Test: Hvorfor bliver du forelsket i de forkerte?

Passion-led-us-here-Foto-af

Fører din passion dig steder hen, hvor du ønsker at være? Foto: Ian Schneider

 

Vores lidenskab kan føre os steder hen, hvor vi ikke ønsker at være – fx sådan at du altid møder gifte mænd/kvinder, bliver forelsket i dem, du ikke kan få, i nogen som er utro eller nedgør dig.

Men hvorfor sker det? Jeg er i gang med en bog, som omhandler det at blive “forelsket i de forkerte”, og i den forbindelse undersøger jeg bl.a. vores motiver til at vælge dem, vi ikke kan få eller som er dårlige for os. Nedenstående test henvender sig til dig, der har tendenser i den retning.

Her opremser jeg mine bud på en række mulige motiver. Prøv at mærke efter, om de enkelte grunde vækker genklang i dig. Afkryds dem, der gør. Og/eller skriv meget gerne et alternativt bud på, hvad der motiverer lige præcis dig.

Du kan også deltage i seminaret: Forelsket i de forkerte – erkend dit mønster og skab forandring!

 

 

Nyhedsbrev juni 2016: Forelsket i de forkerte

Test: Hvor meget (u)lykkelig kærlighed er der?

Køb bogen “Dating, desperation og selvudvikling”

 

Reklamer

Feminin dominans

my-eye-3-1251315-639x430

Byttes der i dag rundt på kønsrollerne, så kvinder dominerer?

 

En dialog om kønsroller og kønsforvirring imellem “Englen fra Viby”, Cilje Tinemari Tiemroth samt coach og forfatter Jens W. Pedersen.

Dialogen tager udgangspunkt i tidens fremherskende kønsforvirring og uvidenhed om, hvad det vil sige at være en mand og en kvinde. Vi har svært ved at definere det, og vi har svært ved at udvise kvindelighed og mandighed. Der er en tendens til, at rollerne byttes rundt, men er det godt eller skidt? Her får I både en kvinde og en mands perspektiv på emnet. Cilje lægger ud med et spørgsmål, som hun har haft svært ved at få svar på:

Hvad er feminint?
Cilje: Hvad er en kvinde, når hun er feminin? Hvordan er hun? Jeg har prøvet at stille spørgsmålet i en singlegruppe, og det sjove er, at der er ingen i den gruppe, der har kunnet svare. Det er så udefinerbart.

Jens: Ja, godt spørgsmål. Jeg opfatter det sådan, at en kvinde (og en mand) er en blanding af begge køn, og jeg opfatter det ikke som et mål i sig selv at være mest muligt i kontakt med sin kønsrolle. Vil næsten sige tværtimod. En mand, der kun er maskulin, og en kvinde, der kun er feminin, synes jeg godt kan være kedelig og endimensionel. En rolle er noget ydre, så hvis vi forsøger at være en rolle, er vi ikke længere os selv.

Cilje: Vi er helt enige om, at kvinden er både mand og kvinde, og manden omvendt. Og at man ikke kan definere det og sige: Kun sådan. Men alligevel så leder jeg lidt efter, hvad er det, der gør, at man siger: Sådan der, den kvinde, hun er feminin. Hvad er det hun er, er hun bare blød og rund og stille? Rigtig mange kvinder tager kontrol og tager styring, og jeg tænker på, om det faktisk er, fordi de ikke selv ved, hvad femininitet er. Som manden også kan have sin maskulinitet, sådan lidt mere ur-agtigt.

Jens: Hm, ja, jeg synes i hvert fald ikke, at “kontrol” er særlig feminint, men du har nok ret i, at mange kvinder forsøger at udøve kontrol. At hvile i sig selv, synes jeg, er attraktivt, hvad enten det er for det ene eller andet køn, og når vi hviler i os selv, så tror jeg også, vi har en naturlig tilgang til vores feminine eller maskuline kvaliteter – hvad de så end består i.

Cilje: Præcist, hvad så end det består i. Jeg oplevede i dag, da jeg svømmede, at man kan svømme sådan ”hårdt”, og det virkede meget maskulint. Og man kan tage lange, bløde bevægelser, det virkede meget feminint. Jeg tror, der er en eller anden forklaring på begge dele og med viden om begge dele, tror jeg, at man kan få større balance.

Rollerne byttes rundt
Jens: Jo, det vil jeg give dig ret i, det hårde, udfarende, stærke og magtfulde er traditionelt mandligt, mens det bløde, eftergivende og modtagende er kvindeligt. Men jeg oplever omvendt, at mange kvinder i dag er hårde i filten, skarpe og dominerende, mens mange mænd er forsigtige og lidt vage. Jeg synes, at rollerne er byttet rundt.

Cilje: Det er det, som jeg synes, er lidt skræmmende. Jeg så en dag en kvinde komme gående, hvor hun holdt manden i hånden og hun gik forrest. Han gik bare der bagefter. Og forleden dag så jeg en kvinde stå og nærmest diktere, hvad hendes mand burde tage på. Og det gør faktisk lidt ondt, for jeg tror ikke, det er sundt, at kvinden ikke er kvinde. Og jeg tror ikke, det er sundt, at manden ikke er mand. Ikke helt urtyper, men den der følelse af, at hun faktisk kan putte sig ind og kan være underdanig. Og vide, at han helt klart varetager hendes interesser, og han får lov at føle, at han faktisk er mand nok til at klare opgaven. Der er altså et eller andet helt skrå i verden i dag.

Jens: Nej, måske er det ikke så sundt, men jeg tror, at mange kvinder tager hævn eller revanche efter tusindvis af års undertrykkelse og mandsdomineret historie. Og omvendt er der mange mænd, der slet ikke længere gider påtage sig den lidt anstrengende rolle, hvor vi skal beskytte og tage os af. Mænd er muligvis trætte af at slås og skændes. Hvorimod en kvinde i det at udøve sin vilje får mulighed for at udtrykke en side af sig selv, som hun førhen ikke fik lov til at vise. Men ja, jeg synes heller ikke, at det er helt godt på den måde. Er faktisk ret så træt af dominerende kvinder, orker det ikke.

Cilje: Jeg synes, det er så ubeskriveligt usexet, når kvinder er dominerende. Jeg synes, det er utrolig smukt, når hun har tillid til, at han helt klart tager vare på hende. Og hun kan læne sig op af ham, for hun ved, at han er manden, der er der. Og han ved, at hun er kvinden, som nærer ham og renser hans sår, når han skal være barsk, hvis man går helt i ur-terminologien. Jeg synes, der er noget smukt over den fordeling. Ikke at hun ikke skal kunne klare sig selv, og at han ikke skal kunne føle og være sensitiv. Men der er altså noget smukt over, at det kan være fordelt lidt på hver sin måde.

Lort nok
Cilje: Det sjove ved ordet kontrol, det er, at hvis man deler det lidt op og læser det bagfra, så står der ”lort nok”. Jeg tror faktisk, at man griber efter kontrollen, hvis man føler, at man har så meget lort indeni, at man ikke rigtigt kan stå helt selv uden at være ved at segne under alt det pjat, man har påført sig eller ædt fra andre.

Jens: Ha ha, den havde jeg ikke hørt før. Lort nok. Jeg ved ikke, om det hænger sådan sammen, men det er da den respons, jeg får på at blive forsøgt domineret – altså, at det er mere end nok og ikke særlig rart. Og jeg går min vej, hvis jeg overhovedet kan komme afsted med det. Ja, så foretrækker jeg bestemt også en mere mild eller føjelig kvinde. Eller måske foretrækker jeg bare ligeværd, hvor der ikke er dominans involveret.

Cilje: Jeg ved ikke, om jeg synes, at dominans altid er negativt, for man er også nødt til at kunne slå igennem. Nødt til at kunne være stærk. Men dominans når det er i form af at skulle holde nogen nede for at hæve sig selv – altså den negative egoist, ikke den positive egoist. Det synes jeg ikke er pænt, hvad enten det er en mand eller en kvinde. Det er ikke lige mig, men 100 % ynder jeg at være kvinde. Jeg synes, det er dejligt, og jeg synes, det er dejligt, når en mand er mand. Bliver han mere feminin end mig, ej, det går altså ikke.

 

Cilje Tinemari Tiemroth er clairvoyant og ejer af Englehuset. Jens W. Pedersen er coach og forfatter til bogen Dating, desperation og selvudvikling.

 

Sådan får du tætte(re) venskaber

Indlæg på singlespot.dk d. 19. januar 2016 af Jens W. Pedersen

singler-og-ensomhed1-e1453239004877

Som singler kan vi være mere udsatte for ensomhed. Vi har brug for nære relationer, og konflikter kan faktisk bringe os tættere på hinanden, hvis vi adresserer dem rigtigt.

 

Coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen, der er forfatter til dette indlæg, forklarer, hvordan du med girafsprog kan komme tættere på dine venner:

Da jeg i sin tid gik i gymnasiet, blev jeg rigtig irriteret på min bedste ven. Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at sætte ord på det og tale åbent med ham om det, så jeg trak mig væk. Det har sikkert været meget forvirrende for ham at opleve min pludselige distance, men han evnede heller ikke at tage emnet op, og derfor gled det venskab bare ud og forsvandt. Den måde at håndtere konflikter på er bestemt ikke en måde, som sikrer os imod ensomhed.

Jeg fryser nemt til is, når der er noget, som går skævt i mine relationer – hvor andre måske reagerer mere udadvendt med åbenlys vrede eller irritation, har jeg en indgroet tendens til at trække mig væk. Faktisk virker det lidt som om, at min vrede viser sig som kulde, hvilket egentlig er ret underligt, når man tænker på, at vi typisk opfatter vrede som en varm følelse, som ild, vulkanudbrud eller deslige. For mig bliver det i stedet til følelsesmæssig kulde og distance.

I dag ved jeg imidlertid, at jeg kunne have løst den konflikt på en langt bedre måde. Der findes gode kommunikative redskaber, som hjælper os. Her tænker jeg især på Girafsprog eller Ikkevoldelig Kommunikation (IVK), som netop kan sikre, at vi åbner op i stedet for at lukke i.

Sådan tackler du brudte aftaler
I mange år har jeg haft det svært med brudte aftaler, og hvis andre kommer for sent til et møde med mig. Som en slags guddommelig komik har jeg imidlertid også fået flere nære venner, som har det problem – de har netop svært ved at holde deres aftaler, og det er bestemt ikke altid, at de kommer til tiden.

Forleden skete det igen. En nær ven holdt ikke sin aftale, og næste morgen var jeg rigtig trist. Imens jeg kørte derudaf i mit nye chaufførjob, fik jeg anledning til at tænke over, hvorfor jeg mon reagerer, som jeg gør.

Jeg prøvede at analysere det i girafsprog-termer, dvs. med fokus på, hvilke tolkninger jeg har af situationen, hvilke følelser, der følger med og hvilke behov, der ligger bag. Den analyse hjalp en hel del på mit humør. På vej til arbejde havde jeg ellers først forsøgt mig med positiv tænkning, men det hjalp overhovedet ikke, så det var rart at mærke, at girafsprog-tankegangen til gengæld gav noget.

De behov, som jeg ræsonnerede mig frem til, var: Venskab, nærvær og omsorg for min tid (så jeg ikke spilder den på aftaler, der ikke holder). Men grunden til at jeg blev så ked af det og skuffet, var også, at jeg tolkede det, der skete, ind i et gammelt traume, som handler om, at jeg ikke er noget værd – sådan kommer jeg nemt til at tro om mig selv. Inde i mit hoved blev det derfor til, at jeg var blevet svigtet af min ven, som nok ikke havde lyst til at se mig.

Det virker i sig selv forløsende, når vi på den måde kan sætte ord på vores indre tanke- og føleprocesser og dermed adskille det indre drama fra den ydre situation, som gav anledning til det.

Sådan dropper du kritik
Der er den fordel ved girafsprog, at du får mulighed for at tale om det, der er svært i jeres relation uden kritik af den anden, så du kan tage en konflikt op imellem jer på en relativt ufarlig måde.

På den måde får du en chance for at vende distance til nærvær. I det konkrete tilfælde skrev jeg derfor til min ven: ”Jeg har det jo svært med aftaler, der ikke holder. Tror, jeg kommer til at tolke det som, at jeg bliver svigtet”.

Ved at skrive det på den måde taler jeg om mig selv eller mit eget indre drama og holder mig derved også på egen banehalvdel, som man siger indenfor IVK. Ikke desto mindre sætter jeg ord på det, som gør vores relation svær lige nu.

I stedet for at trække mig væk inviterer jeg til dialog, og vi kan potentielt set få et dybere og stærkere venskab, fordi vi på den måde får sat ord på det, der sker imellem os. Modsat hvad jeg i sin tid gjorde i gymnasiet.

Til alt held har jeg i dag venner, som er gode til at tage tråden op, og som kan tale videre i samme ånd, dvs. åbent og ærligt men uden beskyldninger. I løbet af vores samtale viste det sig, at vi faktisk har et fælles ønske om at ses mere, end vi gør. Vi savner begge at snakke mere sammen. Vi ønsker begge, at få det planlagt bedre, så det kan ske. Det har vi nu gjort, og det, der begyndte som en uoverensstemmelse, er endt med, at vi kom endnu tættere på hinanden.

Nu er det ikke altid, at vi er så heldige med vores konflikter, så de bliver til et fælles gode, men det er da et forsøg værd, og eksemplet viser, hvordan kulde kan blive til varme, hvis vi benytter et sprog, der inviterer til dialog og forståelse.

Mere om Girafsprog
Girafsprog er relativt simpelt, for grundlæggende arbejder man med 4 elementer: Observation, følelse, behov og anmodning. Observationen er det helt konkrete, der er sagt eller gjort, f.eks. at vi har aftalt et møde, men min ven dukker ikke op.

Observationerne er den neutrale del af en konflikt, dvs. den del, som begge parter kan blive enige om, og når du taler om det, skal det være helt nøgternt og beskrivende, dvs. uden tolkninger.

Følelserne er f.eks. ”ked af det” eller ”irriteret”, men ikke ”svigtet” – svigtet er nemlig en blanding af en følelse og en fortolkning af, hvad den anden har gjort. Når du kun taler om følelserne, holder du dig på din egen banehalvdel.

Vores behov er også vores egne. I det konkrete tilfælde var det de uopfyldte behov for venskab, nærvær og omsorg, der gjorde mig ked af det, så dem adresserede jeg i min videre samtale med min ven, men uden at gøre ham ansvarlig for dem – så man siger ikke: ”Jeg har brug for, at du kommer til tiden”. I stedet tager vi selv ansvar for vores behov og siger f.eks.: ”Jeg vil gerne drage omsorg for min tid”.

I det konkrete tilfælde kom jeg ikke med nogen specifik anmodning, men lagde indirekte op til, at vi skulle snakke om det, der var sket – jeg opfordrede altså til dialog og forsøgte dermed at få mit behov for nærvær og venskab dækket. Ved at sikre en bedre planlægning af vores møder fik jeg også taget hånd om min tid, så den ikke går til spilde.

 

Hvis du gerne vil vide mere om Girafsprog og lære det i praksis, er det bedst at tage et kursus – se LIVKOMs kursuskalender.

 

Indlægget er skrevet af Jens W. Pedersen, der er coach og rådgiver om dating og forelskelse. Han har tidligere udgivet bogen“Dating,desperation og selvudvikling”. Bogen henvender sig til singler af begge køn.

Kæresten skrider og manden går i hundene!

manden gik i hundene

Manden har en større risiko for at blive ensom, hvis forholdet ryger

 

Nu er der en masse debat om ensomhed og senest har DR haft fokus på, at mænd er de mest udsatte. Se programmet her.

Mænd er typisk “sagsorienterede”, mens kvinder som oftest er “relationsorienterede”, og det betyder, at mændene i højere grad mister deres relationer, hvis de ikke længere har dem i forbindelse med en sag, som de beskæftiger sig med eller går op i.

Hvis han melder sig ud af klubben, flytter, mister jobbet eller lignende, så mister han også nemt sine venner og netværk.

Hvis ægteskabet eller forholdet til kæresten også ryger, så er det manden, der går i hundene, fordi hun var den eneste, som var helt tæt på ham. Typisk er det også hende, der har stået for det sociale og plejet relationerne til deres fælles venner og familien.

Rollerne er byttet rundt
Før i tiden var det sådan, at kvinden var økonomisk afhængig af manden, som forsørgede hende. Derfor blev kvinderne ofte i de dårlige ægteskaber, selvom de mest af alt havde lyst til at løbe skrigende bort. I dag er det omvendt! Nu er manden den mest afhængige, og typisk er det kvinden, som afbryder forholdet, hvis de går fra hinanden. For hvad har han, hvis han ikke har hende…?

Læs mere:  Mandens ensomhed