FOMO gør os til singler – tag dig bedre tid!

FOMO gør os til singler

Der er en udbredt frygt for at gå glip af noget, ikke mindst pga. sociale medier. Vi kan fx være bange for at gå glip af den helt rigtige partner, men paradoksalt nok betyder det tit, at vi forbliver singler eller er uengagerede i et parforhold. Det kan også betyde, at vi forelsker os i dem, vi ikke kan få. Læs hvorfor!

I dag snakkes der meget om fear of missing out (FOMO), som på dansk betyder angst for at gå glip af noget. Det kommer i praksis til udtryk ved, at vi ikke tør vælge. Eller vi prøver at få det hele på en gang.

Fænomenet forbindes som regel med nye teknologier såsom sociale medier og smartphones, der gør, at vi hele tiden kan være på og i kontakt med alle og enhver.

Der er en særlig flygtighed over os i dag, som især kommer til udtryk i vores adfærd på nettet. I den forbindelse er der jo også kommet netdating og dating apps, og hvad gør det ved vores kærlighedsliv?

Angsten for at gå glip af noget er dog ikke kun de nye mediers fejl. En anden medvirkende årsag kan være, at vi har for meget fokus på livets endelighed. Der er mange, som siger ”vi lever kun en gang, så vi skal have det bedste ud af det”.

Læs Grib dagen og få stress

Men dette ”bedste” bliver meget ofte til ”alt” eller i hvert fald ”mest muligt”. Så vi har en forestilling om, at vi kun lever helt, hvis vi prøver alt, hvad livet har at byde på.

Vi skal med andre ord nå en helt masse, og det skaber et overfladisk, uroligt og stressende liv. Derfor kan et godt liv også indbefatte, at vi bliver bedre til at give os tid, vælge og fravælge.

Misundelsens FOMO

Mange af os kan gribes af en panisk følelse, hvis vi er ved at gå glip af en partner. Derfor kan vi blive helt vilde med en kæreste, som er ved at forlade os, selvom vi for kort tid siden selv var meget trætte af det forhold og på nippet til at afslutte det.

Den angst for at gå glip af noget kan også komme til udtryk ved, at vi bliver forelskede i dem, vi ikke kan få.

Der reagerer vi ofte lidt ligesom børn, der leger, og hvor det ene barn er glad og tilfreds med sit legetøj, lige indtil han eller hun får øje på det, den anden har. Det bliver pludselig endnu mere interessant, og de to kommer måske op at skændes af den grund.

På lidt samme måde reagerer vi som voksne, når vi for alt i verden ønsker at lege med ham eller hende, som vi lige præcis ikke kan få, eller som en anden har taget.

Tilfreds med liv FOMO

Derfor kan det ses som et udtryk for misundelse, der betyder, at vi partout vil have ham den gifte mand eller hende, som alle de andre drenge i klassen også efterstræber.

Det er en slags datingens griberefleks, som betyder, at vi griber ud efter ham/hende, vi ikke rigtigt kan få fat på. Dén psykologiske mekanisme kan udnyttes som et scoretrick, fx ved at vi spiller kostbare eller giver indtryk af, at vi er på vej væk. Så henvender du dig fx til en pige med replikken, ”Hej, jeg skal gå om lidt, men lad mig lige høre …”.

Fravalgets FOMO

Ligesom vi kan være bange for at gå glip af en mulighed, kan vi også være bange for at gribe den. Du kan være bange for at sige ja, fordi bordet fanger. Så får du bange anelser og siger til dig selv: ”Måske er der en anden, som er bedre?”

Det spørgsmål kan nage os, både når vi dater, men også efter vi er kommet ind i et forhold. Og fordi vi således er bange for at binde os, kommer vi måske aldrig helt tilstede i det forhold.

Når du skal vælge noget til, fravælger du noget andet, som du altså går glip af. Det er valgmulighedernes problematik, og i dag er der ekstra mange muligheder at vælge imellem.

Det var nok nemmere dengang vi boede i isolerede landsbyer og havde meget få kandidater. Når du skulle giftes, kunne du måske vælge imellem Lars nede fra kæret og Thomas henne på nabogården. Det var overskueligt.

I Tinder-tidsalderen er der til gengæld tusindvis af potentielle partnere, og de er kun et klik væk. Så valgets problematik har nået nye højder.

Det er blevet sværere at sige ja til den ene, fordi du derved siger nej til de tusind, som måske/måske ikke venter på dig rundt om det næste gadehjørne. Derfor tilskyndes du til at udskyde et definitivt valg. Du vil gerne lige trække det lidt længere og holde alle døre åbne for at se, hvem der ellers kunne byde sig til.

Hvad gør du?

Det hedder sig, at én fugl i hånden, er bedre end ti på taget, men i dag er der titusinder. For mange af os kan ræsonnementet derfor blive, at ham/hende vi har i hånden helst skal være noget nær perfekt, for ellers er der måske en anden, som er bedre.

Når der så opstår problemer i et forhold (og det gør der altid), er vi blevet hurtige til at sige, at det var åbenbart ikke det rigtige. Og når vi dater, kommer vi nemt til at skøjte henover det, så vi ikke giver os tid til at lære hinanden at kende.

Derfor vil jeg sige, at vi især har brug for mere tålmodighed med hinanden og med vores forhold. Men husk, at du kun skal være tålmodig med dem, som vil dig for alvor.

Hvis vi vil have dybfølt intimitet og kærlighed, så skal vi give os tid, for relationer opbygges over tid. Vi skal tage det sure med det søde og vælge til og fra. Hav mod til at vælge, så du følger dit hjerte.

Den tidstypiske FOMO gør det ekstra svært for os nu om dage. Vi vil ikke gå glip af noget, men paradoksalt nok kan det medføre, at vi slet ikke får et intimt og langvarigt forhold. Dem af os, der har en stor trang til tryghed og faste rammer, vil nok have lidt lettere ved at få et stabilt parforhold. De, som derimod har stor lyst til frihed og autonomi, vil ofte forblive singler eller have skiftende partnere.

Læs mere om netdating og dating apps

Her er 5 punkts-planen til at finde den rigtige

Indlæg på singlespot.dk d. 5. maj 2017 af Jens W. Pedersen

find-den-rigtige-e1493983793923

Er det aldrig den helt rigtige, du forelsker dig i – så hænger du fast i noget hængedynd. Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.

Han har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i de kommende måneder holder han workshops  i København og Odense med titlen “Forelsket i de forkerte”. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:

Jeg mener, vi har noget tågesnak omkring valg af de forkerte partnere. Mange af os falder i den slags dårlige mønstre, hvor vi gentagne gange kommer ind i usunde forhold.

Når jeg taler med folk om det emne, så siger de tit: ”Jamen, der er jo en mening med, at vi finder dem, vi finder”. Det fremhæves f.eks., at vi ved at komme ind i de dårlige forhold gentager og healer traumer fra barndommen.

Det kan være rigtigt nok, men jeg får på fornemmelsen, at vi luller os selv i søvn med de forestillinger. Jeg får lyst til at sige (eller råbe):

”Vågn nu op, det er da ikke meningen, at du skal blive hængende i det der hængedynd!”

De dårlige forhold og negative tiltrækningsmønstre er hængedynd. Måske hænger du meget fast der og kan ikke hive dig op?

Følg de råd, jeg giver forneden, for hvis du fortsætter med at opsøge partnere ud fra de samme gamle kriterier, så bliver du også ved med at opnå de samme dårlige resultater.

Kærlighed skal ikke gøre ondt
Jeg tror på, at der er en mening med alt. Skal du slå et søm i, og hamrer du dig selv over fingrene, er der også en mening med det – men da ikke, at du skal fortsætte med at slå søm i på den måde.

Når vi næsten får vendt vores dårlige forhold til noget positivt med kommentarer a la: ”Men er det ikke i modgang, vi lærer mest?” Så svarer jeg: ”Jo, intet er forgæves, men hvis du går i de samme fælder gang på gang, hvad har du så lært?”

Der ligger ikke nogen fordømmelse eller kritik i det, og jeg ser ikke ned på dem, der gentager dårlige mønstre. Det har jeg selv gjort, og jeg har fuld forståelse for, at man gør det i afmagt eller af gammel vane.

Det, jeg påpeger, er kun, at vores holdninger til det her felt og til de fejltagelser, vi laver i det felt, ikke bør være anderledes, end de holdninger vi har på andre områder af livet.

Hvis det gør ondt, er der noget galt, og vores opgave er at finde ud af, hvordan vi så vidt muligt undgår den smerte i fremtiden. Kærlighed skal ikke gøre ondt.

Gør sådan i praksis
Vi skal altså have styr på, hvad det er for nogle valg, vi tager, der fører os ud i noget skidt. Og prøve at finde ud af, hvilke andre valg vi kan tage i stedet, og som fører i den rigtige retning.

I praksis anbefaler jeg, at du arbejder med følgende 5 punkter:

1. Find ud af, hvad dit mønster er
Dvs. hvad der går igen i forhold til, hvem du bliver tiltrukket af, og i de forhold, du kommer ind i. F.eks. at du altid møder gifte mænd, bliver nedgjort eller kommer ind i yoyo-forhold osv.

2. Prøv at forstå, hvad der kan være dit motiv til at tage de valg
Hvad kan f.eks. være dit motiv til kun at gå efter gifte mænd? Eller hvad kan være dit motiv til at forelske dig i piger, som nedgør dig?

Og her mener jeg altså ikke noget med, hvad der er sket/ikke sket i din barndom, men hvad du får ud af det her og nu som voksen. Eksempler på motiver kan være selvhad, dvs. at du ikke føler, at du har fortjent bedre.

Eller det kan være en ubevidst modvilje imod at komme ind i et fast parforhold – måske vil du slet ikke den der trummerum, når det kommer til stykket?

3. Tag stilling til dine motiver
Når vores motiver er ubevidste, er de svære at håndtere, men hvis du kan få øje på, hvad det motiv måtte være, så kan du også tage stilling til det igen, dvs. tage et bevidst valg. Så vil du lade dig styre af det motiv fremover?

4. Kig nærmere på den proces, der fører frem til, at du bliver afvist eller kommer ind i et dårligt forhold
I den proces vil der være nogle tegn på, at du er på vej ind i noget dårligt, men de signaler har du formentlig ignoreret hidtil. Opgaven består derfor nu i at tænke tilbage og finde ud af, hvad det var for nogle signaler, for de er dine alarmklokker.

Det kan f.eks. være, at han/hun ikke er ærlig over for dig, negligerer dig, sender skiftende signaler osv.. Det kan også være en dårlig mavefornemmelse. Hvis alarmklokkerne bimler, så holder du dig væk.

5. Vid, hvad der til gengæld fører i den rigtige retning
Dvs. f.eks. de modsatte signaler af dem, du fandt i punkt 4. Hvis din alarmklokke var en dårlig mavefornemmelse, så ved du, at en god mavefornemmelse er et godt tegn, og at du trygt kan gå et skridt videre med ham eller hende.

I punkt 5 opsumerer du, hvad du har lært i punkt 1-4. På den baggrund formulerer du din egen personlige opskrift på, hvad der skal til for, at du får mere held i kærlighed næste gang.

Som et sidste og mere generelt råd vil jeg nævne, at mennesker, der har de her dårlige mønstre, tit er for hurtige med at komme ind i stærke, lidenskabelige følelser.

Du når simpelthen ikke at lære den person at kende og finde ud af, om I to passer sammen, før du er forelsket til op over begge ører.

Så lav en tjekliste over, hvad du skal vide om den person, før du giver efter for de følelser. Og giv dig god tid til at finde ud af, hvem han/hun er, før I indleder et intimt, seksuelt forhold.

Workshop i Odense og København.
Hvis du har brug for hjælp med de fem punkter, så afholder jeg workshoppen ”Forelsket i de forkerte” i Odense og København. Læs mere om workshoppen her eller kontakt mig for at få en individuel session.

Jens W. Pedersen er forfatter til bogen Dating, desperation og selvudvikling fra forlaget Indblik (nu EgoLibris).

Forelsket i de forkerte: Sandras historie

by-j-scott-rakozy

Hvad gør du, hvis fortiden kaster mørke skygger indover dit kærlighedsliv?

Herunder kan du læse Sandras historie om et kærlighedsliv fyldt med mænd, der ikke var gode for hende, som var voldelige eller negligerede hende.  Det er en sigende historie om, at barndommens prægning kan kaste lange skygger indover vores kærlighedsliv, men som også peger fremad og viser, hvordan vi arbejder os ud af den dårlige indflydelse.

I øjeblikket arbejder jeg på min anden bog, der har fået arbejdstitlen “Forelsket i de forkerte”. I den forbindelse har jeg modtaget en del personlige historier, som jeg vil bringe i bogen i en anonymiseret form.

Hermed får du en af de historier til oplysning og måske inspiration, hvis du selv kæmper med et negativt mønster i dit kærlighedsliv!

Vil du bryde et dårligt mønster? Individuel session

Sandra på 26 år fortæller:
“Der er en sammenhæng imellem det, der skete i mit barndomshjem, og så mine forhold. Hvis vi havde ondt et sted, sagde min mor: ”Nu stopper du!” eller: ”Det har du ikke!”. Det blev nedgjort, negligeret eller benægtet. Jeg er blevet opdraget til, at jeg ikke måtte lytte til mig selv og mærke mine egne følelser, derfor har jeg heller ikke været i stand til at sætte grænser og sige: ”Det her vil jeg ikke være med til”.

Min første kæreste fik jeg som 14-årig, og vi var sammen i syv år. Han var en fyr, der udadtil var meget forstående og sød, og jeg følte mig meget elsket til at starte med, men med tiden ændrede han sig. Han var utro, men jeg tilgav ham, og vi flyttede sammen, men derefter startede hans vold og trusler. Når jeg var alene med ham, kunne han blive et monster. Alligevel boede jeg sammen med ham i to år.

Til sidst kunne jeg ikke mere og gik fra ham, men kun for at finde en ny, der var ligesådan. Denne gang gik der dog kun et halvt år, så turde jeg ikke mere. Jeg har stadig mareridt med fyr nummer to. I begge forhold var der fysisk vold, men også psykisk, så jeg fik fx at vide, at jeg var grim og tyk.

Flere dårlige forhold
Efter det andet forhold var jeg over en 3-årig periode sammen med flere mænd, som havde misbrug, det var af hash eller computere, som de sad ved døgnet rundt. Der var også fysisk og psykisk vold, men det var dog blevet mindre end i de to første forhold. Derefter var det militærmænd, jeg blev forelsket i – de havde været i krig og var traumatiserede.

Jeg meldte mig ind i hjemmeværnet, og mit seneste forhold var til en fyr, som jeg mødte der. Det gik godt, jeg følte mig forelsket og var lykkelig. Vi flyttede sammen efter kun 2 måneder, men det viste sig, at han var endnu en knudemand, som havde lavt selvværd, men ikke kunne tale om det.

Jeg kunne heller ikke stole på ham, han løj for mig. På et tidspunkt meldte han sig på dating.dk, men sagde, at det ikke betød noget. Igen følte jeg mig negligeret, ligesom i barndommen, det var det han ville, der talte, men det, jeg ville, var ligegyldigt. Til sidst blev jeg syg af det, fik ondt i maven og kastede op.

Jeg fortjener ikke bedre
Når jeg ser tilbage på det, så vil jeg sige, at jeg har været styret af en ide om, at: ”Jeg fortjener ikke bedre”. Derfor fandt jeg mig i alt for meget. Så det jeg gør nu er, at jeg arbejder meget med mig selv, lærer at sætte grænser og sætte ord på, hvad jeg føler. Fx vidste jeg førhen ikke, hvordan vrede føles, men jeg har fundet ud af, at jeg får ondt i benene og maven af det.

Så på den måde er jeg kommet videre og begynder at kende mig selv, mærke mine reaktioner og finde ud af, hvad jeg vil. Jeg er gået i gang med en liste over, hvad jeg søger hos en kæreste, altså hvilken type jeg vil have.

Nu er jeg også blevet mere klar over, hvad jeg skal undgå, jeg går fx udenom fyre, som er sexfikserede eller har en baggrund i militæret. Det er også et no go, hvis de siger ”jeg elsker dig”, før vi overhovedet har mødt hinanden. Eller hvis de skiftevis skriver til mig, så hører jeg pludselig ikke noget, og så er de på igen. Den slags viser, at de ikke er til at regne med.”

Det du lærer af Sandras historie
Såvidt Sandras historie. Hendes negative overbevisning om, at: “Jeg fortjener ikke bedre” er et af de typiske motiver, vi kan have til at forelske os i de forkerte – se flere eksempler her.

Sandra evnede ikke at sige fra, og derfor kom hun ind i nogle parforhold, hvor hun blev presset til det yderste og til sidst kunne hun ikke mere. Men på den måde lærte hun jo sine grænser at kende og opøvede altså den evne, som hun ikke fik med hjemmefra.

Nu fravælger hun de voldelige mænd, så der er fremskridt at spore, og hun er blevet langt mere bevidst om sig selv og sine følelser. Det træk går igen i de historier, jeg har modtaget: Vi tager ved lære af vores forhold og bliver klogere på, hvad vi vil, og hvad vi skal undgå.

Indsend din egen historie
Hvis du selv har en historie med at forelske dig i nogle, du ikke kunne få, eller som var dårlige for dig, må du meget gerne skrive til mig – især hvis du er mand, for jeg mangler de historier til bogen. Jeg er også særligt interesseret, hvis din historie handler om de mere almindelige tilfælde af ulykkelig kærlighed, hvor der ikke er vold involveret.

Det er vigtigt, at du ligesom Sandra kan reflektere over din egen historie, så du forstår, hvorfor du har været tiltrukket af nogle, som ikke var gode for dig. Du må også meget gerne være klar over, hvad du skal gøre/har gjort for at komme videre, så den viden kan virke som inspiration for andre. Jeg kan hjælpe dig med det, hvis du er i tvivl.

Send din historie til mig herunder:

Stop med at pege fingre ad dine dates

Indlæg på singlespot.dk d. 28. september 2016 af Jens W. Pedersen

peg-fingre-ad-dine-dates1-e1475052591146

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, forklarer i det, hvordan mange af os singler ubevidst kommer til at pege fingre ad vores dates, når tingene ikke går, som vi ønsker.

En af de grundsætninger, jeg lever efter, er den om, at vi møder det, som vi selv sender ud. Kald det karma, lige tiltrækker lige, eller at vi får det, vi giver.

Hvis du ikke har en spirituel indstilling til livet, så har du nok alligevel oplevet det helt almindelige, at du på en sur morgentur ikke møder mange smil fra de forbipasserende på gaden – eller omvendt, at du går dagen i møde med masser af overskud, og så vender det modsatte køn sig om efter dig på gaden.

Ja, selv folk af dit eget køn smiler opmuntrende til dig. De ser jo alle sammen, hvad du sender ud og replicerer blot det samme.

Halvhjertet dating

Vi møder meget ofte vores egne spejlbilleder, det gælder også i dating-verdenen. Jeg læste for nylig indlægget “Kom ud af dusken, mand” af Charlotte Højlund, hvor hun beskriver en periode med dating efter en skilsmisse. Hun var ikke klar til at date, men gik alligevel halvhjertet i gang med det.

Da hun så efter halvandet år, endelig når frem til den mere seriøse søgen efter en kæreste, møder hun den ene mand efter den anden, som ikke er klar.

Sådan tror jeg meget ofte, at det går. Jeg har oplevet noget lignende for mit eget vedkommende.

Kig indad, kvinde!

Den ”forsinkelse”, som Højlund beskriver, er typisk. Altså, at det, du sender ud, kommer tilbage med en forsinkelse – jeg kalder det “spejldating” – så når du endelig selv synes, at du er klar til at date for alvor, så skal du absolut belemres med useriøse dates. Det er irriterende, men forventeligt.

Det er meget ofte kvinder, som skriver om emner indenfor selvudvikling. De skriver ofte som kvinder til kvinder om kvinders problematikker og set fra en kvindes synsvinkel. Det er i og for sig meget forståeligt, men det bliver også til tider noget ensidigt.

Det kan af og til få formen: ”Mænd er sådan og sådan!”, ”Hvorfor er mænd ikke mere seriøse?”, ”Mand dig nu op, mand!”, ”Giv os det, vi vil have!”, osv. i samme dur.

Jeg savner af og til den sunde selvrefleksion og en helt basal erkendelse af, at du får det, du giver, så i stedet for at hanke op i mændene, var det måske en ide at gribe i egen barm?

Sender du useriøsitet ud?

Og hvad så tænker du måske? For mig at se kan den erkendelse bruges til at forstå datingens mekanismer bedre, så du får en klarhed over det, der sker, og kan dermed bedre orientere dig i det.

Hvis du gang på gang møder mænd (eller kvinder), som ikke vil dig, er det jo nærliggende at tænke, at du ikke selv er noget værd, ikke attraktiv længere osv. – men hvad hvis det, du møder, i virkeligheden bare er noget useriøsitet, som du selv har sendt ud?

Så venter den rigtige måske på dig henne om det næste gadehjørne, du skal bare bevare modet og tålmodigt vente på, at du får overstået den svære periode.

Så klarhed over spejldatingens mekanismer giver følgende:

  • At du ikke får så ondt af dig selv, men tager modgangen uden at kny
  • At du holder fanen højt, har en god tro på dig selv og bevarer dit selvværd
  • At du ikke peger unødvendigt meget fingre af andre (der gør, ligesom du)
  • At du undgår den “gift” i dit sind, som består i forurettelse, nag og bitterhed
  • At du bliver bedre til at sende det ud i verden, som du gerne selv ville modtage

Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Bliver du forelsket i de forkerte?

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid bliver forelsket i dem, du ikke kan få eller i en, som er utro eller nedgør dig.

Læs en kort introduktion til emnet: Forelsket i de forkerte – hvad betyder det?

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive forelsket i de forkerte, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Få hjælp: Individuel session

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

Forelsket i de forkerte?

I videoen her taler jeg om, hvordan vi kan komme ud af en tendens til at blive forelsket i de forkerte og fortæller lidt om min egen historie på det punkt. Hvis du har et dårligt mønster i dit kærlighedsliv, så mener jeg, at det bunder i egne valg. Derfor opfordrer jeg til, at du identificerer mønsteret og afdækker dine grunde – så skulle du være godt på vej til at skabe en forandring. Kontakt mig gerne på 50 49 54 68, hvis du vil have hjælp 🙂

Når jeg taler om grunde, så mener jeg ikke historiske årsager såsom, hvad der skete i din barndom, men derimod de grunde eller motiver, som du har her og nu i dit voksne liv. Altså, hvad får du fx ud af at vælge en, du ikke kan få, eller en, som behandler dig dårligt?

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Følg med på Facebook

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

 

Kend kærlighedens inderside!

Kærlighedens inderside

Som jeg forstår det er der to veje i livet, indad og udad, og vi har brug for at gå på dem begge, hvad enten vi som personer er indadvendte eller udadvendte af natur. Her tager vi et kig på indersiden.

Ligesom åndedrættet, der går begge veje, så har vi behov for at gå ud, blande os med andre og komme til orde i det sociale liv, men vi har ligeledes behov for at vende hjem igen, finde os selv og komme til kræfter.

Tilsvarende er der to mål, som du kan opnå med din dating, du kan dels få noget udadtil i form af en partner, men du kan også opnå noget indad ved at udvikle dig som menneske. De to processer er parallelle og ligeværdige, og de er hver især et mål i sig selv.

port-ind-ansvar3Inderdøre
Jeg opfatter det sådan, at alle de mentale tilstande, vi gennemgår, indeholder muligheder. Det være sig fx ensomhed, savn, jalousi, usikkerhed, angst, vrede osv., de er hver især en port eller indvielse, som vi kan gå ind i, og på den måde får alt i livet mening. Intet er forgæves.

Jeg arbejder især med den indre vej, selvudviklingen, for det er der, jeg har min særlige ekspertise. Indenfor selvudvikling er der et meget vigtigt punkt, som er det første punkt, hvis vi vil udvikle os, for det handler om at tage ansvar. Uden det bliver vi passive og magtesløse, dvs. at vi oplever vores liv som et resultat af andres gerninger eller af ydre omstændigheder.

Ydre omstændigheder
Så er vi i en dårlig situation, fordi ham eller hende har gjort sådan og sådan, pga. vores ekskæreste, job, barndom, bopæl eller noget helt syvende. Men når vi forstår vores liv på den måde, så ender vi alligevel selv med sorteper.

Vi ender et dårligt sted, for når vi placerer skylden udenfor os selv, har vi dermed også kørt os selv ud på et sidespor rent mentalt – så har vi mistet magten til at skabe og forandre vores eget liv, for som vi forstår det, er vi åbenbart ikke selv herrer over det liv.

Savner-ansvar2Et udbredt eksempel er det humør, du kan komme i, hvis du som single går og sukker efter en kæreste. Du savner og længes og kommer ind i en trist sindstilstand. Den er din! Hvis du tager den til dig, som din egen, så åbner dit liv op. Du bliver fri af den desperation, som består i at føle sig som et offer.

Mentale handlinger
For at ændre på den triste sindstilstand kan det være tilstrækkeligt at foretage den mentale handling, som består i, at du holder op med at placere dig selv i en magtesløs position. Det er ikke nogen naturlov, at vi skal være triste, fordi vi er singler – tværtimod! Du kan være fri indeni, selvom du er bundet af nogle omstændigheder udadtil.

Når du ændrer indstilling fra at tænke på din situation som et resultat af en ydre betingelse, kan det i stedet vendes rundt og forstås som en indre proces, du gennemgår. Den tilstand du er i, kan du gå ind i, mærke, forstå bedre og arbejde med, så du finder dine egne uafhængige løsninger. Bevidstheden har en vidunderlig evne til at hele det, som vi vender vores opmærksomhed imod og går helt ind i.

Nu skal det her jo ikke forstås sådan, at du skal holde op med at søge en kæreste, hvis det er det, du ønsker. Det er også helt naturligt, at vi gerne vil gå ud, være sociale og have det sjovt sammen med andre. Men hvis du har styr på din inderside, så kan du gå ud, fordi du har lyst, i stedet for at gøre det, fordi du er bange for at være alene.

Du bliver fri og stærk af at tage ansvar!

 

Mere om held i kærlighed: Dating Guide

Køb bogen: Dating, desperation og selvudvikling

Mere om min virksomhed: Coach og forfatter Jens W. Pedersen