Forelsket i de forkerte: Sandras historie

by-j-scott-rakozy

Hvad gør du, hvis fortiden kaster mørke skygger indover dit kærlighedsliv?

Herunder kan du læse Sandras historie om et kærlighedsliv fyldt med mænd, der ikke var gode for hende, som var voldelige eller negligerede hende.  Det er en sigende historie om, at barndommens prægning kan kaste lange skygger indover vores kærlighedsliv, men som også peger fremad og viser, hvordan vi arbejder os ud af den dårlige indflydelse.

I øjeblikket arbejder jeg på min anden bog, der har fået arbejdstitlen “Forelsket i de forkerte”. I den forbindelse har jeg modtaget en del personlige historier, som jeg vil bringe i bogen i en anonymiseret form.

Hermed får du en af de historier til oplysning og måske inspiration, hvis du selv kæmper med et negativt mønster i dit kærlighedsliv!

Vil du bryde et dårligt mønster? Individuel session

Sandra på 26 år fortæller:
“Der er en sammenhæng imellem det, der skete i mit barndomshjem, og så mine forhold. Hvis vi havde ondt et sted, sagde min mor: ”Nu stopper du!” eller: ”Det har du ikke!”. Det blev nedgjort, negligeret eller benægtet. Jeg er blevet opdraget til, at jeg ikke måtte lytte til mig selv og mærke mine egne følelser, derfor har jeg heller ikke været i stand til at sætte grænser og sige: ”Det her vil jeg ikke være med til”.

Min første kæreste fik jeg som 14-årig, og vi var sammen i syv år. Han var en fyr, der udadtil var meget forstående og sød, og jeg følte mig meget elsket til at starte med, men med tiden ændrede han sig. Han var utro, men jeg tilgav ham, og vi flyttede sammen, men derefter startede hans vold og trusler. Når jeg var alene med ham, kunne han blive et monster. Alligevel boede jeg sammen med ham i to år.

Til sidst kunne jeg ikke mere og gik fra ham, men kun for at finde en ny, der var ligesådan. Denne gang gik der dog kun et halvt år, så turde jeg ikke mere. Jeg har stadig mareridt med fyr nummer to. I begge forhold var der fysisk vold, men også psykisk, så jeg fik fx at vide, at jeg var grim og tyk.

Flere dårlige forhold
Efter det andet forhold var jeg over en 3-årig periode sammen med flere mænd, som havde misbrug, det var af hash eller computere, som de sad ved døgnet rundt. Der var også fysisk og psykisk vold, men det var dog blevet mindre end i de to første forhold. Derefter var det militærmænd, jeg blev forelsket i – de havde været i krig og var traumatiserede.

Jeg meldte mig ind i hjemmeværnet, og mit seneste forhold var til en fyr, som jeg mødte der. Det gik godt, jeg følte mig forelsket og var lykkelig. Vi flyttede sammen efter kun 2 måneder, men det viste sig, at han var endnu en knudemand, som havde lavt selvværd, men ikke kunne tale om det.

Jeg kunne heller ikke stole på ham, han løj for mig. På et tidspunkt meldte han sig på dating.dk, men sagde, at det ikke betød noget. Igen følte jeg mig negligeret, ligesom i barndommen, det var det han ville, der talte, men det, jeg ville, var ligegyldigt. Til sidst blev jeg syg af det, fik ondt i maven og kastede op.

Jeg fortjener ikke bedre
Når jeg ser tilbage på det, så vil jeg sige, at jeg har været styret af en ide om, at: ”Jeg fortjener ikke bedre”. Derfor fandt jeg mig i alt for meget. Så det jeg gør nu er, at jeg arbejder meget med mig selv, lærer at sætte grænser og sætte ord på, hvad jeg føler. Fx vidste jeg førhen ikke, hvordan vrede føles, men jeg har fundet ud af, at jeg får ondt i benene og maven af det.

Så på den måde er jeg kommet videre og begynder at kende mig selv, mærke mine reaktioner og finde ud af, hvad jeg vil. Jeg er gået i gang med en liste over, hvad jeg søger hos en kæreste, altså hvilken type jeg vil have.

Nu er jeg også blevet mere klar over, hvad jeg skal undgå, jeg går fx udenom fyre, som er sexfikserede eller har en baggrund i militæret. Det er også et no go, hvis de siger ”jeg elsker dig”, før vi overhovedet har mødt hinanden. Eller hvis de skiftevis skriver til mig, så hører jeg pludselig ikke noget, og så er de på igen. Den slags viser, at de ikke er til at regne med.”

Det du lærer af Sandras historie
Såvidt Sandras historie. Hendes negative overbevisning om, at: “Jeg fortjener ikke bedre” er et af de typiske motiver, vi kan have til at forelske os i de forkerte – se flere eksempler her.

Sandra evnede ikke at sige fra, og derfor kom hun ind i nogle parforhold, hvor hun blev presset til det yderste og til sidst kunne hun ikke mere. Men på den måde lærte hun jo sine grænser at kende og opøvede altså den evne, som hun ikke fik med hjemmefra.

Nu fravælger hun de voldelige mænd, så der er fremskridt at spore, og hun er blevet langt mere bevidst om sig selv og sine følelser. Det træk går igen i de historier, jeg har modtaget: Vi tager ved lære af vores forhold og bliver klogere på, hvad vi vil, og hvad vi skal undgå.

Indsend din egen historie
Hvis du selv har en historie med at forelske dig i nogle, du ikke kunne få, eller som var dårlige for dig, må du meget gerne skrive til mig – især hvis du er mand, for jeg mangler de historier til bogen. Jeg er også særligt interesseret, hvis din historie handler om de mere almindelige tilfælde af ulykkelig kærlighed, hvor der ikke er vold involveret.

Det er vigtigt, at du ligesom Sandra kan reflektere over din egen historie, så du forstår, hvorfor du har været tiltrukket af nogle, som ikke var gode for dig. Du må også meget gerne være klar over, hvad du skal gøre/har gjort for at komme videre, så den viden kan virke som inspiration for andre. Jeg kan hjælpe dig med det, hvis du er i tvivl.

Send din historie til mig herunder:

Stop med at pege fingre ad dine dates

Indlæg på singlespot.dk d. 28. september 2016 af Jens W. Pedersen

peg-fingre-ad-dine-dates1-e1475052591146

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til indlægget herunder, forklarer i det, hvordan mange af os singler ubevidst kommer til at pege fingre ad vores dates, når tingene ikke går, som vi ønsker.

En af de grundsætninger, jeg lever efter, er den om, at vi møder det, som vi selv sender ud. Kald det karma, lige tiltrækker lige, eller at vi får det, vi giver.

Hvis du ikke har en spirituel indstilling til livet, så har du nok alligevel oplevet det helt almindelige, at du på en sur morgentur ikke møder mange smil fra de forbipasserende på gaden – eller omvendt, at du går dagen i møde med masser af overskud, og så vender det modsatte køn sig om efter dig på gaden.

Ja, selv folk af dit eget køn smiler opmuntrende til dig. De ser jo alle sammen, hvad du sender ud og replicerer blot det samme.

Halvhjertet dating

Vi møder meget ofte vores egne spejlbilleder, det gælder også i dating-verdenen. Jeg læste for nylig indlægget “Kom ud af dusken, mand” af Charlotte Højlund, hvor hun beskriver en periode med dating efter en skilsmisse. Hun var ikke klar til at date, men gik alligevel halvhjertet i gang med det.

Da hun så efter halvandet år, endelig når frem til den mere seriøse søgen efter en kæreste, møder hun den ene mand efter den anden, som ikke er klar.

Sådan tror jeg meget ofte, at det går. Jeg har oplevet noget lignende for mit eget vedkommende.

Kig indad, kvinde!

Den ”forsinkelse”, som Højlund beskriver, er typisk. Altså, at det, du sender ud, kommer tilbage med en forsinkelse – jeg kalder det “spejldating” – så når du endelig selv synes, at du er klar til at date for alvor, så skal du absolut belemres med useriøse dates. Det er irriterende, men forventeligt.

Det er meget ofte kvinder, som skriver om emner indenfor selvudvikling. De skriver ofte som kvinder til kvinder om kvinders problematikker og set fra en kvindes synsvinkel. Det er i og for sig meget forståeligt, men det bliver også til tider noget ensidigt.

Det kan af og til få formen: ”Mænd er sådan og sådan!”, ”Hvorfor er mænd ikke mere seriøse?”, ”Mand dig nu op, mand!”, ”Giv os det, vi vil have!”, osv. i samme dur.

Jeg savner af og til den sunde selvrefleksion og en helt basal erkendelse af, at du får det, du giver, så i stedet for at hanke op i mændene, var det måske en ide at gribe i egen barm?

Sender du useriøsitet ud?

Og hvad så tænker du måske? For mig at se kan den erkendelse bruges til at forstå datingens mekanismer bedre, så du får en klarhed over det, der sker, og kan dermed bedre orientere dig i det.

Hvis du gang på gang møder mænd (eller kvinder), som ikke vil dig, er det jo nærliggende at tænke, at du ikke selv er noget værd, ikke attraktiv længere osv. – men hvad hvis det, du møder, i virkeligheden bare er noget useriøsitet, som du selv har sendt ud?

Så venter den rigtige måske på dig henne om det næste gadehjørne, du skal bare bevare modet og tålmodigt vente på, at du får overstået den svære periode.

Så klarhed over spejldatingens mekanismer giver følgende:

  • At du ikke får så ondt af dig selv, men tager modgangen uden at kny
  • At du holder fanen højt, har en god tro på dig selv og bevarer dit selvværd
  • At du ikke peger unødvendigt meget fingre af andre (der gør, ligesom du)
  • At du undgår den “gift” i dit sind, som består i forurettelse, nag og bitterhed
  • At du bliver bedre til at sende det ud i verden, som du gerne selv ville modtage

Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Bliver du forelsket i de forkerte?

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid bliver forelsket i dem, du ikke kan få eller i en, som er utro eller nedgør dig.

Læs en kort introduktion til emnet: Forelsket i de forkerte – hvad betyder det?

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive forelsket i de forkerte, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Få hjælp: Individuel session

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

Singlerne kommer … eller gør vi?

Indlæg på singlespot.dk d. 25. maj 2016 af Jens W. Pedersen

youth-1381157_1280-e1464165079570

Fra tid til anden dukker den historie op i medierne, at antallet af singler er stigende – det sker som regel hvert år ved den tid, hvor Danmarks Statistik offentliggør deres seneste tal på området.

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg gav sig til at researche  lidt dybere i emnet og stødte på en artikel af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen med titlen: ”Der bliver færre singler”. Det vakte hans nysgerrighed og herunder, kan du læse, hvad der kom ud af det:

Flere singler eller ej?
Jesper Bo Jensens budskab er i artiklen, at medierne ikke har forstået de statistiske data. Rygtet om singlernes antal er stærkt overdrevet, og han aflyste hele snakken om singlernes fremmarch med ordene: ”Det er med parforholdet som med sex i ifølge Grouche Marx: It’s here to stay”.

Jeg blev noget bestyrtet, da jeg læste teksten – kan det virkelig være rigtigt, at vi er blevet fejlinformeret om det emne år efter år?

Parforholdet består
Jesper Bo Jensens artikel er imidlertid fra 2004, en periode hvor antallet af singler stagnerede, så måske har fremtidsforskeren fået et nyt syn på sine forudsigelser siden dengang, og jeg udbad mig derfor en kommentar. Heraf den følgende diskussion om, hvad der er op og ned i de statistiske data.

Jens: Tilbage i 2004 skrev du artiklen “Der bliver færre singler”, hvor du vil gøre op med en myte om, at antallet af singler er stigende. Ifølge nyere tal fra Danmarks Statistik fremgår det om antallet af singler: “Både i antal og andel er det det højeste tal siden statistikkens start i 1986″. Har du en kommentar til tallene?

Jesper Bo Jensen: Nej, egentligt ikke. Min artikel strammer fra dengang, hvor der var stilstand og tilbagegang i antallet af enlige. Siden da har stigninger blandt mennesker over 30 år været moderat og egentligt kun i vækst under finanskrisen.

Kriser skaber altid skilsmisser, og den seneste mulighed for lyn-skilsmisser forstærker udviklingen. Læg mærke til, at det stort set er gruppen under 30 år, der driver udviklingen. Det skyldes forlænget uddannelse og forlænget frihedsperiode først i livet. Singler over 60 falder kraftigt, og det skyldes mænds forlængede levealder. Det vil nok også ske for gruppen 50-59 år i de kommende år, når de bliver ældre.

Men alt i alt er parforholdet stadig det mest konstante i livet. 65 procent af samtlige danske børn har, når de fylder 18 år, levet sammen med deres biologiske far og mor hele livet.

 

Statistik over antal singler 2015

Jens: Når man ser på Danmarks Statistiks graf fra 2015 fremgår det, at antallet af singler (procentuelt) stiger for alle aldersgrupper bortset fra de helt gamle. Og som du selv skriver, gælder de gamle ikke rigtigt, for deres udvikling kan forklares med, at mændene lever længere. Kurverne for de 30-60 årige følger stort set den generelle udvikling.

Det faktum, at tallet stiger for alle andre grupper end de gamle, er i modstrid med et budskab om, at parforholdet står uantastet og stabilt – den finansielle krise kan godt bruges som forklaring på det udsving, der var i slut-nullerne, men stigningen i antal singler fra 1986 til i dag er tydelig og signifikant (ca. 5 procent) på trods af diverse op- og nedture. Fra 86 til i dag har vi også haft økonomiske opture, så betydningen af henholdsvis krise og optur må være udlignet undervejs.

Jo, der er kun tale om moderate stigninger, men her taler vi jo også om demografiske forhold, som ændrer sig langsomt – jeg gætter på, at hvis vi havde statistik for de sidste 100 år, så var udviklingen langt mere iøjnefaldende.

Jesper Bo Jensen: Der er en ting mere, du måske ikke tænker over, nemlig at tallet for 2014-15 har fået et boost fra lynskilsmisserne. Har jeg ret, er stigningen væk om 1-2 år.

Der er måske også en anden effekt af mænds forlængede levealder, da det betyder, at flere mænd bliver enkemænd og overlever kvinder, der dør tidligt i 40’erne og 50’erne. De bliver også registreret som singler og ikke som retteligt enkemænd. Så nu har vi både enker og enkemænd i større målestok, der tæller som singler.

Der ER flere singler
Ja, så vidt diskussionen, døm selv, hvem der har ret. Jeg (Jens) når frem til den konklusion, at der rent faktisk er flere singler, og at antallet fortsat er stigende.

For mig at se er det ikke en myte, og personligt tror jeg, at den udvikling vil fortsætte mange år frem. Men som Jesper Bo Jensen rigtigt påpeger, er det dog kun moderate stigninger, og flertallet af os lever fortsat sammen som par. Det bliver spændende at følge udviklingen fremover.

Man må også sige, at parforholdet rigtigt nok stadig appellerer til det store flertal af os. Selv om vi er singler, drømmer vi typisk romantiske drømme, og før eller siden bliver vores singlestatus skiftet ud med et parforhold. Singlelivet er sjældent en permanent tilstand.

 

Jesper Bo Jensen, er ph.d. og direktør for FREMFORSK, Center for fremtidsforskning. Han har i mange år arbejdet med fremtidsforskning og har erfaring med at analysere fremtiden helt tilbage fra begyndelsen af 1990’erne.

Indlægget er skrevet af coach og forfatter Jens W. Pedersen, der rådgiver om kærlighed, forelskelse, dating og singleliv. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”, som henvender sig til singler af begge køn. Han har også en ►► praksis, hvor han rådgiver dig, hvis du f.eks. er ulykkeligt forelsket.

Kæresten skrider og manden går i hundene!

manden gik i hundene

Manden har en større risiko for at blive ensom, hvis forholdet ryger

 

Nu er der en masse debat om ensomhed og senest har DR haft fokus på, at mænd er de mest udsatte. Se programmet her.

Mænd er typisk “sagsorienterede”, mens kvinder som oftest er “relationsorienterede”, og det betyder, at mændene i højere grad mister deres relationer, hvis de ikke længere har dem i forbindelse med en sag, som de beskæftiger sig med eller går op i.

Hvis han melder sig ud af klubben, flytter, mister jobbet eller lignende, så mister han også nemt sine venner og netværk.

Hvis ægteskabet eller forholdet til kæresten også ryger, så er det manden, der går i hundene, fordi hun var den eneste, som var helt tæt på ham. Typisk er det også hende, der har stået for det sociale og plejet relationerne til deres fælles venner og familien.

Rollerne er byttet rundt
Før i tiden var det sådan, at kvinden var økonomisk afhængig af manden, som forsørgede hende. Derfor blev kvinderne ofte i de dårlige ægteskaber, selvom de mest af alt havde lyst til at løbe skrigende bort. I dag er det omvendt! Nu er manden den mest afhængige, og typisk er det kvinden, som afbryder forholdet, hvis de går fra hinanden. For hvad har han, hvis han ikke har hende…?

Læs mere:  Mandens ensomhed