Vend klicheen om: Elsk andre og få bedre selvværd!

Foto Viktor Hanacek

Giver du tit en hjælpende hånd? I så fald har det nok en positiv effekt på dit selvværd og velbefindende. Foto: Viktor Hanacek

Hvem er ikke stødt på klicheen om, at ”du skal elske dig selv, før du kan elske andre”. Den er udbredt og accepteret, og derfor er der også så mange terapeutiske tiltag, som har fokus på at forbedre selvværdet. Jeg vil imidlertid gerne slå et slag for, at det er omvendt, altså: ”Du skal elske andre, før du kan elske dig selv!”

Jeg mener, at vi har en vanemæssig tendens til først og fremmest at pleje vores egne interesser. Så hvis du er fri til at gøre, som det passer dig, vil du nok finde på noget, som passer dig rigtig godt, og som du følgelig gør for din egen skyld.

Men der er også situationer, hvor vi pga. omstændighederne har mest fokus på at gøre noget for andre, det vil fx ofte være tilfældet, når vi kommer på arbejde. Der får du jo løn for at udføre bestemte opgaver, fx at besvare opkald fra kunder, og så ligger det i sagens natur, at du besvarer de opkald for deres skyld.

I de tilfælde kan det jo godt være, at du ikke rigtig gider, men du gør det ikke desto mindre. Det kan også være, at du rent faktisk nyder at servicere andre mennesker. Under alle omstændigheder har du altså de opgaver og udfører dem for andres skyld.

Bedre selvværd
Det at du på den måde arbejder og gør noget for andre, har imidlertid også en positiv sideeffekt for dig selv (udover lønnen), for det vil formentlig betyde, at du er lidt mere tilfreds med dig selv. Sådan er der i hvert fald mange, der får det. Så det påvirker dit selvværd i en positiv retning, at du kan være noget for andre og yder en indsats for dem.

Omvendt for arbejdsløse, der jo har rig mulighed for at gøre, hvad der passer dem, men som til gengæld savner den tilfredsstillelse, de opnår ved at yde en indsats. Og det påvirker ofte deres selvværd i en negativ retning.

Så hvad vil jeg sige med det? Pointen er, at selvom det altså typisk falder os let at gøre noget for vores egen skyld, og selvom det omvendt kan virke besværligt at sætte andre først, så er det sidste måske alligevel det bedste valg – også for dig selv.

Ny forskning dokumenterer, at generøsitet gør dig gladere. Og når vi giver, så ‘connecter’ vi i øvrigt med andre mennesker, hvilket frigiver kærlighedshormonet oxytocin – læs mere her.

Gør noget for andre
Citat-ikke-bekostning-Girl-Du får altså tilsyneladende en fordel af at påvirke din adfærd i retning af noget uselvisk, så du holder lidt igen overfor din naturlige tendens til at sætte dig selv først – og du inddrager i højere grad de andres perspektiv, så du gør noget for dem.

Husk dog, at du ikke skal pine dig selv med at være noget for andre, for det har kun en god effekt på dit eget velbefindende, hvis du har hjertet med i det.

Husk også, at der absolut ikke er noget galt i, at du gør noget, du har lyst til, og som er for din egen skyld. Det skal der selvfølgelig være plads til. Tit går det i øvrigt op i en højere enhed, så du både kan gøre noget, der er til glæde for dig selv og for andre på samme tid, og det er jo ekstra dejligt.

Reklamer

Du lever kun en gang, så grib dagen … og få stress!

Photo-by-Heng-Films-on-Unsplash

Folk siger ofte: ”Du lever kun en gang”. I så fald kommer vores udviklingsprocesser dog ikke til deres ret, så måske checker du i stedet ind og ud af livet mange gange. Foto: Heng Films

I mange år har man sagt: ”Vi lever kun en gang”. Og ud fra den antagelse, har vi skyndt os med at ”gribe dagen” og leve fuldt ud, imens tid er. Jeg er ikke modstander af at leve i nuet, og i nogle situationer er det vigtigt, at vi tør gribe dagen og dens muligheder. Men som samlet livsfilosofi mener jeg, at den holdning er forfejlet og skadelig.

Jeg mener, at holdningen til livet som en engangsforeteelse, og som noget vi skal få mest muligt ud af, skaber et konstant pres på os for at leve intenst og hurtigt.

Så skal vi gribe dagen, for vi vil nødigt gå glip af noget. Men vi risikerer at få stress, hvis vi dermed forventer at nå vores mål og realisere os selv fuldt ud.

Holdningen kan oven i købet resultere i mange selvbebrejdelser, for måske magter vi det ikke. I virkeligheden er det nemlig ikke altid sådan, at mulighederne byder sig, og nogle mennesker griber forgæves ud efter dem den ene gang efter den anden.

Nyd livet
Derfor er det vigtigt at få sagt og fastslået, at en del af det at leve godt er forbundet med accept og tålmodighed. Vi skal forstå, at tiden er en uomgængelig faktor i vores langsommelige udviklingsprocesser.

I løbet af et enkelt liv vil der være noget, du ikke når. Du kan ikke, og du skal heller ikke nå det hele. Så læn dig blot roligt tilbage, accepter det, og nyd livet så godt du kan!

Der vil være muligheder, som går din næse forbi, og der vil være noget, som du bare ikke magter. Det behøver du til gengæld ikke at bekymre dig om, hvis du tror på, at livet er evigt, og at alting har sin tid.

Der findes mange beretninger om og undersøgelser af livet før og efter døden. Hvorvidt de kan overbevise os om reinkarnation må være op til den enkelte at afgøre.

Men der er et ekstra argument, som jeg kan påpege: Vores udviklingsprocesser er tilsyneladende ikke designet til et enkelt liv – nogle af de processer giver kun mening, hvis man betragter dem i et mere langsigtet perspektiv.

Få fred
Nu skriver jeg fx på en bog om det at blive ”forelsket i de forkerte” og har i den anledning indsamlet en hel del historier, hvor folk fortæller om deres kærlighedsliv, og hvordan det er gået galt gentagne gange. Læs Sandras historie og Annies historie.

Når jeg hører om de dårlige forhold, siger jeg tit noget a la:

I en vis forstand er de forkerte forhold også rigtige. At et forhold er forkert betyder nemlig ikke, at det var forgæves. Intet er forgæves. Vi lærer jo af vores fejltrin, og det er kun ved, at du gør dig erfaringer med det forkerte, at du til gengæld kommer til at forstå, hvad der er rigtigt. På den måde går det forkerte og rigtige op i en højere enhed.

forkert-er-rigtigtMen det kan virke som en ringe trøst. Du når nemlig ikke nødvendigvis at høste frugterne af det, der gik galt – selvom folk arbejder aktivt med disse ting, og selvom de gradvist gør fremskridt, så sker det som regel med små skridt.

Derfor kan vi godt blive gamle og opleve, at vi har forpasset vores chance. Det blev aldrig helt til det, vi håbede på.

Sådan mener jeg, at det er på alle livets områder, hvor vi måske, måske ikke når frem til at udfolde vores fulde potentiale. En accept af det faktum er vigtig, hvis du skal have fred med dig selv.

Det uafsluttede
Intet varer evigt, og der kommer en dag, hvor alt det, du nu kæmper med, er lykkeligt glemt og borte. Men der er ingen garanti for, at det vil ske indenfor en overskuelig fremtid, så selvom alle ønsker sig et lykkeligt kærlighedsliv, er det ikke alle, der får det.

Et-livsperspektivet lukker sig om sig selv på en måde, så nogle af vores problemer ikke får en løsning. Så tager vi dem med os i graven. Dermed kan man selvfølgelig også mene, at de er afsluttede, men jeg synes ikke, at det giver anledning til noget særlig positivt livssyn.

Så jeg vil hellere sige, at selve det faktum, at vi tager uafsluttede processer med os i døden, er et vægtigt argument for at livet må fortsætte og gentage sig. Og hvis du ser sådan på det, kan du bedre leve et liv i harmoni og balance.

Sådan får du en doktorgrad i kærlighed!

blog-heart

Tag den hvide kittel på, hvis dit mønster dukker op, for det er dit forskningsfelt.

 

Jeg skriver om at blive forelsket i ”de forkerte” og prøver at hjælpe folk med at undgå det. Men det er vigtigt at forstå, hvad der menes med forkerte. Normalt siger jeg, at det er dem, der ikke er gode for dig, fx fordi du bliver afvist eller behandles dårligt.

Det betyder imidlertid ikke, at de dårlige forhold og forelskelser var forgæves, for det at møde og tiltrækkes af de forkerte er en del af vores erfaringsdannelse.

Om et bestemt forhold var forkert afhænger derfor af, hvilket perspektiv vi anlægger. De forkerte kan godt være rigtige i den forstand, at det var dem, vi skulle møde for at lære sådan og sådan.

At lære er at fejle
De forhold var vores fejltagelser, men fejl er nødvendige og uundgåelige i en læreproces. Så længe vi endnu ikke mestrer et område til perfektion, er vi stadig i gang med at opnå den mestring og for at gøre det, må vi uddybe vores forståelse af, hvad der virker på hvilken måde.

Det er trial and error. Eller det er en undersøgelse af årsag og virkning, der skal vise, hvilke regler der gælder på det felt. Så man kan sige, at du øver dig og eksperimenterer i kærlighedens laboratorium.

I kærlighedens laboratorium er du som en anden forsker i hvid kittel, der afprøver en teori. Nu er der godt nok ikke nogen mus, men du eksperimenterer og foranstalter forsøg på dit særlige område. Du forsøger dig frem efter bedste evne. Og i takt med, at du øver dig, bliver du klogere på det felt, så du til sidst behersker det til perfektion.

Så ved du alt om, hvad du skal gøre og ikke gøre. Du ved lige præcis, hvad der virker godt og dårligt, og opnår til enhver tid de bedst tænkelige resultater. Du er blevet en suveræn mester på det specifikke felt og kan fremvise dine brillante evner til glæde for andre.

Brug dit mønster
Så godt som alle mennesker har områder af deres kærlighedsliv, som de endnu ikke behersker, og hvor det går skævt for dem. De ufærdige dele af vores kærlighedsliv er dem, som kommer til udtryk i dårligdomme, der gentager sig, fx at du nu igen har mødt en, som er utro, truer eller nedgør dig. Det er et negativt mønster.

Hvad er dit personlige mønster? Test det her.
Lær at håndtere dit mønster på en workshop – læs mere her.

Når de mønstre gentager sig, så tag den hvide kittel på, for det er dit forskningsfelt. Med dig under armen har du din seneste nye teori, og et interessant spørgsmål, som nu skal afprøves. Det kan fx være spørgsmålet om, hvornår du siger stop.

En af de fejl, som mange af os begår, er, at vi bliver ved med at elske, selvom vi bliver afvist eller trådt på. Vi tror, at kærligheden overvinder alt, og hvis vi bare behandler ham eller hende med kærlig tålmodighed, så skal det nok blive godt til sidst.

Respekt som lektion
Tag Sandras historie, der handler om at turde sige nej. Det havde hun ikke lært hjemmefra, tværtimod, og derfor kom hun ind i forhold, som absolut ikke var gode for hende. Men på den måde blev hun presset helt derud på kanten, hvor hun ikke kunne mere. Hun måtte simpelthen sige stop, hvis hun skulle bevare sig selv. Og den lektion tager hun nu med sig.

16807701_1442411245791717_7311211636590229814_n

En lektion fra kærlighedens laboratorium: Vær der for andre, men lad aldrig dig selv i stikken.

Vi har alle sammen en grænse. Det er vigtigt at kende din egen, hvis du vil have gode, kærlige relationer.

Hvis du ikke er bevidst om egne grænser, så møder du partnere, der ikke respekterer dig. Derigennem lærer du imidlertid de grænser at kende, så på sin vis er de dårlige relationer faktisk gode for dig. Ikke gode i den forstand, at du burde blive i dem, men derimod gode, fordi de tvinger dig til at tage dit gode tøj og gå. Så er du fri og har lært den lektie.

Har du en lærdom, du vil dele?
Har du selv en lektion fra kærlighedslivet, som du har lyst til at dele? Din særlige historie og lektion kan være til inspiration og hjælp for andre, som står i samme dilemma. Så skriv det i kommentarfeltet herunder, eller send din historie til mig. Du har lov til at være anonym.

Slip en seksuel besættelse

seksuel-besat-red

Læs Annies historie om en seksuel besættelse, som gik for vidt.

Annie på 44 år fortæller om en seksuel besættelse og et afhængighedsforhold, der fik hende til at knække fuldstændig. Det endte med en indlæggelse på psykiatrisk.

Læs hendes dramatiske historie, som vidner om, hvor stærke kræfter, der er på spil i en forelskelse, og som viser, hvordan vi kan tænde ekstra meget på den uopnåelige kærlighed. Til sidst får du også mine bud på, hvordan man slipper fri af sådan en besættelse.

Få mere vejledning: 1-dags workshop: Slip en Besættelse

Annie fortæller:

Det begyndte, da jeg blev skilt fra min ex-mand. Vi havde været sammen, siden vi var helt unge. Jeg kunne ikke finde ud af at være alene, så jeg datede meget og mødte den her fyr, som gerne ville ses, men som ikke ville have en kæreste. Han var typen, der ikke kunne knytte sig til nogen. Det sagde han fra dag et. Men for mig var det som en rød klud, og jeg tænkte: ”Det skal jeg nok få lavet om på!”

Samtidig følte jeg nærmest, at han havde reddet mit liv, for jeg havde det jo elendigt med at være alene. Det var han til gengæld god til, så det fascinerede mig. Vi havde også meget humor sammen, grinede meget, og havde en god tid. Det seksuelle var også fantastisk, det var det, det hele handlede om. Men jeg fik angst, bare han skulle ud og trække noget frisk luft, så var jeg bange for at blive forladt.

Vores forhold blev en kæmpe rutsjetur, der strakte sig over 4 år, hvor vi brød op flere gange, men fandt sammen igen. Men det var som om, jeg aldrig helt kunne få ham, kun i glimt. Når vi havde sex, kunne han fx ikke kigge mig i øjnene. Efter det første halve år var han utro første gang. Det hele ramlede for mig, jeg havde det som om jeg var i et andet univers. Min verden brød sammen.

Men jeg så alligevel igennem fingre med det, og det endte med at være mig, der samlede ham op. Det blev tit sådan, at det var ham det hele handlede om, og jeg skubbede mig selv til side. Jeg prøver at please ham, behage ham.

Jeg blev mere og mere som en skygge af mig selv. Jeg overtog hans værdier og gjorde mig selv dummere, end jeg er, fordi det var som om, at jeg ikke kunne få det, jeg ville have fra ham, hvis jeg var mig selv.

Så flyttede vi sammen. Jeg kan godt mærke, at han går med til at flytte sammen, men egentlig ikke vil. Han flyttede ud igen efter et halvt år, men vi fortsatte med at ses.

På et tidspunkt ringer han og afslutter vores forhold. Det viser sig desuden, at han har haft en anden ved siden af i et års tid. Jeg går i ”koma”. Passer mit arbejde, men overlever kun ved at spise sovepiller, drikke rødvin, tage joints osv. Vilde ting. Jeg dater en helt masse, gør alt hvad jeg kan for at bedøve mig selv.

Vi starter igen med at ses. Så ville han have, at vi skulle date andre, og det gik jeg med til for at holde på ham. Men når vi ringede sammen, var det ligesom at få et skud kokain. Jeg skrev dagbog over vores samtaler. Det eneste jeg kunne tænke på var ham, så til sidst erklærede jeg ham min kærlighed: ”Jeg elsker dig, kan ikke, at du har andre!” Men hans svarede: ”Jeg har aldrig elsket dig. Når du ikke er her, så fylder du ikke noget!”

Der forstod jeg, at jeg var blevet narret, bondefanget. Og jeg følte, at jeg aldrig havde en chance mere hos ham, for nu havde jeg jo lagt kortene på bordet. Efter det tudede jeg i 14 dage og tabte 10 kg. Det endte med, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Jeg var helt fra den, kunne ikke kende mig selv. Gjorde ting, som slet ikke er mig, stak bl.a. af fra afdelingen og rendte rundt på en kirkegård.

Når jeg fortæller om det nu, er det virkelig underligt, hvordan jeg kunne fanges så meget ind af ham. Jo, mere han fjernede sig, jo større blev mit begær. Men det slår mig, at jeg måske dyrkede afvisningen, opsøgte den. Jeg kunne jo ikke holde de afvisninger ud, men samtidig var det som om, at de skulle være der, for at jeg kunne tænde.

I perioder, hvor jeg datede andre, mødte jeg også gode mænd, som ikke havde tilknytningsproblemer, men de virkede kedelige. Måske fordi jeg så ikke kan få det drama. Han sagde på et tidspunkt til mig, at hvis han havde tilbudt, at vi skulle gifte os, så havde jeg sikkert ikke villet. Så han havde også på fornemmelsen, at jeg var forelsket i en drøm, afhængig og besat, men i virkeligheden var det ikke ham, jeg ville have.

Kendetegn på en seksuel besættelse

Så vidt Annies historie, der er en klassisk fortælling om at ville have en, som du ikke kan få. Det er et ekstremt tilfælde, men har alle de helt almindelige kendetegn, som kan opsummeres i følgende punkter:

  1. Det er typisk, at processen sættes i gang af, at Annie ikke har det godt. Hun er i krise efter en skilsmisse, og har det rigtig dårligt med sig selv i den periode. Så der er et element af, at hun flygter væk fra sit eget liv og ind i den besættende forelskelse.
  2. I sådan en proces mister vi os selv, fordi vi i vores jagt på den andens bekræftelser tilpasser os alt for meget og glemmer, hvem vi selv er.
  3. Det er også typisk, at hun indfanges af, at hun kan få ham halvt – det animerer os og gør, at vi holdes til ilden. Besættelsen vedligeholdes af de skiftende signaler. Det, at vi ikke kan få den anden helt, er blot som at hælde benzin på bålet.
  4. Det, du rent faktisk kan få, forekommer til gengæld kedeligt.
  5. Disse historier har typisk et dramatisk vendepunkt. Tit er det der, hvor vi er kommet helt ud til kanten og indser, at nok er nok. Vi kan ikke længere fortsætte ud af det samme spor.
  6. Det er også ofte på det tidspunkt, at du giver slip på en myte eller indbildning, fx dit håb om, at den anden også elsker dig eller forestillingen om, at kærlighed overvinder alt.
  7. Der vil typisk være sorg forbundet med at slippe den forelskelse, men når den er helt overstået, står du tilbage og undrer dig: ”Hvorfor pokker var jeg så optaget af den person?”

Annie har selv haft det på fornemmelsen undervejs, og hun siger det i sine efterfølgende refleksioner: Hvis hun havde fået ham helt, havde hun måske ikke været så interesseret, når det kom til stykket. Men fordi hun netop ikke kan få ham helt, kan hun blive ved at drømme de samme hede drømme. Hun er besat af at jagte den umulige drøm. Når hun får lidt af den, fx bare i kraft af en telefonsamtale med fyren, er det som et skud kokain, så den besættende forelskelse er en form for afhængighed.

Slip besættelsen!

Hvis du selv befinder dig i en lignende situation, så er der forskellige ting, du kan gøre. Det vigtigste er nok, at du gennemskuer situationen og forstår, at den er en illusion, dvs. din store forelskelse er ikke i ham eller hende, som du er besat af, men i en drøm, som du har ”projiceret” ud på den person. Du har altså lagt al din kærlighed over på den person, og forbinder ham eller hende med den største lykke. Så det at forstå og gennemskue, at det er noget, du selv har skabt, er punkt nr. 1.

I den forbindelse kan det være en ide at gennemgå din historie over forelskelser, og se et mønster i, hvem du tiltrækkes af. Det er punkt 2. Hvis du fx den ene gang efter den anden, har været interesseret i en, du ikke kunne få eller kun kunne få halvt, så bliver det mere tydeligt for dig, at det er det, der sker.

Punkt 3 er at lægge den besættelse fra dig, slippe tankerne, og så vidt muligt koncentrere dig om noget andet. Det er nemmest, hvis du distancerer dig fra personen. For at få ham eller hende helt ud af dit system, må du opgive kontakten eller i hvert fald holde den på et minimum. For nogle hjælper det også at gå i byen eller date en anden, fordi de på den måde kan dirigere deres erotiske energi ud i en ny retning.

Hvis du har svært ved at slippe, kan du fremprovokere et vendepunkt ved at konfrontere den person, du er besat af: ”Vil du mig? – ja eller nej!” Forlang et klart svar. Det kan medvirke til at skære igennem alle de forvirrede tanker. Du opnår klarhed, så du kan komme videre.

Punkt 4 er at lade tiden gå, for jo længere tid, der går, hvor du ikke ”fodrer” din besættelse, jo mindre fylder den. Den er som en ballon, der er lige ved at sprænges, fordi du har pustet så meget luft ind i den i kraft af alle dine forelskede tanker. Som tiden går, siver luften stille og roligt ud af ballonen igen. Til sidst slipper magien op, og du forstår ikke længere, hvorfor du var så optaget af ham eller hende.

Få bogen ”Dating, desperation og selvudvikling”. Der er en læseprøve her, hvor du bl.a. kan læse mere om, hvordan du håndterer de besættende tanker.

Tænk nyt: Sådan “hacker” du dine dårlige forelskelser

Indlæg på singlespot.dk d. 14. december 2016 af Jens W. Pedersen

hack-dit-kaerlighedsliv1-e1481712276904

Mange af os singler har fastlåste mønstre, når vi går ud i verden og leder efter en kæreste.

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, har tidligere udgivet bogen “Dating, desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn, og i det nye år holder han foredraget “Kærlighedens mønstre” i København. Her kommer indlægget, der handler om netop det emne:

Kender du også følelsen af, at du kommer ud for de samme ting igen og igen, når du dater – at du f.eks. gang på gang bliver afvist, føler dig invaderet, distancerer dig, finder de forkerte eller bliver såret? Det er der en grund til.

Psykologer antager, at i perioden fra du er 0-5 år, får du 50 procent af din følelsesmæssige “programmering”, fra du er 5-8 år får du 30 procent mere, så allerede der er 80 procent af din “programmering” fastlagt. Fra 8-18 får du så 15 procent oveni.

Inden du blev atten og flyttede hjemmefra, havde du dermed allerede 95 % af din følelsesmæssige programmering med i bagagen og dermed det mønster, som dit kærlighedsliv følger.

Derfor er det mønster også sejlivet. Det er som en skabelon, der er lagt ind i dit følelsesliv, og som definerer dig psykologisk set. Men du kan “hacke” dine mønstre, hvis du bliver bevidst om dem.

Skræl lagene af mønstrene
Dit mønster er som et løg, hvor du kan skrælle lag af og i takt med, at du gør det, kommer du mere og mere ind til kernen af, hvad kærlighed er. Du hænger mindre fast i dit mønster og frigør dig gradvist fra det. Jo flere lag du skræller af, des lettere bliver det.

For at illustrere det kan jeg bruge mig selv som eksempel. Allerede som 20-årig var jeg klar over, at jeg ikke kunne have et parforhold. Jeg havde prøvet gentagne gange, men det gik ikke i mere end en måneds tid eller to, så blegnede min forelskelse helt. Undtagen hvis hun ikke længere var interesseret i mig, for så blev jeg bare endnu mere vild med hende.

Jeg var altså kun interesseret i dem, jeg ikke kunne få, og man kan jo ikke have et forhold, hvis ens evne til at være i det er afhængigt af, at den anden ikke vil. Men for mig var romantisk kærlighed lig med lykke, så da den drøm brast, oplevede jeg det også sådan, at lykken dermed blev et lukket land.

Mist ikke dig selv i et forhold
Som regel omtaler jeg det mønster i datid. Det er da også sandt, at jeg i mellemtiden har haft et flerårigt forhold, og normalt bliver jeg ikke længere forelsket i nogen, jeg ikke kan få. I sommers havde jeg imidlertid en oplevelse, som mindede mig om, at mit mønster stadig hænger ved.

Jeg mødte en pige, som udsendte skiftende signaler, og det er en farlig cocktail for sådan en som mig. Jeg anspores af hendes ”ja” og tænder på hendes ”nej”, så der kan virkelig fyres op under den ild.

Det er yoyo-forholdets dynamik. Når hun signalerede ja og altså viste sin interesse, blev jeg glad. Når hun så skiftede og signalerede et nej, f.eks. ved at virke kølig eller distanceret, så blev jeg utryg og ked af det.

Men eftersom vi mennesker gerne vil være glade og undgå det modsatte, så opstod der et stort ønske hos mig om at opnå hendes bekræftelse. Op- og nedturene får dig til at søge bekræftelserne ekstra meget, og til sidst vil du måske næsten gøre hvad som helst for at få det ja.

På den måde mister du dig selv.

Gennemskuer mønstret nu
For mig var det et deja-vu fra dengang, jeg kun tændte på den uopnåelige kærlighed.

Forskellen er imidlertid, at jeg nu gennemskuer det, imens jeg er i det, og relativt hurtigt vikler mig ud af det igen, og jeg ender ikke i en langvarig depression, sådan som jeg gjorde engang.

Selvom jeg altså stadig har en snert af de gamle tendenser, er jeg ikke et offer for dem længere.

Sådan håndterer du dit eget mønster
Du bliver i stand til at håndtere dit mønster i kraft af viden og indsigt i dig selv. Det er et spørgsmål om, at du forstår, hvad der sker med dig, og hvorfor du gør, som du gør.

Den bevidstgørelse skaber klarhed, indsigt, lys og heling, som trænger ind i din følelsesmæssige programmering, oplyser den indefra og gør, at du gradvist bliver mere gennemsigtig for dig selv, frigøres og får nye valgmuligheder. På den måde integreres fornuft og følelse.

Hvis du vil være mere bevidst i dit kærlighedsliv og de mønstre, som gemmer sig i det, så holder coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersens et foredrag om emnet på Cafe Paint & Chat på Frederiksberg 29. januar 2017.

►► Læs mere om foredraget “Kærlighedens mønstre” her.

Stop med at pege fingre ad dine dates

Indlæg på singlespot.dk d. 28. september 2016 af Jens W. Pedersen

peg-fingre-ad-dine-dates1-e1475052591146

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, forklarer i det, hvordan mange af os singler ubevidst kommer til at pege fingre ad vores dates, når tingene ikke går, som vi ønsker.
 
Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”, der henvender sig til singler af begge køn. Du får lige nu 30 procent rabat på e-bogen. Se, hvordan her.

 

En af de grundsætninger, jeg lever efter, er den om, at vi møder det, som vi selv sender ud. Kald det karma, lige tiltrækker lige, eller at vi får det, vi giver.
 
Hvis du ikke har en spirituel indstilling til livet, så har du nok alligevel oplevet det helt almindelige, at du på en sur morgentur ikke møder mange smil fra de forbipasserende på gaden – eller omvendt, at du går dagen i møde med masser af overskud, og så vender det modsatte køn sig om efter dig på gaden. Ja, selv folk af dit eget køn smiler opmuntrende til dig. De ser jo alle sammen, hvad du sender ud og replicerer blot det samme.
 
Halvhjertet dating
Vi møder meget ofte vores egne spejlbilleder, det gælder også i dating-verdenen. Jeg læste for nylig indlægget “Kom ud af dusken, mand” af Charlotte Højlund, hvor hun beskriver en periode med dating efter en skilsmisse. Hun var ikke klar til at date, men gik alligevel halvhjertet i gang med det.
 
Da hun så efter halvandet år, endelig når frem til den mere seriøse søgen efter en kæreste, møder hun den ene mand efter den anden, som ikke er klar.
 
Sådan tror jeg meget ofte, at det går. Jeg har oplevet noget lignende for mit eget vedkommende.
 
Kig indad, kvinde!
Den ”forsinkelse”, som Højlund beskriver, er typisk. Altså, at det, du sender ud, kommer tilbage med en forsinkelse – jeg kalder det “spejldating” -så når du endelig selv synes, at du er klar til at date for alvor, så skal du absolut belemres med useriøse dates. Det er irriterende, men forventeligt.
 
Det er meget ofte kvinder, som skriver om emner indenfor selvudvikling. De skriver ofte som kvinder til kvinder om kvinders problematikker og set fra en kvindes synsvinkel. Det er i for sig meget forståeligt, men det bliver også til tider noget ensidigt. Det kan af og til få formen: ”Mænd er sådan og sådan!”, ”Hvorfor er mænd ikke mere seriøse?”, ”Mand dig nu op, mand!”, ”Giv os det, vi vil have!”, osv. i samme dur.
 
Jeg savner af og til den sunde selvrefleksion og en helt basal erkendelse af, at du får det, du giver, så i stedet for at hanke op i mændene, var det måske en ide at gribe i egen barm?
 
Sender du useriøsitet ud?
Og hvad så tænker du måske? For mig at se kan den erkendelse bruges til at forstå datingens mekanismer bedre, så du får en klarhed over det, der sker, og kan dermed bedre orientere dig i det.
 
Hvis du gang på gang møder mænd (eller kvinder), som ikke vil dig, er det jo nærliggende at tænke, at du ikke selv er noget værd, ikke attraktiv længere osv. – men hvad hvis det, du møder, i virkeligheden bare er noget useriøsitet, som du selv har sendt ud?
 
Så venter den rigtige måske på dig henne om det næste gadehjørne, du skal bare bevare modet og tålmodigt vente på, at du får overstået den svære periode.
 
Så klarhed over spejldatingens mekanismer giver følgende:

  • At du ikke får så ondt af dig selv, men tager modgangen uden at kny
  • At du holder fanen højt, har en god tro på dig selv og bevarer dit selvværd
  • At du ikke peger unødvendigt meget fingre af andre (der gør, ligesom du)
  • At du undgår den “gift” i dit sind, som består i forurettelse, nag og bitterhed
  • At du bliver bedre til at sende det ud i verden, som du gerne selv ville modtage

 

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn. Du får lige nu 30 procent rabat på e-bogen. Se, hvordan her.

Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Passion-led-us-here-Foto-af

Fører din passion dig steder hen, hvor du ønsker at være? Foto: Ian Schneider

 

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid møder gifte mænd/kvinder, bliver forelsket i dem, du ikke kan få, i nogen som er utro eller nedgør dig.

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive “forelsket i de forkerte”, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Du kan også deltage i seminaret: Forelsket i de forkerte – erkend dit mønster og skab forandring!

 

 

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”