Dating og parforhold: Hvad gør du, hvis han/hun trækker sig?

Dating og parforhold
Nogle finder ofte sammen med én, som er kølig eller distanceret. Foto: Eloise Ambursley

Mange klager over, at deres dates eller partnere trækker sig eller virker distancerede. Hvis du er én af dem, så undrer du dig måske over, hvorfor det lige netop skal ske for dig. I artiklen her ser vi på, hvordan det kan skyldes en ubevidst dynamik. For at lægge den problematik bag dig skal du både kende din indre ”isolatør” og ”sammensmelter”.

Folk henvender sig ofte til mig, fordi de oplever, at dem, de dater, virker uinteresserede eller tilbageholdende. Eller de har mødt en, som er ambivalent eller kun vil have et løst forhold. Fællesnævneren er, at de møder nogle, som tilsyneladende ikke vil forholdet ligeså meget som dem selv.

Tit sker der så det, at de bliver bange for at miste, de engagerer sig endnu mere, forsøger at holde fast i den relation og bliver måske påtrængende eller omklamrende.

I den forbindelse kan man tale om, at vi optræder som enten ”isolatører” eller ”sammensmeltere”. Begreberne har jeg lånt fra den amerikanske parterapeut Harville Hendrix, som bruger dem i sin populære bog Kærlighed & samliv.

De dækker over, at man i mange parforhold ser, hvordan den ene part, sammensmelteren, søger samværet og presser på for at opnå nærvær og intimitet.

Den anden part, isolatøren, har til gengæld tendens til at trække sig væk og søge ensomheden eller sit eget rum. Den person er ikke specielt meddelsom og åbner ikke op omkring sine følelser og behov.

Det kan komme til udtryk i nogle meget fastlåste roller, for eksempel i form af klicheen om manden, der dagligt forskanser sig bag sin avis ved morgenbordet, imens konen ivrigt stiller spørgsmål og forsøger at få gang i en samtale. I sådan en relation kan hun nærmest føle det som om, at hun er blevet forladt, mens han til gengæld oplever det som om, at han bliver invaderet af hendes påtrængende adfærd.

Hvilken rolle tager du, isolatør eller sammensmelter?

I Kærlighed & samliv skriver Hendrix, at ”mange isolatører uden selv at vide det genskaber barndommens konflikter ved at gifte sig med en sammensmelter, det vil sige et menneske med et uopfyldt behov for nærhed. Herved videreføres netop den konflikt, der plagede dem som børn.”

Hos Hendrix er isolatør og sammensmelter altså personlighedstræk, der blev grundlagt i barndommen. Jeg bruger begreberne på en lidt anden måde, idet jeg har iagttaget, hvordan de kan optræde som omskiftelige roller snarere end faste personlighedstræk.

De skift sker ofte, fordi vi i høj grad tager den modsatte rolle af vores partner eller date. Så hvis du er på date med en isolatør, kommer du nemt til at optræde som sammensmelter og omvendt.

Det er omskifteligt, for hvis han/hun presser på for at ses og være sammen, så vil du måske være skeptisk og tilbageholdende. Når han eller hun til gengæld trækker sig tilbage og vælger en mere afventende rolle, kan der meget vel ske det, at du kommer på banen, for egentlig vil du jo gerne.

Disse spil imellem parterne ser man ofte i de indledende faser af et parforhold.

Når jeg mener, at der er tale om roller, så bunder det også i den grundlæggende antagelse, at vi alle sammen har begge karaktertræk i os, idet vores samlede psykologi er en helhed af modsætninger.

Isolatør og sammensmelter er jo et modsætningspar, men selvom vi kan være særligt disponerede for at optræde som den ene af de to modsætninger, så har vi ikke desto mindre den anden i os som en ubevidst eller fortrængt side af os selv.

Et eksempel: Hun virker kølig eller afvisende

Vi skal nu se et eksempel på, hvordan vi kan ”projicere” den ubevidste side af os selv over på modparten. Det ubevidste indhold ligger og lurer lige under overfladen. Selvom eksemplets to parter tilsyneladende er modsætninger, sætter de i virkeligheden et spejl op overfor hinanden og ser sig selv i den anden.

For eksemplets skyld siger vi, at du er en fyr, der er usikker på din date, fordi hun virker noget lunken i sin interesse. Hun svarer måske, når du henvender dig, men det er kortfattet, og der kommer ingen eller få initiativer fra hendes side.

Du er derfor i tvivl, om du skal blive ved med at prøve. I nogle situationer har hun dog givet indtryk af, at hun virkelig var interesseret, så du giver det et skud mere.

Nu henvender du dig til hende og adresserer hendes manglende engagement. Du fortæller hende måske direkte, at du savner, at hun kommer noget mere på banen, så I kan lære hinanden ordentlig at kende.

Det viser sig imidlertid, at hun har været tilbageholdende, fordi hun ikke var sikker på, hvor seriøs du var. Derfor har hun været i tvivl, om det var værd at bruge tid på dig for alvor.

Det er i hvert fald hendes forklaring, og når du tænker nærmere efter, giver den god mening. Du ér nemlig en frihedselskende type, som kan være bange for at binde sig. Du indser også, at du undervejs har givet hende grund til at tvivle på din seriøsitet. Det havde du bare ligesom glemt, fordi du var optaget af hendes kølige distance.

Med andre ord kan man sige, at du var bevidst om dig selv som sammensmelter og ubevidst om din indre isolatør. I har begge projiceret jeres usikkerhed og tilbageholdenhed over på den anden. Nu hvor I har fået afklaret, hvad der er foregået imellem jer, kommer jeres relation imidlertid ud af det dødvande og ind i en mere seriøs fase, hvor begge parter engagerer sig.

Sådan gør du, hvis du ofte møder afvisning

Eksemplet er blot et ud af mange forskellige variationer over, hvordan dynamikken imellem sammensmelter og isolatør kan udspille sig, og hvor mange kvaler det modsætningspar kan give os.

Det demonstrerer, hvordan vi måske nok kan opleve os selv som den, der altid er fremme i skoene, eller den, der altid holder igen, men så simpelt er det som regel ikke – for i så fald har vi kun haft øje for den ene side af os selv.

For at undgå, at det selvsamme mønster gentager sig i den ene relation efter den anden, skal du blive bevidst om helheden af, hvem du er.

Du skal kende dig selv så godt, så du indser, hvordan begge sider virker i dig. Du skal blive bevidst om, at du er en helhed af både sammensmelter og isolatør. I modsat fald kommer du let ind i skæve relationer, hvor I får hver jeres fastlåste roller.

Så hvis du oplever dig selv som én, der altid presser på for at få mere samvær og intimitet, så anbefaler jeg, at du kommer i tanke om, hvordan du også i nogle situationer kan have brug for at trække dig væk – du har dit eget liv og egne interesser, som du prioriterer.

Læg også mærke til, hvordan du reagerer, hvis du møder en date, som er rigtig meget på, for måske virker det rent faktisk frastødende på dig.

Omvendt, hvis du opfatter dig selv som én, der kun ønsker løse forbindelser eller overfladiske forhold – bid så mærke i, hvordan du også nogle gange har en trang til nærvær, omsorg, kærlighed og det at høre sammen.

Måske finder du sjovt nok altid sammen med partnere, som vil noget mere. Det er ikke tilfældigt men et tegn på, at du tiltrækkes af den side hos dem. 

Meget ofte tiltrækker vi mennesker, som spejler os. Sammensmeltere og isolatører ser godt nok ud til at være modsætninger, men de spejler og tiltrækker ikke desto mindre hinanden, fordi de hver især er ubevidste i det, den anden har.

Få mere hjælp og viden

Modsætningsparret sammensmelter/isolatør er måske det allermest aktuelle at se på i relation til de problematikker, der findes i moderne dating og parforhold.

Jeg oplever i hvert fald, at de to roller udspiller sig i utrolig mange tilfælde og skaber svære problemer for parterne.

De repræsenterer et kompliceret dilemma for os, både som individer og partnere – i dag har vi tilsyneladende meget svært ved at finde den rette balance imellem individualisme, frihed og autonomi på den ene side samt parforhold, intimitet og samvær på den anden side.

Læs mere om emnet:

Sådan får du tætte(re) venskaber

Indlæg på singlespot.dk d. 19. januar 2016 af Jens W. Pedersen

singler-og-ensomhed1-e1453239004877

Som singler kan vi være mere udsatte for ensomhed. Vi har brug for nære relationer, og konflikter kan faktisk bringe os tættere på hinanden, hvis vi adresserer dem rigtigt.

 

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du med girafsprog kan komme tættere på dine venner:

Da jeg i sin tid gik i gymnasiet, blev jeg rigtig irriteret på min bedste ven. Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at sætte ord på det og tale åbent med ham om det, så jeg trak mig væk. Det har sikkert været meget forvirrende for ham at opleve min pludselige distance, men han evnede heller ikke at tage emnet op, og derfor gled det venskab bare ud og forsvandt. Den måde at håndtere konflikter på er bestemt ikke en måde, som sikrer os imod ensomhed.

Jeg fryser nemt til is, når der er noget, som går skævt i mine relationer – hvor andre måske reagerer mere udadvendt med åbenlys vrede eller irritation, har jeg en indgroet tendens til at trække mig væk. Faktisk virker det lidt som om, at min vrede viser sig som kulde, hvilket egentlig er ret underligt, når man tænker på, at vi typisk opfatter vrede som en varm følelse, som ild, vulkanudbrud eller deslige. For mig bliver det i stedet til følelsesmæssig kulde og distance.

I dag ved jeg imidlertid, at jeg kunne have løst den konflikt på en langt bedre måde. Der findes gode kommunikative redskaber, som hjælper os. Her tænker jeg især på Girafsprog eller Ikkevoldelig Kommunikation (IVK), som netop kan sikre, at vi åbner op i stedet for at lukke i.

Sådan tackler du brudte aftaler
I mange år har jeg haft det svært med brudte aftaler, og hvis andre kommer for sent til et møde med mig. Som en slags guddommelig komik har jeg imidlertid også fået flere nære venner, som har det problem – de har netop svært ved at holde deres aftaler, og det er bestemt ikke altid, at de kommer til tiden.

Forleden skete det igen. En nær ven holdt ikke sin aftale, og næste morgen var jeg rigtig trist. Imens jeg kørte derudaf i mit nye chaufførjob, fik jeg anledning til at tænke over, hvorfor jeg mon reagerer, som jeg gør.

Jeg prøvede at analysere det i girafsprog-termer, dvs. med fokus på, hvilke tolkninger jeg har af situationen, hvilke følelser, der følger med og hvilke behov, der ligger bag. Den analyse hjalp en hel del på mit humør. På vej til arbejde havde jeg ellers først forsøgt mig med positiv tænkning, men det hjalp overhovedet ikke, så det var rart at mærke, at girafsprog-tankegangen til gengæld gav noget.

De behov, som jeg ræsonnerede mig frem til, var: Venskab, nærvær og omsorg for min tid (så jeg ikke spilder den på aftaler, der ikke holder). Men grunden til at jeg blev så ked af det og skuffet, var også, at jeg tolkede det, der skete, ind i et gammelt traume, som handler om, at jeg ikke er noget værd – sådan kommer jeg nemt til at tro om mig selv. Inde i mit hoved blev det derfor til, at jeg var blevet svigtet af min ven, som nok ikke havde lyst til at se mig.

Det virker i sig selv forløsende, når vi på den måde kan sætte ord på vores indre tanke- og føleprocesser og dermed adskille det indre drama fra den ydre situation, som gav anledning til det.

Sådan dropper du kritik
Der er den fordel ved girafsprog, at du får mulighed for at tale om det, der er svært i jeres relation uden kritik af den anden, så du kan tage en konflikt op imellem jer på en relativt ufarlig måde.

På den måde får du en chance for at vende distance til nærvær. I det konkrete tilfælde skrev jeg derfor til min ven: ”Jeg har det jo svært med aftaler, der ikke holder. Tror, jeg kommer til at tolke det som, at jeg bliver svigtet”.

Ved at skrive det på den måde taler jeg om mig selv eller mit eget indre drama og holder mig derved også på egen banehalvdel, som man siger indenfor IVK. Ikke desto mindre sætter jeg ord på det, som gør vores relation svær lige nu.

I stedet for at trække mig væk inviterer jeg til dialog, og vi kan potentielt set få et dybere og stærkere venskab, fordi vi på den måde får sat ord på det, der sker imellem os. Modsat hvad jeg i sin tid gjorde i gymnasiet.

Til alt held har jeg i dag venner, som er gode til at tage tråden op, og som kan tale videre i samme ånd, dvs. åbent og ærligt men uden beskyldninger. I løbet af vores samtale viste det sig, at vi faktisk har et fælles ønske om at ses mere, end vi gør. Vi savner begge at snakke mere sammen. Vi ønsker begge, at få det planlagt bedre, så det kan ske. Det har vi nu gjort, og det, der begyndte som en uoverensstemmelse, er endt med, at vi kom endnu tættere på hinanden.

Nu er det ikke altid, at vi er så heldige med vores konflikter, så de bliver til et fælles gode, men det er da et forsøg værd, og eksemplet viser, hvordan kulde kan blive til varme, hvis vi benytter et sprog, der inviterer til dialog og forståelse.

Mere om Girafsprog
Girafsprog er relativt simpelt, for grundlæggende arbejder man med 4 elementer: Observation, følelse, behov og anmodning. Observationen er det helt konkrete, der er sagt eller gjort, f.eks. at vi har aftalt et møde, men min ven dukker ikke op.

Observationerne er den neutrale del af en konflikt, dvs. den del, som begge parter kan blive enige om, og når du taler om det, skal det være helt nøgternt og beskrivende, dvs. uden tolkninger.

Følelserne er f.eks. ”ked af det” eller ”irriteret”, men ikke ”svigtet” – svigtet er nemlig en blanding af en følelse og en fortolkning af, hvad den anden har gjort. Når du kun taler om følelserne, holder du dig på din egen banehalvdel.

Vores behov er også vores egne. I det konkrete tilfælde var det de uopfyldte behov for venskab, nærvær og omsorg, der gjorde mig ked af det, så dem adresserede jeg i min videre samtale med min ven, men uden at gøre ham ansvarlig for dem – så man siger ikke: ”Jeg har brug for, at du kommer til tiden”. I stedet tager vi selv ansvar for vores behov og siger f.eks.: ”Jeg vil gerne drage omsorg for min tid”.

I det konkrete tilfælde kom jeg ikke med nogen specifik anmodning, men lagde indirekte op til, at vi skulle snakke om det, der var sket – jeg opfordrede altså til dialog og forsøgte dermed at få mit behov for nærvær og venskab dækket. Ved at sikre en bedre planlægning af vores møder fik jeg også taget hånd om min tid, så den ikke går til spilde.

 

Hvis du gerne vil vide mere om Girafsprog og lære det i praksis, er det bedst at tage et kursus – se LIVKOMs kursuskalender.

 

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn.