Forstå din angst på fire forskellige måder

Angst er en svær følelse

For at håndtere angst kan du lade dig inspirere af forskellige metoder, herunder præsenteres du kort for fire af dem. Foto: Gabriel Matula

Angstlidelser er meget udbredte. Nogle opgørelser siger, at 25 % af os er ramt af dem, fx i form af fobier, tvangshandlinger, panikanfald eller social angst. Der er forskellige psykologiske teorier om angst, og herunder præsenteres du kort for fire af dem. Det giver god mening at kende dem alle, fordi de samlet set giver et helhedsbillede af, hvorfor vi får angst, og hvad vi gør ved det.

Herunder får du derfor et kort overblik over, hvordan man forstår og behandler angst indenfor adfærdsterapi og eksistentiel samt psykodynamisk og kognitiv terapi. De perspektiver giver nogle ret forskelligartede syn på angst, men har hver især har en sandhed i sig. Det ene perspektiv udelukker ikke nødvendigvis det andet, og de supplerer hinanden godt.

Når du kender lidt til de forskellige retninger, kan du desuden bedre tage stilling til, hvad der giver mest mening for dig at arbejde med.

Når det drejer sig om angst, mener jeg, at vi skal undgå to faldgruber. På den ene side at ignorere angsten, for der er jo en grund til, at vi reagerer, som vi gør. Hvis du forstår, hvad din angst bunder i, så kan du bedre håndtere den korrekt. På den anden side skal vi heller ikke lade os styre af angst, for det begrænser os og gør kun ondt værre.

Læs mere om de to faldgruber her

Angst er yderst ubehageligt, og det ubehag vil vi selvfølgelig gerne slippe for. Men undgår vi alt det, vi er bange for, så styrer angsten vores liv. Det bevirker desuden ofte, at den angst breder sig og forværres. Adfærdsterapiens styrke er, at den adresserer det problem på en simpel men effektiv måde.

Adfærdsterapi
Ifølge denne retning er angst indlært og skal aflæres. På et eller andet tidspunkt har du lært at være bange for det eller det. Nu reagerer du derefter, så du fx bliver bange og flygter ved synet af en edderkop, selvom du godt ved, at danske edderkopper er ufarlige.

Ved at flygte reagerer du imidlertid som om, edderkoppen er farlig, og derved bekræfter du faktisk dig selv i, at det er tilfældet.

Ifølge en adfærdsterapeutisk tilgang skal du i stedet blive ved edderkoppen, indtil din angst afdæmpes, og du er tryg. Derved indlæres en ny følelsesmæssig respons.

Typisk vil man starte med at udsætte sig for det angstprovokerende i små doser, så du fx først nærmer dig en død edderkop, og vænner dig til det. Derefter går du et trin højere op på din angsttrappe, hvor du bliver tryg ved en lille bitte en, og til sidst konfronterer du en af de helt store.

I stedet for at lade en irrationel angst styre vælger du altså helt bevidst at udsætte dig for det ”farlige” og lærer gradvist, at det reelt set er ufarligt. I kraft af denne adfærdsændring tager du magten tilbage i dit liv.

Hvor adfærdsterapien kun beskæftiger sig med at indlære en ny adfærd, så adresserer kognitiv terapi i stedet vores tankemønstre. De to teorier kombineres ofte i praksis, så man både arbejder med adfærd og tanker.

Kognitiv terapi
I kognitiv terapi vil man gå ind og undersøge, hvilke bagvedliggende tanker, som forårsager en bestemt følelse, fx angst for afvisning.

I den forbindelse leder man typisk efter en grundantagelse, dvs. en bestemt overbevisning, som dirigerer vores reaktioner.

Det kunne fx være: ”Jeg kan ikke holde på en kæreste”. Sådan en negativ grundantagelse fungerer som et par briller, der får dig til at se alt i et bestemt lys.

Forestil dig, at du har sendt en besked, hvor der står, hvor meget du savner ham eller hende. Du får imidlertid ikke den samme besked retur og bliver bange, for du tolker det som en afvisning og tror, at vedkommende går fra dig. Den slags kaldes katastrofetanker.

Få ti gode råd om angst for afvisning her

En grundantagelse medfører altså specifikke tolkninger, som forårsager de og de følelser. Grundantagelser kan virke som selvopfyldende profetier, hvor negative forventninger genererer dårlige oplevelser.

Terapeutisk set arbejder vi derfor med at realitetsteste din tolkning af adfærden som afvisning.

Så ville jeg fx spørge: ”Hvilke andre grunde kan din kæreste have?” Og: ”Viser han/hun fx sine følelser på en anden, ikke-verbal, måde?”

Med den slags spørgsmål kan vi undersøge, om din tolkning bunder i vedkommendes adfærd eller i dit eget indre spøgelse. Og du kan få en helt ny forståelse for jeres relation.

Eksistentiel terapi
Med en eksistentialistisk tilgang kommer vi endnu et lag dybere ned i en forståelse af vores angst, for her ses den ikke som et individuelt problem men derimod som et fællesmenneskeligt grundvilkår.

Angst anses altså for at være noget normalt, der forårsages af, at vi som mennesker kan forestille os noget, som ikke er der.

Hvor dyrene kun kan være bange for noget konkret (fx et rovdyr), så kan vi bl.a. være bange for at tage dårlige valg.

Dyr tager deres valg pr. instinkt eller pr. automatik, men vi kan overveje forskellige muligheder – den frihed er et gode, men betyder samtidig, at vi kan blive bange for at tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Vi kan også blive bange for noget, som vi ved skal ske (fx døden). Og vi ængstes ved tanken om noget ukendt (fx morgendagen) eller noget, som potentielt set kan ske (fx at din partner forlader dig).

Ifølge eksistentiel psykologi skal vi besinde os på de grundvilkår. Vi bliver mere ængstelige, hvis vi fx prøver at fortrænge døden eller vil styre noget, der dybest set er ukontrollabelt.

I stedet må vi leve med, at vi ikke kender morgendagen, nødvendigvis skal dø, kan fejle og måske bliver forladt.

Som coach vil jeg derfor hjælpe dig med at få mening med og blive afklaret omkring disse store spørgsmål i livet. Fx kunne jeg spørge, hvad du har fået ud af fejl, du har begået i fortiden? – Måske blev fejlene i virkeligheden til en fordel for dig i det lange løb, og så er de jo ikke så farlige, når det kommer til stykket.

Psykodynamisk terapi
Ifølge dette sidste perspektiv skyldes angst dybest set, at vi er i konflikt med os selv. Vi kan fx have lyst til at gøre noget, som er i modstrid med vores samvittighed.

Vi fortrænger sider af os selv, fordi de ikke er socialt acceptable. Processen foregår især i vores barndom, hvor vi tilpasser os til forældrenes krav og forventninger.

Barnets jeg opbygger derfor et værn af forsvarsmekanismer, som fortrænger eller fordrejer forbudte ønsker. Angsten opstår, når forsvaret er truet, dvs. vi er ved at blive bevidste om de ønsker.

Mennesker, der er meget præget af sådanne fortrængninger, kaldes neurotikere.

Når vi er bange for specifikke ting, personer eller situationer, skyldes det, at de minder om eller symboliserer en indre konflikt. Ved at undgå de ting, slipper du for at forholde dig til barndomstraumet.

Ifølge den psykodynamiske tilgang skal vi imidlertid forsøge at bevidstgøre os om vores fortrængninger, så vi kan tage stilling til dem på ny og løse den underliggende konflikt.

Måske er det, der var så farligt eller forkert i din barndom, slet ikke så galt, når du genovervejer det som voksen? Lad os sige, at du blev nedgjort eller straffet, når du viste bestemte følelser, og derfor lukker du stadig af for dem.

På den baggrund prøver vi at finde ud af, hvordan du kan få en ny holdning til det at mærke og vise de følelser, og hvordan du kan gøre det på en måde, du er tryg ved. Vi arbejder således med at integrere de fortrængte sider, så du bliver hel.

Gå ind i angsten
Således de 4 psykologiske teorier. På hver deres måde bidrager de til, at vi forstår vores angst bedre og kan tage hånd om den.

Angst kan skyldes, at vi er i dårlig kontakt med os selv og/eller bange for at gøre det, som vi inderst inde føler for. Så vi flygter fra os selv, men det er en dårlig løsning, der kan medføre depression. Derfor skal du ikke lade dig styre af angst.

Læs mere om angst og depression her

Husk at angst i sig selv ikke er farligt. Det er bare en følelse, så der er ikke nogen grund til at være bange for at være bange. Du kan bevidst opsøge angsten, så du lærer den bedre at kende. Og du kan risikofrit blive i din angst og mærke den helt inde i sin kerne, indtil den aftager.

Find ud af, hvor i kroppen du mærker angst. Sidder den i din mave? I benene eller armene? Hvor? Find det specifikke sted, og gå så helt ind i det, for derved forvandles og heales det ubehag. Hvis ubehaget flytter sig til et nyt sted, så flyt også din opmærksomhed derhen.

Det kan være for svært at håndtere selv. Hvis du lider af angst, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere eller for at få en tid.

Forstå dig selv: Giver du af et rent hjerte?

Giver du uden bagtanker?

I artiklen her borer jeg lidt i det, vi angiveligt gør ”uden beregning”, såsom når vi giver en gave eller gør nogen en tjeneste. Mange gange ”handler” vi nemlig med disse gaver og tjenester fremfor at give af et rent hjerte. Når det kommer til stykket, forventer vi som oftest at få noget igen, men vi kan sætte os selv og hinanden fri ved at give uden beregning og bagtanker.

At gøre noget af et rent hjerte vil sige at gøre det af kærlighed, medfølelse eller venlighed og uden bagtanker. Så gør vi alene noget for nogen, fordi vi gerne vil gøre det for dem. Ja, det lyder indlysende, men i rigtig mange tilfælde ligger der andre, usagte, motiver bag.

Fyren der serverer drinks i byen er egentlig ikke gavmild, men håber, at pigen gør ham selskab. Vennen, der gør dig en tjeneste, satser på, at du ville gøre det samme for ham. Du køber en lejlighed til dine børn, men forventer stiltiende, at de kommer hjem så og så tit.

Betaling pr. efterkrav
De gaver, som i virkeligheden er handelsvarer, binder os på måder, som vi kan have svært ved at gennemskue, fordi de indbefatter uudtalte forventninger.

Det gælder i mange relationer, men fx også i vores romantiske forbindelser, hvor vi kan overøse den anden med det, vi kalder kærlighed, men hvor det reelt set er en form for bestikkelse eller overtalelse.

Vi vil nemlig gøre alt for ham eller hende, fordi vi vil ”have” den person – og vi vil have ham/hende for os selv, så det er i virkeligheden egoistiske motiver, der ligger bag. Dvs. vi giver ikke for at give men for at få.

Vi skal ikke modtage ret mange af den slags gaver, hvor prisen kommer pr. efterkrav, før de gør os ubehageligt til mode.

Kunsten at elske

Derfor er gaver og tjenester også kun et udtryk for kærlighed, hvis de bliver givet af et rent hjerte og uden nogen form for beregning eller bagtanker.

Jeg mener, at vi kan blive bedre til at gennemskue vores egne og andres motiver og forventninger og bedre til at tale åbent om det emne.

Vi kan også blive bedre til at give uden at forvente noget til gengæld. Sådan at vores gaver er fri for bindinger. Så er de nemlig ægte gaver og en velsignelse for modtageren, som helt suverænt kan bestemme, hvordan de benyttes, og om vedkommende ønsker at give noget igen.

Se nøgternt på gaverne
Den nøgne sandhed befrier os, når den fjerner vores illusioner. Hvis vi nøgternt forstår og gennemskuer, at ”gaver” ofte er ”handelsvarer”, så binder og forpligter de os ikke så stærkt. Vi kan bedre tage stilling til, om vi har lyst til at indgå i de transaktioner eller ej.

En nøgtern forståelse kan befri dig for dårlig samvittighed i de tilfælde, hvor du ikke ønsker at gøre gengæld. Og den kan afhjælpe forurettelse, hvis en af dine gaver ikke kommer retur.

Det kan ganske vist være hårdt at se nøgternt på os selv og hinanden, for vi er måske ikke så ”gode” og ”velmenende”, som vi gerne ville tro.

Til gengæld peger den ærlighed fremad og befrier os for negative bindinger til andre mennesker. Og hvis du tør se nøgternt på dig selv og dine relationer, så er du allerede kommet længere end de fleste.

Hvis du har skjulte motiver, så mærkes det tydeligt, når en gave ikke kommer retur, som du inderst inde havde forventet.

Lad os fx sige, at du har givet en gave til en bekendts fødselsdag, og selvsamme bekendte ikke giver noget til din fødselsdag. Føler du dig så snydt eller forurettet? Det er i så fald helt normalt, så undlad at dømme dig selv for hårdt.

Og husk ligeledes at bide mærke i de situationer, hvor du rent faktisk gør noget uden beregning. Det kan fx være almindelig høflighed, når du holder døren for en fremmed. Det kan være et venligt smil til en tilfældig forbipasserende. Det kunne også være penge, du giver i en god sags tjeneste.

Hvordan giver vi af et rent hjerte?
De fleste af os ønsker kærlighed i vores liv og drømmer om den ubetingede slags, hvor vi altid er elskede lige meget hvad. Men hvor ofte støder vi på sådan en ubetinget kærlighed? Og hvor ofte er vi egentlig selv i stand til at give uden beregning?

Kærlighed er som nattergalen i H. C. Andersens eventyr – den dør, hvis den sættes i bur, men sæt den fri, for så velsigner den os med sin skønne sang.

Herunder er nogle ideer til, hvordan vi bliver bedre til at give frit af et rent hjerte:

  • Vær ærlig overfor dig selv omkring dine motiver, så du ikke opbygger illusioner
  • Læg mærke til, om du bliver forbitret, hvis du ikke får noget igen
  • Giv, fordi du har lyst fremfor af andre grunde
  • Glem alt om de gaver, du har givet, så du ikke forventer noget til gengæld
  • Vær opmærksom på, hvordan de gaver, der gives i den rette ånd, åbner dit hjerte
  • Del dette blogindlæg med kæreste, nære venner eller familie – og brug det som udgangspunkt for en snak om, hvad I hver især giver og forventer til gengæld.

Hvis du giver af et rent hjerte, så kalder jeg det for ”spirituel kærlighed”, mens ”romantisk kærlighed” ofte indbefatter en form for handel. Se videoen, hvor jeg kommer nærmere ind på de ”To slags Kærlighed”.

Se videoen: To Slags Kærlighed

To slags kærlighed

Man kan sige, at der findes to former for kærlighed i vores liv, den romantiske og den spirituelle. Den sidste er specifikt menneskelig, men vi har den første tilfælles med dyrene.

Begge former for kærlighed er tilstede i vores liv samtidig, men som det fremgår af ovenstående liste er de hinandens modsætninger.

Se videoen på YouTube for at blive klogere på, hvad vores dobbelte natur betyder for dit kærlighedsliv.

Hermed bydes du også velkommen til min nye YouTube kanal 🍾🎈🎇🎉

Let’s talk about sex, Baby! Sexual Alignment

sexual alignment

I øjeblikket skriver jeg primært på engelsk. Min medforfatter Suzette Lyn Michaelsen og jeg har startet en serie om The Law of Attraction, så læs med på den engelske blog, hvis det emne interesserer dig.

My co-author Suzette Lyn Michaelsen and I started a series of articles on The Law of Attraction. Lately the subject being “Sexual Alignment”, that is the kind of sex which is in concordance with your soul.

Visit my English blog

 

Dating guide: 10 råd om angst for afvisning

Angst for afvisning

Angst for afvisning kan fx få dig til at stivne eller at tale som et vandfald – men det kan sagtens håndteres. Foto: Frankie Cordoba

De fleste af os kan komme ud for svære følelser, når vi dater – typisk vil der fx være en frygt for at blive afvist. Angst er en forsvarsmekanisme, men du skal ikke lade dig styre af den, og den kan sagtens bekæmpes. Herunder får du en række tips til at håndtere angst.

Hvis du har angst for afvisning, tør du måske slet ikke gå ud, eller du bliver helt stiv på en date og siger ikke et ord. Omvendt er der nogle, der af samme grund taler som et vandfald.

Vi reagerer altså forskelligt, men når angsten styrer som regel ikke så heldigt. Derfor vil det være bedst for dig, at du håndterer det på en mere bevidst måde.

Hvorfor angst?

De fleste har prøvet at blive afvist og svigtet eller har oplevet dårlige forhold og relationer – den slags smertelige erfaringer lagres i det ubevidste og kan betyde, at du bliver nervøs eller bange på en date. For går det nu galt igen?

Angst er et forsvarAngsten er din forsvarsmekanisme, som ihærdigt forsøger at beskytte dig imod fare, og i den forstand har den en positiv funktion.

Men du skal ikke overlade beslutningerne i dit liv til angst.

Hvis du lader dig styre af den, så siger du til dit ubevidste sind: “Ja, det ER farligt”, og den besked vil kun gøre ondt værre og forstærke din angst.

Hvis du ikke vil have den angst i dit liv, så læg den til side – det er dig, der bestemmer!

Du kan lykkes med at overtage styringen, og der er hjælp at hente – herunder er nogle råd til at starte med:

10 råd om angst

Hvis du gerne vil rumme og håndtere din angst for afvisning, så prøv følgende metoder. Tag det eller de råd, der virker bedst for dig:

1) Adskil angsten fra personen – I stedet for at fokusere på, om han/hun vil dig eller ej, så fokuser på, hvorfor du er så bange for at blive afvist? Spørg dig selv, hvad den angst dækker over. Dine fantasier om, hvor galt det kan gå, kaldes “katastrofetanker”. Undersøg dem nærmere. Er de reelle? Hvad er det værste, der kan ske? Og er du villig til at løbe den risiko for at få en partner?

2) Slip håb og forventninger – Når du har meget fokus på, at du gerne vil opnå noget bestemt, kan du få præstationsangst, som er en frygt for, at det ikke lykkes. Giv slip på dit mål, for du kan alligevel ikke styre, hvad der skal ske imellem jer. Prøv i stedet at være til stede i nuet og hav tillid til, at det, der sker, er til det bedste.

3) Gør det, du er bange for – Hvis du er bange for afvisning, så udsæt dig selv for den risiko i nogle rammer, som er relativt trygge. Eller date en person, som du er nogenlunde tryg ved. Vær så tilpas tryg ved situationen, at du kan håndtere det. Du udfordrer altså dig selv, men ikke for meget, og på den måde udvider du stille og roligt dine grænser for, hvad du kan og tør.

4) Kom ned i kroppen – Da angst er drevet af katastrofetanker, hjælper det at komme ud af hovedet og ned i kroppen, fx ved at løbe en tur inden en date. På den måde får du også brugt noget af al din urolige energi.

5) Mærk angsten – Når du mærker en følelse i dens kerne falder dit sind til ro, og du kan være i dig selv. Så find det sted i kroppen, hvor følelsen sidder, og gå så helt ind i den med din opmærksomhed. Det er en øvelse, der egner sig godt til, at du ligger eller sidder ned i fred og ro derhjemme. Brug fx 15 min. på det. Når du går ind i angsten med din opmærksomhed, kan den flytte sig til et andet sted i kroppen, og i så fald vender du også din opmærksomhed imod det nye sted.

6) Træk vejret – Når du er bange, kan du have svært ved at trække vejret ordentligt, men hvis du bevidst vælger at tage nogle dybe vejrtrækninger, kan det omvendt hjælpe dig til at slappe af. Træk gerne vejret igennem næsen, da det aktiverer kroppens ro system, det såkaldte parasympatiske nervesystem.

7) Tro på dig selv – Når du går på en date, er du måske bange for den andens ”bedømmelse” af dig. Det er næsten som at gå til eksamen. Men du kan bygge dig selv op rent mentalt ved at sige noget positivt til dig selv og på den måde få selvtillid. Husk på dine egne dyder og kvaliteter. Bekræft på den måde dig selv i, at du er et godt parti eller en interessant person at være sammen med.

8) Tal om det – Hvis du er meget nervøs, er det en god ide at sætte ord på. Når du er åben omkring dine følelser, får du lettere ved at rumme dem og kan bedre slappe af – på den måde åbner du også op for, at I to kommer tættere på hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Hvis du er heldig, får det ligeledes din date til at åbne mere op, og I opnår en større fortrolighed og tryghed sammen.

9) Et godt match går begge veje – Dating er ikke en konkurrence, hvor du skal præstere, men handler derimod om at finde et godt match. Derfor skal du også være dig selv og vise, hvem du er. I to skal jo finde ud af, om I passer sammen. Og gør I det, bliver du næppe afvist, så det behøver du altså ikke at være så bange for.

10) Tænk på noget andet – Sæt din vilje ind på at lægge angsten til side, og tænk på noget andet. Fx at der er noget, du gerne vil vide om din date, så du har fokus på at stille de spørgsmål. På den måde afleder du din opmærksomhed fra, at du er bange. I stedet får du dine tanker ind på noget, som er relevant for dig at vide om den anden, og som kan være med til at afgøre, om han/hun er rigtig for dig.

Få hjælp

Det er helt naturligt at være nervøs på en date, og målet med ovenstående er derfor heller ikke, at du skal blive fuldstændig fri for det.

Du kan anvende de redskaber, hvis du er hæmmet af din nervøsitet. Og de kan hjælpe dig et stykke af vejen i forhold til at håndtere angst.

Hvis angsten tager overhånd, og du har brug for mere hjælp, er du meget velkommen til at bestille en tid.

➡ Få hjælp ved en individuel session, du kan kontakte mig via formularen herunder! Se tilbud og priser.

 

Derfor skal du kende “De 5 kærlighedssprog” som single

Indlæg på singlespot.dk d. 15. februar 2018 af Jens W. Pedersen

De fem kærlighedssprog

Du har måske hørt, om de fem kærlighedssprog, men vidste du, at du også kan bruge dem til noget som single – og ikke kun i et parforhold?

Amerikanske Gary Chapman står bag teorien om “De fem kærlighedssprog”, som er:

  • anerkendende ord
  • tid til hinanden
  • gaver
  • tjenester
  • fysisk berøring

Ved at kende til sprogene kan du gøre en forskel i dine relationer. Måske går du i øjeblikket glip af en masse kærlighed, fordi du ikke er bevidst om, hvordan du selv og andre udtrykker den på hver sin måde?

Kærlighedssprogene er relevante i alle nære relationer, men ikke mindst i vores parforhold.

Som single, der gerne vil være i et sundt parforhold i fremtiden, er det også et godt “sprog” at kunne, for i parforholdet er vi allermest motiverede for at lykkes med kærligheden.

Hvis du fortæller om dit eget kærlighedssprog og påtager dig den opgave at forstå din partners, så kan du/I udøve kærlighed på en ny og mere succesfuld måde.

Derfor skal du kende kærlighedssprogene

Hvorfor er det så godt at vide noget om kærlighedssprog? Særligt af to vigtige grunde:

Grund #1: Genkend kærlighed
For det første for at du kan genkende den andens udtryk for kærlighed og altså ved det, når han/hun udviser kærlighed overfor dig.

Hvis du ikke genkender det udtryk, så kan du jo fejlagtigt tro, at du er uelsket.

F.eks. hvis du har en partner, som viser sin kærlighed ved at gøre dig en tjeneste og hjælpe med havearbejdet.

Men imens i går der og arbejder sammen, så ville du bare sådan ønske, at han tog om dig – for fysisk berøring er din foretrukne måde, og når han ikke gør det, så mærker du ikke rigtig hans kærlighed.

I værste fald går du altså glip af kærlighed, som du virkelig har savnet og ønsker dig, fordi du simpelthen ikke opdager, at du får den.

Manglende viden om den andens kærlighedssprog kan altså være skyld i nogle store misforståelser imellem jer, som gør jer meget frustrerede.

Grund #2: Vis kærlighed bevidst
For det andet for at du selv kan udøve kærlighed på den måde, som din partner værdsætter allermest.

At udøve kærlighed er ikke nødvendigvis noget, der kommer helt af sig selv. Det er nemlig også en opgave, som vi påtager os, og hvor vi bevidst sætter os i den andens sted for at forstå, hvad han eller hun har brug for

Det betyder så også, at vi sætter os lidt ud over vores egne automatiske handle- og reaktionsmønstre.

I ovenstående eksempel kunne din havemand bevidst vælge at holde om dig, fordi han ved, at det er dit kærlighedssprog – og omvendt kunne du påtage dig at gøre ham en tjeneste, fordi du ved, hvor glad han bliver for det.

Det kan føles kunstigt i nogle situationer, men er det ikke et større udtryk for kærlighed, når vi på den måde gør os umage for at være der for den anden?

Hvis du er single og dater

Hvis du dater, anbefaler jeg, at du finder ud af, hvilket kærlighedssprog din date har. Det er måske ikke det første, du spørger om, men det er virkelig et godt emne.

Dels fordi du gerne vil have den viden, så du kan vise din interesse på den mest hensigtsmæssige måde, og dels fordi det er relevant for, hvorvidt I to er et godt match.

F.eks. ville jeg nok have svært ved at have en partner, hvis vigtigste udtryk for kærlighed var at give gaver, for det ligger lavest på min egen liste, og det siger mig ikke ret meget.

Et lille tip om kærlighedssprog
Egentlig synes jeg bare, at du skal spørge ligeud, hvis du vil vide, hvad der skal til for, at din partner eller date føler sig elsket.

Men du kan også afkode en masse ud fra, hvad han/hun gør. Mange gange gør vi nemlig det for andre, som vi selv ville sætte pris på, at de gjorde for os.

Test dit kærlighedssprog

Ved at kende hinandens kærlighedssprog kan I altså undgå mange frustrationer og dyrke kærligheden på en ny og mere bevidst facon.

Du kan læse mere om emnet og teste dit kærlighedssprog her >>

Testen er ikke særlig detaljeret, men den kan være et godt udgangspunkt for en snak eller for, at du bliver mere bevidst om dine egne ønsker og præferencer.

#Metoo: Derfor er der så få mandlige ofre

Photo-by-freestocks-web

Traditionelt set er det manden, der tager initiativ. Det er en af grundene til, at mænd oftest står bag seksuelle krænkelser. Foto: Freestocks.org

Den 5. oktober offentliggjorde New York Times en artikel, hvor en række kvindelige skuespillere anklagede Hollywood producer Harvey Weinstein for seksuelle overgreb og uterlighed. Siden har metoo-kampagnen fejet henover jorden, og kvinder en masse træder frem med deres historier. Men hvor er de mandlige ofre? Dem hører vi stort set ikke noget til af to grunde, som begge hidrører fra traditionelle kønsroller.

Det skal siges, at traditionelle kønsroller er i opløsning, så vi lever ikke nødvendigvis i pagt med dem længere. Metoo spiller selv med i de opløsningstendenser og fremmer den proces, fordi kampagnen modvirker magtmisbrug og skaber mere ligestilling imellem kønnene. På den konto bliver der mindre og mindre plads til machomænd og kvinder med stort k.

Nedenstående analyse baserer sig imidlertid på de traditionelle kønsroller.

Som moderne mand/kvinde er det ikke sikkert, at vi føler, at de passer særlig godt på os. Ikke desto mindre har vi de roller med os i bagagen, og de indgår i vores psykologi – som sådan spiller de formentlig også fortsat en rolle for vores adfærd.

Grund #1: Mænd har den seksuelle serveret
Det er typisk mænd, der står som afsendere på en seksuel krænkelse, for traditionelt set er det manden, der har serveretten i en seksuel relation. Dvs. at det påhviler ham at tage initiativ, imens kvinden forholder sig afventende og passivt.

Ja, som en del af det spil kan hun endda afvise ham på skrømt. En traditionel kvinde kan ikke sige ja i første omgang, for hun vil ikke fremstå som billig eller let på tråden.

Så ikke nok med, at mandens rolle var at tage initiativ, men han forventedes altså også til dels at ignorere og overvinde hendes modstand. Han skulle gøre kur og have selvtillid nok til at prøve igen, selvom hun afviste ham.

Allerede der har man vel nærmest opskriften på en seksuel krænkelse!

Hvis nu vi mænd var genier udi sådan noget som at læse imellem linjerne, aflæse kropssprog og afkode signaler, ja så ville vi nok have nemt ved at orientere os i det spil. Men ak, lige præcis der har vi ikke vores stærkeste side.

Det kan derfor også være lidt af et pres at påtage sig rollen som initiativtager for, hvordan ved vi, om hun ønsker sig de tilnærmelser? Nej, vi kan dårligt spørge hende først. Det vil en traditionel mand i hvert fald ikke gøre, for det opfattes som et svaghedstegn.

Han er således henvist til at tage chancen og håbe det bedste. Det er så der, at det jævnligt går galt, for han har ikke tolket hendes signaler korrekt.

Grund #2: Mænd må ikke vise svaghed
Mænd kommer ud for massevis af krænkelser af den ene eller anden slags, men vi har endog meget svært ved at italesætte os selv som ofre.

Det er umandigt at være et offer og giver ikke høj status at sætte sig selv i den position. Derfor censureres krænkelsen væk, dvs. vi fortrænger den.

Jeg kan nævne et bizart eksempel på denne kultur fra fodboldens verden, som er en slags mandighedens højborg.

Tilbage i 2003 blev AGF-spiller og holdets anfører Brian Steen Nielsen dømt for at have nikket klubkammeraten Nikolaj Hust en skalle, hvorved sidstnævnte fik beskadiget flere tænder. Det voldelige overfald blev takseret til en bødedom på 10 dagbøder a 500 kr.

Til Jyllandsposten udtalte Hust imidlertid, at: »Det var ikke mig, der bragte historien frem i lyset, og at sagen nu er taget op af politiet er heller ikke min fejl«.

Havde han selv rejst sagen, ville det da også være i strid med fodboldens macho-kodeks.

I fodbold gør man regnskaber op ved at tage sagen i egen hånd. Så den ene svinestreg gengældes med den anden, hvilket jo minder meget om de ”byttere”, der ses i bandemiljøet.

Derfor mener jeg også, at traditionel maskulinitet og voldskultur hænger sammen. I den kultur kan vi ikke være ofre og mænd på samme tid, for det er mere passende at slå igen end at udstille sin egen svaghed.

Metoo er en gave til os alle
Således de to vigtigste grunde til, at mænd sjældent figurerer som ofre for seksuelle krænkelser.

Som det fremgik, ser jeg den traditionelle machokultur som en magt og voldskultur. Det er en kultur, der baserer sig på den stærkes ret. Derfor er det også en ukærlig kultur.

En traditionel mand vil således udnytte sin magt, og en traditionel kvinde vil underlægge sig den magt.

Metoo-kampagnen modvirker disse forældede kønsroller, og dens succes demonstrerer, at vi nu for alvor er på vej væk fra en mandsdomineret kultur.

Personligt mener jeg, at metoo er en gave til os alle sammen, mænd såvel som kvinder. Den frigør os og fremmer kærlige og demokratiske værdier i vores kultur.