Få Selvtillid: Stop nu ”jeg kan ikke” tankerne

Selvtillid
Vores forventninger bliver selvopfyldende profetier, så tro på dig selv! Foto af Sharon McCutcheon

Hvis der er et område, hvor du har lav selvtillid, så tænker du sikkert, ”jeg kan ikke …”. Udfyld selv resten af sætningen. Det kan være alt muligt, fx ”sige fra”, ”tage kontakt”, ”tale i en forsamling”, ”slappe af”, ”få succes på jobbet”, ”blive lykkeligt gift” osv. Men forventninger bliver selvopfyldende profetier, så det er vigtigt at tro på sig selv! Du præsenteres for en metode til at få mere selvtillid.

Negative forventninger begrænser os og bliver let til selvopfyldende profetier.

Vi kan i stedet definere os på en ny måde, og det behøver ikke være så kompliceret. Her er en metode, som er let at gå til. Den bygger på to principper:

  1. Vi bliver til det, som vi identificerer os med
  2. Vi har alle ressourcer i os selv (men måske er de gemt væk)

Til sidst får du en lille mental øvelse, som styrker din personlige selvtillid ✅

Kvinder bekymrer sig

Lad os starte med et almindeligt eksempel på noget, vi identificerer os med, nemlig køn. Kønsroller begrænser os, fordi vi tror, at vi skal opføre os på en bestemt måde.

Vi ”må” ikke gøre som det modsatte køn. Som kvinde har du nok tendens til at gemme såkaldt maskuline kvaliteter væk, hvorved du afskærer dig selv fra de personlige ressourcer.

Det kan godt blive meget firkantet, når vi definerer kønsroller: ”Mænd er sådan og sådan, hvorimod kvinder … ”. Det er den form, som vi ofte præsenteres for.

Forleden hørte jeg fx en udtalelse i et radioprogram om, at kvinder bekymrer sig (om alt muligt), hvorimod mænd er bedre til at sige: ”Ja, hvad vi skal have til aftensmad i morgen, det tager vi til den tid”.

Som kvinde kommer du helt automatisk til at optræde kvindeligt, for du identificerer dig med dit køn. Det bliver derfor også mere naturligt for dig at være bekymret, hvis du tænker: ”Det er sådan noget, kvinder gør”.

Er du stadig med?

Kønsroller eksemplificerer, hvordan vi bliver til det, som vi tror, vi allerede er og bør være. Den samme pointe kan gentages på alle mulige andre områder af livet, hvor vi laver selvopfyldende profetier.

Og det kan du bruge til noget positivt, hvis du gerne vil have mere selvtillid. Læs hvordan herunder!

Øvelse: Sådan får du mere selvtillid ✅

For at arbejde med din selvtillid i praksis, så tager vi fat på de to ovennævnte principper. Vi ser derfor på, hvad du identificerer dig med, og hvordan du kommer i kontakt med en ressource i dig selv, som måske er gemt væk.

Som nævnt betyder det ikke noget, hvilket område du gerne vil have mere selvtillid omkring, principperne er de samme.

Før du går i gang med øvelsen, så udvælg en bestemt evne, du brænder for at have, men hvor du ikke tror på dig selv. Gør så følgende:

  • Tænk først på en person, du kender, som har den evne i særlig høj grad.
  • Forestil dig, at du er den person med hans/hendes egenskaber, evner og overbevisninger. Lev dig ind i rollen ligesom en skuespiller.
  • Mærk hvordan det er at være dig i den forklædning.
  • Forestil dig nu, at du skal af sted for at gøre det, som du brænder for – inden du går ud af døren, tager du derfor den person på ligesom et sæt tøj, så du har hans/hendes egenskaber udenpå.
  • Til sidst forestiller du dig, at du tager de egenskaber ind i dit hjerte, hvor de opløses og bliver til en naturlig del af dig selv.

Vend klicheen om: Elsk andre og få bedre selvværd!

Foto Viktor Hanacek

Giver du tit en hjælpende hånd? I så fald har det nok en positiv effekt på dit selvværd og velbefindende. Foto: Viktor Hanacek

Hvem er ikke stødt på klicheen om, at ”du skal elske dig selv, før du kan elske andre”. Den er udbredt og accepteret, og derfor er der også så mange terapeutiske tiltag, som har fokus på at forbedre selvværdet. Jeg vil imidlertid gerne slå et slag for, at det er omvendt, altså: ”Du skal elske andre, før du kan elske dig selv!”

Jeg mener, at vi har en vanemæssig tendens til først og fremmest at pleje vores egne interesser. Så hvis du er fri til at gøre, som det passer dig, vil du nok finde på noget, som passer dig rigtig godt, og som du følgelig gør for din egen skyld.

Men der er også situationer, hvor vi pga. omstændighederne har mest fokus på at gøre noget for andre, det vil fx ofte være tilfældet, når vi kommer på arbejde. Der får du jo løn for at udføre bestemte opgaver, fx at besvare opkald fra kunder, og så ligger det i sagens natur, at du besvarer de opkald for deres skyld.

I de tilfælde kan det jo godt være, at du ikke rigtig gider, men du gør det ikke desto mindre. Det kan også være, at du rent faktisk nyder at servicere andre mennesker. Under alle omstændigheder har du altså de opgaver og udfører dem for andres skyld.

Bedre selvværd
Det at du på den måde arbejder og gør noget for andre, har imidlertid også en positiv sideeffekt for dig selv (udover lønnen), for det vil formentlig betyde, at du er lidt mere tilfreds med dig selv. Sådan er der i hvert fald mange, der får det. Så det påvirker dit selvværd i en positiv retning, at du kan være noget for andre og yder en indsats for dem.

Omvendt for arbejdsløse, der jo har rig mulighed for at gøre, hvad der passer dem, men som til gengæld savner den tilfredsstillelse, de opnår ved at yde en indsats. Og det påvirker ofte deres selvværd i en negativ retning.

Så hvad vil jeg sige med det? Pointen er, at selvom det altså typisk falder os let at gøre noget for vores egen skyld, og selvom det omvendt kan virke besværligt at sætte andre først, så er det sidste måske alligevel det bedste valg – også for dig selv.

Ny forskning dokumenterer, at generøsitet gør dig gladere. Og når vi giver, så ‘connecter’ vi i øvrigt med andre mennesker, hvilket frigiver kærlighedshormonet oxytocin – læs mere her.

Gør noget for andre
Citat-ikke-bekostning-Girl-Du får altså tilsyneladende en fordel af at påvirke din adfærd i retning af noget uselvisk, så du holder lidt igen overfor din naturlige tendens til at sætte dig selv først – og du inddrager i højere grad de andres perspektiv, så du gør noget for dem.

Husk dog, at du ikke skal pine dig selv med at være noget for andre, for det har kun en god effekt på dit eget velbefindende, hvis du har hjertet med i det.

Husk også, at der absolut ikke er noget galt i, at du gør noget, du har lyst til, og som er for din egen skyld. Det skal der selvfølgelig være plads til. Tit går det i øvrigt op i en højere enhed, så du både kan gøre noget, der er til glæde for dig selv og for andre på samme tid, og det er jo ekstra dejligt.

Ti punkter, der fremmer dit selvværd

uden bebrejdelser

 

Som teenager betød det enormt meget for mig, hvis den rigtige pige viste sin interesse: Pludselig føltes det så som om, jeg var noget værd. Min usikkerhed forsvandt som dug for solen, og jeg blev en fandens karl, der kunne det hele. Den piges interesse gav altså et kæmpe løft til mit selvværd.

Nu havde jeg heller ikke noget højt selvværd på forhånd, så kontrasten var til at føle på. I dag betyder den slags bekræftelser mindre – ikke at jeg er fuldstændig immun og ligeglad, men basalt set har jeg nogenlunde det samme selvværd og samme syn på mig selv, hvad enten en pige viser sin interesse eller ej. Jeg kender og hviler i mig selv på en helt anden måde end i teenageårene.

Vid, hvad du søger!
Den erfaring peger på, at vores jagt på beundring og anerkendelse dybest set kan være en jagt på vores eget selvværd. Kunne det tænkes, at vi flirter, fordi vi leder efter et positivt selvbillede? Og fordi vi håber på at se det positive selvbillede afspejlet i den andens øjne. Jeg spørger også mig selv, om vi kun opsøger de bekræftelser, hvis vores eget naturlige selvværd er svagt eller flosset?

Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er sådan, men det kan være tilfældet. Og jeg mener, at vi står os bedst ved at vide, hvad vi søger og hvorfor. Selverkendelse er en kur imod mange onder. At forstå egne motiver kan sikre os imod skuffelser i kærlighedslivet og imod ulykkelige forelskelser.

Jeg tror, at vi meget ofte får det, vi har brug for, men hvis vi bilder os ind, at vi leder efter livslang kærlighed og i virkeligheden blot vil have bekræftelser, så kommer der en skævhed ind i det, som forplumrer billedet og præger de resultater, vi opnår.

Et forbedret selvværd
Lad os sige, at du nu har på fornemmelsen, at du i virkeligheden leder efter et forbedret selvværd, når du flirter: Så bliver det næste spørgsmål naturligt nok, om du kunne få det på en anden måde? Ikke fordi der er noget forkert i at flirte men for at blive mere uafhængig af andres bekræftelser.

Jeg kan ikke påstå, at der findes en nem måde. Min erfaring er, at selvværdet er noget dybtliggende, som kun ændrer sig gradvist, men jeg vil alligevel sige, at du kan tage mange små skridt i den rigtige retning – skridt som også kan give dig et løft her og nu.

Det kan fx være ved, at:

•  Du står ved dig selv og viser, hvem du er
•  Du giver dig selv lov til at have de følelser, du nu engang har
•  Du vælger at gøre det, som gør dig glad
•  Du griber ud efter dine drømme
•  Du vælger en omgangskreds, der værdsætter dig
•  Du siger det, du mener, og siger fra, når du mener nej
•  Du vælger en positiv tolkning på dig selv
•  Du rummer dine mange personlighedstræk
•  Du ved, at vi altid gør det bedste, vi kan, ud fra de forudsætninger, vi har
•  Du forstår og accepterer, at du ikke altid magter disse ti punkter

Kærlig tålmodighed
Det sidste punkt er måske det vigtigste af dem alle. Når vi arbejder med selvudvikling ligger det i sagens natur, at vi prøver at blive til noget, som vi endnu ikke er – men det skal jo ikke føre til øget selvkritik. At hvile i sig selv er netop også at give sig selv lov til at være på vej og derfor endnu ufuldkommen.

Jeg synes også, det er vigtigt at få med, at kærlighed til selvet og kærlighed til andre dybest set er det samme, for det er i begge tilfælde kærlighed til den menneskelige natur i al dens diversitet: Til det gode og smukke såvel som til vores fejl og mangler – vi indeholder alle sammen det hele. Kærligheden er derfor heller ikke komplet, hvis den kun gælder selvet eller kun de andre.

Ovenstående opfordring til at arbejde med selvværdet, skal selvfølgelig heller ikke forstås sådan, at du nu ikke længere skal gå ud og opsøge kærligheden, hvis du har lyst til det – tværtimod! At række ud efter kærlighed kan netop være en måde at bekræfte sit selvværd på, for når du tør det og viser, hvad du vil, så siger du dermed også til dig selv: “Jeg er værd at elske” og ”jeg har fortjent kærlighed”. I det hele taget vil jeg sige, at et positivt livssyn og det at tro på dine muligheder i livet betyder meget for, hvordan du har det med dig selv.

 

Tilmeld nyhedsbrev og se mine tilbud

Følg med på Facebook

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

 

JUBII, min bog er på vej

Dating, desperation og selvudviklingMin bog er nu på trapperne. JUBII. Den hedder ”Dating, desperation og selvudvikling” og handler kort fortalt om, hvordan du bruger selvudvikling til at få held med dating. Den lange forklaring på det fylder knap 200 sider og udkommer på forlaget Indblik til april.

Allerede nu kan bogen forudbestilles, fx her: http://www.saxo.com/dk/dating-desperation-og-selvudvikling_jens-w-pedersen_paperback_9788793068483

Bogen henvender sig til singler af begge køn. Singler går tit og sukker efter en kæreste og får ondt af sig selv, fordi det ikke sker. Så sniger desperationen sig ind og får dig til at søge ukærlige forhold eller gør, at du bliver forelsket i dem, du ikke kan få. Med hjælp fra Dating, desperation og selvudvikling vendes det mønster på hovedet, så du i stedet møder gensidig kærlighed.

Mange bøger om dating handler om din adfærd; hvordan du bør optræde, og hvad du skal sige. Denne bog går et spadestik dybere og beskæftiger sig med, hvordan du hviler i dig selv og helt naturligt signalerer et højt selvværd. Du bliver også bedre til at mærke, hvad du vil og håndtere dine følelser, for eksempel angst for afvisning.