Hvad er de to regler i dating og parforhold?

De to regler i dating og parforhold
De to regler i dating og parforhold udkommer d. 1. september 2020 på forlaget Historia.

I anledning af at ”De to regler i dating og parforhold” udkommer, får du her en kort introduktion til bogens to regler og et eksempel på, hvordan de kan vise sig i praksis. Reglerne skal forstås som en del af vores normale psykologi.

Lad os sige, at du er en kvinde, der dater. Du har mødt en mand, som du overvejer at indlede et forhold til.

I begyndelsen er du dog rigtig streng overfor ham. Du er fræk nok til at påpege alle hans mangler, så du gør ham opmærksom på, at han ikke er sådan og sådan og ikke kan det og det.

På et tidspunkt får han nok af legen og siger noget a la: “Ja, det er rigtig nok, at jeg har de og de mangler, men spørgsmålet er, om du vil have mig alligevel?”

Når han sætter foden ned på den måde, skifter du fokus. Nu bliver du mere bevidst om, hvad du kan glip af, hvis han bliver træt af dig og går sin vej.

Derfor lægger du også din skeptiske indstilling til side. Inderst inde er du nemlig interesseret, og du ved udmærket godt, at kærligheden imellem jer kun kan blomstre, hvis du har fokus på hans gode sider frem for fejl og mangler.

De to regler i dating og parforhold

Ovenstående dagligdags eksempel illustrerer, hvordan to regler for vores tænkning om en date eller partner kan komme til udtryk i praksis. De to regler lyder som følger:

Når der er en person, som du ikke kan få, så har du tendens til at fokusere på, hvad du går glip af.

Hvorimod hvis der er en person, du godt kan få, så har du tendens til at fokusere på, om det nu også er en god ide og på de bagsider, der måtte være ved det forhold.

De to regler i dating og parforhold

I eksemplet har kvinden først et kritisk blik på sin mulige partner. Man kan også sige det sådan, at hun ser ham an og prøver ham af. Det er en virkning af den anden regel og en del af det at have seriøse overvejelser omkring at gå ind i et parforhold.

Derefter bliver hun opmærksom på, hvad hun kan gå glip af, hvis hun mister ham, og så er det altså den første regel, der er i spil. Nu fokuserer hun på alt det gode han repræsenterer for hende, og derfor kan de komme videre i deres forhold.

Der er forskellige variationer over det, så for dig kan de to regler vise sig på en helt anden facon. Bogen har mange af den slags eksempler, og hvis du studerer dem nærmere, vil jeg tro, at du kan genkende dig selv i nogle af dem.

Reglerne kan også omtales som en kognitiv ”udvælgelsesmekanisme”, der har indflydelse på vores valg af partner og på, hvordan vi opfatter denne partner.

Mekanismen indvirker på, hvem vi tiltrækkes af og forelsker os i, men det er også i betydningen af fravalg – for eksempel spiller den ofte en rolle, når vi mister interessen for vores partner og afslutter et forhold.  

Er de to regler generelle?

Når du læser om de to regler, synes du måske ikke, at de passer særlig godt på dig og tænker for eksempel, at de må være forbeholdt typen, der (ubevidst) opsøger afvisning.

Virkningen af reglerne er da også meget iøjnefaldende hos den type. Ikke desto mindre tror jeg, at de to regler indgår i vores helt normale psykologi, og jeg synes at ovenstående lille case er et godt eksempel på det.

Jeg mener, at de to regler siger noget basalt om, hvordan vi fungerer som mennesker.

Det er tit sådan med det generelle i vores psykologi, at det både viser sig i nogle ekstreme tilfælde og i nogle mere gængse og dagligdags.

I relation til den første regel kan man for eksempel se ekstreme tilfælde, hvor vi bliver som besatte af én, vi ikke kan få. Flertallet reagerer dog ikke sådan, men oplever måske blot, at det pirrer dem eller vækker en slumrende interesse.

Læs mere i ”De to regler i dating og parforhold”

De to regler behøver ikke at skabe dårlige relationer eller ulykkelige forelskelser. I ovenstående case gik det jo godt imellem de to, som i øvrigt senere blev gift.

I nogle tilfælde kan reglerne imidlertid skabe svære problemer i vores kærlighedsliv. De medvirker formentlig til, at der er større og større chance for, at vi bliver skilt, lever i seriel monogami eller forbliver singler i lange perioder.

For at afhjælpe de problemer mekanismen kan forårsage, introducerer bogen en cyklus i parforholdet, som vi bør indrette os efter, og som kræver, at vi behersker fire forskellige evner. Vi får harmoniske forhold, når vi både tør give slip og sige fra samt tager imod og viser kærlighed.

Alt det og mere til kan du læse om i ”De to regler i dating og parforhold”, der udkommer den 1. september 2020 på forlaget Historia.

Forstå din angst på fire forskellige måder

Angst er en svær følelse

For at håndtere angst kan du lade dig inspirere af forskellige metoder, herunder præsenteres du kort for fire af dem. Foto: Gabriel Matula

Angstlidelser er meget udbredte. Nogle opgørelser siger, at 25 % af os er ramt af dem, fx i form af fobier, tvangshandlinger, panikanfald eller social angst. Der er forskellige psykologiske teorier om angst, og herunder præsenteres du kort for fire af dem. Det giver god mening at kende dem alle, fordi de samlet set giver et helhedsbillede af, hvorfor vi får angst, og hvad vi gør ved det.

Herunder får du derfor et kort overblik over, hvordan man forstår og behandler angst indenfor adfærdsterapi og eksistentiel samt psykodynamisk og kognitiv terapi. De perspektiver giver nogle ret forskelligartede syn på angst, men har hver især har en sandhed i sig. Det ene perspektiv udelukker ikke nødvendigvis det andet, og de supplerer hinanden godt.

Når du kender lidt til de forskellige retninger, kan du desuden bedre tage stilling til, hvad der giver mest mening for dig at arbejde med.

Når det drejer sig om angst, mener jeg, at vi skal undgå to faldgruber. På den ene side at ignorere angsten, for der er jo en grund til, at vi reagerer, som vi gør. Hvis du forstår, hvad din angst bunder i, så kan du bedre håndtere den korrekt. På den anden side skal vi heller ikke lade os styre af angst, for det begrænser os og gør kun ondt værre.

Læs mere om de to faldgruber her

Angst er yderst ubehageligt, og det ubehag vil vi selvfølgelig gerne slippe for. Men undgår vi alt det, vi er bange for, så styrer angsten vores liv. Det bevirker desuden ofte, at den angst breder sig og forværres. Adfærdsterapiens styrke er, at den adresserer det problem på en simpel men effektiv måde.

Adfærdsterapi
Ifølge denne retning er angst indlært og skal aflæres. På et eller andet tidspunkt har du lært at være bange for det eller det. Nu reagerer du derefter, så du fx bliver bange og flygter ved synet af en edderkop, selvom du godt ved, at danske edderkopper er ufarlige.

Ved at flygte reagerer du imidlertid som om, edderkoppen er farlig, og derved bekræfter du faktisk dig selv i, at det er tilfældet.

Ifølge en adfærdsterapeutisk tilgang skal du i stedet blive ved edderkoppen, indtil din angst afdæmpes, og du er tryg. Derved indlæres en ny følelsesmæssig respons.

Typisk vil man starte med at udsætte sig for det angstprovokerende i små doser, så du fx først nærmer dig en død edderkop, og vænner dig til det. Derefter går du et trin højere op på din angsttrappe, hvor du bliver tryg ved en lille bitte en, og til sidst konfronterer du en af de helt store.

I stedet for at lade en irrationel angst styre vælger du altså helt bevidst at udsætte dig for det ”farlige” og lærer gradvist, at det reelt set er ufarligt. I kraft af denne adfærdsændring tager du magten tilbage i dit liv.

Hvor adfærdsterapien kun beskæftiger sig med at indlære en ny adfærd, så adresserer kognitiv terapi i stedet vores tankemønstre. De to teorier kombineres ofte i praksis, så man både arbejder med adfærd og tanker.

Kognitiv terapi
I kognitiv terapi vil man gå ind og undersøge, hvilke bagvedliggende tanker, som forårsager en bestemt følelse, fx angst for afvisning.

I den forbindelse leder man typisk efter en grundantagelse, dvs. en bestemt overbevisning, som dirigerer vores reaktioner.

Det kunne fx være: ”Jeg kan ikke holde på en kæreste”. Sådan en negativ grundantagelse fungerer som et par briller, der får dig til at se alt i et bestemt lys.

Forestil dig, at du har sendt en besked, hvor der står, hvor meget du savner ham eller hende. Du får imidlertid ikke den samme besked retur og bliver bange, for du tolker det som en afvisning og tror, at vedkommende går fra dig. Den slags kaldes katastrofetanker.

Få ti gode råd om angst for afvisning her

En grundantagelse medfører altså specifikke tolkninger, som forårsager de og de følelser. Grundantagelser kan virke som selvopfyldende profetier, hvor negative forventninger genererer dårlige oplevelser.

Terapeutisk set arbejder vi derfor med at realitetsteste din tolkning af adfærden som afvisning.

Så ville jeg fx spørge: ”Hvilke andre grunde kan din kæreste have?” Og: ”Viser han/hun fx sine følelser på en anden, ikke-verbal, måde?”

Med den slags spørgsmål kan vi undersøge, om din tolkning bunder i vedkommendes adfærd eller i dit eget indre spøgelse. Og du kan få en helt ny forståelse for jeres relation.

Eksistentiel terapi
Med en eksistentialistisk tilgang kommer vi endnu et lag dybere ned i en forståelse af vores angst, for her ses den ikke som et individuelt problem men derimod som et fællesmenneskeligt grundvilkår.

Angst anses altså for at være noget normalt, der forårsages af, at vi som mennesker kan forestille os noget, som ikke er der.

Hvor dyrene kun kan være bange for noget konkret (fx et rovdyr), så kan vi bl.a. være bange for at tage dårlige valg.

Dyr tager deres valg pr. instinkt eller pr. automatik, men vi kan overveje forskellige muligheder – den frihed er et gode, men betyder samtidig, at vi kan blive bange for at tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert.

Vi kan også blive bange for noget, som vi ved skal ske (fx døden). Og vi ængstes ved tanken om noget ukendt (fx morgendagen) eller noget, som potentielt set kan ske (fx at din partner forlader dig).

Ifølge eksistentiel psykologi skal vi besinde os på de grundvilkår. Vi bliver mere ængstelige, hvis vi fx prøver at fortrænge døden eller vil styre noget, der dybest set er ukontrollabelt.

I stedet må vi leve med, at vi ikke kender morgendagen, nødvendigvis skal dø, kan fejle og måske bliver forladt.

Som coach vil jeg derfor hjælpe dig med at få mening med og blive afklaret omkring disse store spørgsmål i livet. Fx kunne jeg spørge, hvad du har fået ud af fejl, du har begået i fortiden? – Måske blev fejlene i virkeligheden til en fordel for dig i det lange løb, og så er de jo ikke så farlige, når det kommer til stykket.

Psykodynamisk terapi
Ifølge dette sidste perspektiv skyldes angst dybest set, at vi er i konflikt med os selv. Vi kan fx have lyst til at gøre noget, som er i modstrid med vores samvittighed.

Vi fortrænger sider af os selv, fordi de ikke er socialt acceptable. Processen foregår især i vores barndom, hvor vi tilpasser os til forældrenes krav og forventninger.

Barnets jeg opbygger derfor et værn af forsvarsmekanismer, som fortrænger eller fordrejer forbudte ønsker. Angsten opstår, når forsvaret er truet, dvs. vi er ved at blive bevidste om de ønsker.

Mennesker, der er meget præget af sådanne fortrængninger, kaldes neurotikere.

Når vi er bange for specifikke ting, personer eller situationer, skyldes det, at de minder om eller symboliserer en indre konflikt. Ved at undgå de ting, slipper du for at forholde dig til barndomstraumet.

Ifølge den psykodynamiske tilgang skal vi imidlertid forsøge at bevidstgøre os om vores fortrængninger, så vi kan tage stilling til dem på ny og løse den underliggende konflikt.

Måske er det, der var så farligt eller forkert i din barndom, slet ikke så galt, når du genovervejer det som voksen? Lad os sige, at du blev nedgjort eller straffet, når du viste bestemte følelser, og derfor lukker du stadig af for dem.

På den baggrund prøver vi at finde ud af, hvordan du kan få en ny holdning til det at mærke og vise de følelser, og hvordan du kan gøre det på en måde, du er tryg ved. Vi arbejder således med at integrere de fortrængte sider, så du bliver hel.

Gå ind i angsten
Således de 4 psykologiske teorier. På hver deres måde bidrager de til, at vi forstår vores angst bedre og kan tage hånd om den.

Angst kan skyldes, at vi er i dårlig kontakt med os selv og/eller bange for at gøre det, som vi inderst inde føler for. Så vi flygter fra os selv, men det er en dårlig løsning, der kan medføre depression. Derfor skal du ikke lade dig styre af angst.

Læs mere om angst og depression her

Husk at angst i sig selv ikke er farligt. Det er bare en følelse, så der er ikke nogen grund til at være bange for at være bange. Du kan bevidst opsøge angsten, så du lærer den bedre at kende. Og du kan risikofrit blive i din angst og mærke den helt inde i sin kerne, indtil den aftager.

Find ud af, hvor i kroppen du mærker angst. Sidder den i din mave? I benene eller armene? Hvor? Find det specifikke sted, og gå så helt ind i det, for derved forvandles og heales det ubehag. Hvis ubehaget flytter sig til et nyt sted, så flyt også din opmærksomhed derhen.

Det kan være for svært at håndtere selv. Hvis du lider af angst, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere eller for at få en tid.

Forelsket i de forkerte: Sandras historie

by-j-scott-rakozy

Hvad gør du, hvis fortiden kaster mørke skygger indover dit kærlighedsliv?

Herunder kan du læse Sandras historie om et kærlighedsliv fyldt med mænd, der ikke var gode for hende, som var voldelige eller negligerede hende.  Det er en sigende historie om, at barndommens prægning kan kaste lange skygger indover vores kærlighedsliv, men som også peger fremad og viser, hvordan vi arbejder os ud af den dårlige indflydelse.

I øjeblikket arbejder jeg på min anden bog, der har fået arbejdstitlen “Forelsket i de forkerte”. I den forbindelse har jeg modtaget en del personlige historier, som jeg vil bringe i bogen i en anonymiseret form.

Hermed får du en af de historier til oplysning og måske inspiration, hvis du selv kæmper med et negativt mønster i dit kærlighedsliv!

Vil du bryde et dårligt mønster? Individuel session

Sandra på 26 år fortæller:
“Der er en sammenhæng imellem det, der skete i mit barndomshjem, og så mine forhold. Hvis vi havde ondt et sted, sagde min mor: ”Nu stopper du!” eller: ”Det har du ikke!”. Det blev nedgjort, negligeret eller benægtet. Jeg er blevet opdraget til, at jeg ikke måtte lytte til mig selv og mærke mine egne følelser, derfor har jeg heller ikke været i stand til at sætte grænser og sige: ”Det her vil jeg ikke være med til”.

Min første kæreste fik jeg som 14-årig, og vi var sammen i syv år. Han var en fyr, der udadtil var meget forstående og sød, og jeg følte mig meget elsket til at starte med, men med tiden ændrede han sig. Han var utro, men jeg tilgav ham, og vi flyttede sammen, men derefter startede hans vold og trusler. Når jeg var alene med ham, kunne han blive et monster. Alligevel boede jeg sammen med ham i to år.

Til sidst kunne jeg ikke mere og gik fra ham, men kun for at finde en ny, der var ligesådan. Denne gang gik der dog kun et halvt år, så turde jeg ikke mere. Jeg har stadig mareridt med fyr nummer to. I begge forhold var der fysisk vold, men også psykisk, så jeg fik fx at vide, at jeg var grim og tyk.

Flere dårlige forhold
Efter det andet forhold var jeg over en 3-årig periode sammen med flere mænd, som havde misbrug, det var af hash eller computere, som de sad ved døgnet rundt. Der var også fysisk og psykisk vold, men det var dog blevet mindre end i de to første forhold. Derefter var det militærmænd, jeg blev forelsket i – de havde været i krig og var traumatiserede.

Jeg meldte mig ind i hjemmeværnet, og mit seneste forhold var til en fyr, som jeg mødte der. Det gik godt, jeg følte mig forelsket og var lykkelig. Vi flyttede sammen efter kun 2 måneder, men det viste sig, at han var endnu en knudemand, som havde lavt selvværd, men ikke kunne tale om det.

Jeg kunne heller ikke stole på ham, han løj for mig. På et tidspunkt meldte han sig på dating.dk, men sagde, at det ikke betød noget. Igen følte jeg mig negligeret, ligesom i barndommen, det var det han ville, der talte, men det, jeg ville, var ligegyldigt. Til sidst blev jeg syg af det, fik ondt i maven og kastede op.

Jeg fortjener ikke bedre
Når jeg ser tilbage på det, så vil jeg sige, at jeg har været styret af en ide om, at: ”Jeg fortjener ikke bedre”. Derfor fandt jeg mig i alt for meget. Så det jeg gør nu er, at jeg arbejder meget med mig selv, lærer at sætte grænser og sætte ord på, hvad jeg føler. Fx vidste jeg førhen ikke, hvordan vrede føles, men jeg har fundet ud af, at jeg får ondt i benene og maven af det.

Så på den måde er jeg kommet videre og begynder at kende mig selv, mærke mine reaktioner og finde ud af, hvad jeg vil. Jeg er gået i gang med en liste over, hvad jeg søger hos en kæreste, altså hvilken type jeg vil have.

Nu er jeg også blevet mere klar over, hvad jeg skal undgå, jeg går fx udenom fyre, som er sexfikserede eller har en baggrund i militæret. Det er også et no go, hvis de siger ”jeg elsker dig”, før vi overhovedet har mødt hinanden. Eller hvis de skiftevis skriver til mig, så hører jeg pludselig ikke noget, og så er de på igen. Den slags viser, at de ikke er til at regne med.”

Det du lærer af Sandras historie
Såvidt Sandras historie. Hendes negative overbevisning om, at: “Jeg fortjener ikke bedre” er et af de typiske motiver, vi kan have til at forelske os i de forkerte – se flere eksempler her.

Sandra evnede ikke at sige fra, og derfor kom hun ind i nogle parforhold, hvor hun blev presset til det yderste og til sidst kunne hun ikke mere. Men på den måde lærte hun jo sine grænser at kende og opøvede altså den evne, som hun ikke fik med hjemmefra.

Nu fravælger hun de voldelige mænd, så der er fremskridt at spore, og hun er blevet langt mere bevidst om sig selv og sine følelser. Det træk går igen i de historier, jeg har modtaget: Vi tager ved lære af vores forhold og bliver klogere på, hvad vi vil, og hvad vi skal undgå.

Indsend din egen historie
Hvis du selv har en historie med at forelske dig i nogle, du ikke kunne få, eller som var dårlige for dig, må du meget gerne skrive til mig – især hvis du er mand, for jeg mangler de historier til bogen. Jeg er også særligt interesseret, hvis din historie handler om de mere almindelige tilfælde af ulykkelig kærlighed, hvor der ikke er vold involveret.

Det er vigtigt, at du ligesom Sandra kan reflektere over din egen historie, så du forstår, hvorfor du har været tiltrukket af nogle, som ikke var gode for dig. Du må også meget gerne være klar over, hvad du skal gøre/har gjort for at komme videre, så den viden kan virke som inspiration for andre. Jeg kan hjælpe dig med det, hvis du er i tvivl.

Send din historie til mig herunder:

Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Bliver du forelsket i de forkerte?

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid bliver forelsket i dem, du ikke kan få eller i en, som er utro eller nedgør dig.

Læs en kort introduktion til emnet: Forelsket i de forkerte – hvad betyder det?

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive forelsket i de forkerte, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Få hjælp: Individuel session

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”