Moderne kønsroller: Vi staves med lille m og k

Moderne kønsroller
Moderne kønsroller er flydende og i nogle tilfælde vendt på hovedet. Foto af Alberto Bobbera.

Ifølge den danske åndsfilosof Martinus bliver mænd og kvinder mere og mere ens, fordi vi har det modsatte køn i os som et udviklingspotentiale. I en periode kan der endda byttes rundt på rollerne imellem os. Nedenstående er mine personlige observationer i den retning. Så vidt jeg kan se, er vi ikke længere mænd og kvinder med stort M og K, tværtimod.

Når jeg ser mig omkring og observerer, hvordan vi i dag omgås hinanden, så ser jeg kønsroller, som er flydende og i en del tilfælde er vendt på hovedet. Mange af os moderne mænd vægrer os fx ved melde klart ud. Traditionelt set var det ellers manden, der som ”familiens overhoved” tog de vigtige beslutninger.

Sådan var det ofte for et par generationer siden. Min morfar og mormor var vel nok ret typiske for den tids kønsroller på landet. Hun var fra 1919 og han fra 16. Som husets herre sad morfar i en grøn sofastol med højt ryglæn og øreklapper. Det var næsten som en tronstol. Mormor havde en mindre og mere ydmyg stol i en matchende grøn farve. Stolene fastlagde således på symbolsk vis den tids rangorden imellem mand og kone.

Læs resten