FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

FOMO gør os til singler

Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!

I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.

Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.

Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?

Angsten for at gå glip af noget er dog ikke kun de nye mediers fejl. En anden medvirkende årsag kan være, at vi har for meget fokus på livets endelighed. Der er mange, som siger ”vi lever kun en gang, så vi skal have det bedste ud af det”.

Læs Grib dagen og få stress

Men dette ”bedste” bliver meget ofte til ”alt” eller i hvert fald ”mest muligt”. Så vi har en forestilling om, at vi kun lever helt, hvis vi prøver alt, hvad livet har at byde på.

Vi skal med andre ord nå en helt masse, og det skaber et overfladisk, uroligt og stressende liv. Derfor kan et godt liv også indbefatte, at vi bliver bedre til at give os tid, vælge og fravælge.

Misundelsens FOMO

Mange af os kan gribes af en panisk følelse, hvis vi er ved at gå glip af en partner. Derfor kan vi blive helt vilde med en kæreste, som er ved at forlade os, selvom vi for kort tid siden selv var meget trætte af det forhold og på nippet til at afslutte det.

Den angst for at gå glip af noget kan også komme til udtryk ved, at vi bliver forelskede i dem, vi ikke kan få.

Der reagerer vi ofte lidt ligesom børn, der leger, og hvor det ene barn er glad og tilfreds med sit legetøj, lige indtil han eller hun får øje på det, den anden har. Det bliver pludselig endnu mere interessant, og de to kommer måske op at skændes af den grund.

På lidt samme måde reagerer vi som voksne, når vi for alt i verden ønsker at lege med ham eller hende, som vi lige præcis ikke kan få, eller som en anden har taget.

Tilfreds med liv FOMO

Derfor kan det ses som et udtryk for misundelse, der betyder, at vi partout vil have ham den gifte mand eller hende, som alle de andre drenge i klassen også efterstræber.

Det er en slags datingens griberefleks, som betyder, at vi griber ud efter ham/hende, vi ikke rigtigt kan få fat på. Dén psykologiske mekanisme kan udnyttes som et scoretrick, fx ved at vi spiller kostbare eller giver indtryk af, at vi er på vej væk. Så henvender du dig fx til en pige med replikken, ”Hej, jeg skal gå om lidt, men lad mig lige høre …”.

Fravalgets FOMO

Ligesom vi kan være bange for at gå glip af en mulighed, kan vi også være bange for at gribe den. Du kan være bange for at sige ja, fordi bordet fanger. Så får du bange anelser og siger til dig selv: ”Måske er der en anden, som er bedre?”

Det spørgsmål kan nage os, både når vi dater, men også efter vi er kommet ind i et forhold. Og fordi vi således er bange for at binde os, kommer vi måske aldrig helt tilstede i det forhold.

Når du skal vælge noget til, fravælger du noget andet, som du altså går glip af. Det er valgmulighedernes problematik, og i dag er der ekstra mange muligheder at vælge imellem.

Det var nok nemmere dengang vi boede i isolerede landsbyer og havde meget få kandidater. Når du skulle giftes, kunne du måske vælge imellem Lars nede fra kæret og Thomas henne på nabogården. Det var overskueligt.

I Tinder-tidsalderen er der til gengæld tusindvis af potentielle partnere, og de er kun et klik væk. Så valgets problematik har nået nye højder.

Det er blevet sværere at sige ja til den ene, fordi du derved siger nej til de tusind, som måske/måske ikke venter på dig rundt om det næste gadehjørne. Derfor tilskyndes du til at udskyde et definitivt valg. Du vil gerne lige trække det lidt længere og holde alle døre åbne for at se, hvem der ellers kunne byde sig til.

Hvad gør du?

Det hedder sig, at én fugl i hånden, er bedre end ti på taget, men i dag er der titusinder. For mange af os kan ræsonnementet derfor blive, at ham/hende vi har i hånden helst skal være noget nær perfekt, for ellers er der måske en anden, som er bedre.

Når der så opstår problemer i et forhold (og det gør der altid), er vi blevet hurtige til at sige, at det var åbenbart ikke det rigtige. Og når vi dater, kommer vi nemt til at skøjte henover det, så vi ikke giver os tid til at lære hinanden at kende.

Derfor vil jeg sige, at vi især har brug for mere tålmodighed med hinanden og med vores forhold. Men husk, at du kun skal være tålmodig med dem, som vil dig for alvor.

Hvis vi vil have dybfølt intimitet og kærlighed, så skal vi give os tid, for relationer opbygges over tid. Vi skal tage det sure med det søde og vælge til og fra. Hav mod til at vælge, så du følger dit hjerte.

Den tidstypiske FOMO gør det ekstra svært for os nu om dage. Vi vil ikke gå glip af noget, men paradoksalt nok kan det medføre, at vi slet ikke får et intimt og langvarigt forhold. Dem af os, der har en stor trang til tryghed og faste rammer, vil nok have lidt lettere ved at få et stabilt parforhold. De, som derimod har stor lyst til frihed og autonomi, vil ofte forblive singler eller have skiftende partnere.

Læs mere om netdating og dating apps

Derfor skal du kende “De 5 kærlighedssprog” som single

Indlæg på singlespot.dk d. 15. februar 2018 af Jens W. Pedersen

De fem kærlighedssprog

Du har måske hørt, om de fem kærlighedssprog, men vidste du, at du også kan bruge dem til noget som single – og ikke kun i et parforhold?

Amerikanske Gary Chapman står bag teorien om “De fem kærlighedssprog”, som er:

  • anerkendende ord
  • tid til hinanden
  • gaver
  • tjenester
  • fysisk berøring

Ved at kende til sprogene kan du gøre en forskel i dine relationer. Måske går du i øjeblikket glip af en masse kærlighed, fordi du ikke er bevidst om, hvordan du selv og andre udtrykker den på hver sin måde?

Kærlighedssprogene er relevante i alle nære relationer, men ikke mindst i vores parforhold.

Som single, der gerne vil være i et sundt parforhold i fremtiden, er det også et godt “sprog” at kunne, for i parforholdet er vi allermest motiverede for at lykkes med kærligheden.

Hvis du fortæller om dit eget kærlighedssprog og påtager dig den opgave at forstå din partners, så kan du/I udøve kærlighed på en ny og mere succesfuld måde.

Derfor skal du kende kærlighedssprogene

Hvorfor er det så godt at vide noget om kærlighedssprog? Særligt af to vigtige grunde:

Grund #1: Genkend kærlighed
For det første for at du kan genkende den andens udtryk for kærlighed og altså ved det, når han/hun udviser kærlighed overfor dig.

Hvis du ikke genkender det udtryk, så kan du jo fejlagtigt tro, at du er uelsket.

F.eks. hvis du har en partner, som viser sin kærlighed ved at gøre dig en tjeneste og hjælpe med havearbejdet.

Men imens i går der og arbejder sammen, så ville du bare sådan ønske, at han tog om dig – for fysisk berøring er din foretrukne måde, og når han ikke gør det, så mærker du ikke rigtig hans kærlighed.

I værste fald går du altså glip af kærlighed, som du virkelig har savnet og ønsker dig, fordi du simpelthen ikke opdager, at du får den.

Manglende viden om den andens kærlighedssprog kan altså være skyld i nogle store misforståelser imellem jer, som gør jer meget frustrerede.

Grund #2: Vis kærlighed bevidst
For det andet for at du selv kan udøve kærlighed på den måde, som din partner værdsætter allermest.

At udøve kærlighed er ikke nødvendigvis noget, der kommer helt af sig selv. Det er nemlig også en opgave, som vi påtager os, og hvor vi bevidst sætter os i den andens sted for at forstå, hvad han eller hun har brug for

Det betyder så også, at vi sætter os lidt ud over vores egne automatiske handle- og reaktionsmønstre.

I ovenstående eksempel kunne din havemand bevidst vælge at holde om dig, fordi han ved, at det er dit kærlighedssprog – og omvendt kunne du påtage dig at gøre ham en tjeneste, fordi du ved, hvor glad han bliver for det.

Det kan føles kunstigt i nogle situationer, men er det ikke et større udtryk for kærlighed, når vi på den måde gør os umage for at være der for den anden?

Hvis du er single og dater

Hvis du dater, anbefaler jeg, at du finder ud af, hvilket kærlighedssprog din date har. Det er måske ikke det første, du spørger om, men det er virkelig et godt emne.

Dels fordi du gerne vil have den viden, så du kan vise din interesse på den mest hensigtsmæssige måde, og dels fordi det er relevant for, hvorvidt I to er et godt match.

F.eks. ville jeg nok have svært ved at have en partner, hvis vigtigste udtryk for kærlighed var at give gaver, for det ligger lavest på min egen liste, og det siger mig ikke ret meget.

Et lille tip om kærlighedssprog
Egentlig synes jeg bare, at du skal spørge ligeud, hvis du vil vide, hvad der skal til for, at din partner eller date føler sig elsket.

Men du kan også afkode en masse ud fra, hvad han/hun gør. Mange gange gør vi nemlig det for andre, som vi selv ville sætte pris på, at de gjorde for os.

Test dit kærlighedssprog

Ved at kende hinandens kærlighedssprog kan I altså undgå mange frustrationer og dyrke kærligheden på en ny og mere bevidst facon.

Du kan læse mere om emnet og teste dit kærlighedssprog her >>

Testen er ikke særlig detaljeret, men den kan være et godt udgangspunkt for en snak eller for, at du bliver mere bevidst om dine egne ønsker og præferencer.

6 fordele ved netdating og dating apps

netdating, dating apps, sex, dating

En af de oplagte fordele ved netdating er, at det kan foregå, når det passer dig, fx i ro og mag henslængt på sengen. Foto af Daniel Apodaca

Mange af os bruger online dating, når vi søger kærligheden. For de unges vedkommende, angiver hver sjette imellem 16 og 24 år, at de har brugt netdating eller dating apps inden for de seneste tre måneder. Så det er populært, og det er der gode grunde til. Herunder får du en liste med de seks mest iøjnefaldende fordele, som jeg ser det.

 

Fordel #1: Det er nemt og fleksibelt
Når du dater via nettet, så behøver du i første omgang ikke at forlade hjemmet. Det kan fx foregå i ro og mag henslængt på sengen – og du kan være i gang døgnet rundt lige præcis, når det passer dig.

Engang i fremtiden bliver det sikkert sådan, at I ovenikøbet kan mødes i et virtuelt rum, hvor I både kan se, høre, lugte og mærke hinanden – og have sex der, hvem ved!? Foreløbig er du dog nødt til at slæbe dig ud af døren og mødes som aftalt på en café eller lignende. Skype er i hvert fald en sølle erstatning for et møde IRL.

Fordel #2: Det er billigt
I visse tilfælde er det gratis, fx Tinder, men selvom det koster noget, så er det stadig relativt billigt til sammenligning med at gå i byen hver weekend.

Fordel #3: Du ved, hvad det handler om
Netdating er et veldefineret socialt rum. Du kan forvente, at alle andre lige såvel som dig selv er på netop det sociale medie, fordi de er interesserede i en eller anden form for romantisk eller erotisk møde.

Det gør, at du har nemmere ved at aflæse de signaler, du får – så når en fyr/pige skriver til dig, så ved du, hvad det handler om.

Omvendt hvis en person viser interesse for dig på dit studie eller job, så udviser han/hun måske bare en helt alm. social adfærd som kammerat eller kollega. Tør du så bryde isen og invitere ud?

Den hurdle kan være meget svær at komme ud over men ikke på nettet, hvor du ved, at det er helt i orden.

Fordel #4: Du udvider din omgangskreds betragteligt
Mange af os har en ret snæver omgangskreds, så til dagligt møder du måske kun dine kollegaer eller de sædvanlige venner og bekendte.

På nettet har du til gengæld mulighed for at møde et hav af potentielle dates, som du ellers aldrig var stødt på.

Fordel #5: Det er lettere at tage initiativ
Hvor har du ellers mulighed for at kontakte en vildtfremmed, som du synes ser sød/interessant ud? I det offentlige rum er vi jo ikke særlig gode til at tale sammen. Kulturelt set er det ikke velset, og vi er ikke vant til det.

Derfor har de fleste også meget svært ved at indlede en samtale på gaden eller i supermarkedet – for slet ikke at tale om at invitere vedkommende ud.

Fordel #6: Du slipper for at gå i byen
Hvis du hverken kan lide dans, small talk, høj musik eller fulde mennesker, så er byture ikke det oplagte valg. Du skal helst befinde dig godt i det forum, hvor du opsøger kærligheden, og så er netdating måske det helt rigtige alternativ for dig.

 

Ønsker du personlige råd vedr. dating? – se tilbud og priser

Få bogen Dating, desperation og selvudvikling

Læs det seneste nyhedsbrev

Singlerne kommer … eller gør vi?

Indlæg på singlespot.dk d. 25. maj 2016 af Jens W. Pedersen

youth-1381157_1280-e1464165079570

Fra tid til anden dukker den historie op i medierne, at antallet af singler er stigende – det sker som regel hvert år ved den tid, hvor Danmarks Statistik offentliggør deres seneste tal på området.

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg gav sig til at researche  lidt dybere i emnet og stødte på en artikel af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen med titlen: ”Der bliver færre singler”. Det vakte hans nysgerrighed og herunder, kan du læse, hvad der kom ud af det:

Flere singler eller ej?
Jesper Bo Jensens budskab er i artiklen, at medierne ikke har forstået de statistiske data. Rygtet om singlernes antal er stærkt overdrevet, og han aflyste hele snakken om singlernes fremmarch med ordene: ”Det er med parforholdet som med sex i ifølge Grouche Marx: It’s here to stay”.

Jeg blev noget bestyrtet, da jeg læste teksten – kan det virkelig være rigtigt, at vi er blevet fejlinformeret om det emne år efter år?

Parforholdet består
Jesper Bo Jensens artikel er imidlertid fra 2004, en periode hvor antallet af singler stagnerede, så måske har fremtidsforskeren fået et nyt syn på sine forudsigelser siden dengang, og jeg udbad mig derfor en kommentar. Heraf den følgende diskussion om, hvad der er op og ned i de statistiske data.

Jens: Tilbage i 2004 skrev du artiklen “Der bliver færre singler”, hvor du vil gøre op med en myte om, at antallet af singler er stigende. Ifølge nyere tal fra Danmarks Statistik fremgår det om antallet af singler: “Både i antal og andel er det det højeste tal siden statistikkens start i 1986″. Har du en kommentar til tallene?

Jesper Bo Jensen: Nej, egentligt ikke. Min artikel strammer fra dengang, hvor der var stilstand og tilbagegang i antallet af enlige. Siden da har stigninger blandt mennesker over 30 år været moderat og egentligt kun i vækst under finanskrisen.

Kriser skaber altid skilsmisser, og den seneste mulighed for lyn-skilsmisser forstærker udviklingen. Læg mærke til, at det stort set er gruppen under 30 år, der driver udviklingen. Det skyldes forlænget uddannelse og forlænget frihedsperiode først i livet. Singler over 60 falder kraftigt, og det skyldes mænds forlængede levealder. Det vil nok også ske for gruppen 50-59 år i de kommende år, når de bliver ældre.

Men alt i alt er parforholdet stadig det mest konstante i livet. 65 procent af samtlige danske børn har, når de fylder 18 år, levet sammen med deres biologiske far og mor hele livet.

 

Statistik over antal singler 2015

Jens: Når man ser på Danmarks Statistiks graf fra 2015 fremgår det, at antallet af singler (procentuelt) stiger for alle aldersgrupper bortset fra de helt gamle. Og som du selv skriver, gælder de gamle ikke rigtigt, for deres udvikling kan forklares med, at mændene lever længere. Kurverne for de 30-60 årige følger stort set den generelle udvikling.

Det faktum, at tallet stiger for alle andre grupper end de gamle, er i modstrid med et budskab om, at parforholdet står uantastet og stabilt – den finansielle krise kan godt bruges som forklaring på det udsving, der var i slut-nullerne, men stigningen i antal singler fra 1986 til i dag er tydelig og signifikant (ca. 5 procent) på trods af diverse op- og nedture. Fra 86 til i dag har vi også haft økonomiske opture, så betydningen af henholdsvis krise og optur må være udlignet undervejs.

Jo, der er kun tale om moderate stigninger, men her taler vi jo også om demografiske forhold, som ændrer sig langsomt – jeg gætter på, at hvis vi havde statistik for de sidste 100 år, så var udviklingen langt mere iøjnefaldende.

Jesper Bo Jensen: Der er en ting mere, du måske ikke tænker over, nemlig at tallet for 2014-15 har fået et boost fra lynskilsmisserne. Har jeg ret, er stigningen væk om 1-2 år.

Der er måske også en anden effekt af mænds forlængede levealder, da det betyder, at flere mænd bliver enkemænd og overlever kvinder, der dør tidligt i 40’erne og 50’erne. De bliver også registreret som singler og ikke som retteligt enkemænd. Så nu har vi både enker og enkemænd i større målestok, der tæller som singler.

Der ER flere singler
Ja, så vidt diskussionen, døm selv, hvem der har ret. Jeg (Jens) når frem til den konklusion, at der rent faktisk er flere singler, og at antallet fortsat er stigende.

For mig at se er det ikke en myte, og personligt tror jeg, at den udvikling vil fortsætte mange år frem. Men som Jesper Bo Jensen rigtigt påpeger, er det dog kun moderate stigninger, og flertallet af os lever fortsat sammen som par. Det bliver spændende at følge udviklingen fremover.

Man må også sige, at parforholdet rigtigt nok stadig appellerer til det store flertal af os. Selv om vi er singler, drømmer vi typisk romantiske drømme, og før eller siden bliver vores singlestatus skiftet ud med et parforhold. Singlelivet er sjældent en permanent tilstand.

 

Jesper Bo Jensen, er ph.d. og direktør for FREMFORSK, Center for fremtidsforskning. Han har i mange år arbejdet med fremtidsforskning og har erfaring med at analysere fremtiden helt tilbage fra begyndelsen af 1990’erne.

Indlægget er skrevet af coach og forfatter Jens W. Pedersen, der rådgiver om kærlighed, forelskelse, dating og singleliv. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”, som henvender sig til singler af begge køn. Han har også en ►► praksis, hvor han rådgiver dig, hvis du f.eks. er ulykkeligt forelsket.

En date til Valentinsdag

MX-Valentinsdag-smal

Interview med Metroxpress i dag, d. 10. februar 2016

Det falder mig ikke så let at give meget konkrete og generelle råd om, hvordan man får en date – jeg har alt for meget lyst til at nuancere det, og på den ene og den anden side og afhængigt af, hvem man er og bl.a. bl.a. bl.a. – men Metroxpress ringede, så herover er et par konkrete råd til dig, der savner en date til Valentinsdag på søndag :-)♥

 

 

Sådan får du tætte(re) venskaber

Indlæg på singlespot.dk d. 19. januar 2016 af Jens W. Pedersen

singler-og-ensomhed1-e1453239004877

Som singler kan vi være mere udsatte for ensomhed. Vi har brug for nære relationer, og konflikter kan faktisk bringe os tættere på hinanden, hvis vi adresserer dem rigtigt.

 

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du med girafsprog kan komme tættere på dine venner:

Da jeg i sin tid gik i gymnasiet, blev jeg rigtig irriteret på min bedste ven. Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at sætte ord på det og tale åbent med ham om det, så jeg trak mig væk. Det har sikkert været meget forvirrende for ham at opleve min pludselige distance, men han evnede heller ikke at tage emnet op, og derfor gled det venskab bare ud og forsvandt. Den måde at håndtere konflikter på er bestemt ikke en måde, som sikrer os imod ensomhed.

Jeg fryser nemt til is, når der er noget, som går skævt i mine relationer – hvor andre måske reagerer mere udadvendt med åbenlys vrede eller irritation, har jeg en indgroet tendens til at trække mig væk. Faktisk virker det lidt som om, at min vrede viser sig som kulde, hvilket egentlig er ret underligt, når man tænker på, at vi typisk opfatter vrede som en varm følelse, som ild, vulkanudbrud eller deslige. For mig bliver det i stedet til følelsesmæssig kulde og distance.

I dag ved jeg imidlertid, at jeg kunne have løst den konflikt på en langt bedre måde. Der findes gode kommunikative redskaber, som hjælper os. Her tænker jeg især på Girafsprog eller Ikkevoldelig Kommunikation (IVK), som netop kan sikre, at vi åbner op i stedet for at lukke i.

Sådan tackler du brudte aftaler
I mange år har jeg haft det svært med brudte aftaler, og hvis andre kommer for sent til et møde med mig. Som en slags guddommelig komik har jeg imidlertid også fået flere nære venner, som har det problem – de har netop svært ved at holde deres aftaler, og det er bestemt ikke altid, at de kommer til tiden.

Forleden skete det igen. En nær ven holdt ikke sin aftale, og næste morgen var jeg rigtig trist. Imens jeg kørte derudaf i mit nye chaufførjob, fik jeg anledning til at tænke over, hvorfor jeg mon reagerer, som jeg gør.

Jeg prøvede at analysere det i girafsprog-termer, dvs. med fokus på, hvilke tolkninger jeg har af situationen, hvilke følelser, der følger med og hvilke behov, der ligger bag. Den analyse hjalp en hel del på mit humør. På vej til arbejde havde jeg ellers først forsøgt mig med positiv tænkning, men det hjalp overhovedet ikke, så det var rart at mærke, at girafsprog-tankegangen til gengæld gav noget.

De behov, som jeg ræsonnerede mig frem til, var: Venskab, nærvær og omsorg for min tid (så jeg ikke spilder den på aftaler, der ikke holder). Men grunden til at jeg blev så ked af det og skuffet, var også, at jeg tolkede det, der skete, ind i et gammelt traume, som handler om, at jeg ikke er noget værd – sådan kommer jeg nemt til at tro om mig selv. Inde i mit hoved blev det derfor til, at jeg var blevet svigtet af min ven, som nok ikke havde lyst til at se mig.

Det virker i sig selv forløsende, når vi på den måde kan sætte ord på vores indre tanke- og føleprocesser og dermed adskille det indre drama fra den ydre situation, som gav anledning til det.

Sådan dropper du kritik
Der er den fordel ved girafsprog, at du får mulighed for at tale om det, der er svært i jeres relation uden kritik af den anden, så du kan tage en konflikt op imellem jer på en relativt ufarlig måde.

På den måde får du en chance for at vende distance til nærvær. I det konkrete tilfælde skrev jeg derfor til min ven: ”Jeg har det jo svært med aftaler, der ikke holder. Tror, jeg kommer til at tolke det som, at jeg bliver svigtet”.

Ved at skrive det på den måde taler jeg om mig selv eller mit eget indre drama og holder mig derved også på egen banehalvdel, som man siger indenfor IVK. Ikke desto mindre sætter jeg ord på det, som gør vores relation svær lige nu.

I stedet for at trække mig væk inviterer jeg til dialog, og vi kan potentielt set få et dybere og stærkere venskab, fordi vi på den måde får sat ord på det, der sker imellem os. Modsat hvad jeg i sin tid gjorde i gymnasiet.

Til alt held har jeg i dag venner, som er gode til at tage tråden op, og som kan tale videre i samme ånd, dvs. åbent og ærligt men uden beskyldninger. I løbet af vores samtale viste det sig, at vi faktisk har et fælles ønske om at ses mere, end vi gør. Vi savner begge at snakke mere sammen. Vi ønsker begge, at få det planlagt bedre, så det kan ske. Det har vi nu gjort, og det, der begyndte som en uoverensstemmelse, er endt med, at vi kom endnu tættere på hinanden.

Nu er det ikke altid, at vi er så heldige med vores konflikter, så de bliver til et fælles gode, men det er da et forsøg værd, og eksemplet viser, hvordan kulde kan blive til varme, hvis vi benytter et sprog, der inviterer til dialog og forståelse.

Mere om Girafsprog
Girafsprog er relativt simpelt, for grundlæggende arbejder man med 4 elementer: Observation, følelse, behov og anmodning. Observationen er det helt konkrete, der er sagt eller gjort, f.eks. at vi har aftalt et møde, men min ven dukker ikke op.

Observationerne er den neutrale del af en konflikt, dvs. den del, som begge parter kan blive enige om, og når du taler om det, skal det være helt nøgternt og beskrivende, dvs. uden tolkninger.

Følelserne er f.eks. ”ked af det” eller ”irriteret”, men ikke ”svigtet” – svigtet er nemlig en blanding af en følelse og en fortolkning af, hvad den anden har gjort. Når du kun taler om følelserne, holder du dig på din egen banehalvdel.

Vores behov er også vores egne. I det konkrete tilfælde var det de uopfyldte behov for venskab, nærvær og omsorg, der gjorde mig ked af det, så dem adresserede jeg i min videre samtale med min ven, men uden at gøre ham ansvarlig for dem – så man siger ikke: ”Jeg har brug for, at du kommer til tiden”. I stedet tager vi selv ansvar for vores behov og siger f.eks.: ”Jeg vil gerne drage omsorg for min tid”.

I det konkrete tilfælde kom jeg ikke med nogen specifik anmodning, men lagde indirekte op til, at vi skulle snakke om det, der var sket – jeg opfordrede altså til dialog og forsøgte dermed at få mit behov for nærvær og venskab dækket. Ved at sikre en bedre planlægning af vores møder fik jeg også taget hånd om min tid, så den ikke går til spilde.

 

Hvis du gerne vil vide mere om Girafsprog og lære det i praksis, er det bedst at tage et kursus – se LIVKOMs kursuskalender.

 

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn.

Single på jagt efter kærlighed: Derfor skal du lære girafsprog

Indlæg på singlespot.dk d. 7. oktober 2015 af Jens W. Pedersen

singler-på-jagt-efter-kærlighed-e1444208717482

 

Når vi singler klager over vores kærlighedsliv eller mangel på samme, så er det næsten altid, fordi der er noget, vi ikke får – altså, hvor tit siger vi: ”Jeg er virkelig utilfreds med, at jeg ikke giver mere kærlighed”? Nej, vel!?

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du får kærlighed ved at give den ud og være kærlig – både i forhold til dig selv og andre:

Det er helt forståeligt, at vi hver især har mest fokus på at få det, vi savner, men jeg opfordrer til, at man vender det lidt på hovedet med spørgsmål a la: Hvor ofte er jeg kærlig overfor andre? Og overfor mig selv? Hvor god er jeg til at vise hensyn og udøve empati? Er mine tanker kærlige, tolerante og tilgivende? Eller er det faktisk omvendt, så jeg har mange dømmende, vrede og kritiske tankebaner?

Måske var det på tide at tænke meget mere over de spørgsmål, for den mentalitet, du har, afgør din skæbne. Når du er kærlig, vil du helt naturligt tiltrække det samme – smil til verden og den smiler til dig!

Bruger billige scoretricks
Det er ikke helt nemt at lave om på de tanker, vi har om os selv og andre. Derfor er det også fristende at se sig om efter nogle lettere løsninger. Billige scoretricks f.eks. Jeg tror, at hvis vi virkelig vil noget med kærlighed, så har vi brug for at tage fat på et dybere plan og gå i krig med vores mentalitet.

Mother Theresa citeres for at sige: “If you judge people, you have no time to love them”. Og det er netop sagen. Vi har alle del i kærligheden, men vi kan så nemt spærre os ude fra den i kraft af vores egen ukærlige attitude.

I hvert enkelt øjeblik kan vi arbejde med vores sind, så det løfter sig, og vi kan få mærkbare resultater i nuet. Der er forskellige metoder til det, og en af dem er Ikkevoldelig Kommunikation eller Girafsprog. Det er en kommunikationsform, der er velegnet til konfliktløsning, og som bruges i verdens brændpunkter, men ikke kun det: I høj grad er det også en teknik til øget empati og forståelse for såvel egne som andres følelser og behov. Og når vi tænker i følelser og behov, så holder vi op med at tænke i rigtigt og forkert, dvs. i moralske domme.

Følelser og behov er ens eget ansvar
En af de helt basale ideer i Girafsprog er, at vi alle har de samme behov. På det plan er vi ens på tværs af opdragelse, kultur og nationalitet – og vi reagerer med de samme følelser af frustration, irritation, skam, bekymring og usikkerhed, når vores behov ikke opfyldes.

Behovene er der ikke noget galt med, tværtimod, men vores strategier til at få dem opfyldt kan være mere eller mindre hensigtsmæssige.

Girafsprog grundformen består i at udføre fire simple trin, når vi står i en konflikt: Observation, følelse, behov og anmodning. Vi taler altså nøgternt om, hvad vi ser eller hører. Dernæst holder vi os på egen banehalvdel, når vi refererer til vores følelser og fortæller, hvilke behov de bunder i. Til sidst fremsætter vi en anmodning, som ikke er et krav, men i stedet en invitation til dialog i håb om at finde en løsning til fælles bedste.

Det er en samtale-model, men det afgørende er i virkeligheden ikke ordene, men den metodiske adskillelse imellem det, vi observerer (hos andre), og det vi mærker og iagttager hos os selv i form af vores følelser og behov – det sidste skal ikke flettes for meget sammen med det første, for så bliver andre mennesker objekter for vores behov.

Den skelnen er ikke så nem, som den lyder. I praksis inddrager vi ofte andre i vores behov og siger f.eks.: ”Jeg har brug for, at du støtter mig”. Det reagerer andre instinktivt imod. Hvis vi skal blive på egen banehalvdel, må vi klargøre, at vi selv tager ansvar for vores behov . derfor fjerner vi ‘du’ fra sætningen og nøjes med at sige: ”Jeg føler mig usikker, fordi jeg har brug for støtte”.

Kærlighed i praksis
At praktisere Girafsprog er altså en øvelse i at tage ansvar for sig selv. Det er en øvelse i selv-empati, idet vi lærer egne følelser og behov at kende. Og det er en øvelse i gensidighed og en ikke-dømmende holdning, der skaber kærlige relationer. Derfor min anbefaling!

Hvis du har lyst til at lære mere, så har foreningen Livsberigende Kommunikation (LIVKOM) en kursus- og foredragskalender her: http://livkom.dk/kurser-ivk-girafsprog/