du nu handler sådan, som du gerne vil
  4. Gentag det sidste punkt tre gange

Nu har du skabt et nyt mentalt spor, som aktiveres i den specifikke situation, du slås med. Gentag evt. trinnene flere gange, hvis det ikke virker i første omgang.

Stop med at pege fingre ad dine dates

Indlæg på singlespot.dk d. 28. september 2016 af Jens W. Pedersen

peg-fingre-ad-dine-dates1-e1475052591146

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, forklarer i det, hvordan mange af os singler ubevidst kommer til at pege fingre ad vores dates, når tingene ikke går, som vi ønsker.
 
Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn. Du får lige nu 30 procent rabat på e-bogen. Se, hvordan her.

 

En af de grundsætninger, jeg lever efter, er den om, at vi møder det, som vi selv sender ud. Kald det karma, lige tiltrækker lige, eller at vi får det, vi giver.
 
Hvis du ikke har en spirituel indstilling til livet, så har du nok alligevel oplevet det helt almindelige, at du på en sur morgentur ikke møder mange smil fra de forbipasserende på gaden – eller omvendt, at du går dagen i møde med masser af overskud, og så vender det modsatte køn sig om efter dig på gaden. Ja, selv folk af dit eget køn smiler opmuntrende til dig. De ser jo alle sammen, hvad du sender ud og replicerer blot det samme.
 
Halvhjertet dating
Vi møder meget ofte vores egne spejlbilleder, det gælder også i dating-verdenen. Jeg læste for nylig indlægget “Kom ud af dusken, mand” af Charlotte Højlund, hvor hun beskriver en periode med dating efter en skilsmisse. Hun var ikke klar til at date, men gik alligevel halvhjertet i gang med det.
 
Da hun så efter halvandet år, endelig når frem til den mere seriøse søgen efter en kæreste, møder hun den ene mand efter den anden, som ikke er klar.
 
Sådan tror jeg meget ofte, at det går. Jeg har oplevet noget lignende for mit eget vedkommende.
 
Kig indad, kvinde!
Den ”forsinkelse”, som Højlund beskriver, er typisk. Altså, at det, du sender ud, kommer tilbage med en forsinkelse – jeg kalder det “spejldating” -så når du endelig selv synes, at du er klar til at date for alvor, så skal du absolut belemres med useriøse dates. Det er irriterende, men forventeligt.
 
Det er meget ofte kvinder, som skriver om emner indenfor selvudvikling. De skriver ofte som kvinder til kvinder om kvinders problematikker og set fra en kvindes synsvinkel. Det er i for sig meget forståeligt, men det bliver også til tider noget ensidigt. Det kan af og til få formen: ”Mænd er sådan og sådan!”, ”Hvorfor er mænd ikke mere seriøse?”, ”Mand dig nu op, mand!”, ”Giv os det, vi vil have!”, osv. i samme dur.
 
Jeg savner af og til den sunde selvrefleksion og en helt basal erkendelse af, at du får det, du giver, så i stedet for at hanke op i mændene, var det måske en ide at gribe i egen barm?
 
Sender du useriøsitet ud?
Og hvad så tænker du måske? For mig at se kan den erkendelse bruges til at forstå datingens mekanismer bedre, så du får en klarhed over det, der sker, og kan dermed bedre orientere dig i det.
 
Hvis du gang på gang møder mænd (eller kvinder), som ikke vil dig, er det jo nærliggende at tænke, at du ikke selv er noget værd, ikke attraktiv længere osv. – men hvad hvis det, du møder, i virkeligheden bare er noget useriøsitet, som du selv har sendt ud?
 
Så venter den rigtige måske på dig henne om det næste gadehjørne, du skal bare bevare modet og tålmodigt vente på, at du får overstået den svære periode.
 
Så klarhed over spejldatingens mekanismer giver følgende:

  • At du ikke får så ondt af dig selv, men tager modgangen uden at kny
  • At du holder fanen højt, har en god tro på dig selv og bevarer dit selvværd
  • At du ikke peger unødvendigt meget fingre af andre (der gør, ligesom du)
  • At du undgår den “gift” i dit sind, som består i forurettelse, nag og bitterhed
  • At du bliver bedre til at sende det ud i verden, som du gerne selv ville modtage

 

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn. Du får lige nu 30 procent rabat på e-bogen. Se, hvordan her.

Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Passion-led-us-here-Foto-af

Fører din passion dig steder hen, hvor du ønsker at være? Foto: Ian Schneider

 

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid møder gifte mænd/kvinder, bliver forelsket i dem, du ikke kan få, i nogen som er utro eller nedgør dig.

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive “forelsket i de forkerte”, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Du kan også deltage i seminaret: Forelsket i de forkerte – erkend dit mønster og skab forandring!

 

 

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

 

Feminin dominans

my-eye-3-1251315-639x430

Byttes der i dag rundt på kønsrollerne, så kvinder dominerer?

 

En dialog om kønsroller og kønsforvirring imellem “Englen fra Viby”, Cilje Tinemari Tiemroth samt coach og forfatter Jens W. Pedersen.

Dialogen tager udgangspunkt i tidens fremherskende kønsforvirring og uvidenhed om, hvad det vil sige at være en mand og en kvinde. Vi har svært ved at definere det, og vi har svært ved at udvise kvindelighed og mandighed. Der er en tendens til, at rollerne byttes rundt, men er det godt eller skidt? Her får I både en kvinde og en mands perspektiv på emnet. Cilje lægger ud med et spørgsmål, som hun har haft svært ved at få svar på:

Hvad er feminint?
Cilje: Hvad er en kvinde, når hun er feminin? Hvordan er hun? Jeg har prøvet at stille spørgsmålet i en singlegruppe, og det sjove er, at der er ingen i den gruppe, der har kunnet svare. Det er så udefinerbart.

Jens: Ja, godt spørgsmål. Jeg opfatter det sådan, at en kvinde (og en mand) er en blanding af begge køn, og jeg opfatter det ikke som et mål i sig selv at være mest muligt i kontakt med sin kønsrolle. Vil næsten sige tværtimod. En mand, der kun er maskulin, og en kvinde, der kun er feminin, synes jeg godt kan være kedelig og endimensionel. En rolle er noget ydre, så hvis vi forsøger at være en rolle, er vi ikke længere os selv.

Cilje: Vi er helt enige om, at kvinden er både mand og kvinde, og manden omvendt. Og at man ikke kan definere det og sige: Kun sådan. Men alligevel så leder jeg lidt efter, hvad er det, der gør, at man siger: Sådan der, den kvinde, hun er feminin. Hvad er det hun er, er hun bare blød og rund og stille? Rigtig mange kvinder tager kontrol og tager styring, og jeg tænker på, om det faktisk er, fordi de ikke selv ved, hvad femininitet er. Som manden også kan have sin maskulinitet, sådan lidt mere ur-agtigt.

Jens: Hm, ja, jeg synes i hvert fald ikke, at “kontrol” er særlig feminint, men du har nok ret i, at mange kvinder forsøger at udøve kontrol. At hvile i sig selv, synes jeg, er attraktivt, hvad enten det er for det ene eller andet køn, og når vi hviler i os selv, så tror jeg også, vi har en naturlig tilgang til vores feminine eller maskuline kvaliteter – hvad de så end består i.

Cilje: Præcist, hvad så end det består i. Jeg oplevede i dag, da jeg svømmede, at man kan svømme sådan ”hårdt”, og det virkede meget maskulint. Og man kan tage lange, bløde bevægelser, det virkede meget feminint. Jeg tror, der er en eller anden forklaring på begge dele og med viden om begge dele, tror jeg, at man kan få større balance.

Rollerne byttes rundt
Jens: Jo, det vil jeg give dig ret i, det hårde, udfarende, stærke og magtfulde er traditionelt mandligt, mens det bløde, eftergivende og modtagende er kvindeligt. Men jeg oplever omvendt, at mange kvinder i dag er hårde i filten, skarpe og dominerende, mens mange mænd er forsigtige og lidt vage. Jeg synes, at rollerne er byttet rundt.

Cilje: Det er det, som jeg synes, er lidt skræmmende. Jeg så en dag en kvinde komme gående, hvor hun holdt manden i hånden og hun gik forrest. Han gik bare der bagefter. Og forleden dag så jeg en kvinde stå og nærmest diktere, hvad hendes mand burde tage på. Og det gør faktisk lidt ondt, for jeg tror ikke, det er sundt, at kvinden ikke er kvinde. Og jeg tror ikke, det er sundt, at manden ikke er mand. Ikke helt urtyper, men den der følelse af, at hun faktisk kan putte sig ind og kan være underdanig. Og vide, at han helt klart varetager hendes interesser, og han får lov at føle, at han faktisk er mand nok til at klare opgaven. Der er altså et eller andet helt skrå i verden i dag.

Jens: Nej, måske er det ikke så sundt, men jeg tror, at mange kvinder tager hævn eller revanche efter tusindvis af års undertrykkelse og mandsdomineret historie. Og omvendt er der mange mænd, der slet ikke længere gider påtage sig den lidt anstrengende rolle, hvor vi skal beskytte og tage os af. Mænd er muligvis trætte af at slås og skændes. Hvorimod en kvinde i det at udøve sin vilje får mulighed for at udtrykke en side af sig selv, som hun førhen ikke fik lov til at vise. Men ja, jeg synes heller ikke, at det er helt godt på den måde. Er faktisk ret så træt af dominerende kvinder, orker det ikke.

Cilje: Jeg synes, det er så ubeskriveligt usexet, når kvinder er dominerende. Jeg synes, det er utrolig smukt, når hun har tillid til, at han helt klart tager vare på hende. Og hun kan læne sig op af ham, for hun ved, at han er manden, der er der. Og han ved, at hun er kvinden, som nærer ham og renser hans sår, når han skal være barsk, hvis man går helt i ur-terminologien. Jeg synes, der er noget smukt over den fordeling. Ikke at hun ikke skal kunne klare sig selv, og at han ikke skal kunne føle og være sensitiv. Men der er altså noget smukt over, at det kan være fordelt lidt på hver sin måde.

Lort nok
Cilje: Det sjove ved ordet kontrol, det er, at hvis man deler det lidt op og læser det bagfra, så står der ”lort nok”. Jeg tror faktisk, at man griber efter kontrollen, hvis man føler, at man har så meget lort indeni, at man ikke rigtigt kan stå helt selv uden at være ved at segne under alt det pjat, man har påført sig eller ædt fra andre.

Jens: Ha ha, den havde jeg ikke hørt før. Lort nok. Jeg ved ikke, om det hænger sådan sammen, men det er da den respons, jeg får på at blive forsøgt domineret – altså, at det er mere end nok og ikke særlig rart. Og jeg går min vej, hvis jeg overhovedet kan komme afsted med det. Ja, så foretrækker jeg bestemt også en mere mild eller føjelig kvinde. Eller måske foretrækker jeg bare ligeværd, hvor der ikke er dominans involveret.

Cilje: Jeg ved ikke, om jeg synes, at dominans altid er negativt, for man er også nødt til at kunne slå igennem. Nødt til at kunne være stærk. Men dominans når det er i form af at skulle holde nogen nede for at hæve sig selv – altså den negative egoist, ikke den positive egoist. Det synes jeg ikke er pænt, hvad enten det er en mand eller en kvinde. Det er ikke lige mig, men 100 % ynder jeg at være kvinde. Jeg synes, det er dejligt, og jeg synes, det er dejligt, når en mand er mand. Bliver han mere feminin end mig, ej, det går altså ikke.

 

Cilje Tinemari Tiemroth er clairvoyant og ejer af Englehuset. Jens W. Pedersen er coach og forfatter til bogen Dating, desperation og selvudvikling.