Deprimeret? Forstå hvorfor vi lider, og hvad det gør godt for

Deprimeret
Depressioner modvirkes, når vi forstår meningen med lidelser. Foto af Nik Shuliahin.

Depression kan kaldes lidelsernes lidelse, fordi vi let bliver deprimerede, når vi ikke kan få mening med de svære ting i livet. Artiklen her kigger derfor på, hvordan vi opnår tre goder pga. lidelserne. Det indblik skal gøre, at du får et mere optimistisk livssyn og bliver bedre til at tackle modgang.

Der er jo mange forskellige slags lidelser, såvel psykiske som fysiske, og hver især kan de være meget ubehagelige. Ingen af os har lyst til at lide, men alligevel gør vi det alle sammen noget af tiden. Hvorfor kan vi ikke undgå det? Og hvad skal de lidelser gøre godt for?

Jeg mener, at depression er en særlig form for lidelse, fordi den indbefatter, at vi har svært ved at få svar på disse spørgsmål, og derfor kan vi heller ikke få mening med livet. Man kan således sige, at depression ofte har en eksistentiel karakter.

På den baggrund kan man måske også sige, at depression er ”lidelsernes lidelse”, som føjer en ekstra tung dimension til vores almindelige sorger og smerter og gør, at vi ender nede i et sort hul.

Læs resten

Denne øvelse hjælper dig ud af din ulykkelige forelskelse – selv om den virker alt for simpel

Indlæg på singlespot.dk d. 18. marts 2017 af Jens W. Pedersen

ulykkelig forelskelse

Hvordan opstår en ulykkelig forelskelse? Og hvordan slipper du af med den igen? Det forklarer coach og rådgiver i dating og forelskelse Jens W. Pedersen i indlægget herunder.

 

Kender du det med at møde en et tilfældigt sted og tænke ”wow” og opleve, at der er en eller anden forbindelse imellem jer?

Men så fuser det ud i ingenting, fordi det sociale rum ikke indbyder til, at I kommer i kontakt med hinanden – der på gaden eller i toget eller supermarkedet ved du ikke, hvordan du skal overskride den kløft af sociale konventioner, som siger, at her taler vi altså ikke sammen.

En kvinde krydser min vej

I forrige uge gik jeg i mine egne tanker på Strøget i København. Da jeg kom til Gammel Torv, blev min opmærksomhed pludselig fanget af en kvinde, som krydsede min vej. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vendte mig spontant om, og vi kiggede hinanden direkte i øjnene. Så smukke øjne!

Jeg skulle have sagt et eller andet, måske bare ”hej”, men jeg trak kun let på smilebåndet, vendte mig og gik videre, som om intet var hændt. Pokkers også, sikke et antiklimaks.

Efterlyst kærlighed

På DR3 kørte fornylig en serie programmer med titlen ”Efterlyst kærlighed”, hvor ”modige danskere eftersøger deres ukendte crush”, som det hedder i programomtalen.

Flere af deltagerne havde oplevet den slags kortvarige møder i det offentlige rum, og bagefter kunne de ikke få ham eller hende ud af hovedet.

I løbet af programmerne forsøger de at reparere på det, de aldrig fik gjort i første omgang. Nu vil de finde vedkommende igen, og det skal så vise sig, om det rent faktisk var lynet, der slog ned i form af den store kærlighed.

Er det kærlighed?

Det er al ære værd, at de på den måde opsøger deres held, men I alle tilfældene viser det sig, at de enten ikke kan finde personen igen, eller at interessen ikke er gengældt.

Og vi kan spørge os selv: Jamen, hvis der ikke var noget i det, hvorfor blev de så forelskede? Hvorfor blev de ved med at gå og tænke på den person?

Når de ikke havde heldet med sig, kan det skyldes, at den kærlighed i virkeligheden var noget så banalt og almindeligt som forelskelse i en romantisk drøm. De forelskelser trives nemlig lige præcis der, hvor virkeligheden ikke trænger sig alt for meget på.

F.eks. fordi den anden ikke er til stede, ikke vil have os, er gift eller følelsesmæssig distanceret, kun vil have sex, bor i en anden verdensdel eller om ikke andet så i hvert fald på den anden side af Storebælt.

Besat af romantik

Når en seksuel tiltrækning ikke fuldbyrdes i et fast parforhold, kan den i stedet blive til sværmeriske drømme og udødelig kærlighed a la Romeo og Julie.

Det er særligt i de tilfælde, at vi bliver som besatte og ikke kan få den person ud af hovedet igen. I mangel af samvær med ham eller hende, fodrer vi os selv med fantasier om, hvor dejligt det forhold kunne være, og sådan vokser drømmen og blæser sig op til en ordentlig omgang hjernespind.

Sorg over tabte forhåbninger

Hvis du er som besat af en person, du ikke kan få (helt), er her en lille øvelse, der kan hjælpe. Det er en øvelse i selvkærlighed eller selvhealing.

At give slip på sådan en besættelse er forbundet med sorg. Også selvom I ikke har haft et decideret forhold, for du vil under alle omstændigheder sørge over tabet af de romantiske drømme og forhåbninger. Øvelsen har til formål at drage omsorg for det tab:

  • Find et behageligt og roligt sted, hvor du kan sidde eller ligge ned.
  • Vend din opmærksomhed indad, og find det sted, hvor sorgen sidder, f.eks. i brystet eller maven.
  • Gå nu helt ind i den følelse af sorg, dvs. mærk den i dens kerne eller centrum.
  • Hvis den flytter sig til et nyt sted, så lader du din opmærksomhed følge med til det nye sted.
  • Læg mærke til, hvordan sorgen gradvist letter, når din bevidsthed trænger helt ind i den.
  • Bliv ved så længe, du har lyst.

Denne meditative øvelse er fuldstændig simpel, men mange har svært ved at tro på, at den virker. Du skal ikke prøve på at få sorgen til at gå væk – kun mærke den i dens centrum.

Den lindres automatisk i kraft af bevidsthedens healende evne. Øvelsen gør, at du bedre kan finde ro og være i dig selv. Du kan opleve, at sorgen letter, mens du laver øvelsen, men at den vender tilbage igen senere. Gentag så øvelsen dagligt, indtil din sorg ikke plager dig længere.

Hvis du har brug for hjælp, kan du få en individuel session.

Tag ved lære af det, der går galt!

bumps-yellow-sidewalk-road

Læs, hvordan du bruger bump på vejen, så du ikke støder på dem igen og igen.

En af mine venner har fået en lys ide. Når noget går galt for ham, så vil han fremover spørge sig selv: ”Hvad vil jeg gøre anderledes, næste gang jeg står i den situation?” Han vil forberede sig ved at lave et mentalt billede af det, han vil gøre, og det billede vil så aktiveres, når han står i situationen igen en anden gang.

Det er en yderst effektiv teknik, som sikrer os imod, at vi bevidstløst gentager de samme gamle vanemæssige adfærdsmønstre.

Da han fortalte om sin ide, sad han i øvrigt med en forstuvet lillefinger. I raseri havde han banket hånden ind i en skabslåge, fordi han havde begået en irriterende fejl, imens han satte sit nye køkken op. For ham er problemet selve raseriet. De udbrud er dårlige for ham – ikke kun pga. den forstuvede finger, de resulterer nemlig også i hovedpine og træthed. Derfor ønsker han at forholde sig på en anden og mere afbalanceret måde.

Din egen udfordring
Vi ærgrer os alle sammen jævnligt over, at noget er gået galt for os, får ondt af os selv og/eller har en masse selv-bebrejdelser. Sådan er det, fordi vi er mennesker, og det er menneskeligt at fejle.

Det er også helt naturligt, at vi ærgrer os og bliver kede af det, når noget går galt, så det skal vi have lov til. Men mange gange stopper processen der. Vi kommer ikke skridtet videre, hvor vi gør os den ulejlighed at reflektere over, hvad vi skal gøre i stedet.

Derfor kommer der heller ikke læring ud af situationen, og vi får ikke vendt den triste sindsstemning til en ny optimisme, som opstår, når vi forstår, hvordan den situation kan gå meget bedre for fremtiden.

Min påstand er, at formålet med følelsesmæssig smerte er at skabe personlig udvikling. Og jeg vil mene, at vi møder de samme former for ulykke igen og igen, hvis vi ikke tager ved lære af vores fejl. Før eller siden bliver vi derfor også tvunget til at ændre adfærd. Til sidst bliver vi så lede og kede af de samme dårlige erfaringer, at vi absolut må sige stop, men vi kan fremskynde læringsprocessen ved at bevidstgøre os om den og tage aktivt del i den. På den måde sparer vi os selv for mange sorger.

Brug disse trin
Vi har hver vores udfordringer, og det er egentlig ligegyldigt, hvad de drejer sig om for dit vedkommende, princippet og metoden er ens i alle tilfælde. Det virker bedst, hvis du virkelig ønsker at ændre adfærd, så mærk efter, om du har hjertet med i det. Hvis ja, gør du som følger:

  1. Sæt ord på det, du gør galt, og som du ikke ønsker at gentage fremover
  2. Find ud af, hvad du gerne ville gøre i stedet
  3. Genkald dig den situation, hvor det typisk går galt, og forestil dig så, at du nu handler sådan, som du gerne vil
  4. Gentag det sidste punkt tre gange

Nu har du skabt et nyt mentalt spor, som aktiveres i den specifikke situation, du slås med. Gentag evt. trinnene flere gange, hvis det ikke virker i første omgang.